REGNSKABSMÆSSIGE PROBLEMSTILLINGER I FJERNVARMEVIRKSOMHEDER

(1)

Afgangsprojekt

Copenhagen Business School – HD(R) Navn: Nethe B. Svendsen

Studienr.: 134773

Vejleder: Rasmus Eriksen

Antal sidetal: 79, ekskl. forside, litteraturliste og bilag Antal anslag: 176.317, ekskl. forside, litteraturliste og bilag

PROBLEMSTILLINGER I

FJERNVARMEVIRKSOMHEDER

VFL vs. ÅRL

(2)

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. INDLEDNING ... 3

2. PROBLEMFORMULERING, PROBLEMAFGRÆNSNING OG METODEAFSNIT ... 4

2.1. PROBLEMSTILLING ... 4

2.2. PROBLEMFORMULERING ... 6

2.2.1. DELSPØRGSMÅL 1 ... 6

2.2.1. UNDERSPØRGSMÅL ... 8

2.3. AFGRÆNSNING ... 9

2.4. METODE ... 10

2.4.1. VIDENSKABSTEORI ... 10

2.4.2. TEORI OG UNDERSØGELSESMETODE ... 12

2.4.3. DATAINDSAMLING ... 13

2.4.4. KVALITETSVURDERING ... 15

2.5. STRUKTUR ... 16

3. REGNSKABSREGULERING I FJERNVARMEVIRKSOMHEDER ... 17

3.1. VARMEFORSYNINGSLOVENS BESTEMMELSER ... 17

3.1.1. KONKURRENCE I VARMESEKTOREN ... 17

3.1.2. ”HVILE-I-SIG-SELV”-PRINCIPPET ... 20

3.2. VARMEFORSYNINGENS REGLER TIL PRISFASTSÆTTELSE ... 22

3.2.1 ANMELDELSESBEKENDTGØRELSE ... 22

3.2.2. AFSKRIVNINGSBEKENDTGØRELSE ... 25

3.3. AFLÆGGELSE EFTER ÅRSREGNSKABSLOVEN ... 28

3.3.1. ANDELSSELSKABER MED BEGRÆNSET ANSVAR – A.M.B.A ... 28

3.3.2. AKTIESELSKABER... 30

3.3.3. VARMESEKTORENS REGNSKABSBRUGER ... 31

3.4. FORSKELLE MELLEM ÅRSREGNSKABS- OG VARMEFORSYNINGSLOVEN ... 33

3.4.1. ERHVERVSSTYRELSENS NOTAT AF 18. MAJ 2011 ... 34

3.5. NY REGULERING AF VARMESEKTOREN ... 34

4. ANALYSE AF ÅRSREGNSKABSMÆSSIGE PROBLEMSTILLINGER ... 37

4.1. NUL-RESULTAT ... 38

4.1.1. VARMEFORSYNING- OG ÅRSREGNSSKABSLOVENS REGLER ... 39

(3)

4.1.2. EFFEKT I FORHOLD TIL DEN NYE REGULERING ... 41

4.1.3. DELKONKLUSION ... 41

4.2. OVER-/ OG UNDERDÆKNINGER ... 42

4.2.1. INDLEDENDE REGNSKABSANALYSE ... 42

4.3. TIDSMÆSSIGE FORSKELLE I FORBRUGERBETALINGER ... 54

4.4. TILSLUTNINGSBIDRAG ... 60

4.5. HENLÆGGELSER TIL NYINVESTERINGER ... 66

4.5.1. INDLEDENDE REGNSKABSANALYSE ... 66

4.6. INDREGNING AF ANLÆGSAKTIV OG AF- OG NEDSKRIVNINGER ... 69

5. KONKLUSION ... 73

6. PERSPEKTIVERING ... 79

7. LITTERATURLISTE ... 80

8. BILAG 1 ... 82

(4)

1. INDLEDNING

Forsyningssektoren forsyner borgere og virksomheder med el, gas, varme og drikkevand, samt sør- ger for håndtering af affald og rensning af spildevand. Her er både borgere og virksomheder af- hængige af, at forsyningsvirksomhederne fungerer. Ligeledes er man som forbrugere afhængige af, at der stilles høje krav til forsyningssikkerhed, miljøbeskyttelse og sundhed og at disse krav bliver overholdt, således man kan have tillid til at forsyningsvirksomhederne lever op til det ansvar de har i samfundet.

Ser man på fjernvarmevirksomhederne er størstedelen organiseret som enten forbrugerejede A.M.B.A.’er eller som kommunale aktieselskaber. Ved begge ejerformer er fjernvarmevirksomhederne kendetegnet ved at de som opererer i et stabilt miljø, hvor kundeloyaliteten er høj, og hvis kunder ønsker at træde ud af kundeforholdet, skal de betale for deres forholdsmæssige andel af den ikke finansierede anlægsværdi. Ydermere er fjernvarmevirksomhederne kendetegnet ved lave kon- junkturfølsomheder. Disse forhold bevirker generelt at interessen for det eksterne årsregnskab ikke kan sammenlignes med interessen hos ”almindelige” erhvervsdrivende virksomheder.

Som følge af en naturlig monopollignende tilstand hos fjernvarmevirksomhederne, er den mang- lende konkurrence hos forsyningsselskaberne underlagt regulatoriske regler, som skal sikre forbrugerne stabile ydelser til en fornuftig pris. Fjernvarmevirksomhederne er derfor underlagt ”hvile-i-sig- selv” princippet, der betyder at virksomhederne ikke må generere overskud over tid. Denne regule- ring har for sektoren skabt særlige regnskabsmæssige problemstillinger, både hvad angår årsregn- skabets opstilling og præsentation, samt indregning og måling. På trods af at regnskaberne har væ- ret underlagt varmeforsyningslovens regulering i adskillige år, er der fortsat ikke skabt enighed om, hvordan de regnskabsmæssige problemstillinger, som finder sted ved sammenspillet mellem års- regnskabsloven og varmeforsyningsloven, skal behandles.

Udover de nuværende uenigheder om den regnskabsmæssige behandling, banker der en ny regulering af varmeforsyningsloven på døren. Den politiske intention har siden 2016 været, at salg af fjernvarme skal omfattes af en ny økonomisk regulering, der i lighed med el- og vandområdet inde- bærer indtægtsrammer og benchmarking, denne regulering er dog ikke indført endnu. Som følge heraf vil afgangsprojektet primære fokus være den nuværende regulering, men suppleres med input til forventningerne for den fremtidige regulering.

(5)

2. PROBLEMFORMULERING, PROBLEMAFGRÆNSNING OG METODEAFSNIT

I dette kapitel dannes rammerne for afgangsprojektet. Dette opnås ved opstilling af problemstilling, problemformulering og dertilhørende undersøgelsesspørgsmål. Desuden indeholder kapitlet en be- skrivelse af den metode, afgrænsning samt struktur, som vil blive benyttet for at indsamle data til afgangsprojektet.

2.1. PROBLEMSTILLING

Et årsregnskab som udarbejdes efter årsregnskabsloven har til formål at imødekomme informationsbehovet hos en bred kreds af regnskabsbrugere. Til sammenligning har reguleringsregnskabet, som udarbejdes efter varmeforsyningsloven, det særlige formål at imødekomme informationsbehovet, som forsyningstilsynet har overfor fjernvarmevirksomheden. Historisk set har samspillet mellem årsregnskab- og varmeforsyningsloven givet anledning til en række problemstillinger i forhold til regnskabsaflæggelsen af årsregnskabet.

I den profitorienterede virksomhed er kunderne typisk eksterne i forhold til virksomheden. Et års- regnskab aflagt efter årsregnskabsloven opfylder informationsbehovet for denne type virksomhed ved at fastlægge regler for indregning, måling og præsentation af indtægter og omkostninger. Helt grundlæggende kan man sige, at hvis virksomheden giver overskud går det godt og der skabes vækst i egenkapitalen og ejerens investering bliver mere værd. Men hvad hvis virksomhedens formål ikke er at skabe afkast til udlodning hos ejerne?

Det primære formål for forsyningssektoren er at sikre forbrugerne den højest mulige forsyningssikkerhed, samt stabile og ”konkurrencedygtige” priser.

Årsregnskabsloven kan ikke entydigt anvendes til dette grundet ”hvile-i-sig-selv” princippet som for- syningsselskaber er underlagt, hvis formål er at ”beskytte” forbrugerne ved at pålægge virksomhederne en prisreguleringsmekanisme, der i nogen grad skal skabe konkurrencelignende vilkår på et marked med naturlige monopoler. Hertil forekommer spørgsmålet om et traditionelt årsregnskab udarbejdet efter årsregnskabsloven er retvisende i sin kommunikation overfor regnskabsbrugerne.

Har en varmeforsyningsvirksomhed ingen tilknyttede aktiviteter, tilsiger den økonomiske regulering at aktiviteten skal ”hvile-i-sig-selv” (nulresultat), men forskelle i anvendt regnskabspraksis vil år for år medføre forskelle mellem årets resultat ifølge årsregnskabet udarbejdet efter årsregnskabsloven og det varmeprismæssige resultat (priseftervisningen), som udgør grundlaget for det kommende års varmepriser. Set i dette perspektiv vil informationsværdien være lav i et traditionelt årsregnskab udarbejdet efter årsregnskabslovens regler, når der er tale om at kommunikere virksomhedens ”per- formance”.

