Nedenfor fremgår spørgsmål og besvarelse fra interview
Hvilke forskelle vil du vurderes finder sted mel-lem et ”almindeligt” regnskab som er aflagt efter årsregnskabsloven contra et regnskab som vedrør fjernvarmevirksomheder, men ligeledes er underlagt årsregnskabsloven?
Hvis man skal vurdere informationsværdien i et årsregnskab, kan man tage udgangspunkt i den begrebsramme årsregnskabet udarbejdes på baggrund af samt formålet med årsregnskabet.
Et årsregnskab udarbejdet efter årsregnskabs-loven er et årsregnskab med generelt formål – årsregnskabet har således til hensigt at imøde-komme informationsbehovet hos en bred kreds af regnskabsbrugere. Til sammenligning har skatteregnskabet eller reguleringsregnskabet (priseftervisningen), der udarbejdes efter et al-ternativt regelsæt et særligt formål – formålet er her at imødekomme det informationsbehov som tilsynsmyndighederne har overfor virksomhe-den – her Skattestyrelsen henholdsvis Forsy-ningstilsynet.
Sammenlignet med en ”almindelig virksomhed”, der drives på kommercielle vilkår er virksomhe-der omfattet af Varmeforsyningsloven unvirksomhe-derlagt en økonomisk regulering, hvis grundlæggende hensigt er et ”beskytte” forbrugerne ved at på-lægge virksomhederne en prisreguleringsme-kanisme, der i nogen grad skal skabe konkur-rencelignende vilkår på et marked med natur-lige monopoler. Se man på tværs af den danske forsyningssektor (her omfattes typisk el, vand, varme og affald) er alle brancher underlagt en økonomisk regulering – og skønt udformningen varierer – er formålet grundlæggende at skabe en form for kunstig konkurrence med henblik på
at sikre forbrugerne mod en prisfastsættelse der er åbenlyst urimelig.
Traditionelt antages formålet/målsætningen med den ”almindelige virksomhed” at skabe overskud/profit/værdi/afkast til ejeren. Over-skuddet kan så enten reinvesteres i virksomhe-den og danne grundlag for vækst eller udloddes til ejeren. Et årsregnskab aflagt efter årsregn-skab aflagt efter årsregnårsregn-skabsloven opfylder in-formationsbehovet for denne type virksomhed ved at fastlægge regler for indregning, måling og præsentation af indtægter og omkostninger.
Helt grundlæggende kan man sige at hvis virk-somheden giver overskud går det godt og der skabes vækst i egenkapitalen og ejerens inve-stering bliver mere værd.
Men hvad hvis virksomhedens formål ikke er at give overskud der skal udloddes til ejerne?
I den profitorienterede virksomhed er kunderne typisk eksterne i forhold til virksomheden. Til sammenligning er kunderne/forbrugerne i en varmeforsyningsvirksomhed typisk ”ejere” af virksomheden – enten direkte som andelsha-vere eller indirekte via f.eks. kommunalt ejer-skab. Det primære formål for forsyningssekto-ren er i udgangspunktet at sikre forbrugerne den højest mulige forsyningssikkerhed (tilstræk-kelig mængde til alle tider) samt stabile og ”kon-kurrencedygtige” priser. Det forhold at priserne på varme skal være ”konkurrencedygtige” kom-mer sig af det forhold at der reelt findes alterna-tiver til den kollektive varmeforsyning i form af husstandsanlæg (varmepumper, naturgas, el-varme, jordvarme mv.).
Spørgsmålet er nu om et traditionelt årsregn-skab udarbejdet efter årsregnårsregn-skabsloven er ret-visende i sin kommunikation overfor regnskabs-brugerne.
