xVA-desk. De mindre banker har ikke samme systemmæssige understøttelse til at kunne beregne xVA-justeringer, hvorfor de ikke kan mark-to-market værdiansætte. En løsning er, som Andersen udtrykker, at banker uden den rigtige systemmæssige understøttelse bør få hjælp af eksterne revisionsselskaber eller fagspecialister til at beregne de relevante xVA-justeringer. Spørgsmålet er om man skal handle produkter, som renteswaps, hvis man ikke kan mark-to-market dem. De mindre banker er dog på en rejse henimod at kunne håndtere xVA-justeringerne, selvom det ligger længere ude i fremtiden. Overordnet, er det derfor vigtigt at have den rette systemmæssige understøttelse, hvis man vil kunne tage højde for KVA. Den mulighed har de større banker, da det er nødvendigt i forhold til størrelsen på deres porteføljer.
Afhandlingens angrebsvinkel har netop været at skabe konsistens imellem pris- og værdiansættelse. Med det perspektiv, bør bankerne begynde at indregne KVA til dagsværdi. Det vil gøre bankernes egne dagsværdibe-regninger mere konsistent med markedsværdien og vil, relevant for debatten i Børsen, åbne op for en mere omstændig behandling af markedsværdibegrebet i bankens rammeaftaler med dens kunder. Debatten lægger pres på, at det klargøres helt præcist, hvad der menes med ‘markedsværdi’ i rammeaftalerne. Selvom det har mødt modstand fra bankerne, som har fastholdt deres egen definition, må det vurderes, at der skal være klare rammer om en markedsværdi. Erhvervsstyrelsen vurderer, at den markedsværdi skal tage udgangspunkt i IFRS 13. Det lægger et politisk pres på, at bankerne skal være mere omstændige i deres behandling af dagsværdi og i sidste ende inkludere alle relevante xVA-justeringer, herunder KVA. Fra kundernes side er der incitament til at gå i forhandling med bankerne og afkræve xVA ikke bare ved deres egen dagsværdiopgørelse men også ved indfrielse.
Det skaber yderligere pres på bankerne til at medregne KVA i egen dagsværdiopgørelse.
Om bankerne i sidste ende begynder at medregne KVA til dagsværdi kommer i vid udstrækning an på, om det bliver markedskonsensus blandt de største banker. Som Hull og White udtrykker:
“the pervasive view in the market is: “If everyone else is doing it, I have to do it as well. It does not really matter whether it is theoretically correct.” ” - [Hull & White 2016]
Den teoretiske diskussion viser, at KVA ikke er en økonomisk omkostning til banken som helhed og giver en teoretisk funderet begrundelse til, at bankerne ikke bør medregne KVA. I det lys, må man se imod skærpet lovgivning eller politisk pres, før bankerne begynder at medregne denne dagsværdijustering.
Det sidste diskussionsafsnit 5.4 diskuterer de danske bankers systemmæssige understøttelse til at beregne xVA. xVA er komplekst og beregnes på porteføljeniveau. Der skal således tages højde for mange faktorer og diversifikationseffekter, hvilket de større danske banker har brugt en betydelig mængde ressourcer på at være i stand til. De mindre- og mellemstore banker har ikke den samme systemmæssige understøttelse, hvorfor det må anses som et problem, at man handler produkter man ikke kan værdiansætte korrekt. De mindre- og mellemstore banker er dog ikke afvisende for ekstern hjælp i fremtiden, men det må stadig anskues som en længere tidshorisont, før alle danske banker kan inkorporere KVA i deres værdiansættelse, ved mindre det inskærpes politisk.
6 Konklusion
KVA er argumenterbart den største af xVA-justeringerne. Afhandlingens implementering viser, at KVA for to opstillede renteswaps er en til to gange så stor som dens søsterjustering CVA. Flere udtalelser bekræfter dette.
