I NDHOLDET I PLANENS INDSATSDEL

I det følgende afsnit præsenteres indholdet i planernes indsatsdel. Ud af de godt 120 indstillin-ger om ressourceforløb, som mploy har gennemgået, er der fremsendt 69 tilhørende indsats-planer. Som nævnt ovenfor afspejler det, at der ofte går tid fra indstillingen udarbejdes, til planens indsatsdel er færdig, hvorfor flere kommuner formentlig ikke havde planens indsatsdel på plads, da planerne skulle fremsendes. I andre tilfælde kan kommunen have valgt ikke at fremsende planens indsatsdel af forskellige årsager.

I 86 pct. af planerne er der angivet et slutmål om job eller uddannelse

Planens indsatsdel skal blandt andet indeholde borgerens konkrete mål om job eller uddannel-se. I langt de fleste af de gennemgåede indsatsplaner er der formuleret et slutmål for job eller uddannelse (86 pct.).

Figur 9.2: Borgerens slutmål i rehabiliteringspla-nens indsatsdel

Figur 9.3: Eksempler på formulerede slutmål

1) ’Beskæftigelsesmål afklares’

2) ‘Beskæftigelse i fleksjob’

3) ‘Ordinær beskæftigelse enten via træning eller uddannelse’

4) ’Adm. opgaver evt. arbejde i reception’

5) ‘Tilbagevende til arbejdsmarkedet’

6) ‘Selvforsørgelse på ordinære eller særlige vilkår’

Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner

Det varierer, hvor specifikke målene er. I nogle planer er det et konkret mål om ordinær be-skæftigelse eller bebe-skæftigelse i fleksjob, mens det i andre sager handler om afklaring af reali-stiske beskæftigelsesmuligheder, jf. figur 9.2.

Resultaterne viser, at slutmål som ”afklaring af beskæftigelsesmål”, ”fleksjob” og ”tilknytning til arbejdsmarkedet” hver især udgør en fjerdedel. Lidt færre borgere har et slutmål om ”ordi-nær beskæftigelse” (19 pct.), mens 6 pct. har et slutmål, der går på beskæftigelse inden for et specifikt fagområde eller en beskrivelse af borgerens jobfunktioner, jf. figur 9.2.

Planernes indsatsdel indeholder aktiviteter i stedet for delmål

Udover et konkret slutmål skal rehabiliteringsplanen også indeholde en beskrivelse af, hvilke delmål inden for de beskæftigelsesmæssige, sundhedsmæssige og sociale områder, der skal føre til det overordnede beskæftigelsesmål. I Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon for planens indsatsdel er der mulighed for at angive fem delmål samt en begrundelse for hvert delmål.

Som udgangspunkt arbejder kommunerne ikke konsekvent med delmål, og der er stor variati-on i kvaliteten. Gennemgangen af planernes indsatsdel viser, at kommunernes hovedfokus er på aktiviteter og ikke på delmål. I feltet for det første delmål har kun hver tredje kommune angivet et reelt delmål, mens knap halvdelen har noteret en aktivitet, jf. figur 9.4. Den reste-rende del har angivet, at der skal ske en form for afklaring, fx en afklaring af borgerens fysiske tilstand eller skånebehov. Det samme billede gør sig gældende for delmål 2-4, hvor aktiviteter udgør en langt større andel end reelle delmål.

26 26

19

6

23

0 5 10 15 20 25 30 35 40

0 5 10 15 20 25 30 35 40

1) Afklaring af mål 2) Fleksjob/ Støttet besk. 3) Ordinær besk. 4) Besk. inden for specifikt fagområde 5) Tilknytning til arbejdsmarkedet

Procent Procent

79 Med andre ord indeholder planernes indsatsdel ikke konkret formulerede delmål, der under-støtter det overordnede slutmål. Flere kommuner peger også på, at arbejdet med delmål er et forbedringsområde, og nogle kommuner efterlyser et it-understøttet redskab, hvor der ek-sempelvis opstilles mål, delmål og registreres progression på de opstillede mål. Samtidig er flere kommuner allerede i gang med at udvikle og implementere redskaber til at understøtte arbejdet med mål, delmål og progressionsmålinger.

Figur 9.4: Delmål i rehabiliteringsplanens indsats-del

Figur 9.5: ”Reelle” delmål i rehabiliteringsplanens indsatsdel

Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Anm.: Delmål 5 er udeladt pga. af få observationer

Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Anm.: Delmål 5 er udeladt pga. af få observationer

De delmål, der angives i planens indsatsdel viser, at der først er fokus på sundhedsrettede og socialrettede delmål, jf. figur 9.5. Det er i overensstemmelse med indstillingerne, hvor flere kommunerne har angivet, at der først skulle iværksættes helbreds- eller socialrettede aktivite-ter, inden borgeren kunne deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud.

Den lave andel af delmål giver lige nu et indtryk af, at der er en ubalance i fokus på aktiviteter, mål og delmål. Det er især fraværet af formålet med de enkelte aktiviteter og hvilke konkrete delmål, der skal til for at nå det overordnede mål, der efterlader et indtryk af, at der ikke er en klar og overordnet sammenhæng mellem de planlagte aktiviteter.

Risikoen forbundet med, at der ikke er formuleret konkrete delmål i planens indsatsdel, er, at borger og sagsbehandler både mister det langsigtede fokus i indsatsen, men også mister mu-ligheden for at vurdere, hvornår der er brug for evt. at ændre kurs i det langsigtede mål med ressourceforløbet.