Hvor de centrale kraftvarmeværker er underlagt prislofter (maksimalpriser) er de decentrale kol-lektive varmeforsyningsanlæg aktuelt omfattet af en regulering baseret på nødvendige omkost-ninger – hvilket vil sige at omkostomkost-ninger, der er relevante og nødvendige for produktion hhv. le-vering af varme til forbrugerne kan indregnes i varmeprisen. Omkostningsbegrebet tager i ud-gangspunktet afsæt i årsregnskabet, men kræ-ver på en række poster visse tilpasninger for at imødekomme Varmeforsyningsloven og de til-knyttede bekendtgørelser og vejledninger der til sammen udgør den økonomiske regulering. Har en varmeforsyningsvirksomhed ingen tilknyt-tede aktiviteter tilsiger den økonomiske regule-ring at aktiviteten skal ”hvile-i-sig-selv” (nulre-sultat), men forskelle i anvendt regnskabsprak-sis vil år for år resultere i forskelle mellem årets resultat ifølge årsregnskabet udarbejdet efter årsregnskabsloven og det varmeprismæssige resultat (priseftervisningen) – der udgør grund-laget for det kommende års varmepriser. Set i dette perspektiv er informationsværdien i et tra-ditionelt årsregnskab udarbejdet efter årsregn-skabsloven af ringe værdi i forhold til at kommu-nikere virksomhedens ”performance”. Den før-ste varmeforsyningslov er fra 1981 og der har siden været dialog mellem FSR og Erhvervssty-relsen med henblik på at opnå tilsynets aner-kendelse af at de traditionelle skemakrav ikke til fulde kan opfylde regnskabsbrugers
informationsbehov. Med notatet af 18. maj 2011 kom Erhvervsstyrelsen så endelig med et for-tolkningspapir, hvor blandt andet behovet for indregning af reguleringsmæssigt afledte poster anerkendes for visse virksomheder underlagt en økonomisk regulering – dog uden at tage konkret stilling til indregning, måling og præsen-tation (bemærk at en parallel proces sker i regi af IFRS, hvor der på internationalt niveau arbej-des på en egentlig regnskabsstrandard for denne type poster). Med reguleringsmæssigt afledte poster er det nu muligt at vise den effekt den økonomiske regulering har på virksomhe-dens aktivitet og finansielle stilling – hvilket klart øger informationsværdien sammenlignet med det traditionelle årsregnskab udarbejdet efter årsregnskabsloven. Den manglende detailregu-lering medfører dog en stor grad af variation i anvendelsen (indregning, måling og præsenta-tion) af disse reguleringsmæssige poster.
Foruden økonomiske nøgletal ses nu som følge af den politiske interesse en stadigt voksende bevidsthed omkring rapportering på miljøpåvirk-ning, grøn omstilling og bæredygtighed, der el-lers ikke tidligere var en del af årsregnskabet – det må forventes at dette i fremtiden vil finde vej ind i flere og flere virksomheders årsrapporter også inden for forsyningssektoren.
Hvem vil du vurdere er regnskabsbruger for års-regnskaber i fjernvarmeselskaber, herunder både i aktieselskaber og A.M.B.A’er?
Ser man på de decentrale kollektive varmefor-syningsvirksomheder er hovedparten organise-ret som enten forbrugerejede amba’er eller som kommunale aktieselskaber. I forlængelse heraf har aktører som E.on, Verdo og andre kommer-cielle energiselskaber/-koncerner aktiviteter omfattet af Varmeforsyningsloven.
For de decentrale værker er reguleringen ken-detegnet ved hvile-i-sig-selv baseret på nød-vendige omkostninger som defineret i loven.
Der er i udgangspunktet tale om virksomheder i et stabilt miljø (kunderne er der også i morgen) og de kunder der ønske at udtræde af fælles-skabet skal betale for deres forholdsmæssige andel af den ikke finansierede anlægsværdi (den andel af anlægget der endnu ikke er op-krævet via taksterne). I forlængelse heraf er virksomhederne kendetegnet ved lav konjunk-turfølsomhed (der er også behov for varme i nedgangstider). Disse forhold bevirker generelt at interessen for årsregnskabet er lav. Omvendt er den lokale interesse for selve forsyningsvirk-somhederne større i Danmark end det ses i ud-landet – hvilket langt hen af vejen hænger sam-men med ”forenings-danmark” (lang dansk tra-dition for lokalt engagement og foreningsdan-nelse). For de kommunale (A/S’er) og forbru-gerejede varmeværker (AMBA’er) omfatter de umiddelbare interessenter følgende:
Embedsværket i hjemstedskommunen.
For aktiviteter underlagt varmeforsy-ningsloven er der adgang til at opnå en fordelagtig finansiering hos Kommune-Kredit med kommunal lånegaranti. Ga-rantien stilles af kommunen mod at kommunen for sikkerhedsstillelsen modtager en garantiprovision som fast-sættes på baggrund af en konkret kre-ditvurdering af varmeforsyningsvirk-somheden. Til dette formål tages ud-gangspunkt i årsregnskabet. Hvor kom-munen ikke samtidig er ejer har
kommunen ingen yderligere interesse i årsregnskabet.
Långivere. For KommuneKredit er lånet sikret af kommunen – KommuneKredit har således ingen særskilt interesse i årsregnskabet. Til sammenligning vil kommercielle långivere tage udgangs-punkt i årsregnskabet med henblik på kreditvurdering.
Kunder/forbrugere. Forbrugerne som homogen gruppe har en interesse ihøj forsyningssikkerhed ogstabile priser (høj budgetsikkerhed). Bagge er forhold der i udgangspunktet ikke kan aflæses af det traditionelle årsregnskab. Forbru-gerne vil til trods for den begrænsede nytteværdi dog have stor interesse i årsregnskabet (primært hensynet til den fremtidige udvikling i taksterne).
