Mange kommuner har stadig begrænsede erfaringer med brugen af koordinerende sagsbe-handlere, blandt andet fordi der er bevilget færre ressourceforløb end forventet. Det betyder, at mange endnu ikke har fundet frem til en blivende model.
Meget tyder derfor på, at der i en del kommuner fortsat er et potentiale for en drøftelse af funktionen som koordinerende sagsbehandler. Det gælder både i forhold til placering i kom-munen samt opgavevaretagelse – og ikke mindst i forhold til snitfladerne til og samarbejdet med rehabiliteringsteamet.
Nedenfor er oplistet de væsentligste budskaber om den koordinerende sagsbehandler.
Dette afsnit omhandler organiseringen og placeringen af funktionen som koordinerende sags-behandler. Det omhandler desuden, i hvilken grad kommunerne har defineret og afgrænset opgaver for den koordinerende sagsbehandler.
12.1. Rammer for funktionen som koordinerende sagsbehandler
Borgere i ressourceforløb skal tildeles én gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af arbejdet med rehabiliteringsplanen, og som efterfølgende er ansvarlig for opfølgningen på planen.
Den koordinerende sagsbehandler skal blandt andet koordinere indsatsen med de øvrige for-valtninger i kommunen, herunder sikre, at de af rehabiliteringsteamet anbefalede tilbud mv.
bliver iværksat, holde opfølgningssamtaler med borgeren, justere planen efter borgerens ak-tuelle situation og behov.
Evalueringens resultater om den koordinerende sagsbehandler Placering af funktionen som koordinerende sagsbehandler
44 pct. af kommunerne har etableret et specialiseret team af koordinerende sagsbehandlere. Om-kring en tredjedel af kommunerne har valgt en model, hvor den sagsbehandler, der indstiller borge-rens sag til behandling i rehabiliteringsteamet, også efterfølgende bliver koordinerende sagsbe-handler
Knap tre fjerdedele af kommunerne angiver, at den koordinerende sagsbehandler altid er tilknyttet beskæftigelsesområdet, mens ingen kommuner svarer, at vedkommende ikke kan være tilknyttet dette område
Færrest kommuner mener, at funktionen som koordinerende sagsbehandler kan være tilknyttet sundhedsområdet
Afgrænsning af den koordinerende sagsbehandlers roller og opgaver
I gennemsnit vurderer kommunerne på nuværende tidspunkt, at en koordinerende sagsbehandler kan have ca. 40 sager, hvis vedkommende ikke har andre opgaver
Kun knap 30 pct. af kommunerne har defineret og afgrænset opgaver for den koordinerende sags-behandler. Nogenlunde samme andel har udarbejdet arbejdsgange for den koordinerende sagsbe-handler
Kun 7 pct. har udarbejdet kvalitetsstandarder for varetagelse af funktionen
97 Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Det betyder, at den koordinerende sagsbehandler fx kan være tilknyttet social- eller sundhedsområdet.
12.2. Placering af funktionen som koordinerende sagsbehandler
Evalueringen viser, at mange kommuner stadig er i en opstartsfase, når det gælder organise-ringen af funktionen som koordinerende sagsbehandler. Der er forsat en del kommuner, der endnu ikke har fundet en endelig løsning på, hvor opgaven skal forankres, og hvilke personer, der konkret skal varetage opgaven.
44 pct. af kommunerne har etableret et specialiseret team af koordinerende sagsbehandlere På nuværende tidspunkt er den mest anvendte model i kommunerne et specialiseret team af sagsbehandlere, der varetager funktionen som koordinerende sagsbehandler. jf. figur 12.1.
Denne løsning er blandt andet valgt, fordi man vurderer, at der ligger en særlig opgave i jobbet som koordinerende sagsbehandler, som kræver specialisering. Men løsningen kan også skyl-des, at opgaven med at koordinere på tværs af forvaltninger er nemmere, jo færre, der er in-volveret i den. Udfordringen ved at etablere et team af specialister er, at mange kommuner stadig ikke har overblik over, hvor mange koordinerende sagsbehandlere, der er behov for.
