Operationalisering af teori

Vi kan fremanalysere de kriterier, som Trump opstiller for at være en del af “the American people”, og dermed også se, hvordan Trump sondrer mellem det sande amerikanske folk og dem, der på den anden side af sondringen ikke hører til og derfor ekskluderes gennem kommunikationen.

• Hvordan betegner Trump “the real American People”?

• Hvem ekskluderes fra befolkningen, og på hvilken baggrund?

• Herunder vil vi undersøge, hvordan Schmitts ven-fjende sondring bliver syn-lig i empirien, når Trump foretager in- og ekskluderinger.

Det illegitime stempel


Müller forklarer, at en legitim opposition ikke findes i populisters øjne, hvorfor modstand og kritik mødes med afvisninger, beskyldninger og konspirationer. Samtidig anerkendes opposition ikke som et direkte resultatet af populisters idé om at repræsentere befolkn-ingsflertallet. Modstand mødes derfor med ekskluderinger, enten af den politiske opposi-tion eller af dem i befolkningen, som ikke indordner sig populistens holdninger. Derfor vil vi her identificere, hvordan Trump afviser kritik og modstand, blandt andet med påstande og beskyldninger om, at den er utroværdig, og hvordan han begrunder sine påstande.

Trump stempler eksempelvis det amerikanske valg som illegitimt, da han under et vælger-møde udtaler: “Remember, we are competing in a rigged election... They even want to try and rig the election at the polling booths, where so many cities are corrupt and voter fraud is all too common” (Collinson, 2016: 5). Derfor vil vi gennem analysen spørge ind til:

• Hvem ser Trump som sin opposition?

• Hvordan kaster Trump moralsk tvivl på sin opposition?

• Herunder vil vi undersøge, hvordan Trump benytter sig af akklamation i sin legitimering af sin egen position som folkets repræsentant og miskreditering af sine modstandere.

Antielitære holdninger


Müller forklarer, at populistiske vælgere ikke kan udpeges ud fra personlig karakter eller social og økonomisk status, men at befolkningens overordnede vurdering af samfundet spiller ind. Han mener samtidig, at vælgernes anti-elitære holdninger afgør, at de stemmer

populistisk (jf. afsnit 2.1.1). Derfor mener han også, at populister som Trump taler ind i tanken om, at eliten er korrupt og varetager egne interesser frem for folkets, mens Trump selv kan repræsentere “det rene folk” som en leder, der ikke er en del af den politiske elite.

Denne antielitære holdning ses eksempelvis, når Trump under valgkampen udtaler: “Hillary Clinton is the vessel for a corrupt global establishment that is raiding our country and sur-rendering our sovereignty” (donaldjtrump.com, 2016: 5). Vi vil derfor stille følgende spørgsmål til empirien:

• Hvornår udtrykker Trump anti-elitære holdninger?

• Hvordan udtaler Trump sig om eliten og det etablerede politiske system?

• Herunder ses på Schmitts ven-fjende sondring i hans miskreditering af eliten.

3.3.2 Borgerlig offentlighed

Den anden problemstilling lyder: Hvordan er den borgerlige offentlighed i USA frag-menteret, og hvordan interagerer Trump med det ræsonnerende publikum? Vores besvarelse vil tage udgangspunkt i Habermas’ teori om borgerlig offentlighed og offent-lighedens forfald. Ligesom Müllers teori om populisme, er Habermas’ offentlighedsbegreb ikke operationaliseret af ham selv. Derfor vil vi i dette afsnit redegøre for, hvordan vi opera-tionaliserer Habermas’ begreber for at besvare analysespørgsmålet.


!

Karakteristik af mediebilledet 


Den borgerlige offentlighed i dette speciale er nærmere forstået den mediemæssige of-fentlighed i USA. En af de mest centrale elementer i Habermas’ ofof-fentlighedsteori er, at offentligheden eksisterer på det vilkår, at borgerne har mulighed for at deltage frit i den (Habermas, 2009: 148). Samtidig er det nødvendigt med en offentlighed, hvori aktører kan bidrage med argumenter og modtage oplysning, der kvalificerer det offentlige ræson-nement. Derfor vil denne karakteristik af mediebilledet have for øje at beskrive, hvilke betingelser offentligheden tilbyder borgerne i USA, hvordan de har adgang til den og deltager i den, særligt gennem sociale medier.

I første del af analysen anvender vi data fra Pew Research Center i karakteristikken af USA’s aktuelle mediebillede og dets fragmentering. Ved at trække på kvantitative undersøgelser beskriver vi, hvad der karakteriserer borgerens nyhedsforbrug og deres forhold til

me-dierne. Sociale medier, særligt Twitter, spiller i den forbindelse en stor rolle for offentlighe-den og vi analyserer dem derfor som en platform, hvis funktioner giver nogle nye betingelser for mediebrugerne og populismen. Vi beskriver både de enkelte funktioner, som platformen tilbyder, mens vi på baggrund af et Twitter-kort fra NodeXL illustrerer, hvordan samtalerne på sociale medier kan tage en fragmenteret og polariseret form. 


!