Alligevel viser afhandlingens egen undersøgelse, samt tidligere undersøgelser, at det ikke er markedskonsensus at medregne KVA til dagsværdi, selvom det i helt eller delvist omfang bliver medregnet ved indgåelse. IFRS 13 gør det ellers meget klart, at KVA bør blive medtaget til fair value (dagsværdi), idet man ifølge standardens §B13 (e) skal tage højde for “. . . other factors that market participants would take into account in the circumstances.”.
Der er altså et skel imellem lovgivning og markedspraksis, som kan eksistere, fordi regnskabsstandarderne er principbaseret og giver råderum til detaljestyring. Afhandlingen identificerer og diskuterer gyldigheden af i alt fem indvendinger, der kan forklare, hvorfor KVA ikke bør være en dagsværdijustering.
De første fire indvendinger er identificeret ud fra udlægninger af fagfolk fra egen empiri og fra tidligere undersøgelser.
Størrelsesordenen af KVA er en af dem, men det burde også tilskynde bankerne at medregne KVA for at regnskabsværdien bedre kan afspejle bankens performance, hvis KVA anses som en økonomisk omkostning til banken. To andre er hhv. at bankernes kapitalomkostninger er subjektiv og vanskelig at hedge. Begge argumenter fortolkes som værende begrundet i estimationsusikkerhed i et sikringsregnskab af KVA og dets hedge. I den forstand er det ikke fremmed i revisionsopgørelser at regne med usikkerhed og er i den henseende ikke en saglig grund til at ekskludere det fra dagsværdiopgørelsen. Den fjerde indvending omhandler, hvorvidt KVA anses som profit fremfor en omkostning, og derfor bør udbetales til aktionærerne ved indgåelse. For at skabe den rette incitamentsstruktur og for så vidt muligt at risikoafdække sig imod fremtidige KVA-tab argumenteres det, at det er optimalt at reservere og hedge KVA løbende fremfor at udbetale det som profit.
En femte indvending bygger på en voksende forskningslitteratur, der identificerer KVA som en wealth transfer fra aktionærer til kreditorer. Den semireplikerende model, der ligger til grund for afhandlingens implementering, negligerer alle ‘balance sheet feedback’ effekter. [Kjaer 2017] viser i en balance sheet model, at KVA er en økonomisk omkostning til aktionærerne men ikke til banken som helhed. Resultatet understøtter, at man observerer KVA i entry og exit prices, fordi aktionærerne vil kræve kompensation af kunderne. Under betragtningen af at bankerne ønsker at tilpasse den regnskabsmæssige værdi til den økonomiske værdi af en handel, retfærdiggør det også, at det ikke er markedspraksis at medregne KVA til dagsværdi.
Det leder hen til svaret på problemformuleringen: kapitalomkostninger (KVA) bør indgå i dagsværdien til derivathandler, fordi det fremgår af lovgivningen, og fordi det skaber konsistens i pris- og værdiansættelsen af derivater. Det er især relevant pga. KVA’s størrelsesorden, der kan føre til markante justeringer til dagsværdien, hvilket bør tilfalde kunden som en gevinst. Midlertidigt kan det retfærdiggøres teoretisk, at bankerne endnu ikke har omfavnet KVA i regnskabsopgørelsen og ikke vil gøre det fremadrettet, medmindre de underlægges politisk pres eller skærpet lovgivning.
7 Perspektivering
I dette afsnit vil forskellige ideer til videre undersøgelse af KVA blive beskrevet. Udgangspunktet vil være det forudgående arbejde fremført i specialet, som blev afgrænset til at undersøge KVA ud fra forholdet mellem erhvervsvirksomheder og banker. Det kunne derfor være relevant at undersøge andre kundeforhold f.eks. mellem banker og pensionsselskaber eller hedgefonde. Pensionsselskaber har egne risikoafdelinger og besidder kapaciteten til at estimere xVA-justeringer selv, hvormed de kan udfordre bankens justeringer. En anden afgrænsning er sikkerhedsstillelse, da det oftest ikke indgår i handlen mellem bank og erhvervskunde. For størstedelen af en banks portefølje af derivater kræver banken, at kunden stiller sikkerhed for at afdække større eksponeringer i deres portefølje, hvormed kreditrisiko og kapitalkravet reduceres. Det vil derfor være relevant at undersøge, hvilke implikationer det vil have at medtage sikkerhedsstillelse, da xVA-justeringer som ColVA og MVA tilføjes til værdien af handlen.
