Empiri

3.2.1 Trump

Empirien til første analysedel er udvalgt med formålet om at tilbyde en udførlig analyse af, hvorvidt og hvordan Trump kan betegnes som populist. Vi har fokuseret på empiri, der har resonans med specialets problemformulering. Det er ambitionen med den valgte empiri at kunne stille skarpt på Trump som et populistisk fænomen og tilbyde den bedste analyse af Trumps kommunikation. For netop at undersøge Trumps kommunikation i forskellige sam-menhænge - og dermed få et bredere billede - har vi valgt at analysere på tværs af tekst- og dokumentform. Empirien udgøres både af tweets, en policy-præsentation fra det re-publikanske konvent samt hans præsidentielle dekreter.

Trump blev officielt valgt som den republikanske præsidentkandidat til det republikanske nationale konvent d. 16. Juni 2016. Han vandt det amerikanske præsidentvalg d. 17. no-vember 2016, og han blev indsat som USA’s præsident d. 20. januar 2017. Vi har valgt at inkludere empiri fra hele perioden samt fra hans første dage som præsident. Empirien er derfor hentet inden for rammen d. 16. juni 2016, hvor Trump officielt blev den repub-likanske præsidentkandidat, til d. 22. marts, hvor vi påbegyndte specialets analyse. Denne

afgrænsning baserer sig dels på, at vi er interesserede i, hvorvidt og hvordan Trump kan betegnes som populist i den tidsperiode, der har været afgørende for vælgernes beslut-ning. Samtidig er tidsrammen koncentreret til de måneder, hvor præsidentkampagnen har været på sit højeste i USA, og hvor den offentlige debat har været mest ophedet. Op-mærksomheden på præsidentkandidaten øges, når valget nærmer sig, og samtidig øges kandidatens mulighed for at komme ud med sine budskaber. Vi har valgt at inkludere em-piri fra Trumps første dage som præsident, da vi her får at se, hvordan han vælger at in-dlede sit præsidentskab, markere sig og følge op på sine valgkampsløfter.

Oprindeligt havde vi et ønske om at inkludere empiri fra Trumps 100 første dage som præsident, da 100-dagen siden F. D. Roosevelt har været anvendt i offentligheden, af me-dierne og af forskere som en målestok for præsidentens bedrifter i de første dage ved magten. Den underliggende (nærmere mytologiske end videnskabelige) tanke er, at præsidenter er mest effektive i de første 100 dage, da sejren og ledelsesstilen her er ny og frisk (Alter, 2007: 273). Selvom tid har været en naturlig begrænsende faktor, er vores tanke bag udvælgelsen for afgrænsningen af den empiriske tidsramme at gøre analysen så aktuel som muligt. Vi har desuden valgt at kombinere Trumps officielle udsagn med Twitter-ud-sagn, da de to udsagnsformer giver kommunikationen forskellige mulighedsbetingelser.

Empirien findes samlet i specialets bilag. I resten af specialet refererer vi til empirien som hhv. (100-dags plan: 1), (Indsættelsestalen: 1), (Dekret 1: 2) og (Tweet 1). Nedenfor præsen-terer vi de fire empiriske elementer og vores overvejelser omkring valget af empirien. 


!

100-dags plan


D. 10. oktober 2016 fremlagde Trump “100-Day Plan To Make America Great Again – For Everyone” til et vælgerarrangement i Gettysburg (Korte, 2017). Senere er planen blevet navngivet “Donald Trump’s Contract With The American Voter”, og den fremkommer som netop det, nogle underskrevne løfter, som i punktform angiver, hvad Trump har planlagt at forfølge politisk i sine første 100 dage som præsident. Vælgerne kan “indgå i kontrakten”

ved også at underskrive den. Vi har valgt denne empiri, da Trump bruger planen til at in-dlede sin valgkamp med, mens han sætter ord på sin politiske dagsorden og position.