Det ræsonnerende publikum


Anden del af offentlighedsanalysen tager udgangspunkt i Habermas’ beskrivelse af det of-fentlige ræsonnement, som ifølge Habermas er centralt for den borgerlige offentlighed, da befolkningen herigennem udtrykker sin vilje (Habermas, 2009: 121). Offentligheden, som Habermas tænker den, har primært til formål, at de deltagende borgere skal føre en sam-tale om, hvordan de ønsker, at staten skal regulere samfundet. Hans teori tilbyder ikke et konkret analysestrategisk rammeværk, men i stedet nogle tanker om kriterier, der skal være til stede, før et offentligt ræsonnement er opfyldt og kan stå som fundamentet for en fun-gerende offentlighed. Derfor vil vi operationalisere Habermas’ teoretiske tanker ved at sammenfatte de kriterier, som han opstiller som fundamentale for det offentlige ræson-nement. De fungerer som en slags spilleregler, der skal gælde, hvis der kan tales om et of-fentligt ræsonnement:

• Offentligheden skal give deltagelsesmuligheder, og befolkningen skal kunne komme til orde og yde indflydelse.

• Offentligheden skal kunne mediere forholdet mellem de private sfærer og den regulerende statsmagt.

• Samtalen skal ikke være styret af interesser, der kan fremme den enkeltes livssitua-tion, men af fællesskabets vilje og vel.

• Folket skal have mulighed for at skille menneskets irrationelle sider fra sproget, dvs., at rationelle og fakta-baserede argumenter skal fylde dialogen frem for træk, som kan give anledning til mistro eller tvivl.

Tankegangen lyder, at hvis argumentationens kraft virker, vil man før eller siden nå til enighed. Vi vil dels analysere Trumps kommunikation i henhold til, hvordan han anvender Twitters funktioner i interaktionen med sine følgere på Twitter. Herunder ser vi på, hvordan han kommunikerer direkte med andre brugere på mediet ved at nævne dem eller retweete deres opdateringer. Dels vil vi analysere, hvordan Trumps kommunikation generelt kan

bidrage til et offentligt ræsonnement ud fra, hvordan hans eget ræsonnement kan beskrives i feltet mellem dialogisk og monologisk kommunikation. I denne del af analysen stiller vi nogle sproglige kriterier op, som kan anvendes i analysen af, hvorvidt kommunika-tion inviterer til dialog, stiller spørgsmål, gør plads til modargumenter og objektive forståelsesrammer, eller hvordan det modsatte gør sig gældende. Herunder ses de sprog-lige elementer, som vi undersøger Trumps ræsonnement ud fra:

• Passiv/aktiv form: Sætninger, der bygges på passiv frem for aktiv ledeform, kan sige noget om, hvilken betydning Trump tillægger sin kommunikation. Passiv lede-form understreger handlingen frem for ansvaret for handlingen, og Trump kan dermed benytte passive sætninger, hvis en særlig betydning og et særligt ansvar ønskes understreget i kommunikationen.

• Brug af sarkasme og metaforer kan gøre meningen med og alvoren i et udsagn usikker for modtageren. Dvs., at Trump kan plante synspunkter og samtidig undgå at tage ansvar for udsagn i en opfølgende debat.

• Brug af sensationalisme, hyperbler og superlativer gør kommunikationen enten-eller/ sort-hvid og efterlader lidt plads til kompromiser og til, at modsatte meninger kan komme til orde.

• Retoriske spørgsmål stiller ikke forventning til et svar, men lukker ned for modar-gumenter og angiver, at svaret på forhånd kendes.

• Brug af imperativform i udsagn gør, at udmeldingen bliver befalende og deklar-erende frem for at invitere til dialog omkring det emne, der beskrives.

Ved at fokusere på disse kommunikative elementer i empirien kan vi undersøge, hvordan Trump benytter sig af offentligheden som diskussionspartner, inddrager offentligheden og inviterer borgerne til at deltage i den offentlige debat. Disse kommunikative elementer udpensles yderligere i analysen, som dog ikke vil gå i dybden med semantiske forklaringer.

Elementerne anvendes i stedet som analytiske værktøjer for at undersøge, hvilke virkemi-dler Trump bruger i sin kommunikation med offentligheden. Habermas’ ideal om en ind-dragende offentlighed, hvor ræsonnementet skal bygge på faktuel og rationel oplysning og muliggøre en åben beslutningsproces, er udgangspunktet for operationaliseringen.

!

3.3.3 Populisme, offentligheden & det liberale demokrati

Den sidste analysedel fungerer som en sammenfatning af de to foregående analyser, pop-ulisme-analysen og offentligheds-analysen. I analysedel 3 tilføres imidlertid de to analyser et nyt element: det liberale demokrati. For at fremanalysere relationen mellem populisme, offentligheden og det liberale demokrati vil vi trække på tre elementer, som træder særligt frem i karakteristikken af den fragmenterede offentlighed, og som mediebilledet er særligt kendetegnet af: svækket tillid og troværdighed, samtalens polarisering og algoritmefunk-tionen på sociale medier. Disse tre karaktertræk vil vi analysere og diskutere i lyset af Habermas’ og Müllers liberale demokratiideal og tanker omkring det liberale demokratis rolle i forhold til at holde populismen i skak. Analysen fungerer derfor også som en diskus-sion af, hvordan elementer i den fragmenterede offentlighed indvirker på populismen, og hvordan Trump og den populisme, han repræsenterer, lever i den fragmenterede offent-lighed. 


!