Med reformen er der kommet nye regler for fleksjob. De ny regler betyder blandt andet, at der bliver åbnet op for fleksjob til personer med en lille arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles. Det betyder, at det nu i højere grad er blevet muligt, at personer med en lille arbejdsevne kan blive omfattet af ordningen og dermed få adgang til arbejdsmarkedet.
Evalueringen viser, at kommunerne har taget de nye muligheder for fleksjob i anvendelse. Men evalueringen viser samtidigt, at der på tværs af kommunerne er forskel på, hvem der bevilges de små fleksjob. Det vil sige, at den samme sag vil kunne indstilles til fleksjob i én kommune, mens den vil kunne indstilles til ressourceforløb i en anden kommune. Evalueringen viser også, at det er de færreste kommuner, der i forhold til de små fleksjob forventer at gøre en ekstra indsats for at udvikle den enkeltes arbejdsevne i løbet af fleksjobperioden.
I nedenstående boks fremgår hovedresultaterne om brug af de nye muligheder for fleksjob.
Dette afsnit omhandler kommunernes praksis i forhold til etableringen af de nye fleksjob samt samarbejdet med virksomhederne om at indgå lavtimefleksjob. Derudover ses der på den tværfaglige indsats i de nye små fleksjob.
Evalueringens resultater om brug af de nye muligheder for fleksjob
Praksis om etablering af fleksjob efter de nye regler
I de nye fleksjob er der oftest tale om et ugentligt timetal på mellem 11-15 timer pr. uge
Knap hver tredje fleksjob er under 10 timer pr. uge og kun få kommuner etablere fleksjob med ganske få timer pr. uge
De midlertidige fleksjob bevilges i gennemsnit for en periode på 4,6 år
Kommunerne vurderer forskelligt, hvem der er i målgruppen for lavtimefleksjobsager, og hvem der er i målgruppen for ressourceforløb
Samarbejde med virksomheder
49 pct. af kommunerne angiver, at det har været let at indgå aftaler med virksomhederne om fleks-job med et lavt timetal. Det skyldes blandt andet den nye afregningsmodel, hvor arbejdsgiveren be-taler for det arbejde, der reelt bliver udført samt fleksjobbonussen
Kommuner, der har haft svært ved at etablere de små fleksjob, peger blandt andet på, at virksom-hederne har svært ved at se muligvirksom-hederne i de små fleksjob
Kommunerne har stort fokus på at øge virksomhedssamarbejdet for at etablere flere fleksjob med lavt timetal (86 pct.)
For 70 pct. af kommunerne har ordningen om fleksjobambassadørerne betydet, at kommunen har kunnet etablere flere fleksjob, end de ellers kunne have gjort
Tværfaglig indsats i lavtimefleksjob
Kommunerne har et begrænset fokus på at iværksætte en tværfaglig indsats i fleksjob med et lavt timeantal. Kun 27 pct. af kommunerne bruger indimellem tværfaglig indsats til personer i lavti-mefleksjob for at understøtte en progression i arbejdsevnen
118
15.1. Rammer og regler for fleksjob
Med de nye regler for fleksjob åbnes der op for, at borgere med en meget lille arbejdsevne kan bevilges fleksjob, hvis arbejdsevnen kan udvikles inden for en rimelig periode. Intentionen er således at give flere med lille arbejdsevne bedre mulighed for at opnå en tilknytning til ar-bejdsmarkedet.
Det er fortsat et krav, at borgeren har en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet, samt at alle rele-vante arbejdstilbud er afprøvet, før kommunen kan bevilge et fleksjob.
Efter reformen bevilger kommunen fleksjob for en periode af fem år, og herefter tages der stilling til bevilling af en yderligere fem-årig fleksjobperiode. Hvis borgeren er over 40 år, gøres fleksjobbet efter første midlertidige periode permanent.
Der skal følges op på fleksjobbet efter 2,5 år, uanset om fleksjobbet er midlertidigt eller manent. Formålet med den midlertidige ordning og den løbende opfølgning er at sikre, at per-soner i fleksjob ikke fastholdes i en støtteordning, som ikke passer den enkelte, fx hvis ar-bejdsevnen over tid er blevet forbedret.
De ny regler for fleksjob betyder, at nye fleksjobansatte vil få løn fra arbejdsgiveren for den arbejdsindsats, som de reelt yder. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbetales af kommunen til den ansatte.