I specialet er udskiftning af regulatoriske regimer blevet behandlet, bl.a. overgangen fra den standardiserede og avancerede metode for estimering af CVA-kapital til BA- og SA-CVA metodologierne. Renteswaps har ofte lange løbetider, hvor nogle af de behandlede renteswaps først udløber i 2038 eller senere. Det gør værdiansættelsen følsom overfor ændringer i måden kapitalkrav beregnes, hvilket simuleringen af den forventede kapitalprofil skal kunne tage højde for. Det vil derfor være relevant at undersøge, hvilke fremtidige ændringer Basel-komiteen og politikerne planlægger, samt hvordan der bedst muligt tages højde herfor. Det er næsten umuligt at forudsige, hvordan kapitalkravene vil se ud om 15 år, men foranstaltninger, som ekstra kapitalbuffers kan diskuteres.
I diskussionen blev der fremført forskellige argumenter for behandlingen af KVA, da der er en stadig voksende litteratur på området indtil markedskonsensus opnås. Der blev bl.a. set på KVA uden at ignorere balance sheet aspekter, hvorpå værdien af aktivet blev analyseret fra både aktionær- og virksomhedssynspunkt. Kjaer konkluderer, at KVA ikke er en del af kontraktens fair value og hverken skal prises ind ved indgåelse eller medregnes i mark-to-market værdier løbende, hvorfor det er relevant at udforske endnu mere af den voksende litteratur. Et forslag kunne være at undersøge cost of capital, da den i praksis varierer fra handel til handel og ikke er en fast størrelse. Et bud på fordybende litteratur er [Arnsdorf 2020], der ikke antager en fast og eksogent givet hurdle rate, men i stedet udregner det effektive afkast aktionærerne kræver, som kompensation for at stille kapital, og medtager det i KVA beregningerne. Her kommer han frem til, at KVA ikke er en funktion af cost of capital, men derimod modpartens konkurssandsynlighed fratrukket et finansieringsspænd. Litteratur som denne kan analyseres og testes i praksis, for at få KVA-beregningerne til at være i overensstemmelse med virkeligheden, indtil der dannes markedskonsensus.
8 Litteratur
[1] Andersen, L., Duffie, D. and Song, Y. (2019).Funding Value Adjustments. Publisher: The Journal of Finance, 74: 145-192. Available athttps://doi.org/10.1111/jofi.12739
[2] Arnsdorf, M. (2020). KVA as a Transfer of Wealth. Publisher Risk (december 2020) Available at:https:
//ssrn.com/abstract=3484997- Visited 11.5.2021 (Internet)
[3] BCBS (1988). International convergence of capital measurement and capital standards. Publisher: Basel Committee on Banking Supervision (15. juli 1988). Available at:https://www.bis.org/publ/bcbs04a.pdf - Visited 9.5.2021 (Internet)
[4] BCBS (2004). International Convergenceof Capital Measurement and Capital Standards. Publisher: Basel Committee on Banking Supervision (10. juni 2004). Available at:https://www.bis.org/publ/bcbs107.pdf - Visited 9.5.2021 (Internet)
[5] BCBS (2005).An Explanatory Note on the Basel II IRB Risk Weight Functions. Publisher: Basel Committee on Banking Supervision (05. juli 2005). Available at:https://www.bis.org/bcbs/irbriskweight.pdf -Visited 8.5.2021 (Internet)
[6] BCBS (2009).Consultative Document: Strengthening the resilience of the banking sector. Publisher: Basel Committee on Banking Supervision (17 december 2009, Issued for comment by 16. April 2010). Available at:
https://www.bis.org/publ/bcbs164.pdf- Visited 8.5.2021 (Internet)
[7] BCBS (2010).Basel III: A global regulatory framework for more resilient banks and banking systems. Publisher:
Basel Committee on Banking Supervision (december 2010, rev. juni 2011). Available at:https://www.bis.
