Kravet om etablering af rehabiliteringsteams i alle kommuner pr. 1. januar 2013 har betydet, at stort set alle kommuner er påbegyndt implementering af reformen med udgangspunkt i etab-leringen af rehabiliteringsteamet. Eftersom etabetab-leringen af rehabiliteringsteamet har været den første fase i implementeringsprocessen, er det også her kommunerne er længst og har flest erfaringer.
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at alle kommuner nu har et rehabiliteringsteam, som på nuværende tidspunkt har afviklet flere møder, og som løbende behandler sager. Dermed er rammerne for rehabiliteringsteamet og etableringen af teamet stort set fuldt ud implemente-ret i alle landets kommuner.
I nedenstående boks fremgår evalueringens resultater om etablering af rehabiliteringsteamet.
Dette afsnit omhandler kommunernes implementering af rehabiliteringsteamet i forhold til deltagerkreds, mødeform og mødefrekvens.
Evalueringens resultater for etableringen af rehabiliteringsteamet Etablering af teamet
Alle kommuner har etableret et rehabiliteringsteam. I 80 pct. af kommuner var teamet etableret den 1. februar 2013
Alle kommuner har haft første sag til behandling i rehabiliteringsteamet inden juni 2013 Deltagerkreds i teamet
Der er i gennemsnit seks faste deltagere på rehabiliteringsteamets møder
I 24 pct. og 14 pct. af kommunerne har en repræsentant fra henholdsvis sundheds- og socialområ-det endnu ikke deltaget i rehabiliteringsteamets møder (1. okt. 2013)
Den koordinerende sagsbehandler deltager kun på hvert møde i 45 pct. af kommunerne Mødefrekvens og mødeafvikling
Der behandles i gennemsnit fem sager på rehabiliteringsteamets møder
Over halvdelen af kommunerne mødes hver uge i rehabiliteringsteamet
Der er i gennemsnit afsat 45 min. til forberedelse pr. sag i rehabiliteringsteamet og 60 min. pr. sag, der behandles på teamets møder
Struktur for mødeafvikling
I 90 pct. af kommunerne er der udpeget en fast mødeleder
I 82 pct. af kommunerne er der udarbejdet en skabelon for dagsorden for afvikling af møderne i rehabiliteringsteamet
I 62 pct. af kommunerne er der ledere blandt rehabiliteringsteamets deltagerkreds
I 51 pct. af kommunerne er lederen af rehabiliteringsteamet en leder
47
6.1. Rammer for og intentioner med rehabiliteringsteamet
Regeringens reform vedrørende førtidspension og fleksjob betyder, at kommunerne skal etab-lere et tværfagligt rehabiliteringsteam til at behandle sager om ressourceforløb, fleksjob, til-skudtil selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension.
Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra rele-vante forvaltningsområder, herunder:
1. Beskæftigelsesområdet 2. Sundhedsområdet 3. Socialområdet
4. Regionen ved en sundhedskoordinator
5. Undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompe-tencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov
I flere kommuner er samarbejdsaftalen mellem regionen og kommunen om sundhedskoordi-natoren først kommet på plads efter den 1. juli 2013, hvorfor sundhedskoordisundhedskoordi-natoren i flere kommuner ikke har deltaget i de første møder i rehabiliteringsteamet.
Udover repræsentanter fra relevante forvaltningsområder skal borgeren og borgerens sagsbe-handler deltage i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne.
Formålet med rehabiliteringsteamet er, med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation, at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af for-valtninger og myndigheder. Der er fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte bor-ger så vidt muligt får fodfæste på arbejdsmarkedet.
6.2. Etablering af rehabiliteringsteamet
I løbet af første halvår af 2013 var alle kommuner på plads med etableringen af rehabiliterings-teamet. I 80 pct. af kommunerne var teamet etableret i februar 2013, jf. figur 6.1.
Efter etableringen af rehabiliteringsteamet er der i gennemsnit gået knap 4 uger, inden teamet begyndte at behandle sager på de-res møder. Spørgeskemaundersøgelsen peger på, at alle kommuner har haft de før-ste sager til behandling i rehabiliteringfør-stea- rehabiliteringstea-met inden juni 2013.