Den nye afregningsmodel betyder, at de største tilskud er målrettet personer med de laveste lønninger og den mindste arbejdsevne, hvilket skaber et incitament for virksomheder at an-sætte personer i et fleksjob, selvom de kun kan arbejde få timer om ugen.
De nye regler betyder endvidere, at en borger kan blive ansat i fastholdelsesfleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvis borgeren forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Formålet med betin-gelsen ved fastholdelsesfleksjobbet er at sikre, at arbejdsmarkedets parter tager ansvar for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt uden brug af offentlige tilskudsordninger ved fasthol-delse af medarbejdere, der får en nedsat arbejdsevne.
Endelig betyder de nye regler, at selvstændige kan få tilskud til et fleksjob i egen virksomhed. I ordningen for selvstændige bliver der alene set på arbejdsevnen i forhold til arbejdet i egen virksomhed, og tilskuddets størrelse afhænger af indkomsten i virksomheden.
15.2. Praksis om etablering af fleksjob efter de nye regler
Reformen af reglerne for fleksjob sigter på, at selv de svageste borgere også kan omfattes af fleksjobordningen. Resultaterne af evalueringen viser, at det efter de første ni måneder ser ud til at være tilfældet, blandt andet fordi kommunerne etablerer fleksjob med lavt timetal.
Evalueringen viser også, at halvdelen af kommunerne oplever, at der er efterspørgsel blandt borgerne i forhold til at få et fleksjob med lavt timetal. Det tyder på, at der blandt borgerne er en betydelig motivation for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, når der kan tages hensyn til deres nedsatte arbejdsevne.
119 Knap hver tredje fleksjob er under 10 timer pr. uge
I forhold til anvendelse af fleksjob med lavt timetal viser gennemgangen af planerne, at der i ligeså mange tilfælde (27 pct.) indstilles til fleksjob med et ugentligt timetal på mellem 6-10 timer, som der indstilles til fleksjob på mellem 16-20 timer (27 pct.), jf. figur 15.1.
I knap hver tredje sag om fleksjob peger kommunen på, at der etableres et fleksjob med et ugentligt timetal på under 10 timer, hvilket er et udtryk for, at borgere med en betydelig begrænset arbejdsevne også kommer i fleksjob.
I de fleste tilfælde er der tale om et ugent-ligt timetal på mellem 11-15 timer pr. uge, jf. figur 15.1.
Spørgeskemaundersøgelsen og gennem-gangen af indstillingerne viser dog, at der kun i et begrænset antal af kommunerne bevilges fleksjob med ganske få timer pr.
uge.
I forhold til det ugentlige timetal peger flere kommuner på, at incitamentet til at gå op i tid ikke er stort nok økonomisk, og dermed bliver den fulde arbejdsevne ikke udnyttet godt nok.
Det er i modstrid med intentionerne i reformen, da den sigter på at give fleksjobansatte en større tilskyndelse til at øge antallet af arbejdstimer, hvis de er i stand til det.
Midlertidige fleksjob og den løbende opfølgning
En konsekvens af reformen er, at de nye fleksjob er midlertidige. Det vil sige, at kommunen bevilger fleksjobbet for en periode for fem år. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der i gen-nemsnit bevilges fleksjob for en periode på 4,6 år, jf. figur 15.1. Samtidig skal jobcenteret fore-tage opfølgning efter 2,5 år.
Interviewene med kommunerne viser, at der generelt er en forståelse for, at fleksjobbet – især for de unge – er gjort midlertidigt, og det giver dermed sammenhæng i forhold til at vurdere, om arbejdsevnen udvikler sig, og om der fortsat er grundlag for bevilling af fleksjobbet.
Flere kommuner peger samtidig også på, at en opfølgningskadence på 2,5 år er for lidt. Disse kommuner vurderer selv, at der er brug for en mere intensiv opfølgning især i fleksjobperio-dens opstart.
Kommuner prioriterer fleksjob frem for ressourceforløb
Med muligheden for at bevilge fleksjob til personer med en meget lille arbejdsevne er der risi-ko for, at afgrænsningen mellem målgruppen for fleksjob og målgruppen for ressourceforløb bliver uklar.
De afviklede interviews viser, at det lige nu ser ud til, at de fleste kommuner prioriterer fleks-job frem for ressourceforløb. Det betyder, at der i dag er kommuner, der vælger at indstille til og bevilge fleksjob i sager, hvor en anden kommune havde vurderet, at der skulle ske en ind-stilling og bevilling af ressourceforløb.
