Som nævnt i afsnit 3 hviler argumentet for at regnskabsføre KVA på fair value-begrebet, hvor en handel skal mark-to-market værdiansættes ud fra en exit price. I dette afsnit vil fair value-begrebet blive defineret, som det fremkommer i the International Financial Reporting Standards (IFRS), og det vil blive diskuteret hvorfor
bankerne regnskabsfører nogle xVA justeringer, navnligt CVA og FVA, men ikke KVA.
The IFRS Foundationer en not-for-profit organisation, hvis mål er at udvikle et ensartet sæt af regnskabsstandarder til international brug:
“The IFRS Foundation is a not-for-profit, public interest organisation established to develop a single set of high-quality, understandable, enforceable and globally accepted accounting standards—IFRS Standards—and to promote and facilitate adoption of the standards." - [IFRS 2021 (a)]
I 2018 havde 144 jurisdiktioner, herunder hele EU, krav om at alle, eller de fleste, virksomheder skulle overholde IFRS’ standarder [IFRS 2021 (b)]. I Danmark forholder årsregnskabsloven (ÅRL) sig til IFRS, hvor specielt §37 definerer endagsværdi i henhold til de internationale regnskabsstandarder. Som det fremgår af et baggrundsnotat om dagsværdien af renteswaps fra Erhvervsstyrelsen, er dagsværdien i ÅRL defineret i henhold til den gamle IAS 39 standard med mindre afvigelser fra den nye IFRS 13 standard [Erhvervsstyrelsen 2021 (b)]. På trods af det vurderer Erhvervsstyrelsen, at IFRS 13 skal benyttes som fortolkningsgrundlag til ÅRL’s definition af en dagsværdi:
“Det er dog som nævnt ovenfor styrelsens vurdering, at IFRS 13 skal benyttes som fortolkningsgrundlag til årsregnskabslovens bestemmelser vedrørende opgørelsen af dagsværdier - [Erhvervsstyrelsen 2021 (b)]
IFRS 13Fair Value Measurement blev publiceret i 2011 og havde til formål at definere fair value-begrebet til brug i mark-to-market regnskabsopgørelsen af finansielle aktiver. IFRS 13 definerer fair value som en exit price, uanset om prisen er observerbar eller skal estimeres v.h.a. værdiansættelsesmetoder:
“Fair value is the price that would be received to sell an asset or paid to transfer a liability in an orderly transaction in the principal (or most advantageous) market at the measurement date under current market conditions (ie an exit price) regardless of whether that price is directly observable or estimated using another valuation technique."
- [IFRS 13]
For derivater der bliver handlet OTC, er der ikke likvide markeder, hvor en exit price kan observeres, og der må derfor benyttes en estimation v.h.a. andre værdiansættelsesmetoder. IFRS 13 nævner tre værdiansættelsesmetoder, navnligt markedsmetoden, omkostningsmetoden og indkomstmetoden, hvor en værdiansættelse kan inkludere en eller flere af metoderne [IFRS 13, §62 og §B5-B11]. Markedsmetoden benytter priser og information, der kan observeres på markedet. Omkostningsmetoden undersøger hvad det ville koste at erstatte aktivet med et aktiv af samme nytte. Aktivets værdi vil så være givet som dets genanskaffelsesomkostninger. Til sidst baserer indkomstmetoden sig på de nuværende forventninger til fremtidige cashflows og inkluderer nutidsværdimetoder og optionsprissætningsmetoder, herunder Black-Scholes modellen. I praksis er det indkomstmetoden, der bliver benyttet. Markedspriser kan som sagt ikke observeres, og det er heller ikke muligt i praksis at benytte
omkost-ningsmetoden40. Med det sagt benyttes markedsmetoden i det omfang, at man bruger markedsobserveredeinputs til værdiansættelsen - for renteswaps indbefatter det rentekurver og ‘markedsbaserede parametre’, såsom sand-synligheder udledt af CDS-spreads. IFRS viser en åbenhed overfor brugen af indkomstmetoden, idet standarden belyser, at der ikke prioriteres på basis af metoden men på basis af inputs til beregningen:
“the fair value hierarchy prioritises the inputs to valuation techniques, not the valuation techniques used to measure fair value” - [IFRS 13, §74]
IFRS 13, appendix B13-B30, beskriver hvilke komponenter, der skal indgå under indkomstmetoden. For det første specificeres inkluderingen af en risikopræmie:
“A fair value measurement should include a risk premium reflecting the amount that market participants would demand as compensation for the uncertainty inherent in the cash flows.” - [IFRS 13, §B16]
Herunder præciseres to metoder til at inkorporere risikopræmien, hvoraf den første metode risikojusterer det forventede cashflow og diskonterer med en risikofri rente. Det forventede cashflow risikojusteres sådan, at “a market participant is indifferent to trading a certain cash flow for an expected cash flow.” [IFRS 13, §B25]. Der refereres her til risikoneutral værdiansættelse, hvor sandsynlighedsmålet ændres, sådan at markedsaktørerne er risikoneutrale under dette mål. Det er altså en metode til at faktorisere risikopræmien ind i det forventede afkast fremfor diskonteringsfaktoren. Risikoneutral værdiansættelse understøtter brugen af markedsimplicitte parametre fremfor historiske parametre. Markedsimplicitte parametre tager observerede priser og udleder parametrene i et modelbaseret setup. I en kalibreret model vil f.eks. den markedsimplicitte konkurssandsynlighed være lig den risikoneutrale konkurssandsynlighed. Dermed er inkluderingen af en risikopræmie i overensstemmelse med brugen af markedsimplicitte parametre.