Risikoen ved fraværet af et indhold i planen, som klart udpeger retningen for det enkelte res-sourceforløb fx ved mål, delmål eller formulerede formål med aktiviteter, gør, at kommunerne fastholdes i en tænkning, hvor der primært er fokus på aktiviteter og afprøvning af borgerens evner i stedet for fokus på, at den tværfaglige indsats skal være koordineret og have et udvik-lingsfokus

I 70-80 pct. af tilfældene indeholder planernes indsatsdel konkrete tilbud og aktiviteter Rehabiliteringsplanens indsatsdel skal endvidere indeholde konkrete tilbud eller andre aktivi-teter, der skal indgå i ressourceforløbet, herunder en beskrivelse af målet med indsatsen på kort sigt. I Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon for planens indsatsdel er der mulighed for at angive fire aktiviteter med tilhørende mål for borgeren.

33

Delmål 1 Delmål 2 Delmål 3 Delmål 4 Procent

Delmål 1 Delmål 2 Delmål 3 Delmål 4 Procent Procent

Besk.rettede delmål Sundhedsrettede delmål Socialrettede delmål

80 De fleste kommuner angiver konkrete

akti-viteter i planens indsatsdel. Gennemgangen af planernes indsatsdel viser, at 72 pct. har angivet en konkret første aktivitet.

Der er en tendens til, at nogle kommuner i højere grad angiver en huskeliste til sagsbe-handleren som fx ”Søge ydelser, så økono-mien kan hænge sammen” eller ”Kontakt til visitator vedr. personlig pleje” (19 pct.).

Det er indtrykket, at nogle sagsbehandlere anvender rehabiliteringsplanen, som en slags journal eller opgaveplan for deres eget arbejde som koordinerende sagsbehandler.

De første aktiviteter i planens indsatsdel er typisk ikke beskæftigelsesrettede

Blandt de første aktiviteter, der angives i planens indsatsdel, viser gennemgangen, at behand-lingstilbud (18 pct.) og tilbud om motion og/eller kost (18 pct.) fylder mest. Dernæst kommer tilbud og indsatser vedrørende psykolog (12 pct.), genoptræning (10 pct.), mentor og støtte-kontaktperson (10 pct.).

De tilbud og indsatser, der fylder relativt mindst er tilbud efter kap. 10 (6 pct.), uddannelsesre-laterede tilbud (4 pct.), misbrugsbehandling (4 pct.), vejledning om hjælpemidler (2 pct.) og virksomhedspraktik (2 pct.), jf. figur 9.7.

Figur 9.7: Første aktivitet i rehabiliteringsplanens indsatsdel

Figur 9.8: Aktivitet 1-3 i planens indsatsdel

Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner Anm.: Aktivitet 4 er udeladt pga. af få observationer

De gennemgåede indsatsplaner viser desuden, at der er helbredsmæssige og sociale problem-stillinger, der skal på plads, før det er muligt at iværksætte en beskæftigelsesrettet indsats. De helbreds- og socialrelaterede tilbud udgør således 78 pct. af de første aktiviteter, som borge-ren skal deltage i. Denne andel falder til 56 pct. ved den tredje aktivitet. Det er især af andelen af behandlingstilbud i psykiatrien, der reduceres, jf. figur 9.8.

Som nævnt tidligere er det i tråd med indstillingerne, hvor det i mange tilfælde ses, at borge-ren først skal deltage i helbreds- eller socialrettede aktiviteter, inden borgeborge-ren kan deltage i et klart beskæftigelsesrettet tilbud.

2

Aktivitet 1 Aktivitet 2 Aktivitet 3 Procent Procent

Behandl./psykiatri Uddannelserelateret Genoptræn., livsstil Voksensstøtte, misbrug, psykolog Klart besk.rettet

Figur 9.6: Aktiviteter i rehabiliteringsplanens ind-satsdel

Kilde: Gennemgang af rehabiliteringsplaner

72 80 82 78

Aktivitet 1 Aktivitet 2 Aktivitet 3 Aktivitet 4 Procent Procent

Aktiviteter Huskeliste for sagsbeh/opfølning Andet

81 Kun i halvdelen af planerne er der angivet en fast opfølgning

I planens indsatsdel skal kommunen angive, hvor ofte der skal følges op på planen. Resultater-ne viser, at der kun i halvdelen af sagerResultater-ne er noteret en fast opfølgning, jf. figur 9.9.

Det kan synes overraskende, at der ikke er mere fokus på at følge op på aktiviteter og delmål i planen. Manglende fast opfølgning udfordrer muligheden for systematisk at følge udviklingen og progressionen for bor-geren gennem deltagelse i indsatserne i

I 35 pct. af planerne indgår mentorstøtte som en del af indsatsen

Endelig skal det også indgå i planens indsatsdel, hvis borgeren har behov for tilbud om mentor.

I 35 pct. af de gennemgåede planer indgår mentorstøtte, jf. figur 9.10.

Blandt borgere med et behov for mentor-støtte har hver fjerde behov for mentor-støtte i forbindelse med virksomhedspraktik eller en anden beskæftigelsesrettet indsats.

De øvrige tre fjerdedele har alle brug for en socialmentor, hvor mentorens fokus og arbejdsopgaver afhænger af borgerens pro-blemstillinger – herunder støtte i forhold til helbred (21 pct.), støtte til at danne sociale relationer samt praktiske gøremål (25 pct.) og øvrige støttefunktioner (29 pct.), jf. figur 9.10.

Dette synes i tråd med indstillingerne, hvor det i mange tilfælde ses, at borgeren først skal have en mentor, når der er tale om deltagelse i de beskæftigelsesrettet tilbud. Disse tilbud skal borgeren typisk først deltage i senere hen i forløbet.