Figur 15.1: Gennemsnitlig varighed i fleksjob og antal timer i fleksjob
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, gennemgang af rehabiliteringsplaner og egne beregninger
Timer i fleksjob (venstre akse) Gns. varighed (højre akse)
120 Forskellen på kommunernes praksis i forhold til bevilling af fleksjob med et lille timeantal er et udtryk for, at lovgivningens beskrivelse af målgruppen for fleksjob giver god plads til kommu-nernes egne vurderinger. Konsekvensen kan blive, at det bliver lettere at få et fleksjob med et lavt timeantal i en kommune frem for en anden kommune.
Forskellen på kommunernes praksis er også et udtryk for, at kommunerne har forskellige vur-deringer af, hvad der virker. Og hvilke redskaber i indsatsen man ønsker at prioritere. Kommu-ner, der oftere vælger ressourceforløb frem for lavtimefleksjob, forklarer forskellen med, at de hellere vil udvikle arbejdsevnen, inden et fleksjob iværksættes. Andre kommuner har sat en nedre grænse for antallet af timer i fleksjob, før de vurderer, at et fleksjob er anvendeligt som redskab.
Svært at dokumentere brug af sociale kapitler i fastholdelsesfleksjob
Fastholdelsesfleksjob forudsætter, at borgeren forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Det er en ny ordning for virksomhederne, og flere kommuner peger på, at det er svært at dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.
Der ligger derfor en opgave i at informere virksomhederne om de nye regler og i at rådgive og vejlede virksomheder om de muligheder, der eksisterer for at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af sygdom eller ulykke. Det er en informa-tions- og rådgivningsopgave, som de interviewede kommuner er enige i skal løses, men som de kun delvist ser sig selv som forpligtede til at gå ind i.
15.3. Samarbejde med virksomhederne
Generelt viser de afholdte interviews, at kommunerne oplever, at virksomhederne er positive over for den nye ordning. Det skyldes især den nye afregningsmodel, hvor virksomhederne kun skal betale for den reelle arbejdskraft, som borgeren yder. Derudover peger flere kommu-ner på, at det har været en stor hjælp for virksomhederne, at jobcentrene har overtaget en del af det administrative arbejde i forbindelse med etableringen af fleksjob.
Halvdelen af kommunerne har haft let ved at etablere lavtimefleksjobsager
Kommunerne deler sig i to grupper i forhold til, om det har været let at etablere lavtimefleks-jobsager. Der er således 49 pct., der angiver, at det har været let at indgå aftaler med virksom-hederne om fleksjob med et lavt timetal.
De kommuner, der oplever, at det har været svært at etablere fleksjob, peger på, at virksom-hederne typisk har haft svært ved at se, hvilke borgergrupper/-profiler, der er tale om. Virk-somhederne har også været skeptiske overfor, om en borgergruppe, som kun kan levere så få timer, kan rummes på arbejdspladsen. Samtidigt peger flere kommuner på, at virksomhederne har svært ved at se mulighederne i et fleksjob med et lavt timeantal.
Kommunernes vurdering af virksomhedernes opfattelse af mulighederne i lavtimefleksjob kan dels være et udtryk for, at nogle virksomheder rent faktisk har denne opfattelse, dels at kom-muner, som møder disse virksomheder, selv har brug for at få et klarere billede af målgruppen og målgruppens arbejdsmæssige kapaciteter, som de kan give videre til virksomhederne.
121 Modsat er der kommuner, som oplever, at en del virksomheder har haft nemt ved at se mulig-hederne i at tage en borger ind i fleksjob i få timer, og at der har været en stor opbakning blandt virksomhederne i forhold til at lave små fleksjob. Kommunerne vurderer samtidig, at den store opbakning delvist skyldes den nye afregningsmodel samt den såkaldte fleksjobbo-nusordning, hvor virksomheden kan få en bonus på 25.000 kr., hvis virksomheden har ansat en fleksjobber med en arbejdstid på ti timer eller mindre om ugen i minimum seks sammenhæn-gende måneder.
Fordelen ved bonusordningen er, at det er mere attraktivt for virksomhederne at tage fleksjob med et lavt timeantal, og dermed bliver det nemmere at få etableret små fleksjob. Ulempen kan være, at der er en risiko for, at de økonomiske incitamenter fylder for meget for nogle virksomheder. I de tilfælde vil det være vigtigt fremadrettet at sikre, at virksomhederne fortsat har incitament til at etablere små fleksjob, når puljen er opbrugt.