Indsættelsestale


Indsættelsen er en formel ceremoni og et historisk punkt, som markerer begyndelsen af en præsidentperiode. Talen er derfor en præsidents første officielle, offentlige tale til USA’s og

verdens befolkning, hvori præsidenten skal introducere sine visioner og ambitioner for den fireårige præsidentperiode, der netop er skudt i gang. Vi har valgt denne empiri, da Trump i talen for første gang sætter tonen for sin politiske position som præsident og ikke blot optræder som kandidat. Samtidig blev talen hørt af millioner i USA og rundt omkring i ver-den.

Dekreter


I løbet af sine første uger som præsident havde Trump udstedt flere dekreter, og da vi startede med at skrive specialets analyseafsnit, havde Trump underskrevet 17 forskellige dekreter. I dekreterne fremlægger Trump sin officielle politiske position. Dekreterne anses først som reel lovgivning, når de underlægges juridisk gennemgang. Alligevel startes en ændringsproces op ved dekretets udstedelse samtidig med, at dekretets indhold bliver set som definerende for den politik, regeringen fører. Vi har valgt at inkludere dekreterne i specialets empiri, da Trump med dem følger op på sine valgløfter med konkret policy arbe-jde og definerer sin politiske position.

Tweets


En del af empirien udgøres af tweets fra Trumps egen Twitter-konto @realDonaldTrump. Vi har valgt at inkludere tweets i empirien, fordi Twitter er en anvendt kommunikationskanal for Trump, som ofte udbreder sine budskaber direkte og øjeblikkeligt gennem mediet.

Selvom Trump overtog den officielle præsidentielle Twitter-konto @POTUS på indsæt-telsesdagen (og otte andre kontoer beregnet til den præsidentielle administration), ⁷ fortæller Trump, at valget om at beholde sin egen Twitter-konto er bevidst og strategisk, da han her kan formidle sit budskab ud til en vælgerskare, der ellers ville være utilgængelig.

Trump begrunder sit valg med at understrege, at han har mange følgere på sin personlige konto og dermed får mulighed for at “rette op på” mediernes dækning af ham:

So I’ve got 46 million people right now — that’s a lot, that’s really a lot — but 46 million — including Facebook, Twitter and you know, Instagram, so when you think that you’re 46 million there, I’d rather just let that build up and just keep it @realDonaldTrump, it’s working — and the tweeting, I thought I’d do less of it, but I’m covered so dishonestly by the press — so dishonestly — that I can put out Twitter — and it’s not 140, it’s now 280 — I can go bing bing bing . . . and they put it on and as soon as I tweet it out — this morning on television, Fox — ‘Donald Trump, we have breaking news’ (Griffin, 2017: 5).

De officielle kontoer @WhiteHouse, @VP, @FLOTUS, @PressSec, @LaCasaBlanca, @WHLive, @VPLive og @Cabinet overgik

7

ligeledes til fra Obama- til Trumpadministrationen efter indsættelsen af Trump.

I empiriindsamlings-perioden har Trump sendt 2203 tweets (TrumpTwitterArchive, 2017). Vi har udvalgt de 100 tweets, som har fået mest opmærksomhed. Det vil sige de tweets, som er blevet retweetet flest gange af Trumps følgere og andre Twitter-brugere og dermed har fået stor udbredelse på platformen. På siden (TrumpTwitterArchive, 2017) har vi dannet os et overblik over alle Trumps tweets. Det er muligt på siden at søge inden for empiriindsam-lings-perioden og sortere hans tweets i rækkefølge ud fra antal retweets. Selvom vi af tidsmæssige årsager afgrænser empirien til de 100 mest retweetede tweets, har vi også benyttet os af muligheden for danne os et overblik over alle hans tweets og finde, at analy-sens fremhævede eksempler også kan underbygges af hele datasættet.

!

