NUL-RESULTAT

Det er konstateret at 8 ud af 10 af de eksterne års-regnskaberne har et 0-resultat. Her afviger fjernvar-meselskaberne fra de principper, som hovedparten af erhvervsvirksomheder driver ud fra, idet formålet i erhvervsvirksomheder normalt er at maksimere virk-somhedens overskud, mens fjernvarmevirksomhe-derne, som drives efter ”hvile-i-sig-selv”-princippet, har et formål om at levere billigst mulige fjernvarme-ydelser til virksomhedernes kunder herunder forbrugere.

De fleste af de udvalgte regnskaber har aflagt regnskaber som viser et resultat på 0 kr. herunder er resultatet påvirket af reguleringer for hhv. tidsmæssige forskelle og over-/underdækninger som bliver analyseret nærmere i kapitel 4.2. og 4.3. vedrørende hhv. over-/underdækninger og tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger. De 2 årsregnskaber som ikke har aflagt regnskab med nul-resultat, har i stedet omtalt ”hvile-i-sig-selv”-princippet i anvendt regnskabet.

Årsregnskabet 2019 for Vildbjerg Varmeværk A.M.B.A som havde et resultat på 584 t.kr., har i an-vendt regnskabspraksis skrevet følgende:

”Selskabet er underlagt det særlige ”hvile-i-sig-selv” – Princip i henhold til varmeforsyningsloven.

Princippet medfører, at årets over- eller underdækninger, opgjort som årets resultat efter varmefor-syningsloven i forhold til opkrævede priser, skal tilbageføres eller kan opkræves hos forbrugerne ved

Nul resultat

80%

Overskud 20%

Underskud 0%

Nul-resultat

Nul resultat Overskud Underskud

indregning i efterfølgende års priser. Den akkumulerede over- eller underdækning, efter varmefor-syningslovens regler, er udtryk for et mellemværende med forbrugerne og indregnes i balancen un-der egenkapitalen.” ²¹

Her er regnskabet aflagt efter årsregnskabslovens regler, mens de regnskabsposter som stammer fra varmeforsyningslovens regler blot er omtalt i anvendt regnskabspraksis. Her fremgår at den ak-kumulerede over- eller underdækning som forekommer efter varmeforsyningslovens regler, er ind-regnet i egenkapitalen. Dog fremgår det ligeledes at dette er et udtryk for et mellemværende med forbrugerne.

Årsregnskabet 2019 for Silkeborg Varme A/S som havde et resultat på 5.213 t.kr., har i anvendt regnskabspraksis skrevet følgende:

”Selskabets aktivitet med produktion og salg af elektricitet og fjernvarme baserer sig på ”hvile i sig selv-princippet”, hvorfor selskabets eventuelle overskud skal returneres til virksomhedens kunder i form af lavere takster. Årsrapporten aflægges efter driftsøkonomiske principper” ²²

Her er regnskabet, i lighed med regnskabet for Vildbjerg Varmeværk A.M.B.A., aflagt efter årsregn-skabslovens regler, mens de regnskabsposter som stammer fra varmeforsyningslovens regler blot er omtalt i anvendt regnskabspraksis. Her fremgår at eventuelle overskud skal returneres til virksom-hedens kunder i form af lavere takster.

I det følgende vil varmeforsyning- og årsregnskabslovens regler blive diskuteret, med henblik på at finde den mest korrekte regnskabsmæssige behandling iht. årsregnskabsloven, samt regnskabsbru-gers informationsværdi ved disse. Denne vil ligeledes udbygges med en vurdering af eventuelle ændringer af de regnskabsmæssige behandlinger ved indførelsen af den nye regulering.

4.1.1. VARMEFORSYNING- OG ÅRSREGNSSKABSLOVENS REGLER

Der er i henhold til årsregnskabsloven ingen bestemmer om nulresultater i fjernvarmeselskaber, det bør dog overvejes hvilken informationsværdi dette giver regnskabsbrugeren når nulresultater erstat-tes med over- og underskud som alternativt vil blive vist i regnskaberne, idet et negativt resultat i året ikke nødvendigvis er et utilfredsstillende resultat i disse regnskaber.