(6)

Tidligere var der store forskelle i regnskabsaflæggelsen for forsyningsvirksomhederne, ikke mindst fordi der var tvivl om, hvordan en række regnskabsposter skulle behandles samt om de regnskabs- mæssigt kunne indgå i årsregnskabet. På baggrund heraf udgav Erhvervsstyrelsen et notat den 18.

maj 2011 om ”Regnskabsaflæggelse i forsyningsvirksomheder underlagt prisregulering”. Notatet fo- kuserede særligt på 3 forhold:

1. Nedskrivningstest på anlægsaktiver

2. Indregning af over- / underdækninger i årsrapporten

3. Præsentation af indskudt kapital og overskud, som ikke kan udloddes

Notatet skabte klarhed over den regnskabsmæssige behandling af enkelte regnskabsposter, allige- vel rejste notatet ligeledes en række yderligere spørgsmål, da notats konklusioner var åbne og kunne fortolkes forskelligt. Det ses fortsat i dag 10 år efter notatets udgivelse, at de regnskabsmæssige behandlinger af årsregnskaberne fortsat varierer fra hinanden som følge af forskellene mellem den regnskabsmæssige behandling af årsregnskabet og den regulatoriske behandling af priseftervisningen.

Grundet at der fortsat er forskellige indregningsmetoder som kan benyttes i årsregnskabet aflagt efter årsregnskabsloven, er det vanskeligt for regnskabsbrugere uden branche- og regnskabsviden at forstå de eksterne regnskaber. Særligt gælder de mindre varmeselskaber, som typisk er forbru- gerejet og hvor forbrugeren er en helt almindelig borger. Hvis det ikke klarlægges hvilke informati- onsværdier (afledt af valgte indregningsmetoder), man ønsker at give forbrugerne, kan man spørge, hvad værdien af årsregnskabet for forsyningsvirksomhederne egentlig er? Et årsregnskab, der alene er til gavn for myndighederne? Et årsregnskab, der reelt kan anvendes som beslutningsgrundlag og fortælle noget om virksomhedens værdi? Eller blot et stykke papir, som arkiveres i skuffen?

Jeg mener derfor, at det er relevant at undersøge eksterne årsrapporter for fjernvarmevirksomheder, herunder de regnskabsmæssige problemstillinger grundet de reguleringsmæssige forhold. Jeg vil fokusere på de regnskabsposter, hvor forskelle eller uklarheder mellem Årsregnskabs- og Varme- forsyningslovens regler er størst, samt der hvor der har været flest faglige diskussioner om indregning og måling. Der redegøres nærmere for valget nedenfor i problemformulering og afgrænsning.

Foruden de regnskabsmæssige problemstillinger som forekommer ved den nuværende regulering, er der ligeledes en ny regulering på vej. Hvornår den træder i kraft og hvordan den specifikt kommer til at se ud, vides ikke med sikkerhed, men der opstilles dog nogle forventninger til den fremtidige regulering, som danner grund for den fremtidige regnskabsaflæggelse når indførelsen heraf finder sted.

(7)

2.2. PROBLEMFORMULERING

Ud fra ovenstående indledning og problemstilling er følgende problemformuleringer udarbejdet som ønskes besvaret i dette projekt:

Nedenfor er problemformuleringens tre delspørgsmål forklaret, herunder hvordan jeg har tænkt mig at besvare det enkelte delspørgsmål, og på baggrund heraf har jeg efterfølgende opsat konkrete underspørgsmål, som skal sikre, at jeg har den nødvendige viden til besvarelsen af problemformuleringen.

2.2.1. DELSPØRGSMÅL 1

For at forstå, hvilke regnskabsmæssige problemstillinger samspillet mellem varmeforsyningsloven og årsregnskabsloven for fjernvarmevirksomheder giver, er man først nødt til at opnå en forståelse af den bagvedliggende praksis for aflæggelse af et regnskab som aflægges efter varmeforsyningsloven, samt praksissen for aflæggelse af et regnskab som aflægges efter årsregnskabsloven. I un- dersøgelsen, er de regnskabsmæssige problemstiller af forskellene mellem de to lovgivninger fo- kusområdet i delspørgsmålet.

Ved forståelsen af den bagvedliggende praksis for aflæggelse af et regnskab, som aflægges efter varmeforsyningsloven, vil jeg undersøge grundlaget, samt de overordnede regler som fjernvarmevirksomhederne er underlagt i henhold til varmeforsyningsloven.

Ved forståelsen af den bagvedliggende praksis for aflæggelse af et regnskab, som aflægges efter årsregnskabsloven, vil jeg undersøge de overordnede regler som fjernvarmevirksomhederne er underlagt i henhold til årsregnskabsloven. Der vil i forlængelse heraf ligeledes beskrives, hvem der er regnskabsbruger af de eksterne regnskaber aflagt efter årsregnskabsloven, samt hvad regnskabs- formålet for regnskabsbrugeren er.

1. Hvilke regnskabsmæssige problemstillinger giver samspillet mellem varme- forsyningsloven og årsregnskabsloven for fjernvarmevirksomheder?

2. Hvad er den teoretisk mest korrekte regnskabsbehandling af reguleringsfor- holdende i årsregnskabet?

3. Hvordan vil den fremadrettede indregning finde sted ved den kommende re- gulering af varmeforsyningsloven?

(8)

Til sidst vil de to lovgivninger sammenlignes for at opnå en dybere indsigt i de forskelle som frem- kommer ved regnskabsaflæggelse. Her vil fokusområdet være de regnskabsmæssige problemstillinger som opstår ved varmeforsyningslovens regelsæt, som påvirker regnskabet som aflægges efter årsregnskabslovens bestemmelser. Denne forståelse er ligeledes underbygget med Erhvervs- styrelsens notat af 18. maj 2011 vedrørende regnskabsaflæggelse i forsyningsvirksomheder underlagt prisregulering.

Med en forståelse af den bagvedlæggende praksis for regnskaber som aflægges efter henholdsvis varmeforsyning- og årsregnskabsloven, som skal hjælpe til at identificere de forskelle som forekommer ved sammenligningen af disse lovgivninger, mener jeg at kunne besvare, hvilke problemstillinger som forekommer ved regnskabsaflæggelsen ved sammenspillet mellem varmeforsyning- og års- regnskabsloven for fjernvarmevirksomheder.

Den viden, som blev opsamlet i besvarelsen af delspørgsmål 1, vil herefter benyttes til at undersøge den teoretisk mest korrekte regnskabsbehandling af årsregnskabet er ved de problemstillinger samspillet mellem varmeforsyningsloven og årsregnskabsloven for fjernvarmevirksomheder giver.

Jeg finder det relevant at undersøge den regnskabsmæssige behandling nærmere af de identificerede problemstillinger, igennem regnskaber som er aflagt efter årsregnskabslovens bestemmelser, men samtidig underlagt varmeforsyningslovens bestemmelser. Her vil jeg tage udgangspunkt i udvalgte forsyningsregnskaber og undersøge om der er forskelle i den regnskabsmæssige behandlinger på tværs af disse. Min gennemgang vil ligeledes omfatte varmeforsyningslovens bestemmelser contra årsregnskabslovens bestemmelser. Jeg vil gribe undersøgelse og analyse an således:

Undersøgelsen af mulige regnskabsaflæggelser vil tage udgangspunkt i 10 årsregnskaber for fjernvarmevirksomheder, som er aflagt i henhold til årsregnskabsloven. Analysen foretages med henblik på at vurdere forskelle og ligheder i den anvendte regnskabspraksis, hvor fokusområdet er behandlingen af de regnskabsposter som relaterer sig til varmeforsyningslovens bestemmelser. For at sikre en bred række behandlingsmuligheder udvælges regnskaber, som er underskrevet af forskellige revisionshuse. Ligeledes udvælges både aktieselskaber og A.M.B.A’er, mens de specifikke årsregn- skaber udvælges tilfældigt i fjernvarmesektoren.

For at underbygge de observationer, som finder sted ved analyserne af de 10 udvalgte regnskaber aflagt efter årsregnskabslovens regler, har jeg i relation til analysen forespurgt vurderinger fra en revisor med 15 år i revisionsbranchen med fokus på revision af fjernvarmevirksomheder. Herunder

(9)

har revisoren givet vurdering på forskellene mellem varmeforsyning- og årsregnskabsloven, samt på de observationer som blev identificeret i regnskabsaflæggelserne af de 10 årsregnskaber.

For at kunne vurdere den teoretisk mest korrekte løsning af problemstillingerne, som samspillet mellem varmeforsyning- og årsregnskabsloven for fjernvarmevirksomheder giver, er observationerne fra regnskabsanalysen og forespørgslen hos revisor vurderet ud fra årsregnskabslovens bestemmelser med overvejelser i henhold til regnskabsbrugers informationsværdi i årsregnskaberne.

Med en forståelse af de regnskabsmæssige behandlinger som finder sted i de udvalgte årsregnska- ber, tilknyttet årsregnskabslovens bestemmelser og vurdering fra erfaren revisor, mener jeg at kunne vurdere, hvad den teoretisk mest korrekte regnskabsbehandling af problemstillingerne er som forekommer ved sammenspillet mellem varmeforsyning- og årsregnskabsloven for fjernvarmevirksomheder.

