Karakteristik af mediebilledet

Med afsæt i tal fra Pew Research Center vil vi analysere de træk, der karakteriserer det ak-tuelle mediebillede i USA. Vi stiller skarpt på sociale medier og Twitter’s stigende popular-itet, når det gælder offentlig debat og nyhedsforbrug, og tegner et billede af de ele-menter, der præger den mediemæssige offentlighed og platformen Twitter. Vores mål med analysen er at besvare spørgsmålet: Hvorvidt og hvordan er den borgerlige offentlighed i USA fragmenteret?

Mediebilledet i USA følger grundlæggende nogle tendenser sat i værk af den teknologiske udvikling. Avisindustrien, som siden det 17. århundrede har faciliteret den borgerlige of-fentlighed og været afgørende for det offentlige ræsonnement, har i mange år været under

pres fra digitale medier og massemedier, og i dag findes oplysningen på adskillige plat-forme. Den interne konkurrence mellem de forskellige medietyper er afgørende i forhold til den amerikanske borgers nyhedsforbrug.

Kommercielle indtægter har været et fast element i den amerikanske medieverden siden etableringen af den borgerlige retsstat og lovliggørelsen af en politisk fungerende offent-lighed. Selvom pressen har været påvirkelig af både politik og diverse samfundstrends, har der været bred enighed i de liberale demokratier om, at pressen ikke bringer journalistisk indhold, som bygger på private, kommercielle interesser. I takt med, at flere borgere mod-tager nyheder fra digitale medier frem for i aviser og på kabel-Tv, sker der bl.a. en ændring i forhold til den amerikanske medieverdens kommercielle interesser. Kommercielle in-dtægter har dog været adskilt fra mediernes journalistiske indhold.

De seneste års udvikling af det amerikanske mediebillede viser, at ikke-kommerciel, oply-sende journalistik kan være truet. Private aktører reklamerer digitalt frem for med klassiske Tv reklamer. I 2015 steg den samlede sum reklamepenge brugt på digitale medier med 20%. Samme år blev der brugt 60 milliarder dollars til digitale reklamer i USA (Pew Re-search Center, 2016c: 6). 65% af de 60 milliarder dollars er gået til tech-virksomhederne Facebook, Google, Yahoo, Twitter og Verizon (ibid.). Disse virksomheder producerer ikke journalistisk indhold eller nyheder, men tilbyder som en del af deres tjeneste, at brugerne kan få adgang til nyheder, der produceres fra diverse kilder. Det medfører, at virksomheder som Facebook, Twitter og Google har fået større indflydelse på det tilgængelige journalis-tiske materiale, hvilket resulterer i, at særinteresser i højere grad påvirker det journalisjournalis-tiske indhold (Pew Research Center, 2016c: 6).


!

Nyheder på digitale platforme 


Selvom nyhedsaviserne har forsøgt at følge med den digitale udvikling ved at tilbyde ny-heder gennem digitale platforme, faldt hele avisindustriens digitale og analoge læsertal med 7% i 2015, hvilket er det største fald siden 2010 (Pew Research Center, 2016c: 5). Det tegner et billede af, at den amerikanske borger i stigende grad modtager nyheder digitalt.

Hvordan og i hvilket format varierer, men 56% af voksne anvender mere end én medieplat-form (Pew Research Center, 2016d: 10). Det er dog en tendens, at borgerne fravælger den analoge avis, som fx kun stod bag 5% af den samlede mængde nyheder, som folk fik om præsidentvalget (ibid.: 4). Kabel-Tv er stadig det mest benyttede medie med 57% af den

voksne befolkning som brugere. Herefter kommer sociale medier, hjemmesider og apps, som forsyner 38% af befolkningen med nyheder. Radio følger efter med 25%, og til sidst får 20% af amerikanerne nyheder fra aviser (Pew Research Center, 2016d: 4). Tallene bekræfter avisernes lave popularitet, mens kabel-Tv’ets fortsatte popularitet bl.a. kan skyldes, at det har domineret USA’s nyhedsindustri gennem mange år.

Der må desuden tages højde for et demografisk aspekt. Andelen af borgere, som får sine nyheder gennem kabel-Tv, udgør 72% af de 50-64 årige og 85% af dem, der er 65 år eller ældre. I den yngre del af befolkningen er det færre, blot 27% af de 18-29 årige og 45% af de 30-49 årige, som modtager nyheder gennem kabel-Tv (Pew Research Center, 2016d: 4).