Dels har kommunerne ikke behandlet og bevilget så mange ressourceforløb endnu, og dels viser interviewene, at en betydelig del af kommunerne endnu ikke har en klar fornemmelse af, hvor meget det kræver at være koordinerende sagsbehandler.
Indholdet i opgaven som koordinerende sagsbehandler kan ligeledes ændre sig i takt med, at borgeren udvikler sig gennem res-sourceforløbet. I opstartsperioden, hvor der primært er fokus på at igangsætte aktivite-ter, fylder udarbejdelse af indsatsplanen en del af den koordinerende sagsbehandlers opgaveportefølje.
På den baggrund begrunder flere kommuner, at det kan være vanskeligt at dimensionere et team. I nogle kommuner har man derfor valgt at starte med et meget lille ”team” (1-2 perso-ner) og løbende udvide teamet i takt med, at behovet øges.
Omkring en tredjedel af kommunerne har valgt en model, hvor den sagsbehandler, der indstil-ler borgerens sag til behandling i rehabiliteringsteamet, også bliver koordinerende sagsbe-handler efterfølgende, jf. figur 12.1.
Denne model er ofte valgt, fordi den er let tilgængelig – i hvert tilfælde i en opstartsfase – og/eller fordi kommunen mener, at borgeren ikke skal udsættes for sagsbehandlerskift. På den anden side mener nogle kommuner, at det netop er en fordel med et sagsbehandlerskift, så borgeren kan få ”nye øjne” på sin sag efter mødet i rehabiliteringsteamet, hvor borgeren må-ske ikke følte, at resultatet af mødet blev, som borgeren havde håbet.
Figur 12.1: Modeller for varetagelse af funktionen som koordinerende sagsbehandler i kommunerne
Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen og egne beregninger 31
98 Hvis man vælger en model med sagsbehandlerskift, pointerer flere kommuner, at det er vig-tigt, at man sikrer en god overdragelse af sagen. Det kan f.eks. være ved et overdragelsesmøde mellem den forberedende sagsbehandler, den koordinerende sagsbehandler og eventuelt borgeren, hvor man i fællesskab får lagt en plan for borgeren ud fra rehabiliteringsteamets indstilling.
Den koordinerende sagsbehandler er primært tilknyttet beskæftigelsesområdet
Uanset om man har valgt at nedsætte et team af koordinerende sagsbehandlere eller ej, så er der bred enighed om, at funktionen kan eller bør være tilknyttet beskæftigelsesområdet, jf.
Figur 12.2.
Knap tre fjerdedele af kommunerne angiver, at den koordinerende sagsbehandler altid er tilknyttet beskæftigelsesområdet, mens ingen kommuner svarer, at vedkommende ikke kan være tilknyttet dette område, jf.
Figur 12.2.
Kun 3 pct. svarer, at den koordinerende sagsbehandler altid er tilknyttet socialom-rådet, mens 39 pct. svarer, at funktionen ikke kan være tilknyttet området.
Færrest kommuner mener, at funktionen som koordinerende sagsbehandler kan være tilknyttet sundhedsområdet, jf. Figur 12.2.
Årsagen til at mange kommuner har valgt at placere funktionen som koordinerende sagsbe-handler på beskæftigelsesområdet er blandt andet, at opgaven med implementering af før-tidspensionsreformen er forankret i jobcenteret. Borgeren har også typisk en fast sagsbehand-ler og en løbende kontakt til jobcenteret i forvejen.
Men nogle kommuner overvejer på længere sigt at placere den koordinerende sagsbehandler på f.eks. unge- eller socialområdet. For mange borgere i ressourceforløb vil det i en opstartsfa-se ikke være beskæftigelopstartsfa-sesrettede tilbud, der fylder mest. Derfor mener nogle, at det kan give god mening at placere funktionen som koordinerende sagsbehandler på det område, der fyl-der mest i indsatsen på det pågældende tidspunkt.
Nogle kommuner angiver dog, at hvis man vælger den logik, så vil borgeren skulle skifte koor-dinerende sagsbehandler f.eks. i takt med, at beskæftigelsesrettede eller andre tilbud kommer mere og mere i fokus. Dette finder nogle kommuner problematisk, dels fordi mange borgere føler sig utrygge ved sagsbehandlerskift (og nogle har måske allerede skiftet sagsbehandler én gang ved overgangen til ressourceforløbet, jf. ovenfor). Dels er det anført i loven, at borgere i ressourceforløb tildeles én gennemgående og koordinerende sagsbehandler, hvilket nogle kommuner tolker, som om det skal være den samme sagsbehandler igennem hele forløbet.