Idet en ny regulering af varmeforsyningsloven er på vej, vil observationerne i delspørgsmål 1 og 2 ligeledes blive undersøgt ud fra den nye regulerings perspektiv. Til besvarelse af dette delspørgsmål vil hovedpunkterne i den nye regulering blive undersøgt. Disse vil blive benyttet til at vurdere den regnskabsmæssige behandling af den nye regulering.

Idet den nye regulering ikke er endelig på plads, vil vurderingerne som udgangspunkt foretages ud fra de forventninger som er offentliggjort på afgangsprojektets afleveringstidspunkt, samt med input fra de øvrige sektorer i forsyningsbranchen, herunder vand, spildevand og el, som er længere fremme i henhold til den nye regulering.

Med en forståelse af forventningerne til den kommende regulering af fjernvarmevirksomheder, mener jeg at kunne foretage vurderinger samt bidrage med overvejelser til den regnskabsbehandling som vil forekomme ved sammenspillet mellem den nye varmeforsyningslov og årsregnskabsloven.

2.2.1. UNDERSPØRGSMÅL

Jeg har med ovennævnte delspørgsmål opstillet nedenstående konkrete underspørgsmål, som har til formål at hjælpe med at sikre at problemformuleringen bliver besvaret fyldestgørende.

 Hvad er grundlaget for varmeforsyningslovens bestemmelser?

 Hvilke forskelle er der mellem regnskaber aflagt efter varmeforsyningsloven contra årsregn- skabsloven?

(10)

 Hvilke regnskabsmæssige problemstillinger forekommer ved samspillet mellem varmeforsyningsloven og årsregnskabsloven for fjernvarmevirksomheder?

 Hvordan indregnes de problemstillinger som forekommer ved samspillet mellem varmeforsyningsloven og årsregnskabsloven for fjernvarmevirksomheder?

 Hvordan bør varmeforsyningslovens bestemmelser regnskabsførers i årsregnskabsloven?

 Hvad skal forsyningstilsynet være særligt opmærksomme på i henhold til den nye regulering?

Ud fra ovenstående undersøgelsesspørgsmål er målet at kunne afgive en gyldig og pålidelig konklusion med et bud på, hvordan udfordringerne i forhold til fjernvarmevirksomhedernes regnskabs- aflæggelsen hos kan løses. Der henvises til valg af empiri samt undersøgelsesmetoder i metodeafsnittet, der søger at sikre høj validitet og reliabilitet i min undersøgelse.

2.3. AFGRÆNSNING

For at sikre at afgangsprojektet holdes indenfor de rammer, der er naturlige for at kunne belyse problemstillingen, har jeg foretaget nedenstående afgrænsninger.

Det overordnede problemfelt i afgangsprojektet omfatter regnskabsmæssige problemstillinger for fjernvarmevirksomheder. Jeg afgrænser mig i denne forbindelse til at berøre fjernvarmeselskaber som er underlagt den danske varmeforsyningslov (lovbekendtgørelsen nr. 1215 af 14. august 2020).

mens der i afgangsprojektet vil blive inddraget problemstillinger fra andre forsyningsarter, herunder vand-, spildevands-, el- og gasselskaber, til sammenligningsgrundlag.

Der vil ligeledes afgrænses til fjernvarmevirksomhederne som aflægger regnskab efter årsregn- skabsloven, herunder vil fokus være på selskabsformerne aktieselskaber og A.M.B.A.’er som udgør størstedelen af virksomhederne.

Afgangsprojektet omfatter de regnskabsmæssige problemstillinger som finder sted i årsregnskabet aflagt efter årsregnskabslovens regler, hvorfor vurderingerne af den regnskabsmæssige behandling vil berøre årsregnskabslovens regler, mens regnskabet efter varmeforsyningslovens bestemmelser udelukkende benyttes som grundlag for at definere og forklare de regnskabsmæssige problemstillinger, som forekommer ved samspillet mellem de to lovgivninger.

Der er udvalgt relevante problemstillinger til gennemgang, dette er de mest udbredte problemstillinger, mens listen dog ikke vil være udtømmende, men bør opfattes som et udtryk for de regnskabs- mæssige problemstillinger, som jeg har fundet mest relevant at diskutere.

De udvalgte regnskabsmæssige problemstillinger er:

 0-resultater contra positive/negative resultater

 Indregning af over-/underdækning

(11)

 Indregning af tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger

 Indregning af tilslutningsbidrag

 Indregning af henlæggelser til senere investeringer

 Indregning af anlægsaktiv og af- og nedskrivninger

Problemstillingerne er udvalgt på baggrund af regnskabsanalysen af 10 udvalgte regnskaber i afsnit 4, sparring med kollegaer, fagligt arbejde og fagrelevant litteratur. Ovenstående områder er udvalgt med vurdering i at det er de mest interessante områder, da det er her hvor der ofte opstår forskellige løsningsmetoder eller store forskelle i behandlingen af regnskabsposterne.

Afgangsprojektet er således afgrænset til hovedsageligt at omfatte ovenstående problemstillinger for fjernvarmevirksomheder. Hertil afgrænses der ligeledes til at de beskrevne teorier og lovgivninger ikke er udtømmende. Disse er reguleret til at omfatte den teori og de regler, som efter min vurdering er relevante for læserens forståelse af de regnskabsmæssige problemstillinger.

Den nye regulering af varmeforsyningsloven, er fortsat under udarbejdelse, på baggrund heraf vil vurderingen foretages på et overordnet niveau, hvor mine vurderinger af ovennævnte problemstillinger i den nuværende regulering, vil blive gennemgået med udgangspunkt i eventuelle ændringer til lovgivningen, mine vurderinger skal i denne forbindelse ikke ses som et endeligt resultat idet lovgivningen fortsat er under drøftelser og ændringsforslag. Ligeledes vil den nuværende regulering være hovedfokus i afgangsprojektet, mens den nye regulering blot ses som forventninger til fremtiden.

2.4. METODE

Formålet med metodeafsnittet er at redegøre for den videnskabsteoretiske tankegang, som danner baggrund for afgangsprojektets udarbejdelse og forståelse. Herudover redegøres for anvendelsen af teori samt metodiske overvejelser, ligeledes vil metodeafsnittet behandle indgangsvinklen til indsamling og behandling af data.

2.4.1. VIDENSKABSTEORI

I dette afsnit fastlægges den videnskabsteoretiske tilgang, der danner grundlag for rapporten og for valget af anvendte teorier samt metoder igennem projektet. Det overvejende paradigme i projektet udarbejdes med udgangspunkt i en hermeneutisk analyseform og tolkning. Denne tilgang adskiller sig fra andre videnskabsteoretiske tilgange ved at inddrage fortolkning, som den afgørende faktor for klarlæggelse af sandheden. Videnskab handler grundlæggende om at anskueliggøre sandheden.

Det afgørende er hvordan og hvilke faktorer, der spiller ind for klarlæggelsen.

Den hermeneutiske ontologi bygger på, at verden består af meninger gennem mennesker, som ser den og fortolker den, således findes der ikke en absolut virkelighed eller sandhed. I projektet søges

(12)

det at afdække hvilke lovgivninger der er på området og hermed hvilke problemstillinger, der kan fortolkes for dermed at skabe en dybere mening for regnskabsaflæggelsen og de udfordringer, som fjernvarmevirksomhederne står overfor. Man kan anlægge en betragtning om, at der er tale om en teoretisk tilgang til samspillet mellem de forskellige lovgivninger, dog berører projektet også selve tilgangen til årsregnskaberne for branchen og dens værdi for regnskabsbrugeren, som i høj grad omhandler forventningerne til regnskabsaflæggelserne og samspillet mellem de forskellige regnskabsbrugere. Derfor er empiri og logik alene ikke tilstrækkeligt til at forstå og belyse problemstillingen, idet der også er behov for en fortolkning.

Idet projektet udarbejdes på baggrund af en hermeneutisk tilgang, vil der være en usikkerhed forbundet med analysens konklusioner, som følge af der er større usikkerhed ved fortolkning end faktisk fakta og statistikker. Ligeledes er det vanskeligt at teste fortolkningerne, som afhænger af fortolke- rens egen kontekst, forståelse, baggrund og vurdering. Til trods for denne usikkerhed, er det min vurdering, at den hermeneutiske tilgang vil give det bedste billede af afgangsprojektets problemstilling samt svar på problemformuleringen, da et årsregnskab skal give et retvisende billede, som bygger på en blanding af praksis, love, regler og vejledninger, men ligeledes giver mulighed for subjek- tive fortolkninger af, hvad der er et retvisende billede i det enkelte regnskab.

2.4.1.1. INDUKTION OG DEDUKTION

Induktion og deduktion er to metoder til at drage konklusioner. Induktion benyttes ved fortolkning af konkret empiri til at konkludere generelt, hvor deduktion fortolker på generel empiri til at konkludere på konkrete forhold. Den induktive metode bruges i almindelighed ofte ved kvalitativ eller kvantitativ empiri, hvor deduktion primært har fodfæste i teori og logik. I nærværende afgangsprojekt anvendes begge metoder.

