17. BILAG 2: HOVEDPUNKTER I FØRTIDSPENSIONS- OG FLEKSJOBREFORMEN
17.2. R EHABILITERINGSTEAMET
Reformen betyder, at kommunerne skal etablere et tværfagligt rehabiliteringsteam til at be-handle sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskudtil selvstændigt erhvervsdrivende og førtids-pension, inden der træffes afgørelse i sagen.
Rehabiliteringsteamet skal have en tværfag-lig sammensætning bestående af repræsen-tanter fra relevante forvaltningsområder, se tekstboks 17.1. Derudover skal borgeren og borgerens sagsbehandler deltage i rehabili-teringsteamets møder, når borgerens sag behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsev-ne.
Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situ-ation at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvalt-ninger og myndigheder med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt får fodfæste på arbejdsmarkedet.
Rehabiliteringsplanens tre dele 17.3.
Reformen betyder, at borgere, der visiteres til rehabiliteringsteamet skal have udarbejdet en rehabiliteringsplan. Planen består af tre dele: 1) den forberedende del, 2) rehabiliteringstea-mets indstilling og 3) rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet skabeloner til alle tre dele i rehabiliteringsplanen.
Skabelonen opfylder alle lovgivningens krav og giver teamet mulighed for at uddybe under hvert af de punkter, som teamet vurderer relevant i sagen. Det er frivilligt, om kommunerne vælger at benytte skabelonen. Skabelonen kan findes på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemme-side.
Om den forberedende del
Alle borgere, der skal have behandlet deres sag af et rehabiliteringsteam, skal have udarbejdet den forberedende del af rehabiliteringsplanen. Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde med borgeren og danner grundlag for sagsbehandlingen i teamet.
Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes med udgangspunkt i de oplys-ninger, som allerede foreligger i kommunen samt borgerens egen vurdering af den sam-lede situation. Den forberedende del skal sikre, at borgerens sag er fuldt ud oplyst inden teamets behandling af sagen. Den skal alene være beskrivende og dokumenteren-de. Det betyder, at den forberedende del ikke indeholder en vurdering af og indstilling om, hvad der fremover skal ske i den kon-krete sag.
Tekstboks 17.1: Teamets sammensætning
§ 25 a, stk. 4. Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder:
1) beskæftigelsesområdet, 2) sundhedsområdet, 3) socialområdet,
4) regionen ved en sundhedskoordinator,
5) undervisningsområdet i sager vedrørende bor-gere under 30 år uden erhvervskompetence-givende uddannelse og i øvrige sager efter behov.
Kilde: LOV nr. 1380 af 23/12/2012
Tekstboks 17.2: Indhold i den forberedende del
§ 30 a, stk. 3. Den forberedende del skal indehol-de:
1) Personens uddannelses- og beskæftigelsesmål 2) En beskrivelse af den enkelte persons beskæfti-gelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige res-sourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder 3) Den praktiserende læges vurdering af perso-nens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som sker på baggrund af en kon-sultation
Kilde: LOV nr. 1380 af 23/12/2012
129 Formålet med rehabiliteringsplanens forberedende del er at danne grundlag for rehabilite-ringsteamets behandling af sagen på mødet og rehabiliterehabilite-ringsteamets indstilling.
Om rehabiliteringsteamets indstilling
Det er rehabiliteringsteamets opgave at indstille til kommunen, hvad borgeren skal visiteres til.
På baggrund af indstillingen og oplysningerne i sagen træffer kommunen herefter en afgørelse i sagen. Der er fastsat forskellige krav til rehabiliteringsteamet indstillinger alt afhængigt af, hvad teamet indstiller til. Men alle indstillinger skal begrundes, og det skal fremgå, hvilke be-skæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold rehabiliteringsteamet har lagt vægt på i vurderingen.
Indstillinger om ressourceforløb
Hvis rehabiliteringsteamet indstiller til ressourceforløb, skal indstillingen ydermere indeholde, hvad der, efter teamets vurdering, bør indgå i rehabiliteringsplanen.
Det betyder, at indstillingen udover begrun-delsen skal indeholde en vurdering af:
Det overordnede beskæftigelses- og/eller uddannelsesmål for borgeren
De beskæftigelsesrettede, uddannelses-rettede, sociale eller sundhedsmæssige indsatser, der er behov for, herunder evt.
angivelse af konkrete tilbud og indsatser
Tilrettelæggelsen af den løbende opfølg-ning under ressourceforløbet, herunder behovet for tilbud om mentor, samt hvorvidt teamet ønsker at se sagen igen
Om indsatserne kan iværksættes parallelt – hvis det ikke er tilfældet, kan rehabilite-ringsteamet angive i hvilken rækkefølge indsatserne tilrettelægges mest hen-sigtsmæssigt for borgeren
Indstillinger om fleksjob
Indstiller rehabiliteringsteamet til et fleks-job, skal teamet yderligere begrunde, at borgeren er afklaret i forhold til uddannelse og beskæftigelse, og at borgeren ikke kan arbejde på ordinære vilkår.