Forskydningen mellem etableringstidspunk-tet og behandlingen af de første sager skyl-des primært, at kommunerne typisk har haft et par indledende møder i rehabiliterings-teamet med henblik på klargørelse til sags-behandling på møderne.
Figur 6.1: Tidspunkt for etableringen af rehabilite-ringsteamet og behandling af de første sager på et møde i rehabiliteringsteamet
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50
Procent Procent
Etablering Første sager
48 Det drejer sig blandt andet om at få drøftet strukturen på møderne, retningslinjer og valg af afviklingsform af møder i teamet. Det handler også om at fastlægge en model for, hvilket sags-inflow, der skal være på møderne.
I langt de fleste kommuner er der etableret ét rehabiliteringsteam (95 pct.). I meget store kommuner, med et stort antal sager, er der etableret flere rehabiliteringsteams.
6.3. Deltagerkredsen i teamet
Der er for det meste 6-7 deltagere på et møde i rehabiliteringsteamet inkl. borgeren
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der i gennemsnit er seks faste deltagere på rehabilite-ringsteamets møder inkl. borgeren.
Antallet af faste deltagere i rehabiliterings-teamet spænder fra fire til ti deltagere og afhænger af, hvordan den enkelte ne har valgt at organisere sig samt kommu-nens størrelse, jf. figur 6.2.
På rehabiliteringsteamets møder skal der deltage repræsentanter fra beskæftigelse-, social- og sundhedsområdet samt en sund-hedskoordinator. I de tilfælde det er rele-vant, skal en repræsentant fra uddannel-sesområdet også deltage.
Det er også et lovgivningsmæssigt krav, at borgeren og borgerens sagsbehandler deltager. Dog kan sager behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at det i 97 pct. af kommunerne er borgeren og borgerens forberedende sagsbehandler, der deltager på hvert møde i rehabilite-ringsteamet, jf. figur 6.3.
Borgeren og den forberedende sagsbehandler møder stort set hver gang
Spørgeskemaundersøgelsen viser samtidigt, at der i hver fjerde kommune ikke har deltaget en repræsentant fra sundhedsområdet, og i hver syvende kommune har der ikke deltaget en re-præsentant fra socialområdet. Det kan hænge sammen med, at disse forvaltninger i nogle kommuner i mindre grad ser førtidspensionsreformen som en fælles reform, og det derfor har været vanskeligt at få repræsentanter fra de pågældende forvaltninger til at deltage.
I 16 pct. af kommunerne har sundhedskoordinatoren – på evalueringstidspunktet – ikke delta-get i rehabiliteringsteamets møder. Det afspejler blandt andet, at der pr. 1. oktober 2013 fort-sat mangler at blive lavet en samarbejdsaftale mellem 5 pct. af kommunerne og regionen om sundhedskoordinatoren. I andre kommuner er aftalen indgået, men sundhedskoordinatoren er endnu ikke tiltrådt.
Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at den koordinerende sagsbehandler deltager på hvert møde i under halvdelen af kommunerne, jf. figur 6.3. En af forklaringerne på dette er, at flere kommuner finder det hensigtsmæssigt, at borgeren oplever et skift og får en ny start med den koordinerende sagsbehandler frem for den sagsbehandler, som bringer sagen op til be-handling i rehabiliteringsteamet.
Figur 6.2: Antal faste deltagere på et møde i reha-biliteringsteamet (inkl. borgerdeltagelse)
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger 4
4 deltagere 5 deltagere 6 deltagere 7 deltagere 8 deltagere 9 deltagere 10 deltagere
Procent Procent
49 Det kan skyldes, at borgeren føler, at sagsbehandleren ikke har hjulpet borgeren med en før-tidspension, og derfor er borgeren ikke motiveret for et videre samarbejde med sagsbehandle-ren.