Den induktive tilgang anvendes primært i regnskabsanalysen af konkrete udvalgte regnskaber, hvorpå konklusioner anvendes til at fortælle om generelle indikationer og tendenser på regnskaber i branchen. Da min analyse generaliserer ud fra den vinkel at de gennemgået regnskaber udgør en delmængde af den samlede population af regnskaber, garanteres rigtigheden af undersøgelsen som udgangspunkt ikke, da den ikke undersøgte restpopulation som der konkluderes på, ikke er under- søgt. For at imødekomme dette problem, har der været fokus på at udvælgelsen af regnskaber er foretaget under forskelligartede forhold, og at udvælgelsen beror sig på viden om branchen gennem min rolle som revisor i energi og forsyning i EY, hvorfor det menes at min udvælgelse af regnskaber i høj grad tager højde for alle væsentlige forhold, som ellers ville påvirke den generaliserende konklusion.

(13)

Deduktion anvendes ved, at konklusioner betragtes som gyldig, hvis der er en logisk sammenhæng.

Deduktion benyttes igennem min allerede oparbejdede viden fra revisionsbranchen og teorien i lovgivningen danner grundlag for at definere mulige problemstillinger, som kan undersøges nærmere hos respondenter, som herefter fortolkes for at opnå en dybere forståelse for problemstillingen. Her- udover anvendes den deduktive tilgang ligeledes i analysen med henblik på at vurdere, om der er en logisk sammenhæng mellem de endelige konklusioner.

2.4.2. TEORI OG UNDERSØGELSESMETODE

I dette afsnit redegøres for anvendelsen af teori samt metodiske overvejelser, hvormed rapportens problemstilling undersøges, ydermere vil afsnittet behandle indgangsvinklen for indsamling af og behandling af data og empiri.

Projektet består af en problemidentificerende og komparativ tilgang, hvor formålet er undersøgelse af den nuværende regnskabsbehandling af de reguleringsmæssige problemstillinger som forekommer ved samspillet mellem varmeforsyningsloven og årsregnskabsloven. Projektets epistemologi er fortolkning, hvor der gennem forståelse skabes viden. På baggrund heraf vurderes det at projektet belyses bedst gennem en kvalitativ metode, som vil anvendes til regnskabsanalyserne samt besvarelse på diverse spørgsmål fra en revisor med 15 års erfaring i branchen.

Der er først foretaget en teoretisk analyse af de gældende regler for aflæggelsen af regnskabsskaber efter henholdsvis varmeforsyningsloven og årsregnskabsloven, for herigennem at identificere forskelle mellem lovgivningerne, samt de problemstillinger som forekommer ved samspillet herigennem. Herefter er der lavet en komparativ analyse mellem 10 udvalgte årsregnskaber for fjernvarm- virksomhederne, hvor de regnskabsmæssige behandlinger af varmeforsyningslovens bestemmelser i årsregnskaberne vil analyseres, og senere vurderes med henblik på de regnskabsmæssige indregninger som finder sted i de udvalgte regnskaber.

Formålet er som tidligere beskrevet at belyse regnskabsmæssige problemstillinger ved aflæggelse af årsregnskaber for fjernvarmevirksomhederne samt mulige løsninger som ligeledes skal sikre regnskabsbrugers informationsværdi. Her tages der udgangspunkt i virkeligheden, som analyseres i forhold til love og regler. Dette gøres blandt andet gennem de indledende regnskabsanalyser, samt en vurdering heraf fra en fagperson, som har arbejdet med disse problemstillinger i 15 år. Afslutningsvist skal de vurderinger som er foretaget ved den nuværende lovgivning, gennemgås i forhold til de forventede ændringer i den nye lovgivning.

(14)

2.4.3. DATAINDSAMLING

Der anvendes i projektet både kvalitative og kvantitative data. Primære data består hovedsageligt af kvalitative data (regnskabsanalyse og ekspertmeninger), mens sekundære data består af såvel kvalitative og kvantitative data (teori og lovsamlinger). Der anvendes såvel kvalitative som kvantitative data i projektet for at sikre, at der er tilstrækkelig dybde og bredde i afgangsprojektet.

2.4.3.1. PRIMÆRE DATA

Den primære data omfatter data, som specifikt er udarbejdet med henblik på at belyse den overordnede problemstilling. Idet projektets udgangspunkt er få undersøgelsesenheder, anvendes kvalitative data som den primære kilde i dataindsamlingsprocessen. I dette tilfælde omfatter de kvalitative data primært regnskabsanalyser.

Der er udarbejdet en indledende regnskabsanalyse, denne er udført ved analyse af 10 forskellige regnskaber for fjernvarmevirksomheder. Analysen foretages med henblik på at vurdere forskelle og ligheder i den anvendte regnskabspraksis, hvor fokusområdet er behandlingen af de regnskabsposter som relaterer sig til varmeforsyningslovens bestemmelser.

Der er i denne forbindelse udvalgt 4 aktieselskaber og 6 A.M.B.A.’er, hvor det seneste offentliggjorte regnskab er udvalgt. Regnskaberne rammer ligeledes 7 forskellige revisionsvirksomheder, herunder er der udvalg både et aktieselskab og et A.M.B.A. selskab for BDO, PwC, Deloitte som er udvalgt idet der i disse revisionshuse er afdelinger som har fokusområde i sektoren. EY har ligeledes en afdeling i sektoren, her har jeg udelukkende udvalgt ét aktieselskab, som følge af jeg selv, samt en fagperson som har medvirket til input til vurderingerne i regnskabsanalysen (Bilag 1), sidder i afde- lingen og hermed kender de regnskabsmæssige overvejelser som EY gør sig i forbindelse med regnskabsaflæggelserne. For de sidste 3 regnskaber er der udvalgt 3 mindre revisionsselskaber.

Samtlige regnskaber er aflagt efter Årsregnskabsloven. Herunder er der udvalgt regnskaber i forskellige regnskabsklasser. Foruden disse overvejelser er de udvalgte fjernvarmevirksomheder til- fældigt udvalgt.

Idet analysen relaterer sig til den regnskabsmæssige behandling af varmeforsyningslovens bestemmelser i årsregnskabet, har analysen fokus på de områder, som relaterer sig til varmereguleringen og alene foretaget en analyse af, hvorledes disse regnskabsposter er behandlet i årsregnskaberne, og der er således ikke foretaget en analyse af de øvrige regnskabsposter i regnskaberne.

For at underbygge regnskabsanalyserne er der ligeledes udarbejdet et spørgeskema som blev sendt til en fagperson, spørgeskemaet blev blot sendt til en fagperson, som følge af jeg ligeledes besidder et dybdegående kendskab til emnet, mens spørgeskemaet benyttes til at åbne op for muligheden

(15)

for, at medtage andre relevante emner, samt nye perspektiver på observationerne. Det udsendte spørgeskema er opstillet med fokus på at få tilkendegivet fagpersonens overordnede vurdering af emnet, hvorefter de identificerede oplysninger, som blev identificeret i regnskabsanalysen, blev tilkendegivet i spørgeskemaet med fokus, på at få fagpersonens vurderinger herpå. Udsendelse af skema skete til Lasse Westh-Overgaard, som blev udvalgt, for at sikre et dybdegående og velover- vejede svar. For at imødekomme at Lasse Westh-Overgaard og jeg selv arbejder i samme afdeling ned som revisor med fokus på forsyningsvirksomhedernes særlovgivninger omfatter regnskabsanalysen udelukkende et regnskab, som blev underskrevet af EY.

Størstedelen af de udvalgte regnskaber benyttet at regnskabsanalysen indeholder revisionshusenes regnskabsmodeller til brug for opstillingen, som kan indikere at revisionshusene har assisteret med regnskabsopstillingen af årsregnskaberne. Som følge heraf, vurderes de øvrige revisionsselskabers overvejelser af indregning ligeledes at være medtaget, hvorfor der ikke er forespurgt øvrige besva- relser af spørgeskemaet.

2.4.3.2. SEKUNDÆRE DATA

Mens den primære data, udarbejdes direkte som led i projektet, er de sekundære data allerede eksisterende. Sekundære data anvendes til belysning af projektets problemstilling og problemformulering og udgøres hovedsageligt af teori, love, regler og praksis.

Lovgrundlaget og de tilhørende regler, vejledninger mm. tager primært afsæt i henholdsvist årsregn- skabsloven og varmeforsyningsloven med som ligeledes er understøttet af relevante udgivelser fra myndighederne og forsyningstilsynet. Der er således tale om regler som er henholdsvis vedtaget af lovgiver eller forsyningstilsynet. På baggrund heraf anses alle love, regler mv. for at være pålidelige data som også er udtryk for ”sandheden” i forhold til de områder, som de regulerer, det er herunder ligeledes påset, at de anvendte bekendtgørelser er de gældende.

Herudover anvendes fagrelevant litteratur og hjemmesider som sekundært materiale. Anvendt litteratur fremgår af litteraturfortegnelsen.

I forhold til faglitteraturen har jeg forholdt mig til, at der er tale om fortolkninger udarbejdet af fagek- sperter, som er dygtige på deres felt. Den anvendt faglitteraturen er benyttet som inspiration til min egen fortolkning i det der til problemformuleringen ikke er udarbejdet bestemmelser som fastlægger disse problemstillinger.