Det ældre segment trækker således op i kabel-Tv’s generelle popularitet, mens det yngre segment i højere grad anvender digitale platforme. I 2013 modtog 54% af befolkningen i USA sine nyheder på mobile enheder, mens tallet i 2016 var steget til 72% (Pew Research Center, 2016d: 6). Der tegner sig et billede af en udvikling og en fremtid, hvor digitale platforme - sociale medier, websider og apps - tager over. Fx annulerede 1 ud af 7 kabel-Tv brugere sit kabel-kabel-Tv til fordel for brugen af sociale medier i 2016 (Pew Research Center, 2016c: 6). Twitter og Facebook er imidlertid de mest anvendte sociale medier, og 68% af befolkningen anvender Facebook, mens 21% har en Twitter-konto (Pew Research Center, 2016b: 3). 63% af både Facebook og Twitters brugere benytter medierne til at få nyheder igennem (Pew Research Center, 2015b: 2).

Tillid og troværdighed


Det store medieudbud gør, at mediebrugeren må være særlig kritisk for at kunne navigere rundt i et terræn, der er mindre overskueligt end før digitaliseringen. Samtidig er me-diernes interne konkurrence og indblanding af private interesser med til at udfordre offent-lighedens tillid til medierne samt mediernes troværdighed. Pew Research Center har målt tilliden til de forskellige former for medier, og det viser sig, at befolkningen har mindre tillid til nyhedshistorier hentet på sociale medier end til de nyheder, de får fra de traditionelle mediekilder.

Borgeren har mest tillid til Tv’et som nyhedskilde og mindst tillid til nyheder på sociale medier. 22% af amerikanerne mener, at de nyheder, de får fra lokale nyhedsstationer, er meget troværdige, mens 18% mener, at de nationale nyhedsstationer er mest troværdige.

Til gengæld har kun 4% meget tillid til de nyheder, de får gennem de sociale medier (Pew

Research Center, 2016d: 8). Der er imidlertid forskel på tillid i forhold til, om nyhederne kommer fra de hjemmesider, som brugeren følger de på sociale medier, eller om nyhed-erne deles af familie, venner og bekendte. 15% af befolkningen læser ofte nyheder, som familiemedlemmer eller venner linker til på sociale medier, mens 6% læser nyheder, der linkes til af bekendte (Pew Research Center, 2016d: 7). Tilliden til private relationer er en smule højere end til sociale medier generelt, og 14% har meget tillid til de nyheder, som deles af familie, venner og bekendte (ibid.). Tallene indikerer, at offentligheden stoler min-dre på de nyheder, de modtager fra nyhedskilder på sociale medier som Facebook og Twitter, især når det ikke er private relationer, der har henvist til nyheden. Det betyder dog ikke, at folk undlader disse platforme i deres nyhedsindtag.

Den lave tillid kan bl.a. forklares med, at mediernes dækning af politik ifølge amerikanerne ofte er biased. 74% mener, at medier ofte tager et politisk standpunkt, når de dækker poli-tiske emner (Pew Research Center, 2016d: 9). Selvom det ikke er noget nyt, har de mange medier og deres private interesser bidraget til, at mediebilledet er sværere at overskue for brugerne. Offentligheden har dalende tillid til de nyhedskilder, de bruger mest, mens de i stigende grad tager forbehold for, at nyheder på de sociale medier er politisk farvede.

Medtænkes det, at sociale medier ser ud til at dominere nyhedsforbruget i stigende grad, kan tilliden komme til at at falde yderligere.

En anden faktor, som har påvirket de amerikanske mediers forhold til borgerne, er de åbenlyse spændinger mellem medierne og Trump. I første analysedel pegede vi på, at Trump har et anspændt forhold til medierne, og han har kaldt New York Times, NBC News, ABC, CBS og CNN for “failing” og “fake news media” (Tweet 19). Samtidig mener be-folkningen, at mediernes negative omtale af Trump ikke kommer fra et upartisk sted. 94%

af befolkningen peger på, at forholdet mellem Trump og medierne er anstrengt, mens 83%

mener, at forholdet mellem medierne og Trump er usundt. Hele 73% mener, at det anstrengte forhold direkte afholder befolkningen fra at modtage vigtige politiske nyheder (Pew Research Center, 2017: 3). Holdningen deles på tværs af alder, politisk overbevisning, indkomst og etnisk oprindelse (ibid.: 4).