Figur 6.3: Repræsentanter på rehabiliteringsteamets møder
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger
De kommuner, der har valgt, at den koordinerende sagsbehandler ikke deltager på mødet, peger på, at det nødvendiggør en formaliseret form på tilbagemeldinger mellem sagsbehand-leren (som deltog i mødet) og den koordinerende sagsbehandler, for at der ikke går informati-on tabt. Ligeledes understreger de nødvendigheden af en gennemarbejdet og fyldestgørende begrundelse for indstillingen, som den koordinerende sagsbehandler kan tage afsæt i.
6.4. Mødefrekvens og mødeafvikling
I gennemsnit er der pr. 1. oktober 2013 afholdt 37 møder pr. kommune i rehabiliteringstea-met. Antallet af møder varierer naturligvis betydeligt på tværs af kommunestørrelse fra et gennemsnit på 17 møder i de små kommuner til et gennemsnit på 87 møder i de største kom-muner, jf. figur 6.4.
Figur 6.4: Antal møder i rehabiliteringsteamet fordelt på kommunestørrelse
Figur 6.5: Mødefrekvens i rehabiliteringsteamet og antal sager pr. møde
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger
Godt halvdelen af kommunerne holder møde hver uge i rehabiliteringsteamet, figur 6.5. Spør-geskemaundersøgelsen viser, at det især gælder store og mellemstore kommuner, mens små og mindre kommuner i højere grad afholder møde hver 14. dag eller én gang om måneden.
97 97
Hver uge Hver 14. dag Hver måned
Procent Gns.
Mødefrekvens (venstre akse) Antal sager pr. møde (højre akse)
50 I gennemsnit behandler rehabiliteringsteamet fem sager pr. møde. Antallet af sager pr. møde er nogenlunde ens på tværs af kommunestørrelse og regioner med undtagelse af region Midtjylland, der behandler relativt flere sager pr. møde end gennemsnittet. De kommuner, der kun afholder møde en gang om måneden, behandler relativt flere sager pr. møde end gen-nemsnittet, jf. figur 6.5.
Et møde varer typisk 1 time og forberedelsestiden pr. deltager skønnes til 45 min.
Kommunerne angiver, at der i gennemsnit bliver brugt 45 min. til forberedelse pr. sag i rehabi-literingsteamet, jf. figur 6.6.
Tidsforbruget til mødeforberedelse afhæn-ger blandt andet af sagens kompleksitet og medarbejderens funktion i rehabiliterings-teamet. På tværs af kommunerne varierer det gennemsnitlige tidsforbrug til mødefor-beredelse betydeligt, og det spænder fra 15 min. til to timer.
Det varierer ligeledes i kommunerne, om der er afsat et specifikt tidsforbrug til møde-forberedelse, eller om det er op til rehabili-teringsteamets medlemmer, hvor lang tid de bruger på gennemlæsning af materiale - og anden sagsforberedelse i forbindelse med afvikling af møderne.
På selve mødet i rehabiliteringsteamet er der i gennemsnit afsat 60 min. pr. sag, jf. figur 6.6.
Spørgeskemaundersøgelsen og de afholdte interviews viser, at de 60 min. typisk forløber på følgende vis:
Møderne starter med en kort drøftelse af sagen (ca. 15 min), hvor borgeren ikke deltager.
Efterfølgende kommer borgeren ind, og mødelederen giver en kort introduktion. Derefter fremlægger borger eller sagsbehandler typisk sagen efterfulgt af en drøftelse af borgerens situation i teamet med borgerens deltagelse (ca. 30-45 min).
Ved slutningen af mødet udarbejdes indstillingen (ca. 15 min.) – med eller uden involvering af borgeren.
En medvirkende årsag til, at den gennemsnitlige sagstid er landet på ca. 60 min kan være sundhedskoordinatorens deltagelse på mødet i rehabiliteringsteamet. Rammerne i samar-bejdsaftalen mellem kommunen og regionen om sundhedskoordinatoren betyder, at der skal behandles ca. fem sager på mødet. Et omfang på fem sager på en dag betyder, at der ikke kan bruges meget mere end en time pr. sag.
Den afsatte tid pr. sag på mødet i rehabiliteringsteamet varierer dog betydeligt på tværs af kommunerne, og det spænder fra 25 min. til 120 min, jf. figur 6.6.