org/publ/bcbs189.pdf- Visited 8.5.2021 (Internet)
[8] BCBS (2014). The standardised approach for measuring counterparty credit risk exposures. Publisher: Basel Committee on Banking Supervision (marts 2014 rev. april 2014). Available at:https://www.bis.org/publ /bcbs279.pdf- Visited 8.5.2021 (Internet)
[9] BCBS (2015). Regulatory Consistency Assessment Programme (RCAP) – Report on risk- weighted assets for counterparty credit risk (CCR). Publisher: Basel Committee on Banking Supervision (01. oktober 2015).
Available at:https://www.bis.org/bcbs/publ/d337.pdf- Visited 8.5.2021 (Internet)
[10] BCBS (2016).Basel Committee membership. Publisher: Basel Committee on Banking Supervision (Updated 30. december 2016). Available at:https://www.bis.org/bcbs/membership.htm- Visited 9.5.2021 (Internet) [11] BCBS (2017). Basel III: Finalising post-crisis reforms. Publisher: Basel Committee on Banking Supervision (07. december 2017). Available at:https://www.bis.org/bcbs/publ/d424.pdf- Visited 8.5.2021 (Internet)
[12] BCBS (2018).Basel Committee Charter. Publisher: Basel Committee on Banking Supervision (Updated 15.
juni 2018). Available at:https://www.bis.org/bcbs/charter.htm- Visited 9.5.2021 (Internet)
[13] BCBS CRE31 (2019). Calculation of RWA for credit risk, CRE31: IRB approach: risk weight functions. Publisher: Basel Committee on Banking Supervision (15. december 2019). Available at:https://www.bis.or g/basel_framework/chapter/CRE/31.htm- Visited 8.5.2021 (Internet)
[14] BCBS CRE32 (2019). Calculation of RWA for credit risk, CRE32: IRB approach: risk components for each asset class. Publisher: Basel Committee on Banking Supervision (15. december 2019). Available at:
https://www.bis.org/basel_framework/chapter/CRE/32.htm- Visited 8.5.2021 (Internet)
[15] BCBS CRE52 (2019).Calculation of RWA for credit risk, CRE52: Standardised approach to counterparty credit risk. Publisher: Basel Committee on Banking Supervision (15 december 2019, Last update: 05. juni 2020). Available at: https://www.bis.org/basel_framework/chapter/CRE/52.htm - Visited 8.5.2021 (Internet)
[16] BCBS (2020).Targeted revisions to the credit valuation adjustment risk framework. Publisher: Basel Com-mittee on Banking Supervision (08. juli 2020). Available at:https://www.bis.org/bcbs/publ/d507.pdf -Visited 8.5.2021 (Internet)
[17] Berk, J. & DeMarzo, P. (2014). Corporate Finance. 3rd edition. Publisher: Pearson.
[18] Björk, T (2009) Arbitrage Theory in Continuous Time. 3rd edition. Publisher: Oxford University Press.
[19] Black, F. & Scholes, M. (1973).The Pricing of Options and Corporate Liabilities. Publisher: The Journal of Political Economy, Vol. 81, No. 3 (maj - juni, 1973), pp. 637-654. Available at:https://www.cs.princeton .edu/courses/archive/fall09/cos323/papers/black_scholes73.pdf- Visited 13.5.2021 (Internet) [20] Brier, S. (2012).Informationsvidenskabsteori. 2. udgave, 3. opslag. Publisher: Samfundslitteratur
(Frederiks-berg).
[21] Burgard, C. & Kjaer, M. (2013).Funding Costs, Funding Strategies. Publisher: Risk, 82-87 (11. december 2013). Available at:https://ssrn.com/abstract=2027195
[22] Børsen. Christensen, J. & Svaneborg, T. G. & Johannesson, T. (14.06.2021). Små firmaer fra mere end 100 forskellige brancher har indgået ufordelagtige bytte aftaler med bankerne for at få en fast renteudgift.
