Før reformen trådte i kraft, var der en forventning om, at målgruppen for rehabiliteringstea-met ville omfatte alle sager, som efter de gamle regler ville have fået bevilget førtidspension og være visiteret til fleksjob samt en gruppe af tungere kontanthjælpssager (match 3).
Det antal sager, der på nuværende tidspunkt forventes at blive behandlet i 2013 (de ca. 14.000 sager), er betydeligt lavere end oprindeligt antaget, før reformen trådte i kraft. Samtidigt fyl-der sygedagpengemodtagerne mere i målgruppen end oprindeligt antaget, hvilket afspejles i målgruppekarakteristikken af de sager, der rent faktisk er blevet visiteret til behandling i reha-biliteringsteamet, og som fremgår af dette afsnit. Afsættet for en målgruppekarakteristik er den forberedende del af de 500 rehabiliteringsplaner, som mploy har gennemgået.
I boksen nedenfor ses hovedresultaterne formålgruppen for rehabiliteringsteamet.
I dette afsnit belyses først målgruppens forsørgelseshistorik, herefter ses der på karakteristika som køn, alder og beskæftigelses- og uddannelsesbaggrund. Dernæst ses der på, hvilken hidti-dige indsats målgruppen har modtaget, og endelig ses der på målgruppens egen angivelse af, hvilke barrierer, der er de primære i forhold til job og uddannelse.
Evalueringens resultater for sager i målgruppen for rehabiliteringsteamet Forsørgelseshistorik
94 pct. af målgruppen kommer fra offentlig forsørgelse
Mere end halvdelen af sagerne kommer fra sygedagpenge (58 pct.) og knap en tredjedel fra kon-tanthjælp (31 pct.)
Sygedagpengemodtagerne fylder dermed mest – derfor er det også primært sygedagpengemodta-gernes kendetegn, der slår igennem i den samlede målgruppe
Kommunerne forklarer den høje andel af sygedagpengemodtagere med, at der er et bevidst ønske om at opprioritere sygedagpengemodtagere, i nogle tilfælde for at sikre den enkeltes forsørgelses-grundlag
Køn, alder og baggrund
60 pct. af målgruppen er kvinder
91 pct. er over 30 år og 9 pct. er under 30 år. Det tyder på, at målgruppen er ’lidt ældre’ end den tidligere målgruppe for førtidspension efter de gamle regler
Næsten 90 pct. af målgruppen har erhvervserfaring
6 pct. har aldrig haft et job, og yderligere 6 pct. har kun haft tilknytning til arbejdsmarkedet gen-nem støttet beskæftigelse
Ca. 70 pct. af målgruppen er enten faglærte eller ufaglærte, og de to grupper er stort set lige store Hidtidig indsats
I 75 pct. af sagerne har borgeren været igennem et forudgående beskæftigelsesrettet tilbud
Blandt den del af målgruppen, som har deltaget i et beskæftigelsesrettet tilbud, har 38 pct. deltaget i virksomhedspraktik og 35 pct. i vejledning og opkvalificering
I 20 pct. af sagerne har borgeren modtaget en indsats efter serviceloven
21 pct. har fået støttekontaktperson el.lign. som den seneste sociale indsats, mens 16 pct. har fået en familierelateret indsats
Primære barrierer for job og uddannelse
Mere end halvdelen af målgruppen angiver helbredsmæssige forhold som den primære barriere.
37 pct. angiver fysiske helbredsmæssige forhold, mens 17 pct. vedrører psykiske lidelser
Ca. hver femte angiver økonomi som den primære barriere for job eller uddannelse
42
5.1. Forsørgelseshistorik
Kommunerne vurderer selv, at næsten 95 pct. af de sager, der behandles i rehabiliteringstea-met, kommer fra offentlig forsørgelse, jf. figur 5.1. Mere end halvdelen af sagerne kommer fra sygedagpenge (58 pct.), og ca. en tredjedel kommer fra kontanthjælp (31 pct.). Dermed fylder sygedagpengesagerne mest i rehabiliteringsteamet.