(16)

2.4.4. KVALITETSVURDERING

I det følgende afsnit vurderes kvaliteten af de anvendte metoder og modeller for at sikre, at projektet har været kritisk belyst. Her fortæller validiteten noget om undersøgelsens gyldighed, måles der faktisk det, som ønskes målt? Mens reliabiliteten fortæller noget om pålideligheden, vil der kunne opnås ensartede resultater, hvis undersøgelsen gentages.

2.4.4.1. VALIDITET

Validiteten i projektet består i om den udvalgte empiri er berettiget til at vurderer det som afgangsprojektet har til hensigt at undersøge. Udvalgt empiri udgør primært lovtekster, heri årsregnskabslo- ven og varmeforsyningsloven, som regulerer det som jeg har til hensigt at undersøge. Herudover gyldiggøres min udvalgte data dog ved at problemstillingen vedrører regnskabsmæssige problemstillinger som netop er lovbestemt af årsregnskabsloven og varmeforsyningsloven. Regnskaberne som jeg har udvalgt at undersøge nærmere er underlagt og reguleres af årsregnskabsloven og varmeforsyningsloven. Da årsregnskabsloven og varmeforsyningsloven er sekundære data, som netop i min problemstilling giver anledning til åbne konklusioner og heraf fortolkning, har jeg valgt at un- derstøtter min undersøgelse gennem sparring med Lasse Westh-Overgaard, som har 15 års erfaring med regnskabsområdet og fortolkning heraf. Herudover arbejder jeg selv som revisor hos EY, hvoraf mine kompetencer understøttet af sparring med Lasse Westh-Overgaard, validerer min undersø- gelse.

De anvendte analysemodeller, der er anvendt i de forskellige analyser, måler det ønskede, herunder har de hjulpet til at vurdere hvilke problemstillinger som forekommer ved regnskabsaflæggelsen af årsregnskaberne for fjernvarmevirksomhederne ved samspillet mellem årsregnskabsloven og varmeforsyningsloven. Dermed vurderes det, at projektet har en høj validitet, og de indsamlede resultater kan anvendes til det tiltænkte formål.

Dog er det ved nogle af de udvalgte regnskaber ikke tydeliggjort hvordan alle de udvalgte regn- skabsovervejelser er indregnet i regnskaberne, ved disse tilfælde vil dette fremgå af analysen og blot de indregninger som er identificeret, vil den regnskabsmæssige behandling blive vurderet, dette vurderes dog ikke at ændre vurderingerne, hvorfor afgangsprojektet fortsat vurderes at have en høj validitet.

2.4.4.2. REALIBILITET

Reliabilitet bygger på pålidelighed af det undersøgte og er grundlæggende spørgsmålet om, hvorvidt en gentagen undersøgelse af problemformulering ud fra de samme kriterier, vil komme frem til den samme konklusion. Afgangsprojektets metode består primært ved en hermeneutisk tilgang, som

(17)

beror sig på fortolkning, hvilket som udgangspunkt formindsker reliabiliteten, da fortolkning giver anledning til subjektivitet. For at formindske subjektiviteten, er blandt andet de udvalgte offentliggjorte regnskaber til brug regnskabsanalyse fra forskellige revisionshuse, hvilket giver et mere alsi- digt datagrundlag, som tager højde for forskellig fortolkning af årsregnskabsloven og varmeforsyningsloven, som regnskaberne reguleres efter. Yderligere for at højne reliabiliteten er der anvendt flere undersøgelseskilder, herunder lovtekster, særligt i form af årsregnskabsloven og varmeforsyningsloven, sparring med Lasse Westh-Overgaard som er revisor med 15 års erfaring med bran- chens særlovgivning, samt Forsyningstilsynets noter som berør afgangsprojektets emne. Det vurderes herfor fortsat, at analyseresultatet kan tillægges høj værdi.

2.5. STRUKTUR

Afgangsprojektets struktur er skitseret nedenfor med henblik på at danne et overblik, der viser den logiske sammenhæng og som skal sikre, at afgangsprojektets problemformulering og dens under- søgelsesspørgsmål besvares fyldestgørende.

Indledende afsnit

• Indledning

• Problemstilling og problemformuligering

• Afgrænsning

• Metodeafsnit

Redegørelse af regnskabsreguleringerne:

• Varmeforsyningsloven (VFL)

• Årsregnskabsloven (ÅRL)

• Der sammenlignes mellem VFL og ÅRL

• Den nye regulering af varmesektoren

Regnskabsanalyse, diskussion og vurderinger

• Indledende analyse af 10 fjernvarmeværkers årsrapporter med på udvalgte regnskabsmæssige problemstillinger som ligeledes analyseres og diskuteres i forhold til den mest korrekte regnskabsmæssige behandling

• Vurdering af den regnskabsmæssige behandling af den nye regulering

Konklusion

• På baggrund af regnskabsanalyse, diskussion og vurderinger i kapitel 4 vil der blive udarbejdet en konklusion og dermed besvarelse af problemformuleringen

Perspektivering

• Perspektiverende overvejelser

(18)

3. REGNSKABSREGUL ERING I FJERNVARMEVIRKSOMHEDER

I følgende afsnit vil der blive redegjort for den regnskabsmæssige regulering, som fjernvarmevirksomhederne er underlagt, herunder i henhold til regulerings- og årsregnskabers aflæggelse.

Der vil herunder blive redegjort for den nuværende regulering, samt den fremtidige økonomiske regulering til anmeldelse af det reguleringsregnskab til forsyningstilsynet. Som begge stilles i kontrast til det teoretiske lovgrundlag for aflæggelse af årsregnskaber efter årsregnskabsloven i fjernvarmevirksomhederne.

Denne redegørelse skal danne grundlag for at kunne bemærke mulige problemstillinger, som sammenspillet mellem varmeforsyning- og årsregnskabsloven giver anledning til.

3.1. VARMEFORSYNINGSLOVENS BESTEMMELSER

I følgende afsnit vil der blive redegjort for grundlaget for varmeloven, hvem der er underlagt varmeloven samt centrale bestemmelser, som skiller sig ud fra årsregnskabslovens bestemmelser.

3.1.1. KONKURRENCE I VARMESEKTOREN

For at opnå fuldkommen konkurrence på et marked er der en række betingelser som skal være opfyldt. Dette er blandt andet:

 Fuld information

 Ensartede produkter,

 Mange købere og sælgere

 Ingen barrierer for at nye spillere kan træde ind på eller ud af markedet

Konkurrencesituationen i fjernvarmesektoren afviger på flere af ovenstående punkter herfra. Hvor konkurrenterne i markedet kan specificeres til følgende:

 Individuelle varmeforsyningskilder

 Konkurrence mellem fjernvarmeproducerende selskaber.

Varme produktion og distribution gennem fjernvarmenettet er i princippet i konkurrence med andre opvarmningsmuligheder i hele landet. Dette bunder i at den individuelle varmeforbruger kan vælge mellem at købe fjernvarme fra det lokale fjernvarmeselskab eller installere en individuel varmeforsy- ningskilde, som indebærer brændeovne, pillefyr mm. I nogle fjernvarmeområder er både produktion og distribution af fjernvarme således underlagt et mindre konkurrencepres udefra. Andre steder er fjernvarme det billigste alternativ i forhold til andre opvarmningskilder. Dette gælder særligt i

(19)

tætbebyggede byområder, herunder lejlighedskomplekser samt i områder med tilslutningspligt. Dertil kommer, at der ofte er høje faste omkostninger forbundet med at skifte varmeforsyningsform. Over- ordnet set er der ikke stor konkurrence i fjernvarmesektoren, individuelle varmeforsyningskilder må anses for at være substituerende vare til fjernvarmesektoren, men kan ikke vurderes at være helt sammenlignelige, ydermere er der en høj barriere for at komme ind på markedet.

Når man kigger isoleret på konkurrencen mellem fjernvarmeselskaberne, består disse af naturlige monopoler. Det bunder i, at omkostningsbehovet for etablering af fjernvarmeanlæg, og at lægge ledninger til forbrugeren, er høje og det kan derfor ud fra en samfundsbetragtning ikke betale sig, at etablere to parallelle rør ind til samme forbruger eller etablere to værker ved siden af hinanden. Som følge heraf er der ligeledes kun 1 eller meget få fjernvarmeselskaber i de enkelte områder. Dette er forhold, som hæmmer konkurrencen i markedet.

Fjernvarmeproduktionen er i de fleste tilfælde karakteriseret ved at have få sælgere og købere. Ofte er produktionsleddet fysisk forbundet direkte med distributionsleddet, og der er således ikke tale om en reel konkurrencesituation mellem køber og sælger.