Eftersom den faldende tillid og politikernes forhold til medierne har en indflydelse på den amerikanske borgers holdning til nyhedskilderne, vil vi i næste afsnit fokusere på offent-lighedens mediebrug under præsidentvalget. Her vil vi analysere det overordnede brug af

medier og se nærmere på interaktionen mellem borgeren og de to præsidentkandidater.


!

Mediebrug under præsidentvalget


Traditionelt har amerikanske valgkampe været ført gennem analoge- og massemedier, men digitale medier har de seneste år været en fast del af præsidentkampagnerne. Obama var banebrydende i 2007, da han oprettede det digitale netværk MyBO, som er et fundraising netværk, der havde til opgave at mobilisere og organisere vælgere i præsidentkampagnen (Horowitz, 2008). Trump satte imidlertid nye standarder for, hvordan det er muligt at benytte sig af sociale medier. Særligt hans brug af Twitter har været med til at forme val-gkampen og nyhedsstrømmen fra de medier, der dækkede den.

91% af amerikanere fik deres nyheder om præsidentvalget gennem 11 forskellige typer medier, som bl.a. omfatter Tv, radio, aviser og digitale medier (Pew Research Center, 2016f: 2). Befolkningen fandt følgende mediekategorier mest nyttige: Kabel-Tv 24%, so-ciale medier 14%, lokal-TV 14%, nyhedshjemmesider/apps 13%, Radio 11%, aviser 5%

samt 19% fordelt på andre medier (ibid.). Bortset fra kabel-Tv’ets forspring fordeler re-spondenterne sig jævnt over de gængse medieløsninger. 45% benytter sig af fem eller flere forskellige typer medier, mens 35% benytter sig af 3 eller 4 forskellige typer medier (Pew Research Center, 2016f: 6). Den brede fordelingen af medietyper illustrerer et frag-menteret mediebillede i USA. I aldersgruppen 65 år og ældre anvender 43% kabel-Tv som deres primære informationskilde omkring valget, mens 35% I aldersgruppen 18-29 år benytter sociale medier som deres foretrukne kilde (Pew Research Center, 2016f: 4). Heraf foretrak 37% Facebook, 11% Youtube og 9% Twitter (ibid.: 11). Der tegner sig igen et billede af en fremtid med stigende brug af sociale medier som nyhedskilde.

Under valgkampen var der stor forskel på kandidaternes anvendelse af sociale medier.

Selvom Facebook blev brugt mest af befolkningen under valget, var præsidentkandidater-ne mest aktive på Twitter. Umiddelbart er der ikke stor forskel på de to kandidaters ak-tivitet. Trump skrev lidt flere tweets end Clinton, mens Clinton omvendt var mere aktiv på Facebook (Pew Research Center, 2016a: 15). Den helt store forskel findes i forbindelse ³² med reaktionerne på deres aktivitet. Trump fik mere opmærksomhed på både Facebook og Twitter fra mediernes brugere, da hans tweets blev retweetet oftere, mens hans

Over en periode på tre uger i maj 2016 lagde Trump 125 indlæg på Facebook og 240 tweets på Twitter. Til sammenlign

32

-ing lagde Clinton 153 indlæg på Facebook og 228 tweets på Twitter. Både Trump og Clinton lagde i gennemsnit fem-syv indlæg på Facebook om dagen, imens de tweetede 11-12 gange om dagen (Pew Research Center, 2016a: 15).

book-opslag fik en væsentlig større andel reaktioner. Selvom reaktioner og retweets ikke ³³ nødvendigvis siger noget om popularitet , siger tallene noget om, at Trumps tweets får ³⁴ mere udbredelse på de sociale medier end Clintons gør - det kommer vi nærmere ind på i afsnit 5.2.3. Foruden nyheder og informationer med Trump i fokus inden for Twitters egne

“vægge”, har andre etablerede medier skrevet adskillige artikler om flere af Trumps tweets. 44% af den amerikanske befolkning fik information om valgkampen på sociale me-dier, og 24% opsøgte informationer og nyheder om valget direkte fra Trump og Clintons egne Twitter eller Facebook kontoer (Pew Research Center, 2016a: 13). Til sammenligning fik kun 15% informationer via kandidaternes websider og e-mails (ibid.). Informationerne og nyhederne på kandidaternes egne sociale medier, som giver et smalt og selekteret ind-blik i kandidaterne og deres politik, har dermed spillet en afgørende rolle i valgkampen.

Derfor vil næste afsnit være en analyse af platformen Twitter og de forskellige betingelser, den tilbyder Trumps kommunikation.


!