Kommunerne peger i interviewene på, at den forholdsvist store andel af sygedagpengemodta-gere blandt andet kan hænge sammen med et ønske om at løse en udfordring om et fremtidigt forsørgelsesgrundlag for en gruppe af meget langvarige sygedagpengemodtagere. Blandt an-det på den baggrund har nogle kommuner indtil nu bevidst prioriteret sygedagpengesager i rehabiliteringsteamet.
Figur 5.1: Forsørgelsesgrundlag for personer, hvis sag er blevet behandlet af rehabiliteringsteamet
Figur 5.2: Fordeling på varigheden af seneste for-sørgelsesgrundlag
Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner
Anm.: Selvforsørgede indgår ikke, da de ikke kan identificeres i planerne
Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner
Den gennemsnitlige varighed på det seneste forsørgelsesgrundlag er 2,6 år for de borgere, der har fået deres sag behandlet af rehabiliteringsteamet, jf. figur 5.2. Kontanthjælpsmodtagere har længst varighed, mens sygedagpengemodtagere har kortest varighed. Det hænger blandt andet sammen med, at der med visse undtagelser er en varighedsbegrænsning på sygedag-penge.
5.2. Køn, alder og beskæftigelses- og uddannelsesbaggrund
I nedenstående belyses målgruppens sammensætning m.h.t. køn, alder samt beskæftigelses- og uddannelsesbaggrund. Gruppens sammensætning på disse karakteristika afspejler, at 58 pct. af målgruppen kommer fra sygedagpenge. Hvis en større andel af målgruppen var kommet fra kontanthjælp, ville målgruppens sammensætning have været anderledes.
Tæt på 60 pct. af de borgere, der har fået de-res sag behandlet af rehabiliteringsteamet, er kvinder, jf. Tabel 5.1.
Dermed udgør kvinderne en lidt højere andel blandt de sager, der behandles i rehabilite-ringsteamet end i de tidligere førtidspension-sager efter de gamle regler.
31
Tabel 5.1: Køn og alder
Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner
Under 30 år 5 4 9
43 Langt hovedparten – over 90 pct. – af målgruppen for rehabiliteringsteamet er over 30 år, jf.
Tabel 5.1. Ca. 9 pct. af målgruppen er under 30 år. Sammenlignet med aldersfordelingen blandt tidligere års førtidspensionister er andelen af personer under 30 år lidt mindre for mål-gruppen for rehabiliteringsteamet end blandt de tidligere nytilkendte førtidspensionister.
Næsten 90 pct. af målgruppen har erhvervserfaring
Langt hovedparten af borgerne har på et eller andet tidspunkt haft en tilknytning til arbejds-markedet. Kun 6 pct. har aldrig haft et job, jf. figur 5.3. Derudover er der 8 pct., der kun har haft støttet beskæftigelse.
Figur 5.3: Beskæftigelsesbaggrund
Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner
Borgernes beskæftigelsesbaggrund er meget bred og repræsenterer et stort spektrum af bran-cher og jobområder, jf. figur 5.3. Målgruppens erhvervserfaring fordeler sig på følgende måde:
29 pct. af målgruppen har været beskæftiget inden for ledelses-, vidensarbejde eller kon-tor-/kundeservicearbejde
Ca. 25 pct. har været beskæftiget inden for offentlig omsorg eller service-/salgsarbejde
28 pct. har været beskæftiget inden for håndværk, montering, transport eller andet manu-elt arbejde
Ca. 6 pct. har været beskæftiget som afløser eller anden form for beskæftigelse.
75 pct. er faglærte eller ufaglærte
75 pct. af målgruppen, der indtil nu har fået deres sag behandlet af rehabiliteringstea-met, er enten faglærte eller ufaglærte. De ufaglærte udgør 39 pct., mens gruppen af faglærte udgør 36 pct., jf. figur 5.4.
Omkring en fjerdedel af målgruppen har en videregående uddannelse, heraf de fleste en mellemlang videregående uddannelse (13 pct.), mens lidt færre har en kort videre-gående uddannelse (9 pct.). Kun 3 pct. har en længere videregående uddannelse. Der-med har 60 pct. af den samlede målgruppe en uddannelse.
Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner
39 36
Ufaglært Faglært KVU MVU LVU
Procent Procent
44
5.3. Hidtidig indsats
Mange af de borgere, der får deres sag på rehabiliteringsteamet, har været igennem forudgå-ende indsatser, primært på beskæftigelsesområdet.