Forsyningstilsynet – nok baseres prisef-tervisningen på årsregnskabet, men til-synet har reelt ingen interesse i års-regnskabet og tilsynet kan derfor ikke betragtes som regnskabsbruger
Skattestyrelsen – nok baseres selvan-givelsen på årsregnskabet, men skatte-styrelsen har reelt ingen interesse i års-regnskabet og tilsynet kan derfor ikke betragtes som regnskabsbruger Jeg har igennem nogle analyser fundet frem til
følgende forhold, som jeg gerne vil høre din vur-dering af:
Nul resultater – Herunder var der 8 ud af 10 regnskaber som havde et årets resultat på 0 kr.
Hvorfor bør eller bør der ikke være et nul-resultat i årsregnskaber for fjernvarmevirk-somheder efter din mening?
Forudsat at virksomheden ikke har aktiviteter udenfor varmeforsyningsloven – er aktiviteten underlagt hvile-i-sig-selv-princippet. Hvile-i-sig-selv betyder grundlæggende at virksomhedens indtægter og omkostninger over tid skal balan-cere. Dette er i Varmeforsyningsloven detailre-guleret ved følgende forhold:
alene nødvendige omkostninger kan ind-regnes i taksterne overfor forbrugerne
forbud mod urimelig kapitaldannelse (i ud-gangspunktet skal pengene opkræves hos forbrugerne når de skal bruges og ikke lå-nes hos forbrugerne flere år forud)
en eventuel overdækning skal tilbageføres til forbrugerne idet efterfølgende år
Rapportering af større overskud eller underskud sender et forkert (og misvisende) signal til regn-skabsbruger. Dette vil være tilfældet med det
”traditionelle” årsregnskab, hvor der ikke er sket indregning af reguleringsmæssigt afledte po-ster.
Hvor der indregnes ”reguleringsmæssig over-/underdækning” øges informationsværdien be-tydeligt – idet forbrugerne herved kan aflæse det reguleringsmæssige resultat for året og ak-kumuleret – som i henhold til den økonomiske regulering i nogen grad vil påvirke fastsættelsen af taksterne for det kommende år. Selv efter ind-regning af reguleringsmæssig over-/underdæk-ning vil resultatopgørelsen ikke udvise et nul-re-sultat. Dette henføres til forskelle i praksis mel-lem indregning af indtægter og omkostninger i henhold til Varmeforsyningsloven hhv. Årsregn-skabsloven.
Resultatet efter over-/underdækning udtrykker således årets fremskudte eller udskudte betalin-ger mellem indregning i varmeprisen i
henhold til Varmeforsyningsloven og årsregn-skabet, og udtrykker således en enten udskudt eller fremskudt betaling i forhold til den regn-skabsmæssige værdi. Disse forskelle benæv-nes ”tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalin-ger” og består af poster som vil påvirke varme-priserne i en eller flere fremtidige regnskabspe-rioder. Posten tidsmæssige forskelle kan teore-tisk sammenlignes med udskudt skat (forskelle mellem værdierne i årsregnskabet og værdier opgjort efter skattelovgivningen). Præsentation af et nul-resultat vurderes således at være af-spejler således at selskabet er underlagt Var-meforsyningslovens "hvile-i-sig-selv"-princip.
Hvilken værdi synes du det giver regn-skabsbruger, når året resultat er 0 kr.
At resultatet er nul giver isoleret set ikke værdi til regnskabsbruger – men de regnskabsposter der indregnes som får resultatet til at gå i nul (over-/underdækning hhv. tidsmæssige for-skelle) er med til at forklare virksomhedens overholdelse af den økonomiske regulering og effekten heraf på den fremtidige takstfastsæt-telse.
Over/-Underdækning
o Hvordan vil du vurdere at en over-/underdækning bør indregnes i fjernvarmeregnskaberne, og hvor-for?
I henhold til varmeforsyningsloven er en over-eller underdækning udtryk for en mer- over-eller min-dre opkrævning i forhold til de nødvendige om-kostninger ved produktion og levering af varme.
En overdækning udtrykker en forpligtelse over-for over-forbrugerne til at reducere taksterne, mens en underdækning udtrykker en opkrævningsret
på baggrund af tidligere afholdte omkostninger (mulighed for at øge fremadrettede takster).
Idet over- eller underdækning dækker over en tidligere begivenhed, der påvirker den fremti-dige takstfastsættelse (og dermed indtægterne) vurderes det mest korrekt at reguleringen ”årets over-/underdækning” indregnes under nettoom-sætningen i resultatopgørelsen.
9 ud af 10 regnskaber havde indregnet en over/underdækning på enten omsætnings-aktiv eller kortfristet gældsforpligtelser. Ud af disse 9 regnskaber var der 6 som havde udarbejdet en note for over-/underdæknin-gen – Hvad er din holdning hertil?