Figur 12.2: Områder, som kommunerne oplyser, at den koordinerende sagsbehandler er knyttet til hos dem
Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen og egne beregninger 71
99
12.3. Afgrænsning af rolle og opgaver
Kommunernes begrænsede erfaring med brugen af koordinerende sagsbehandlere betyder, at det stadig er uklart, hvad funktionen som koordinerende sagsbehandler præcist indebærer, herunder hvor mange sager en koordinerende sagsbehandler kan have.
Antal sager til den koordinerende sagsbehandler Kommunerne vurderer på nuværende tids-punkt, at en koordinerende sagsbehandler kan have ca. 40 sager, hvis vedkommende ikke har andre opgaver, jf. figur 12.3.
Antallet varierer i forhold til størrelsen på kommunen. Jo større kommune, jo færre sager.
Som nævnt baserer vurderingen sig på et begrænset erfaringsgrundlag. Men det tyder på, at kommunerne generelt forventer, at det er en ressourcekrævende opgave at være koordinerende sagsbehandler, og at
man derfor skal have tildelt færre sager end en ”almindelig” sagsbehandler.
Den koordinerende sagsbehandlers opgaver
Kommunerne har forskellige vurdering af, hvor meget nyt der ligger i funktionen som koordi-nerende sagsbehandler sammenlignet med at være ”almindelig” sagsbehandler.
Nogle ser funktionen, som koordinerende sagsbehandler, som radikalt anderledes end de op-gaver sagsbehandlerne varetager i dag, f.eks. fordi man ser den tværfaglige koordinering som en ny og potentielt krævende opgave. Andre ser stort set intet nyt i funktionen, fordi sagsbe-handlere også før reformen planlagde, iværksætte og fulgte op på tilbud – også på tværs af indsatser.
De forskellige opfattelser af ”det nye” i op-gaven som koordinerende sagsbehandler taler for, at der er behov for en nærmere drøftelse i mange kommuner af, hvilke rol-ler og opgaver en koordinerendes sagsbe-handler har.
Kun knap 30 pct. af kommunerne har defi-neret og afgrænset opgaver for den koordi-nerende sagsbehandler. Og nogenlunde samme andel har udarbejdet arbejdsgange for den koordinerende sagsbehandler, jf.
figur 12.4. Kun 7 pct. har udarbejdet kvali-tetsstandarder for varetagelse af funktio-nen.
Figur 12.3: Antal sager som en koordinerende sagsbehandler kan varetage
Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen og egne beregninger
Figur 12.4: Opgaveafgrænsning, arbejdsgange og kvalitetsstandarder for funktionen som koordine-rende sagsbehandler
Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen og egne beregninger Anm.: Andel der har svaret i meget høj grad eller i høj grad
47
100 En nærmere afgrænsning og beskrivelse af opgaverne kan dels give en mere kvalificeret bag-grund for at fastlægge sagsmængden hos den koordinerende sagsbehandler. Dels kan den belyse, hvilke kvalifikationer en koordinerende sagsbehandler skal have, herunder behovet for kompetenceudvikling af de medarbejdere, der skal varetage opgaven.
Der ligger også et potentiale i at få beskrevet arbejdsgange og defineret kvalitetsstandarder for at understøtte et effektivt samarbejde mellem den koordinerende sagsbehandler og rehabili-teringsteamet. Det handler blandt andet om, hvad rehabiliteringsteamet ”leverer” til den ko-ordinerende sagsbehandler (i form af mål, delmål og indsatsforslag), og hvilket mandat den koordinerende sagsbehandler efterfølgende har til at iværksætte og eventuelt justere den konkrete indsats.
Desuden kan arbejdsgange og kvalitetsstandarder også være med til at give bedre rammer for den koordinerende sagsbehandlers muligheder for at iværksætte og koordinere tilbud på tværs af områder.
101