Ca. 75 pct. af de planer, som mploy har gennemgået, indeholder en angivelse af, at borgeren har været igennem et forudgående beskæftigelsesrettet tilbud. Blandt den del af målgruppen, som har deltaget i en beskæftigelsesrettet indsats, har 35 pct. deltaget i vejledning og opkvali-ficering som det seneste tilbud, mens 38 pct. har deltaget i virksomhedspraktik, jf. figur 5.5.
For de borgere, der har været igennem mindst et forudgående beskæftigelsesrettet tilbud, har 78 pct. deltaget i et tilbud, som er påbegyndt efter 1. januar 2012 dvs. inden for et år op til reformens ikrafttræden.
Figur 5.5: Fordeling på seneste type af beskæfti-gelsesrettede tilbud
Figur 5.6: Fordeling på seneste type af sociale tilbud
Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner
Ca. 20 pct. af de planer, som mploy har gennemgået, indeholder en angivelse af, at borgeren har været igennem en forudgående indsats efter serviceloven. Blandt den del af målgruppen, som har modtaget en indsats efter serviceloven, har 21 pct. fået støttekontaktperson eller lignende som den seneste socialrettede indsats, mens 16 pct. har fået et familierelateret ind-sats. 10 pct. har modtaget et sundhed- og træningstilbud, jf. figur 5.6.
For de borgere, der har været igennem mindst en forudgående social indsats, har 50 pct.
været igennem et tilbud, som er påbegyndt efter 1. januar 2012 dvs. inden for et år op til reformens ikrafttræden.
5.4. Primære barrierer for beskæftigelse eller uddannelse
Alle de borgere, der får deres sag behandlet af rehabiliteringsteamet, er kendetegnede ved at have en eller flere barrierer for job eller uddannelse. For manges vedkommende er der tale om komplekse og forskelligartede barrierer.
Evalueringen viser, at godt en tredjedel af borgerne (37 pct.) har sygdom af fysisk karakter som den primære barriere for job eller uddannelse, jf. figur 5.7. Den næststørste primære barriere er økonomi (21 pct.). 19 pct. af borgerne har en primær barriere, der omhandler en psykisk lidelse.
Støttekontaktp./ hjemmevejl. Bolig/Øk. Hjemme- hjælp Familie Misburg Vejl./ hjælpemidl. Sundhed/ træning Øvrig
Procent Procent
45 Mere end halvdelen af de borgere, der har
fået deres sag behandlet i rehabiliterings-teamet, har dermed helbredsmæssige for-hold som primær barriere.
Der kan både være tale om, at helbredet er den eneste barriere, men der kan også være tale om helbredsmæssige barrierer i kombi-nation med andre barrierer.
Ca. hver femte (21 pct.) angiver økonomi som den primære barriere for job eller ud-dannelse.
Samlet set viser evalueringen, at helbredet har betydning for mulighederne for job og uddan-nelse for 97 pct. af de borgere, der har fået deres sag behandlet på rehabiliteringsteamet, jf.
tekstboks 6.1. Heraf er 55 pct. i gang med enten undersøgelse eller behandling.
For mange borgeres vedkommende kan netværk være en væsentlig forudsætning for at overvinde barrierer for job eller uddan-nelse. Der kan både være tale om familie eller omgangskreds eller andre former for netværk.
Evalueringen viser, at omkring halvdelen af borgerne ikke har et netværk, der kan hjælpe dem med at opfylde deres ønsker (til job eller uddannelse).
Figur 5.7: Primær barriere for job/uddannelse
Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner
Tekstboks 5.1: Betydning for job eller uddannelse
97 pct. angiver, at helbred har betydning for job/uddannelse og 55 pct. angiver at være i gang med behandling/undersøgelse
49 pct. angiver, at familie/omgangskreds ikke kan hjælpe med at opfylde ønsker
Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner 21
4 4
8 3
19 37
3 0 5 10 15 20 25 30 35 40
0 5 10 15 20 25 30 35 40
Økonomi Ensomhed Misbrug Familieprob. Bolig Sygdom psykisk Sygdom fysisk Sprog/læse- vanskeligheder
Procent Procent
46