Forudsat at virksomheden ikke har aktiviteter udenfor varmeforsyningsloven, er aktiviteten underlagt

”hvile-i-sig-selv”-princippet, som betyder at virksomheden realiserede indtægter og omkostninger over tid skal balancere. Som det fremgår af de 2 regnskaber som har opnået positive resultater,

21 Årsregnskab 2019 for Vildbjerg Varmeværk A.m.b.a.

22 Årsregnskab 2019 for Silkeborg Varme A/S.

Årsregnskabet 2019 for hhv. Vildbjerg Varmeværk A.M.B.A og Silkeborg Varme A/S, er et positivt resultat i året blot et udtryk for en mellemregning med forbrugerne. Med denne indregning skal regn-skabsbrugeren enten være bekendt med varmeforsyningslovens regler eller have læst anvendt regnskabspraksis for at identificere årets, samt tidligere års over- eller underskud, reelt skal ses som et mellemværende med forbrugerne. Dog bør det bemærkes at et eventuelt overskud ikke kan ses som et mellemværende med de enkelte forbrugere, men indregnes i en eventuel lavere pris i det efterfølgende år.

Dog er det min vurdering at årsregnskaber som viser større over- eller underskud sender et forkert og misvisende signal til regnskabsbrugerne, idet et eventuelt over- eller underskud reelt er et mel-lemværende hos forbrugeren, hvor fjernvarmevirksomheden som hovedregel er forpligtet til at ”til-bagebetale” eventuelle overskud gennem lavere takster. Et ”traditionelt” årsregnskab aflagt efter årsregnskabsloven, hvor der ikke er sket indregning af reguleringsmæssige afledte poster, vil blot vise et regnskab med væsentlige udsving år fra år. Som følge af fjernvarmevirksomhederne er un-derlagt ”hvile-i-sig-selv”-princippet, er det ikke min forventning at regnskabsbrugers informationsbe-hov ligger i årets resultat, mens eventuelle overskud og efterfølgende underskud blot kan forvirre regnskabsbrugerne.

Det er som følge heraf også min vurdering at et årsregnskab hvor der indregnes ”reguleringsmæssig over-/underdækninger”, hermed øger informationsværdien betydeligt for regnskabsbruger, idet for-brugerne gennem over-/underdækninger kan aflæse det reguleringsmæssige resultat for året samt akkumuleret med tidligere år, som i henhold til den økonomiske regulering i nogen grad vil påvirke fastsættelsen af taksterne for det kommende år.

Et regnskab med indregning af reguleringsmæssig over-/underdækning vil fortsat ikke udvise et nul-resultat i nul-resultatopgørelsen. Dette henføres til at der er forskelle i anvendt praksis mellem indregning af indtægter og omkostninger i henhold til varmeforsynings- og årsregnskabsloven. Et resultat efter indregningen af den reguleringsmæssige over-/underdækning vil således udtrykke årets fremskudte eller udskudte betalinger mellem indregning i varmeprisen i henhold til varmeforsyningsloven og indregningen i årsregnskabet i henhold til årsregnskabsloven. Disse forskelle benævnes i nogle regnskaber ”tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger”. Tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalin-ger kan teoretisk sammenlignes med udskudt skat. Yderliforbrugerbetalin-gere gennemgange af henholdsvis over-/underdækning og tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger vil blive gennemgået i kapitel 4.2. ved-rørende indregning af over-/underdækning og 4.3. vedved-rørende indregning af tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger. ²³

23 Bilag 1

4.1.2. EFFEKT I FORHOLD TIL DEN NYE REGULERING

Som det blev omtalt i kapitel 3.5. er der ved den nuværende regulering ikke incitament for fjernvar-mevirksomhederne til at opnå lavere omkostninger, idet indtægtsrammen styres af de afholdte om-kostninger. Lavere omkostninger vil som følge heraf også betyde lavere indtægter, mens højere omkostninger tilsvarende vil blive dækket af højere indtægter.