Som følge af konkurrencesituationen i markedet blev varmeforsyningsloven i 1979 indført med for- målet at fremme den kollektive varmeforsyning for derigennem, at opnå en samfundsøkonomisk fornuftig brug af energien. Her blev der gennemført en omfattende varmeplanlægning, som havde til formål at fastlægge en samfundsøkonomisk fornuftig udbredelse af fjernvarmeforsyningen og samtidig afgrænse de områder, der skulle forsynes med fjernvarme henholdsvis naturgas.¹

1 Moderniseret regulering i fjernvarmesektoren

Figur 1: Konkurrenceformer i varmesektoren

(20)

Lovgivningen fremgår i dag af lovbekendtgørelsen nr. 1215 af 14. august 2020, som er den gæl- dende bekendtgørelse af lov om varmeforsyning. Lovgivningens formål er hovedsageligt den samme og er beskrevet i VFL § 1:

Som det fremgår i bekendtgørelsen, er lovgivningens formål at fremme de samfundsøkonomiske aspekter, herunder miljøvenlig anvendelse af energi til generering af varme, og at formindske ener- giforsyningernes afhængighed af fossile brændsler.

Virksomheder, der driver varmeforsyning i Danmark, vil være omfattet af bestemmelserne i Varme- forsyningsloven. VFL § 2 kortlægger hvilke typer virksomheder, som er underlagt varmeforsyningsloven. Herunder er der tale om virksomheder, som driver en bestemt type anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Disse anlæg omfatter dels kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeanlæg og med en eleffekt på over 25 MW dels geotermiske anlæg mv., der leverer opvarmet vand, damp eller gas, dog undtaget naturgas.

Varmeplanlægningen fastsættes i Danmark ved at varmeforsyningsloven fastlægger principperne for kommunernes overordnede varmeplanlægning og reglerne for udbygning af kollektiv varmeforsyning i Danmark. Hovedprincipperne i varmeforsyningsloven er følgende:

 Kommunerne er ansvarlige for varmeplanlægningen, og kommunalbestyrelsen skal godkende projekter, der vedrører etablering og renovering af kollektive varmeforsyningsanlæg.

 Kommunerne skal godkende det mest positive samfundsøkonomiske projekt.

 Varmeproduktion skal som udgangspunkt produceres i samproduktion med elektricitet, så overskudsvarmen fra elproduktionen udnyttes.

 Kommunalbestyrelsen kan pålægge ny og eksisterende bebyggelse tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg.

 Fjernvarmeselskabernes priser er underlagt princippet om nødvendige omkostninger, der har til hensigt at beskytte forbrugerne mod for høje priser.

”§ 1. Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens af- hængighed af fossile brændsler.

(21)

I det følgende afsnit vil princippet om nødvendige omkostninger blive omtalt nærmere. De øvrige principper vurderes ikke direkte relevante for afgangsprojektet.

3.1.2. ”HVILE-I-SIG-SELV”-PRINCIPPET

Varmesektoren er historisk blevet håndteret af kommunerne for at sikre, at forbrugernes adgang til stabil og sikker varme til en pris, som er til at betale. Som tidligere omtalt operere de fleste fjernvarmevirksomheder i en konkurrence som bærer præg af naturlige monopoler, idet det ikke er økono- misk rentabelt at etablere flere ledninger, eller værker for at skabe en konkurrencesituation i markedet.

At fjernvarmevirksomhederne driver virksomhed i områderne med naturlige monopoler, skaber en helt særlig konkurrencemæssig situation, idet virksomheder som driver en monopolvirksomhed, giver mulighed for at fastsætte høje priser, som følge af forbrugeren ikke har andre alternativer. Man har derfor reguleret virksomhederne muligheder for at skabe overskud, for at sikre at fjernvarmeselskaberne ikke udnytter deres monopolstatus. Det er på denne baggrund at ”hvile-i-sig-selv”-princippet er udviklet.²

”Hvile-i-sig-selv”-princippet betyder for fjernvarmevirksomhederne, at virksomhederne ikke uden særlig hjemmel må give et overskud, idet dette indirekte vil betyde at selskaberne udnytter sin monopolstatus til at fastsætte en for høj pris.

Varmeforsyningslovens kapitel 4 indeholder de bestemmelser, der regulerer prissætningen af de primære ydelser i fjernvarmeselskaberne. Desuden reguleres visse varmeproducenters prissætning, når disse levere til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Reguleringen kendes som regulering under

”hvile-i-sig-selv”-princippet, hvorved der skabes en balance over årene uden at genere over- eller underskud.

Som udgangspunkt anvendes en omkostningsbaseret prisfastsættelse. Heri indgår der forrentning af indskudskapital, driftsmæssige afskrivninger og henlæggelser til nyinvesteringer.

2 Horten: Regeringen varsler krav om større effektiviseringer i forsyningssektoren

(22)

Den økonomiske regulering fastsætter igennem VFL’s kapitel 4 hvilke omkostninger, der kan indregnes i varmeprisen, samt hvilke oplysninger selskaberne skal anmelde til forsyningstilsynet. Det klare udgangspunkt for prisreguleringen ses af VFL § 20, stk. 1:

Som udgangspunktet reguleres varmepriserne efter et princip om indregning af nødvendige omkostninger. ”Hvile-i-sig-selv”-princippet betyder, at fjernvarmevirksomhederne kun må opkræve indtæg- ter tilsvarende de omkostninger, der er nødvendige for at kunne drive selskabet.

Fjernvarmevirksomhederne budgetterer herunder de nødvendige omkostninger forud for årets opstart. Ud fra budgettet og et princip om stabile priser fastsættes det kommende års takster. Budgetterne og fastsatte takster indberettes til Forsyningstilsynets inden årets udgang.

Det er som udgangspunkt ikke muligt, at de anmeldte og dermed budgetterede takster inden årets start altid vil være lig med virksomhedernes realiserede nødvendige omkostninger ved årets udløb, af denne baggrund vil der opstå en over-/underdækning til senere afvikling hos forbrugerne som indregnes i priserne det kommende år.

Hovedreglen er, at afviklingen skal ske det år, der følger umiddelbart efter det år, som over-/under- dækningen vedrører, der kan dog ske undtagelser ved skriftlig aftale med Forsyningstilsynet, ved eventuelle høje over-/underdækninger hvor denne vil blive afviklet over en længere periode. dette skyldes man gerne vil sikre forbrugeren stabile takster.

”§ 20. Kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. kan i priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand ind- regne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efter- forskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige for- pligtelser, herunder omkostninger til energispareaktiviteter efter §§ 28 a, 28 b og 29, samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder op- stået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne”

(…)

Figur 2: Indtægter = Omkostninger

(23)

Der er tale om et ”Hvile-i-sig-selv”-princip set ud fra varmeforsyningslovens regler som betyder, at det er varmeregnskabet (priseftervisningen) som aflægges efter varmeforsyningsloven som skal ba- lancere over tid, og ikke nødvendigvis årsregnskabet som aflægges efter årsregnskabsloven.

Varmeforsyningslovens regler om prissætning håndhæves først og fremmest gennem et anmeldel- sessystem. Vedtagne priser og betingelser skal således anmeldes til Forsyningstilsynets efter VFL

§ 21 for at opnå gyldighed. Fra d. 1. januar 2015 har alle indberetninger sket til Forsyningstilsynets elektroniske indberetningssystem, ENAO, hvor det er gjort obligatorisk at anvende den elektronisk indberetning. De nærmere regler om anmeldelse følger anmeldelsesbekendtgørelsen.

3.2. VARMEFORSYNINGENS REGLER TIL PRISFASTSÆTTELSE

Varmeforsyningsvirksomhederne kan ikke bruge en årsrapport, aflagt efter årsregnskabsloven til regnskabet aflagt efter varmeforsyningslovens regler, også kaldt priseftervisningen, som følge af regnskabsprincipperne på visse områder ikke er sammenfaldende i de to regnskaber.

Der er udarbejdet en række bestemmelser som uddyber de overordnede bestemmelser om prisfast- sættelsen i VFL § 20, herunder finder jeg særligt anmeldelsesbekendtgørelsen og afskrivningsbe- kendtgørelsen relevant for afgangsprojektet, hvorfor hovedpunkterne heri er gennemgået i det føl- gende.

3.2.1 ANMELDELSESBEKENDTGØRELSE

Bekendtgørelse nr. 1412 af 3. december 2018 om anmeldelse af tariffer, omkostningsfordelinger og andre betingelser for levering af fjernvarme samt varmeproduktionsomkostninger til brug for fastsæt- telse af prisloft m.v. også kaldt anmeldelsesbekendtgørelsen (AMB) er en videreudmøntning af VFL

§ 22.

Bekendtgørelsen fastsætter regler om hvilke oplysninger fjernvarmevirksomhederne skal budget- og prisanmelde, samt hvilke oplysninger til anvendelse for priseftervisning og regnskabsdata, der skal indberettes til Forsyningstilsynet, ydermere hvornår og hvordan dette skal udføres.