Endvidere skal teamet angive, hvilken type fleksjob eller arbejdsfunktion borgeren skal have/kan varetage, og om der eventuelt bør tages særlige hensyn til borgeren, herunder skånebehov samt behov for støtte fra kom-munen i overgangsperioden.
Tekstboks 17.3: Indstillinger om ressourcefor-løb
§ 8, stk. 2. Teamets vurdering af:
1) Hvilket overordnet beskæftigelses- eller uddan-nelsesmål, der er relevante for borgeren
2) Hvilke beskæftigelsesrettede, uddannelsesret-tede, sociale eller sundhedsmæssige indsatser, der er behov for, herunder eventuelt angivelse af konkrete tilbud, indsatser mv.
3) Tilrettelæggelsen af den løbende opfølgning under ressourceforløbet, herunder behovet for tilbud om mentor
4) Hvorvidt rehabiliteringsteamet ønsker at se sagen igen.
Stk. 3. Hvis teamet vurderer, at indsatserne i res-sourceforløbet ikke kan iværksættes parallelt, skal det fremgå af teamets vurdering
Kilde: BEK nr. 1418 af 23/12/2012
Tekstboks 17.4: Indstillinger om fleksjob
§ 9. Rehabiliteringsteamet skal herudover:
1) Begrunde, at borgeren er afklaret i forhold til uddannelse og beskæftigelse, og at borgeren ikke kan arbejde på ordinære vilkår
2) Angive, hvilken type fleksjob eller arbejdsfunk-tion rehabiliteringsteamet vurderer, at borgeren skal have, og om der eventuelt bør tages særlige hensyn til borgeren, herunder om der er behov for støtte fra kommunen i en overgangsperiode
Kilde: BEK nr. 1418 af 23/12/2012
130 Indstillinger om førtidspension
Hvis rehabiliteringsteamet indstiller til før-tidspension, skal indstillingen udover be-grundelsen endvidere indeholde en faglig forklaring, der begrunder, hvorfor borgerens arbejdsevne anses for væsentligt og varigt nedsat, og hvorfor en eventuel arbejdsevne ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning.
Indstillinger om anden indsats
Hvis rehabiliteringsteamet vurderer, at res-sourceforløb, fleksjob og førtidspension ikke er relevant i sagen, kan teamet indstille til, at borgeren skal have en anden indsats.
Rehabiliteringsteamet skal angive, hvilken beskæftigelsesrettet, social eller helbreds-mæssig indsats, der bør iværksættes, og om borgeren i forbindelse med indsatsen har behov for øvrig støtte, fx mentorstøtte eller hjælpemidler.
Formålet med rehabiliteringsteamets indstillinger er primært, at kommunen kan træffe afgø-relse i sagen på baggrund af teamets indstilling og oplysningerne i rehabiliteringsplanens for-beredende del, samt at kommunen kan udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel og gøre den så konkret som muligt på baggrund af teamets indstilling.
Om rehabiliteringsplanens indsatsdel
Alle personer, der er visiteret til et ressourceforløb, skal have udarbejdet rehabiliteringspla-nens indsatsdel. Indsatsdelen skal indeholde følgende:
1. Borgerens konkrete mål om job eller uddannelse. Hvis det ikke er muligt, skal der fast-sættes et overordnet mål for fx inden for, hvilken branche eller jobfunktion borgeren vurderes at kunne komme i job eller uddannelse
2. Hvilke delmål, inden for de beskæftigelsesmæssige, sundhedsmæssige, uddannelses-mæssige og sociale områder, der skal føre til det overordnede beskæftigelsesmål, her-under en begrundelse for disse delmål
3. Konkrete tilbud eller andre aktiviteter mv., der skal indgå i ressourceforløbet, herunder en beskrivelse af målet med indsatsen på kort sigt
4. Den løbende opfølgning i ressourceforløbet, herunder behovet for tilbud om mentor og en beskrivelse af mentorens rolle og opgaver
I rehabiliteringsplanens indsatsdel skal tilbud og aktiviteter mv. samt opfølgning fastlægges for en periode af mindst seks måneder ad gangen, og planen skal opdateres løbende.
Tekstboks 17.5: Indstillinger om førtidspension
§ 10. Teamet skal udarbejde en faglig forklaring, der begrunder, hvorfor borgerens arbejdsevne anses for væsentligt og varigt nedsat, og hvorfor en eventuel arbejdsevne ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning.