I forbindelse med bonusordningen har det været fremme, at nogle kommuner har tænkt mere i at indhente bonus hjem ved at etablere ½-årlige lavtimefleksjob på kommunale arbejdsplad-ser frem for at have fokus på at sikre en fleksjobansættelse, som kan understøtte borgeren bedst muligt. Resultaterne af denne evaluering giver ikke grundlag for at vurdere, at det har været en udbredt problematik, eller at det er et billede, som kommunerne kan genkende.
15.4. Fleksjobambassadører
I hvor høj grad, kommunerne formår at etablere fleksjob med et lavt timeantal, afhænger af, hvor gode kommunerne er til at kommunikere de nye regler ud til virk-somheder og øvrige aktører på arbejdsmar-kedet. Det afspejles især i fleksjobambassa-dørernes arbejde, hvis primære opgave er at etablere og vedligeholde kontakter til det lokale erhvervsliv med henblik på at mar-kedsføre den nye fleksjobordning og hjem-tage ordrer om nye fleksjob.
I kommunerne er der et stort fokus på at øge virksomhedssamarbejdet for at etablere flere fleksjob med lavt timetal (86 pct.), jf.
figur 15.2.
For mange kommuner har ordningen med fleksjobambassadører været afgørende for, at de kunne skaffe de nødvendige antal fleksjob. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at for 70 pct.
af kommunerne har ordningen om fleksjobambassadører betydet, at kommunen har kunnet etablere flere fleksjob, end de ellers kunne have gjort, jf. figur 15.2.
Samtidig har flere kommuner skabt retningslinjer for arbejdet med fleksjob efter de nye regler med henblik på at arbejde mere systematisk med ordningen. Undersøgelsen viser, at 42 pct.
har udarbejdet arbejdsgange og procedurer for at etablere et tilstrækkeligt antal fleksjob efter de nye regler, jf. figur 15.2.
Figur 15.2: Kommunale initiativer i forhold til at etablere fleksjob med et lavt timeantal
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret i meget høj grad eller i høj grad
86
122 Samlet set er resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen dermed et udtryk for, at kommuner-ne har fokus på at etablere fleksjob med lavt timetal, og at der – i en del kommukommuner-ner – gøres en indsats for at markedsføre den nye fleksjobordning over for virksomhederne med henblik på at indgå aftaler om nye fleksjob.
15.5. Tværfaglig indsats i fleksjob i lavtimefleksjob
Når kommunen kan give tilbud om fleksjob til personer, der har en meget begrænset arbejds-evne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles, så er det intentionen, at kommunen (og borgeren selv) har fokus på at udvikle arbejdsevnen i de små fleksjob.
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at kom-munerne på nuværende tidspunkt har et begrænset fokus på at iværksætte en tvær-faglig indsats i fleksjob med et lavt timean-tal.
Kun 27 pct. af kommunerne svarer ja til, at de indimellem bruger tværfaglig indsats til personer i fleksjob med lavt timetal for at understøtte en progression i arbejdsevnen. Gennemgangen af indstillingerne viser også, at rehabiliteringsteamet i deres indstilling ikke kommer med konkre-te bud på en tværfaglig indsats i fleksjob. I indstillingerne vurderer rehabilikonkre-teringskonkre-teamet såle-des, at der kan være behov for støtte i form af mentorstøtte (26 pct.) eller andre støtteordnin-ger (28 pct.), men kun i et begrænset tilfælde, er der tænkt i andre indsatser.
Det kan være et udtryk for, at kommunerne ikke lige nu har fokus på at udvikle borgerens ar-bejdsevne i de små fleksjob. Men det kan også være et udtryk for, at kommunerne ikke har udviklet støtteorienterede indsatser, som sammen med lavtimefleksjobbet kan understøtte borgeren i udvikling af arbejdsevnen.
Uanset om der er tale om, at fokus for øjeblikket er begrænset, eller om kommunerne ikke har de rette indsatser, de kan pege på, så er begge dele forbundet med en risiko for, at der ikke sker en progression for borgere i de små fleksjob, og at det dermed over tid viser sig, at ar-bejdsevnen ikke er blevet forbedret.
Tekstboks 15.1: Tværfaglig indsats i fleksjob
27 pct. af kommunerne bruger tværfaglig indsats sammen med fleksjob med et lavt timeantal.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret i meget høj grad eller i høj grad
123