Publisher: BØRSEN (14. juni 2020). Available at:https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/badelands ejere-kiropraktorer-og-kobmaend-tager-ogsaa-swaps- Visited 14.5.2021 (Internet)
[23] Børsen. Christensen, J. & Svaneborg, T. G. & Johannesson, T. (16.06.2021). Renteuro koster Frederiksberg Boligfond 324 mio. kr. på halvandet år. Publisher: BØRSEN (16. juni 2020). Available at:https://bors
en.dk/nyheder/finans/renteswap-taet-paa-at-fore-til-salg-til-blackstone- Visited 15.5.2021 (Internet)
[24] Børsen. Christensen, J. & Svaneborg, T. G. & Johannesson, T. (21.06.2021). “Den er brandfarlig for bankerne, fordi de involverede beløb er kæmpestore”. Publisher: BØRSEN (21. juni 2020). Available at:
https://borsen.dk/nyheder/finans/uklare-aftaler-har-stor-effekt-for-kunde-og-bank- Visited 15.5.2021 (Internet)
[25] Børsen. Christensen, J. & Svaneborg, T. G. & Johannesson, T. (22.06.2021). Flere banker beskyldes for at vildlede deres kunder om værdien af deres aftaler om renteswaps – læs bankernes fulde svar her. Publisher:
BØRSEN (22. juni 2020). Available at: https://borsen.dk/nyheder/finans/flere-banker-beskyldes-for-at-vildlede-deres-kunder-om-vaerdien-af-deres-aftaler-om-renteswaps-laes-bankernes-f ulde-svar-her- Visited 14.5.2021 (Internet)
[26] Børsen. Svaneborg, T. G. (28.06.2021).Warren Buffets våbenskræk. Publisher: BØRSEN (28. juni 2020).
Available at:https://borsen.dk/nyheder/finans/warren-buffets-vaabenskraek - Visited 14.5.2021 (Internet)
[27] Børsen. Svaneborg, T. G. (21.04.2021). Fra heldige vindere i boliglotteriet til store tabere på swap-rouletten:
Koster kærestepar 1 mio. kr. på ti år. Publisher: BØRSEN (21. april 2021). Available at:https://borsen.d k/nyheder/finans/fra-heldig-boligvinder-til-stor-taber-paa-swap-rouletten- Visited 14.5.2021 (Internet)
[28] DI Business (2020). ECB fastholder renten på et historisk lavt niveau. Publisher: Dansk Industri (23. januar 2020). Available at:https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2020/1/ecb-fastho lder-renten-pa-et-historisk-lavt-niveau/- Visited 14.5.2021 (Internet)
[29] EBF (2020). SA-CCR: Why it needs to be revisited in the course of the transposition of the agreement on the finalization of Basel III. Publisher: European Banking Federation (29. januar 2020). Available at:https:
//www.ebf.eu/wp-content/uploads/2020/03/EBF-position-on-revision-of-SA-CCR-clean.pdf -Visited 8.5.2021 (Internet)
[30] Erhvervsministeriet (2018). Effekter af Baselkomiteens anbefalinger om kapitalkrav til kreditinstitutter. Publisher: Erhvervsministeriet (06. februar 2018). Available at: https://em.dk/media/9757/effekter-af-baselkomiteens-anbefalinger-om-kapitalkrav-til-kreditinstitutter.pdf- Visited 14.5.2021 (Internet)
[31] Erhvervsstyrelsen (2021) (a).Behandlingen af renteswaps i årsregnskabet (Notat). Publisher: Erhvervsstyrelsen (31. marts 2021). Available at:https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-behandlingen-af-renteswa
ps-i-aarsregnskabet- Visited 15.5.2021 (Internet)
[32] Erhvervsstyrelsen (2021) (b).Baggrundsnotat om den regnskabsmæssige behandling af renteswaps i henhold til årsregnskabsloven. Publisher: Erhvervsstyrelsen (31. marts 2021). Available at: https://erhvervsstyrelsen.