Kilde: BEK nr. 1418 af 23/12/2012
Tekstboks 17.6: Indstillinger om anden indsats
§ 11. Teamet skal som led i indstillingen angive:
1) Hvilken beskæftigelsesrettet, social eller hel-bredsmæssig indsats, der bør iværksættes, og:
2) om borgeren i forbindelse med indsatsen har behov for øvrig støtte, fx mentorstøtte eller hjæl-pemidler.
Kilde: BEK nr. 1418 af 23/12/2012
131
17.4. Borgerinddragelse
Et af de væsentlige elementer i reformen er, at den enkelte borgere skal have indflydelse, lyt-tes til og have reelt ejerskab, så borgerens mål om et liv med uddannelse og arbejde i højere grad realiseres.
Det betyder blandt andet, at borgere:
Skal inddrages i forberedelsen af sager til rehabiliteringsteamet. Det betyder, at den forbe-redende del skal udarbejdes af kommunen sammen med borgeren og med udgangspunkt i borgerens beskæftigelses- og uddannelsesmål og ressourcer samt borgerens egen vurde-ring af den samlede situation
Sammen med deres koordinerende sagsbehandler skal deltage i mødet i rehabiliterings-teamet. Dog kan sagen behandles på rehabiliteringsteamet uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne
I ressourceforløbet skal have indflydelse på tilrettelæggelsen af de konkrete aktiviteter
Løbende skal inddrages og deltage aktivt i den løbende opfølgning, som den koordinerende sagsbehandler står for
Formålet med borgerinddragelse er at øge motivationen hos borgeren og sikre, at borgeren i højere grad tager ansvar for sit eget liv, herunder gennemfører af de planlagte aktiviteter.
Den koordinerende sagsbehandler 17.5.
Reformen betyder, at borgere i ressourceforløb tildeles én gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af arbejdet med rehabiliteringsplanen, og som efterfølgende er ansvarlig for opfølgningen på planen.
Den koordinerende sagsbehandler skal blandt andet koordinere indsatsen med de øvrige for-valtninger i kommunen, herunder sikre, at de af rehabiliteringsteamet anbefalede tilbud mv.
bliver iværksat, udarbejde borgerens indsatsdel sammen med borgeren, holde opfølgnings-samtaler med borgeren, justere indsatsplanen efter borgerens aktuelle situation og behov samt bistå borgeren med at gennemføre rehabiliteringsplanen – især realiseringen af uddan-nelses- og beskæftigelsesmål.
Funktionen som gennemgående og koordi-nerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcente-ret. Det betyder, at den koordinerende sagsbehandler fx kan være tilknyttet social eller sundhedsområdet. I så fald kan den koordinerende sagsbehandler dog ikke træf-fe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.
17.6. Tværfaglig og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb
Som udgangspunkt er det den enkelte kommunes opgave at fastlægge de nærmere rammer for, hvilken tværfaglig indsats, der skal tilbydes i ressourceforløbene. I kapitel 12a i Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik er der formuleret en kan-bestemmelse, som beskriver kommuner-nes mulighed for at inddrage dels indsatser efter beskæftigelseslovgivningen (LAB), dels ind-satser efter anden lovgivning.
Tekstboks 17.7: Overdragelse af KS-funktionen
§ 68 c, stk. 2. Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf.
lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 15, stk. 3
Kilde: LOV nr. 1380 af 23/12/2012
132 Kan-bestemmelsen betyder, at
kommuner-ne har vide rammer for at tilrettelægge og inddrage den indsats, som findes relevant for den enkelte. Bestemmelsen betyder samtidig også, at der ikke er fastsat et egentligt minimumskrav til, hvad en tvær-faglig indsats i ressourceforløbet skal bestå af. Men formålet er, at kommunerne arbej-der med at inddrage tværfaglighed i indsat-sen – eksempelvis som parallelle forløb.
Om det tværfaglige samarbejde
Reformen stiller krav til teamets tværfaglige sammensætning, men ikke krav om, at relevante forvaltningsområder skal bidrage med ressourcer og kompetencer i forbindelse med den tvær-faglige indsats. Det betyder, at kommunerne selv må afstemme, hvor meget og hvordan de forskellige forvaltninger lægger ind i den tværfaglige indsats.
I praksis vil en tværfaglig indsats stort set altid kun kunne leveres med bidrag i forhold til res-sourcer og kompetencer fra relevante forvaltningsområder. Udover de nævnte forvaltnings-områder kan andre forvaltnings-områder også bidrage aktivt med ressourcer i forhold til den tværfaglige indsats såsom familie- og børneområdet, praktiserende læger og frivillige projekter.