ofte: D e r v a r vel kun faa, der kunde barre tunge«
re B y rd e r eller trarkke tungere k«S. D e ha»-e vel „asien alle et meget m andigt Udseender meir ban foretrak dem dog fo r andre a f en finere B y g n in g og en middelmaadig S torrelse. Z et kand som dette, hvor man fornemmeligen stut«
ter TEgtestaber fo r at forskaffe sig M edhjelperinver ved der forefaldende vvermaade tunge Arbeide, sy«
v e j et saadant V a lg at vare meget r ig tig t. M e n Versom a l l e M a n d tankle saaledes, hvad vild e der da blive a f de fieste F ru e n tim m e re , da de fo r storfie D elen ere smaa og svagelige,
rndstjvnt
aldeleS ikke smukke »g vellkabte? I det Hele h a r
>eg a ld rig hvS noget Folkesiag seet Fruentim m ere, som vare m indre smukke end disse. Nogle a f dem cre vel i Ungdommen nogenlede- ta a le lig e ; v>en u a fb ru d t haardt Arbeide og ofte paakommen«
de Nod soraarsage, at vgsaa de smukkest« a f dem, inden de have naaet del tredivte A a r , faae «t vammelt og rynket Ansi gt , og a t de a lm in d e li
ge a f dem ere i denne Periode et sandt M id d c l tis
^ forjage a l K je rlig h rd . Im id le r t id formindsker dette, t i l dereSkykke, ikke d e re -D a rd i deres M a i d -
^ in e : et sikkert T r v iis p a a , a t der ingen N o rm vg ingen Maalestok gives fo r Skjonhcden! S p u r g i
^ n>an en nordlig In d ia n e r : H va d e rS kja n h e d s
^aa vilde han svare: E t bredt fla d t A n s ig t, smaa
^ in e , hsie udsiaarnde K M r b e e n , tre eller fire
brede sorte S tre g e r over hver K in d , en lav P am d e , en stor bred H age, en bul kroget Nase, ett S m il H nnd og Kr yst er , der hange ned kil B a l' te t. Saadanne Skjonheder have i o vrig t endnu storre Daerd, naar Besidderinden deraf
formaner
a t berede alle S la g s S k in d , gjore Kl>rder a f dem, boere om Som m eren i s o kil 142 P nnd, og k r a k k e om M in e re t, et meget tnngercL.rs. Disse og nogle andre saadanne Fuldkommenheder ere a l t , hvad en nordlig In d ia n e r onfter og venter a f sin Kone. Paa hendes S in d eller Tanke' maade sees der ikke meget; lh i M andene besidde ^ en benndringsvardig Færdighed i er bringe endog ?de egensindigste og genstridigste t i l ligesaa hasi>.g l en Lydighed, som de sagtmodigste og foieligsie nogensinde formaae ak vise. Forstjellcn melleM dem bestaaer kun i , a t hine adlyde a f F ry g t og disse med et v illig t H jerte. I o v rig t vide begge,
at
enhver B e fa lin g , der gives dem , maa ops'Y^des.
Fruentim m erne blive alle holdte i meget* ! Ydm yghed. H v o r lidet de ere anseete i M a M denes A in e , viser isa r den M a a d e , de beha»'^
paa ved M a a ltid e rn e . M e n forst maa jeg er^
in d re , ar faasnart M andene have skude et stor*
D y r , maae Fruentim m erne alkid stabe det het*
k il Teltet. D erpaa maae de hugge dcr i
ke r, te rre d e t, pulverisere det 0. s. v. O g s '^ ! maae
l»aae de koge M aden. N a a r a lt dette er skeet, faae selv de fornemste Anforeres Koner og D o t- Ete intet ak spise, forcnd alle M andfolkene, end
og de, der kun blive brugte som Bet/ence, efter vchag have m artet sig; og er der M a n g e l, faae de ofte ikke en eneste M u n d fu ld . Sandsynlig«
d iis tage de sig den F rih e d a t forsyne sig selv hemmeligen; men derved maae de gaae meget forsigtig tilv a r k s : th i Utroskab bliver fo r del me-
§e i saadanne T id e r straffet meget h a a rd t; og har u g ivt F ruentim m er g jo rt sig skyldig i nogen f^adan Forseelse, saa er hendes TEre besmitte!
for bestandig, vg da faaer hun lkke lettelig nogen N a n d * ).
D ed Thelep r aza -Floden fandt v i en M ang«
godt D ir k e tr « , og bleve derfor liggende der ' Nogle Oage /o r a t forsyne vS tilstrækkelig med
hvad
. <
*) Allerede en lemmelig Grad ku ltu r horer der til hoset Folk, fsrend Fruentimmerne faae no
gen Indflydelse paa Mandene og deres Handle- og Tankemaade. Thi fsrst naar Konen opho
rer at vare en underdanig skabning, naar hun bliver Mandens Medhjelperfle og Veninde, be
gynder Selskabet at rykke sin Fuldkommenhed . i Mode. Adskillige allerede noget cultiverede Folkeslag hare fra deres forrige raa Tilstand i der mindste beholdt den Skik endnu, at M a n dene ikke lade deres Koner spise med dem. Som dekjendt er ogsaa denne Skik herskende paa Ver
ne i Sydhaver. F o r s t e r .
r » o
hvad v i behovede t i l C anvls o. s. v. D en zode sendte M a t o n a b b i een a f sine Bredere vg nogle Andre forud med B irkedark vg Tom m er t i l
«n liden S s , der ligger i Necrheden a f den flovo- Le Egn og kaldeS C l o v e y . O e r fluide de faa hastig som m neligt bygge en C a n o t, paa det v i ved v o r Ankomst d e rtil kunde forefinde den strrdig.
D e n s id e reise v i v id e re , men bleve dog opholdte her endnu i lo D a g ^ da een a f Konerne jnst blev betagen a f Fodselssm ertrr, og havde ondt i to og halvtredsindstyve T im e r , inden hun kunde blive fo rlo ft. S a a s n a rt hun havde fodk, blev der givet S ig n a l t i l ak bryde op. D e "
arm e Kone tog sir nyfodte B a rn paa Ryggen og gav sig paa Veien med det ovrige Selskab. E "
anden v a r saa menneskelig (dog kun den fsrste D a g ) a t trakke hendes S la d e , men foruden sit B a r n havde M oderen dog en temmelig B yrde nl b a re , og maatte desuden meget ofre vade til L u re rn e i V a n d eller smeltet S n e r. HrnseS Udseende allene, om man end ikke horte hende storme, vidnede tilsirakkeligen om de S m e rte - hun leed. J e g havde tilfo rn ikke kunnet lide he"*
L e ; men hendes elesdige Tilstand gjorde den Gang saadant et I n d tr y k paa m ig , ar jeg, saalom§*
jeg har le ve t, a ld rig har folk m ig mere rert