dk/vejledning-baggrundsnotat-regnskabsmaessig-behandling-af-renteswaps-aarsregnskabsloven - Visited 15.5.2021 (Internet)
[33] Gordy, M. B. (2002).A Risk-Factor Model Foundation for Ratings-Based Bank Capital Rules. Publisher:
Federal Reserve System (22. oktober 2002). Available at:https://www.federalreserve.gov/pubs/feds/2 002/200255/200255pap.pdf
[34] Green, A. D. & Kenyon, C. & Dennis, C. (2014). KVA: Capital Valuation Adjustment. Publisher: Risk, December 2014, Available at:https://ssrn.com/abstract=2400324
[35] Green, A. (2016). XVA: Credit, Funding and Capital Valuation Adjustments. First edition. Publisher: John Wiley & Sons Ltd
[36] Gregory, Jon (2020). The xVA Challenge: counterparty risk, funding, collateral, capital and initial margin, Fourth edition. Publisher: John Wiley & Sons Ltd
[37] Hull, J. & White, A. (1994). Numerical procedures for implementing term structure models I Publisher:
Journal of Derivatives, Fall 1994, pp. 7–16. Available at:http://www-2.rotman.utoronto.ca/~hull/downl oadablepublications/Numerical%20procedures%20for%20implementing%20Term%20Structure%20Mod els%20I.pdf- Visited 13.5.2021 (Internet)
[38] Hull, J. C. (2011). Options, Futures, and other derivatives. Eight edition. Publisher: Pearson/Prentice Hall.
[39] Hull, J. & White, A. (2012).The FVA Debate. Publisher: Risk, (25th anniversary edition juli 2012), pages 83-85. Available at:http://www-2.rotman.utoronto.ca/~hull/downloadablepublications/fva.pdf -Visited 13.5.2021 (Internet)
[40] Hull, J. & White, A. (2016).XVAs: a gap between theory and practice. Publisher: risk.net (19. april 2016).
Available at:https://www.risk.net/derivatives/2454400/xvas-a-gap-between-theory-and-practic e- Visited 16.5.2021 (Internet)
[41] IFRS 13 (2011).International Financial Reporting Standard 13, Fair Value Measurement. Publisher: IFRS.
Available at:https://www.europarl.europa.eu/RegData/docs_autres_institutions/commission_eur opeenne/comitologie/rps/2012/D020962-01/COM-AC_DRC(2012)D020962-01(ANN3)_EN.doc- Visited 15.5.2021 (Internet)
[42] IFRS (2021) (a). IFRS - Who we are. Publisher: IFRS. Available at:ifrs.org/about-us/who-we-are/ -Visited 21.3.2021 (Internet)
[43] IFRS (2021) (b).Use of IFRS Standards around the world. Publisher: IFRS. Available at:https://www.if rs.org/content/dam/ifrs/around-the-world/adoption/use-of-ifrs-around-the-world-overview-sept-2018.pdf- Visited 21.3.2021 (Internet)
[44] IHS Markit (2021).Totem. Publisher: . Available at:https://ihsmarkit.com/products/totem.html?fbc lid=IwAR05mug0LsaOEoCBeC0QP2GFb7lvFLdwRwoQTeRWSCr_HXXki1v6qQIxBHw- Visited 16.5.2021 (Internet) [45] IHS Markit (2019). Totem Service. Publisher: . Available at:https://cdn.ihs.com/www/pdf/Totem.pdf
-Visited 16.5.2021 (Internet)
[46] Kenyon, R. & Kenyon, C. (2016).Accounting for KVA under IFRS 13. Publisher. Risk (shortened version 27. februar 2016). Available at:https://ssrn.com/abstract=2620454- Visited 13.5.2021 (Internet) [47] Kjaer, M. (2017). KVA from the Beginning. Publisher: Mats Kjaer (10. juli 2017). Available at: https:
//ssrn.com/abstract=3036826
[48] Kjaer, M. (2018).KVA Unmasked. Publisher: Mats Kjaer (21. februar 2018). Available at:https://ssrn.c om/abstract=3143875
[49] Kjaer, M. (2018).In the balance redux. Publisher: risk.net (15. oktober 2019). Available at:https://www.ri sk.net/cutting-edge/banking/7081706/in-the-balance-redux- Visited 15.5.2021 (Internet)
[50] Kollerup, S. (2020).Besvarelse af spørgsmål 521 alm. del stillet af udvalget den 17. september 2020 efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF). Publisher: Erhvervsministeriet (06. november 2020). Available at:
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/eru/spm/521/svar/1709315/2275099.pdf- Visited 9.5.2021 (Internet)
[51] Lando, D. (2004). Credit Risk Modeling - Theory and Applications . First edition. Publisher: Princeton University Press
[52] Linderstrøm, M.D. (2013).Fixed Income Derivatives? Lecture Notes. Publisher: Martin D. Linderstrøm (03.