Mens den nuværende regulering er underlagt en omkostningsbaseret prisfastsættelse, vil den frem-tidige regulering medføre at fjernvarmevirksomhederne bliver underlagt en indtægtsrammeregule-ring med effektiviseindtægtsrammeregule-ringskrav. Dette vil bl.a. ske ved at fastsætte en indtægtsramme, samt sætte krav om at rammerne sænkes løbende for at sikre at priserne falder, som herigennem skal sikre at fjern-varmevirksomhederne nedsætter deres omkostningsbase.

Tilsvarende vil den nye regulering give selskaberne et incitament til at effektivisere omkostningerne ved at de i en kortere periode kan beholde overskuddet hvis omkostningerne er lavere end den fastsatte indtægtsramme.²⁴ Dette skal forstås ved at selskaberne kan generere et overskud ved at omkostningerne er lavere end deres indtægtsramme. På længeres sigt vil indtægtsrammen dog til-passes således at indtægterne dækker omkostningerne.

I afsnit 4.1. fremgik det, at 8 ud af 10 regnskaber havde nulresultater. Den nye regulering vil ikke længere kræve at fjernvarmevirksomhederne giver et nulresultat. Dette bunder i at et overskud ikke længere kan ses som et mellemværende med forbrugerne i modsætning til den nuværende regule-ring som beskrevet i afsnit 4.1.1. vedrørende den nuværende reguleregule-ring.

Vurderingen af den regnskabsmæssige behandling efter den nuværende regulering vil således ikke finde til anvendelse, idet de overvejelser som lagde til grund for vurderingen, ikke længere er aktu-elle. Med den nye regulering vil et over- eller underskud give regnskabsbrugeren indsigt i hvordan fjernvarmevirksomhederne disponere deres omkostninger i henhold til den indtægtsramme virksom-hederne får tildelt. Et negativt resultat i året vil alt andet lige vise at selskaberne har højere omkost-ningsbase end indtægtsrammen tillader, som ligeledes er et udtryk for et utilfredsstillende resultat.

4.1.3. DELKONKLUSION

Størstedelen af de udvalgte årsregnskaber udviser et nulresultat, hvor dette ikke er tilfældet er ”hvile-i-sig-selv”-princippet omtalt i anvendt regnskabspraksis. Ud fra ovenstående overvejelser vurderes det, at det ikke er regnskabsmæssigt forkert af fjernvarmeselskaberne, har et over- eller underskud i årets. Det vurderes dog også at et regnskab som udviser et nulresultat hermed, har indregnet de

24 Regeringen: Forsyning for fremtiden

reguleringsmæssige principper som varmeforsyningsloven medfører, og hermed afspejler at selska-bet er underlagt varmeforsyningslovens "hvile-i-sig-selv"-princip.

Et nul-resultat giver isoleret set ikke værdi til regnskabsbruger, dog vurderes det at de regnskabs-poster der indregnes således at resultatet går i nul, herunder over-/underdækning og tidsmæssige forskelle, er med til at forklare virksomhedens overholdelse af den økonomiske regulering samt ef-fekten heraf på den fremtidige takstfastsættelse, som dog vurderes at give regnskabsbrugen en informationsværdi.

Den nye regulering vil dog ændre ovenstående overvejelser, idet et over- eller underskud vil få en helt anden betydning med den nye regulering. Her vil et overskud medføre at fjernvarmevirksomhe-derne formår at effektivisere deres omkostninger således at omkostninger er lavere end den tildelte indtægtsramme. Indtægtsrammerne vil dog over tid tilpasses således at forbrugerne ikke betaler for meget over tid.

Det er således min vurdering, at der som hovedregel, efter den nuværende regulering bør indregnes over-/underdækninger og tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger, som medfører et årets resultat på 0 kr. Ved indførelsen af den nye regulering, vil det dog blive muligt at opnå både positive og negative resultater. Her vil årets resultat ligeledes få en ny betydning for regnskabsbrugeren.