3.2.2 Den borgerlige offentlighed i USA

Pew Research Center


I undersøgelsen af den borgerlige offentlighed i USA fokuserer vi på det aktuelle, amerikanske mediebillede. For at undersøge den borgerlige offentlighed, som USA’s be-folkning og Trump opererer i, har vi valgt at benytte en række kvantitative undersøgelser om mediebilledet og nyhedsforbrugeren i USA, som er foretaget af Pew Research Center.

Organisationen er en amerikansk, ikke-partisk “fakta-tank”, som tilvejebringer gen-nemgående fakta og tal om sociale forhold, offentlig mening, demografiske trends og an-dre elementer, som er med til at karakterisere offentligheden i USA. Undersøgelserne og statistikkerne udgør omfattende, gennemarbejdet og metodisk solid information omkring det, vi er interesserede i: nemlig offentligheden i USA og hvordan nyhedsforbrugeren og mediebilledet i USA kan karakteriseres.

Den kvantitative empiri er udarbejdet gennem socialvidenskabelige forskningsmetoder, herunder offentlige opinionsundersøgelser, demografisk research og analyser af medieind-hold. Pew Research Center er medlem af “the American Association for Public Opinion Re-search” (AAPOR), som er den førende professionelle organisation for offentlig mening og research, og har medlemmer fra den akademiske verden, medieverdenen, regeringen, NGO-sektoren og den private sektor (AAPOR, 2017).

AAPOR members embrace the principle that public opinion research is es-sential to a healthy democracy, providing information crucial to informed policymaking and giving voice to the nation's beliefs, attitudes and desires.

It promotes a better public understanding of this role, as well as the sound and ethical conduct and use of public opinion research (AAPOR, 2017: 1).

Organisationen publicerer de tre akademiske peer-reviewed skrifter Public Opinion Quar-terly, Survey Practice samt Journal for Survey Statistics and Methodology. Samtidig afhold-er organisationen årlige research konfafhold-erencafhold-er for sine medlemmafhold-er og varetagafhold-er en “Code of Professional Ethics and Practices for survey research”, som alle organisationens medlemmer, herunder Pew Research Center, skal følge. Dermed følger Pew Research Cen-ter AAPOR’s videnskabelige principper og professionelle standarder for etisk og metodisk empiriindsamling og vidensdeling. Vi valgte at anvende data fra denne kilde i vores an-alyse, da den naturlige tidsbegrænsning samt en mangel på ekspertise inden for kvantita-tive dataindsamlingsmetoder umuligt selv havde formået at foretage lignende under-søgelser med tilsvarende gyldighed og kvalitet.

Twitter Maps


NodeXL står for Network Overview, Discovery & Exploration. Det er et gratis netværks-analyse-program, som kan tilknyttes Excel og anvendes til at samle og visualisere netværksdata på sociale medier. Det giver mulighed for at visualisere måden, hvorpå brugere interagerer med hinanden. Programmet er udviklet af “the Social Media Research Foundation”, som Pew Research Center har samarbejdet med i analysen af netværksstruk-turer på Twitter.

Analysen baserer sig på kort, som er dannet i programmet NodeXL. Det er kort, der visu-aliserer samtalestrukturen på fx Twitter. Ved at tegne linjer mellem brugerne på et socialt netværk, kan man med NodeXL se, hvordan brugere linker til eksterne kilder eller hinan-dens kontoer og generelt kommunikerer om et givent emne (Pew Research Center, 2014:

5). Kortene giver et overbliksbillede over kommunikation på de sociale medier, og man kan fx se, hvordan brugere fordeler sig i forhold til politiske præferencer eller i forhold til kom-munikation fra en præsident som Trump.

I en fragmenteret offentlighed som den, vi ser i USA, kan det især være svært at analysere offentlighedens reaktioner på Trumps politik. Da en del af offentligheden i dag udspiller sig gennem de sociale medier, kan disse netværkskort hjælpe med at kortlægge tendenser og bevægelser i offentligheden. Det er et værktøj, som kan fortælle os noget om gruppedy-namikker og leverer visuelle øjebliksbilleder af den borgerlige offentlighed på de sociale medier.

!