For det andet fremgår det eksplicit, at man skal tage højde for kreditrisiko forbundet med aktøren selv samt dens modpart. Det giver anledning til brugen af CVA og DVA:
“... the entity shall include the effect of the entity’s net exposure to the credit risk of that counterparty or the counterparty’s net exposure to the credit risk of the entity in the fair value measurement when market participants would take into account any existing arrangements that mitigate credit risk exposure in the event of default" -[IFRS 13, §56]
Hvor CVA og DVA fremgår eksplicit heraf, er der ikke eksplicit henvist til justeringer forbundet med de andre xVA’er. Med det sagt, fremgår det tydeligt, at fair value skal omfatte faktorer, som andre markedsaktører ville tage højde for:
40Renteswapbetalingerne kan i princippet konstrueres af forward rate agreements. Men da begge aftaler bliver handlet bilateralt, er der ikke nogen quoted markedspris på forward rate-aftalerne til at beregne genanskaffelsesomkostningen til renteswappen. Desuden er der ikke nødvendigvis de samme kapitalkrav gældende på de to konstruktioner, hvilket kan lede til forskellige KVA størrelser.
“A fair value measurement of an asset or a liability using a present value technique captures all the following elements from the perspective of market participants at the measurement date: ...
... (e) other factors that market participants would take into account in the circumstances.” - [IFRS 13, §B13 (e)]
Som beskrevet i afsnit 3.3, er der empirisk belæg for, at bankerne påregner kapitalomkostninger i entry prices.
Hvis en bank skulle indfri kontrakten til en tredjepart, ville tredjeparten, typisk en anden bank, kræve en kompensation for sine kapitalomkostninger. Det nødvendiggør regnskabsopgørelsen af KVA mark-to-market ifølge regnskabsprincipperne. Når det alligevel ikke er praksis, kan det forklares ved, at regnskabsstandarderne stiller en grad af subjektivitet og ikke påtvinger håndhævelse i samme grad som eksempelvis Baselreguleringen:
“These accounting standards provide principles on how to measure fair value, but this does not remove a certain level of subjectivity. In general, accounting standards are less prescriptive than regulation, such as Basel capital and liquidity requirements." - [Gregory 2020, afsnit 5.3.3]
Det giver et råderum for bankerne til detaljestyring. Så længe der ikke er eksplicitte krav til KVA, som der er med CVA og DVA, og så længe der ikke er konsensus om at regnskabsføre KVA blandt store revisionshuse, kan bankerne gå under radaren med denne justering. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt bankerne har incitament til at nå frem til markedskonsensus om at mark-to-market justere for KVA. Ved første indskydelse er KVA altid en positiv omkostning, og det vil give store mark-to-market nedskrivninger på bankernes derivatporteføljer.
Diskussionen er dog tæt forbundet med den lignende diskussion om FVA, som efter finanskrisen, på trods af store nedskrivninger, har fundet markedskonsensus i industrien. Det næste delafsnit vil reflektere over FVA i diskussionen om, hvorvidt der kan blive skabt markedskonsensus om KVA.