februar 2013).
[53] McNeil, A & Frey, R & Embrechts, P. (2005). Quantitative Risk Management: Concepts, Techniques, and Tools.First edition. Publisher: Princeton University Press
[54] Nygaard, C. (2012). Samfundsvidenskabelige analysemetoder. 2. udgave. Publisher: Samfundslitteratur (Frederiksberg).
[55] Risk.net (2019).Podcast: Mats Kjaer on how trades affect the balance sheet. Publisher: Risk.net (16. october 2019). Available at:https://www.risk.net/investing/derivatives/7083901/podcast-mats-kjaer-on -how-trades-affect-the-balance-sheet
[56] Ruiz, I. (2015).XVA Desks – A New Era for Risk Management. First edition. Publisher: Palgrav Macmillan [57] Sherif, N. (2015).KVA: banks wrestle with the cost of capital. Publisher: risk.net (02. marts 2015). Available at:https://www.risk.net/regulation/basel-committee/2395869/kva-banks-wrestle-cost-capital - Visited 16.5.2021 (Internet)
[58] Sherif, N. (2016). New research shows FVA is not part of P&L – Duffie. Publisher: risk.net (14. marts 2016).
Available at:https://www.risk.net/risk-management/2450553/new-research-shows-fva-is-not-par t-of-pl-duffie- Visited 16.5.2021 (Internet)
[59] Sherif, N. & Chambers, M. (2015).The rise of KVA: how 10 banks are pricing the capital crunch. Publisher:
risk.net (september 2015). Available at:https://www.risk.net/derivatives/2424571/the-rise-of-kva -how-10-banks-are-pricing-the-capital-crunch- Visited 13.5.2021 (Internet)
[60] Sokol, A. (2012).An introduction to stochastic integration with respect to general semimartingales. Publisher:
Alexander Sokol. Available at:http://alexandersokol.dk/miscellaneous/2012_GeneralStochasticIn tegration.pdf- Visited 13.5.2021 (Internet)
[61] Solum (2014).Funding Valuation Adjustment Solum Survey. Publisher: Solum Financial (december 2014).
Available at: http://www.solum-financial.com/wp-content/uploads/2015/01/SolumFVASurveyDec20 14.pdf- Visited 16.5.2021
[62] Sydsæter, K. (2010).Matematisk Analyse, Bind 1, 8. udgave. Publisher: Oslo:Gyldendal Akademisk [63] Thurén, Torsten. (2008).Videnskabsteori for begyndere. 2. udgave. 1. oplag. Publisher: Rosinante
(Køben-havn).
[64] Vasicek, O. A. (2002). Loan portfolio value. Publisher: RISK Magazine, 160–162 (december 2002). Available at:https://www.bankofgreece.gr/MediaAttachments/Vasicek.pdf- Visited 15.5.2021 (Internet) Whaley, R.E. (2003)Handbook of the Economics of Finance. vol. 1, Part 2, 1 edition. Publisher: Elsevier BV [65] Zeitsch, P.J. (2017).The Economics of XVA Trading.. Publisher: Journal of Mathematical Finance, 7,
239-274.