En priseftervisning er virksomhedens rapport til Energitilsynet som skal vise hvordan den anmeldte varmepris, som blev fastlagt primo for året, forholder sig til de faktiske nødvendige omkostninger som fjernvarmevirksomhederne har haft i årets løb. Det er med andre ord forsyningstilsynets kontrol af, at virksomheden har overholdt varmeforsyningslovens ”hvile-i-sig-selv”-princip. Indberetningen for hhv. budget og priseftervisning er grundlæggende ens, så den budgetterede pris efterfølgende

(24)

kan eftervises igennem varmeregnskabet.³ Forsyningstilsynet fører i denne forbindelse tilsyn med priserne på varmeområder, hvor anmeldelsen danner grundlag for tilsynet.⁴

Anmeldelsespligten omfatter, i henhold til anmeldelsesbekendtgørelsen § 3, stk. 1-2, takster, om- kostningsfordeling på anlæg med forenet produktion, budgetter, investeringers- og henlæggelses- plan, forretning af indskudskapital og regnskabsoplysninger til priseftervisningen. Det fremgår ligeledes af bekendtgørelsen at forsyningstilsynet udarbejder en vejledning til brug for anmeldelses efter AMB § 3.⁵ Hovedpunkter som vurderes relevant for afgangsprojektet gennemgås nedenfor.

3.2.1.1. VEJLEDNING TIL ANMELDELSE AF BUDGET OG PRISEFTERVISNING

Fjernvarmevirksomhederne overgår til en ny regulering, som skal fastsætte indtægtsrammer med effektiviseringskrav fremadrettet. Disse effektiviseringskrav fastsættes med udgangspunkt i sammenligning mellem virksomhederne, nemlig en benchmarkingmodel. For at dette bliver muligt har man lavet standardiserede principper for omkostninger, afskrivninger, forrentning, omkostningsfor- deling og regnskabsår.

Forsyningstilsynet har udarbejdet en konteringsvejledning, som skal anvendes til anmeldelse af budget og priseftervisning. Ydermere er der udviklet en standardkontoplan, som tager udgangspunkt i en funktionsopdelt kontoplan.⁶

3.2.1.1.1. NØDVENDIGE OMKOSTNINGER

Inden for varmeforsyningslovens område sker prisfastsættelsen ud fra et princip om nødvendige omkostninger. Denne prisfastsættelse betyder at de underlagte varmeforsyningsvirksomheder ikke må opkræve flere indtægter end virksomhedens nødvendige omkostninger, mens princippet om nødvendige omkostninger ligeledes betyder, at fjernvarmevirksomhederne skal vise, at virksomhederne drives omkostningseffektivt, som ligeledes betyder at virksomhederne skal producere og di- stribuere fjernvarmen på en sådan måde, at fjernvarmeforbrugerne skal betale så lidt som muligt for en sikker og stabil fjernvarme.

Alle omkostninger skal i henhold til AMB § 3, stk. 3 og konteringsvejledningen fordeles imellem hhv.

produktion, transmission og distribution. Dette indebærer at omkostningerne henføres til de enkelte led i forsyningskæden, som omkostningen knytter sig til. De omkostninger som årsregnskabsmæs- sigt ikke fordeles, til hhv. produktion, transmission og distribution skal iht. varmeforsyningsloven fordeles, dette gælder eksempeltvist administrationsomkostninger. Det som ydermere kendetegner

3 Vejledning til anmeldelse af budget og priseftervisning - side 8

5 Anmeldelsesbekendtgørelsen § 4 stk. 6

6 Vejledning til anmeldelse af budget og priseftervisning

(25)

omkostningerne er, at det skal være faktiske realiserede omkostninger i året, ligeledes sker periodi- sering af årets omkostninger efter almindelige regnskabsmæssige praksis, dvs. at omkostninger henføres til det år de vedrør uanset betalingstidspunktet.⁷

3.2.1.1.2. REALISEREDE INDTÆGTER

Fjernvarmevirksomhedernes budgetter som indberettes til forsyningstilsynet primo året, danner grundlag for årets takster. Ved budgetterne tilstræbes at årets indtægter dækker årets nødvendige omkostninger.

I henhold til Forsyningstilsynets vejledning til anmeldelse af budget og priseftervisning bør der til- stræbes en kostægte tarifering, så de enkelte priselementer i den samlede takst hver især afspejler de omkostninger, som priselementerne vedrører. Priselementerne i taksterne skal med andre ord give et signal til forbrugerne om hvad de dækker over. Det variable og faste priselement opkræves således til dækning af henholdsvis variable og faste omkostninger.

Foruden de faste og variable indtægter som beskrevet ovenfor vurderes følgende relevant for afgangsprojektets analyse:

 Tilslutningsbidrag, herunder investerings- og stikledningsbidrag, samt andre engangsbidrag, som varmeforbrugeren betaler i forbindelse med tilslutningerne, skal efter Forsyningstilsy- nets anbefalinger modregnes fuldt ud i årets afskrivningsgrundlag som følge af disse anses for en pris i leveringsforholdet og er varmeforbrugerens betaling for at få rådighed over virksomhedens faste anlæg. Virksomheden kan dog i stedet vælge at indtægtsføre tilslutnings- bidraget fuldt ud i det år, de vedrører, fx hvis der ikke er tilstrækkeligt afskrivningsgrundlag at modregne i.

 I henhold til Forsyningstilsynets praksis er det ikke betragtet som urimeligt, at en varmeforsyningsvirksomhed kræver, at eventuelle udtrædende forbruger betaler sin forholdsmæssig andel af de ej afskrevne anlægsværdier. Med dette princip sikres det, at alle forbrugere ”ryd- der økonomisk op efter sig” når betingelserne for at opkræve udtrædelsesgodtgørelse er opfyldte. Udtrædelsesgodtgørelser er også et engangsbidrag og skal sikre, at de tilbagevæ- rende forbrugere ikke stilles ringere, som følge af udtræden end de ellers ville have været, hvis der ikke var sket udtrædelse.

 Ved budgettidspunktet skal den forventede over-/underdækning for indeværende år estime- res og indregnes i prisfastsættelsen for det efterfølgende år. Årets budgetterede nødvendige omkostninger skal her svare til årets budgetterede indtægter inkl. den estimerede over-

(26)

/underdækning ultimo året før. I budgettet er over-/underdækningen fra året før et estimat, mens over-/underdækningen ultimo året før i priseftervisningen er den faktiske over-/under- dækning.⁸

Varmeforbrugerne skal have mulighed for at kende de fastlagte varmepriser, forud for at forbruget af varmen, hvorfor priserne derfor fastsættes ud fra de budgetterede omkostninger og herunder ikke de faktiske. Dette gælder også for varmeforsyningsvirksomhedernes afskrivninger og henlæggelser til senere investeringer, reglerne herfor beskrives nærmere i afsnittet nedenfor omhandlende afskriv- ningsbekendtgørelsen.

3.2.2. AFSKRIVNINGSBEKENDTGØRELSE

Bekendtgørelse nr. 941 af 4. juli 2017, er den gældende bekendtgørelse om indregning af drifts- mæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Energitilsynets tiltræden forrentning af indskudskapital også kaldt afskrivningsbekendtgørelsen (ASB). Bekendtgørelsen er udarbejdet på baggrund af VFL § 20 stk. 2.

Afskrivningsbekendtgørelsen fastsætter regler indregningen af driftsmæssige afskrivninger, henlæg- gelser til nyinvesteringer og Energitilsynets tiltræden forrentning af indskudskapital skal foretages i priseftervisningen. Bekendtgørelsen understøttes ligeledes af Forsyningstilsynets vejledning om indregning af afskrivninger og henlæggelser i fjernvarmeprisen af december 2018. Disse er gennem- gået yderligere i følgende afsnit med henblik på reglerne for driftsmæssige afskrivninger og henlæg- gelser.

3.2.2.1. DRIFTSMÆSSIGE AFSKRIVNINGER

I afskrivningsbekendtgørelsen §§ 1-4 er der redegjort for hvornår og hvordan afskrivningerne på anlæggene foretages i priseftervisningen.

Bekendtgørelsen beskriver herunder, at afskrivninger kan foretages fra og med idriftsættelsesåret, hvor afskrivningsgrundlaget for det enkelte år udgøres af anskaffelsesprisen med tillæg for de omkostninger der var foranlediget af anskaffelsen, samt byggerenter på idriftsættelsestidspunktet, hertil fratrækkes dog henlæggelser, som allerede er indregnet, samt tilslutningsbidrag som er faktureret hos forbrugerne i året. Afskrivningerne beregnes særskilt for hvert års samlede afskrivningsgrundlag, til beregning heraf føres der et anlægskartotek.

I henhold til ASB § 4 stk. 1-2 kan afskrivningerne indregnes med op til 20 % af afskrivningsgrundlaget om året i en periode på mellem 5-30 år. Her er der er ingen regler for hvilken metode, der skal

8 Vejledning til anmeldelse af budget og priseftervisning - side 20-23

(27)

anvendes til afskrivning, hvorfor afskrivninger ikke forventes at være systematisk. Der kan der både anvendes saldometode eller lineære afskrivninger ligeledes kan man skrifte metode fra år til, hvorfor afskrivningsprocenter og beløb kan variere.

De driftsmæssige afskrivninger anmeldes til forsyningstilsynet i budgettet forud for året. De budgetterede afskrivninger herfor vil som hovedregel danne grundlag for de faktiske driftsmæssige afskrivninger, nedenfor er der vist et eksempel herpå:

Som det fremgår i eksemplet ovenfor, er der ved budgettidspunktet budgetteret med tilgange i året på 1 mio.kr., som fratrækkes de budgetterede indtægter for tilslutningsbidrag, samt de allerede indregnede hensættelser, der budgetters hermed et afskrivningsgrundlag på 300 t.kr. i eksemplet ovenfor budgetteres der med den højest mulige afskrivning, nemlig på 20 % af afskrivningsgrundlag som giver afskrivninger på 60 t.kr.