Den store variation i forberedelsestiden og den afsatte tid til møderne i rehabiliteringsteamet afspejler, at kommunerne prioriterer forskelligt i forhold til arbejdet i teamet. De kommuner, der afsætter relativt lang tid pr. sag på mødet i teamet, bruger også relativt mere tid til at for-berede sig, jf. figur 6.6.
Figur 6.6: Gns. tid afsat pr. sag på mødet i rehabili-teringsteamet og til mødeforberedelse pr. sag
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger 1 obs.
Afsat tid pr. sag på mødet i rehabiliteringstemaet (min) Gns. mødeforberedelse
pr. sag pr. mødedeltager (min)
Gns.
51
6.5. Struktur for mødeafvikling
Kommunerne er langt med at tilrettelægge og skabe rammerne for møderne i rehabiliterings-teamet. I 90 pct. af kommunerne er der udpeget en fast mødeleder til at lede møderne i reha-biliteringsteamet.
Indførelsen af en fast mødeleder er et tegn på, at teamet forsøger at optimere mødele-delsen, således at møderne bliver mere ef-fektive, og at dagsorden kan overholdes. Det drejer sig fx om bedre borgerinddragelse samt effektiv og stringent inddragelse af mødedeltagernes tværfaglige kompetencer.
Spørgeskemaundersøgelsen viser ligeledes, at 82 pct. af kommunerne har udarbejdet en dre-jebog for afvikling af møderne. Det afspejler, at møderne i rehabiliteringsteamet følger en fast struktur, og at kommunerne har valgt en model for møderne.
I de fleste kommuner er der ledere blandt deltagerkredsen i rehabiliteringsteamet. Spørge-skemaundersøgelsen viser, at der i to tredjedele af kommunerne deltager ledere på rehabilite-ringsteamets møder. Og i godt halvdelen af kommunerne er lederen af rehabiliteringsteamet en leder, jf. tekstboks 6.2.
Flere kommuner vurderer, at ledelsesrepræ-sentation i rehabiliteringsteamet kan være vigtig for teamets beslutningsdygtighed og for at sikre en videreførelse af den linje, der ønskes lagt fra niveauerne længere oppe.
Derudover peger flere kommuner på, at lederdeltagelse i teamet giver en større chance for, at der opnås adgang til de tilbud, som teamet vurderer, at borgeren skal deltage i.
6.6. Betydningen af rehabiliteringsteamet
Interviewene viser, at de fleste kommuner indtil nu har positive erfaringer med de etablerede rehabiliteringsteams, og at kommunerne vurderer, at møderne i teamet gør en positiv forskel i sagsbehandlingen, samt at møderne understøtter deltagernes fokus på den tværfaglig indsats og mulighederne ved at arbejde tværfagligt og koordinerende.
Et andet område, som kommunerne p.t. indsamler erfaringer med, er placeringen af myndig-hed og beslutningskraft i rehabiliteringsteamet. Ind til nu er der forskel på, fra kommune til kommune, hvor meget beslutningskompetence, der er placeret i teamet. I nogle kommuner er teamet bemyndiget til at visitere til tilbud/indsats direkte i teamet. I andre kommuner kan teamet højest foreslå, at det undersøges, om borgeren kan få pågældende tilbud/indsats.
Balancen for kommunerne er at sikre, at placering af en høj grad af beslutningskraft i teamet understøttes med klare organisatoriske og økonomiske rammer for teamet.
Tekstboks 6.1: Rammerne for afvikling af møder i rehabiliteringsteamet
I 90 pct. af kommunerne er der udpeget en fast mødeleder til at lede møderne i rehabiliterings-teamet
I 82 pct. af kommunerne er der udarbejdet en skabelon for dagsorden eller drejebog for afvikling af møderne i rehabiliteringsteamet.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger
Tekstboks 6.2: Ledere i rehabiliteringsteamets deltagerkreds
I 62 pct. af kommunerne er der på nuværende tidspunkt ledere blandt rehabiliteringsteamets deltagerkreds.
I 51 pct. af kommunerne er lederen af rehabilite-ringsteamet en leder.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og egne beregninger
52