Eksemplet er ligeledes sammenholdt med de realiserede tilgange, hvor tilgangene i året i stedet var 1,5 mio.kr., ligeledes var tilslutningsbidrag 250 t.kr. som hermed giver et afskrivningsgrundlag på 750 t.kr. Her gælder dog fortsat at de budgetterede afskrivninger er gældende og der kan derfor fortsat maksimalt afskrives 60 t.kr.

Såfremt afskrivningsgrundlaget på nye anlæg blev væsentligt anderledes end forventet, har virksomhederne dog mulighed for at ændre disse dette kræver dog godkendelse fra Forsyningstilsynet.⁹ Hovedreglen er dog at de budgetterede afskrivninger danner grundlagt for de realiserede afskrivninger i priseftervisningen. Eksemplet ovenfor er en simpel illustration, hvor anlægskartoteker efter Var- meforsyningsloven vil indeholde flere års tilgange, som ligeledes er fratrukket eventuelle tilslutningsbidrag og henlæggelser, samt tidligere års afskrivninger.

9 Vejledning om indregning af afskrivninger og henlæggelser i varmeprisen – side 6

Budget Realiseret

Tilgange 2021 1.000.000 1.500.000

Tilslutningsbidrag -200.000 -250.000

Henlæggelser -500.000 -500.000

VFL Kostpris 300.000 750.000

Primo afskrivninger 0 0

Årets afskrivninger (op til 20%) 60.000 60.000

Ultimo anlægssum iht. VFL 240.000 690.000

(28)

3.2.2.2. HENLÆGGELSER

Som det kort beskrevet ovenfor, har fjernvarmeselskaberne mulighed for at indregne henlæggelser i varmeprisen¹⁰. Afskrivningsbekendtgørelsens omfatter regler som medfører at fjernvarmevirksomheden har mulighed for at indregne en øremærket henlæggelse til senere investering i varmeprisen.

I henhold til ASB § 5 stk. 1-3 kan dette gøres tidligst 5 år før det planlagte idriftsættelsestidspunkt, med maksimalt 75 % af den totale anlægssum med op til 20 % af den budgetterede anlægssum om året. De sidste 25 % af den totale anlægssum kan indregnes i afskrivningerne efter idriftsættelses- tidspunkt.

Ovennævnte regler for henlæggelser til senere investeringer er forsøgt illustreret i nedenstående tabel:

Illustreringen er delt op i mulighed 1 og 2. Som det fremgår i mulighed 1, forventes der en investeringssum på 2 mio.kr., heraf har virksomheden mulighed for at indregne omkostninger svarende til 75 % af den forventedes investeringssum, hvorfor de resterende 25 % fratrækkes for at finde den mulige henlæggelse til senere investeringer. Af den mulige henlæggelse til senere investeringer kan der indregnes omkostninger i varmeprisen i de efterfølgende 5 år. Såfremt den forventede investeringssum stemmer overens med den faktiske investeringssum, vil der herefter være 500 t.kr. som skal afskrives i henhold til reglerne herfor som er beskrevet i afsnit 3.2.2.1. vedrørende driftsmæs- sige afskrivninger.

I mulighed 2 gør samme principper sig gældende som ved mulighed 1, dog forventes anlægget at blive taget i brug i år 3, hvorfor der herfor ikke indregnes omkostninger i år 4 og 5. I henhold til ASB

§ 5 stk. 3 kan der ikke i noget år henlægges mere end 20 % af den budgetterede investeringssum,

10 VFL § 20

Mulighed 1 Mulighed 2

Forventede investeringssum 2.000.000 2.000.000

Fratrukket 25 % heraf -500.000 -500.000

Mulige henlæggelser 1.500.000 1.500.000

Indregning af omkostninger i varmeprisen i år 1 -300.000 -400.000 Indregning af omkostninger i varmeprisen i år 2 -300.000 -400.000 Indregning af omkostninger i varmeprisen i år 3 -300.000 -400.000 Indregning af omkostninger i varmeprisen i år 4 -300.000 0 Indregning af omkostninger i varmeprisen i år 5 -300.000 0

Henlæggelser i alt -1.500.000 -1.200.000

Faktisk investeringssum 2.000.000 2.000.000

Allerede indregnede henlæggelser i varmeprisen -1.500.000 -1.200.000 Investeringssum som skal afskrives 500.000 800.000

(29)

hvorfor der her henlægges 20 % af den forventede investeringssum over de efterfølgende 3 år.

Såfremt den forventede investeringssum stemmer overens med den faktiske investeringssum, vil der herefter være 800 t.kr. som skal afskrives i henhold til reglerne herfor, som er beskrevet i afsnit 3.2.2.1. vedrørende driftsmæssige afskrivninger.

En forudsætning for indregning af henlæggelser i varmeprisen er, at der er udarbejdet og anmeldt en investerings- og henlæggelsesplan til Forsyningstilsynet.¹¹

3.3. AFLÆGGELSE EFTER ÅRSREGNSKABSLOVEN

Som det fremgår ovenfor, skal fjernvarmevirksomhederne aflægge et regulatorisk regnskab som følger varmeforsyningslovens bestemmelser. Herudover skal virksomhederne også aflægge et eks- ternt regnskab efter årsregnskabslovens bestemmelser.

Det fremgår af årsregnskabsloven (ÅRL) § 1 at alle erhvervsdrivende virksomheder er underlagt denne lovgivning, med undtagelse af virksomheder som:

 er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder,

 er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen m.v. eller

 udelukkende er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lov om kommunernes styrelse.¹²

I følgende afsnit, vil der blive redegjort for regler omkring regnskabsaflæggelse efter årsregnskabs- loven for fjernvarmevirksomhederne. Fjernvarmevirksomhederne er typisk organiseret som andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller aktieselskab (A/S), hvorfor årsregnskabslovens regler for disse ejerformer samt regnskabspraksis gengivet nedenfor.

3.3.1. ANDELSSELSKABER MED BEGRÆNSET ANSVAR – A.M.B.A

Andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) reguleres efter bekendtgørelse af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder nr. 249 af 1. februar 2021 (LEV).¹³ Et A.M.B.A vil oftest have føl- gende karakteristisk træk:

 virksomhedens formål, har til virke at fremme deltagernes fælles interesse.

 virksomhedens aktivitet omfatter at deltagerne er aftagere, leverandører eller på anden måde aktive deltagere i selskabets omsætning og aktiviteter.

11 Vejledning om indregning af afskrivninger og henlæggelser i varmeprisen – side 7

12 Årsregnskabsloven § 1

13 LEV § 1 stk. 2

(30)

 overskudsdeling og fordeling af likvidationsprovenu sker blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætning.

 Vekslende deltagerantal dvs. mulighed for ind- og udtræden.

 Deltagernes indflydelse i selskabets øverste ledelsesorgan sker som udgangspunkt på lige fod.¹⁴

Andelsselskaber med begrænset ansvar kan undlade at aflægge årsregnskab hvis virksomheden på balancedagen i to efterfulgte regnskabsår ikke overskride to af følgende tre kriterier:

 En balancesum på 7 mio. kr.

 En nettoomsætning på 14 mio. kr.

 Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10.

Fjernvarmevirksomheder som er stiftet som andelsselskab med begrænset ansvar, omfatter forbrugerejede fjernvarmevirksomheder. Idet disse fjernvarmeselskaber er omfattet af Varmeforsynings- lovens regler, er disse alene omfattet af LEV Kapitlerne 1, 2 og 7 under forudsætning af, at selska- bernes årsregnskaber og vedtægter offentliggøres. Offentliggørelsen kan ske på selskabets hjem- meside. Det betyder blandt andet, at selskaberne er fritaget for registrering hos Erhvervsstyrelsen.

Udtalelse fra Erhvervsstyrelsen er som følger: ”Det er vores opfattelse, at et varmeværk organiseret som et A.M.B.A., der er omfattet af bekendtgørelsen om undtagelse af visse virksomheder fra lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (og derfor bl.a. undtaget fra registreringspligten i ERST, jf.

bekendtgørelsens § 3) forbliver i regnskabsklasse A, uanset om størrelsesgrænserne i ÅRL § 4, stk.

1 overskrides.” hvor det dog skal bemærkes, at Erhvervsstyrelsen gør klart, at der alene er tale om en vejledende fortolkning og at endelig fortolkning må bero hos domstolene.¹⁵

Med denne fortolkning må det således tilsluttes, at fjernvarmevirksomheder organiseret i Andelssel- skaber med begrænset ansvar uanset virksomhedens størrelse skal aflægge regnskab efter reglerne i regnskabsklasse A.

Generelle krav som fortsat gælder for årsregnskaberne for fjernvarmeselskaberne, samt vurderes relevant for afgangsprojektet findes i ÅRL §§ 11-13:

 Årsregnskaberne skal give et retvisende billede af virksomhedernes aktiver og passiver, finansielle stilling og resultat.

14 Erhvervsstyrelsen: Virksomheder med begrænset ansvar (A.M.B.A. og F.M.B.A.)

15 Intern mail fra Ulrik Vangsø