I de 6 regnskaber, hvortil der var udarbej-det en note vedrørende over/underdæk-ning var disse overordnet udarbejdet på 3 forskellige måder – (Jeg vil her viser de 3 noter en for en og hører din vurdering her-til, samt hvad du mener det giver af værdi for regnskabsbruger)
Note 1
Note 2
Note 3
Årsregnskabsloven stiller ingen specifikke krav til udarbejdelse af noter på værdien af over-/un-derdækning indregnet i balancen. Posterne føl-ger de generelle krav til noteoplysning.
Som du har set varierer detaljegraden af no-terne meget – fra en simpel angivelse af årets forskydning til en egentlig afstemningsnote mel-lem ÅRL og VFL. Afstemningsnoten øger natur-ligt informationsværdien af årsregnskabet for den rutinerede regnskabsbruger med kendskab til forskellene i de to regelsæt, men giver ikke megen værdi til den jævne regnskabslæser.
For regnskabsbruger generelt ligger værdien i oplysningen om den akkumulerede over-/un-derdækning, idet denne 1:1 vil påvirke de frem-adrettede takster.
Note 1 er viser den simple forskydning primo/ul-timo. Denne giver ingen værdi – idet en tilsva-rende oplysning kan erhverves ved at kigge i balancen – dette kræver ingen note.
Note 2 og 3 er begge udtryk for afstemningsno-ter, der viser overgangen fra ÅRL til VFL. Disse har en højere informationsværdi.
I de 9 regnskaber så jeg ligeledes, at over-/underdækningerne havde 7 forskellige be-nævnelser, tror du dette har betydning for regnskabsbruger – Hvorfor / Hvorfor ikke?
Benævnelser for over-/underdækning:
Takstmæssige over-/underdækning
Reguleringsmæssig overdækning
Over-/underdækning
Overført resultat til indregning i kommende års priser
Over-/underdækning til indregning i efter-følgende års priser
Takstmæssige mellemværende
Resultat til indregning i kommende års pri-ser
Personligt bruger jeg altid benævnelsen Regu-leringsmæssig over- eller underdækning, idet beskrivelsen henviser til at det er en over-/un-derdækning opgjort baseret på den økonomiske regulering i henhold til Varmeforsyningsloven.
Alle benævnelser vurderes dog at give mening.
Note 1:
Note 2:
Over-/underdækning
Saldo primo -4.000
Årets over-/underdækning 3.100
Årets over-/underdækning -900
Årets over-/underdækning
Regulering til opgørelse af årets over-/underdækning
Årets resultat før reguleringer 1.500
Tilbageførsel af regnskabsmæssige afskrivninger 1.000 Afskrivninger indregnet i varmeprisen, jf. VFL -5.500 Periodiseret tilslutningsbidrag, tilbageført -100
Årets over-/underdækning -3.100
Over-/underdækning 1. januar -4.000
Årets over-/underdækning 3.100
Over-/underdækning 31. december -900
Afstemning mellem årsregnskabsloven og varmefor-syningsloven
Årets resultat før skat 0
Note 3:
Tidsmæssige forskelle
o Hvordan vil du vurdere at tidsmæssige forskelle bør indregnes i fjernvarme-regnskaberne, og hvorfor?
Tidsmæssige forskelle er en regnskabstek-nisk postering, der er opsamler summen af udskudte eller fremskudte betalinger i for-hold til den regnskabsmæssige værdi. Ind-regning af tidsmæssige forskelle er en forud-sætning for at få årsregnskabet til at afspejle
"hvile-i-sig-selv"-princippet i Varmeforsy-ningsloven.
En tidsmæssig forskel er ikke en aktuel mu-lighed for at opkræve eller en aktuel forplig-telse tilbagebetale værdier til forbrugerne – men beskriver hvordan ledelsen har dispo-neret taksterne set i forhold til de regnskabs-mæssige værdier. En kredit-værdi af tids-mæssige forskelle på anlægsaktiver betyder f.eks. at ledelsen har afskrevet hurtigere på den varmeprismæssige værdi end der er af-skrevet på aktiverne i årsregnskabet.
En tidsmæssig forskel udtrykker således en fremtidig forpligtelse overfor forbrugerne til at reducere/øge taksterne. Idet tidsmæssige forskelle dækker over en tidligere begiven-hed, der påvirker den fremtidige
Andre tidsmæssige forskelle i forbrugerbetaliger -1.600
Årets over-/underdækning 3.100
Årets resultat før årsreguleringer 1.500 Tilbageførsel af regnskabsmæssige afskrivninger 1.000 Afskrivninger indregnet i varmeprisen jf.
varmeforsy-ningsloven -5.500
Periodiseret tilslutningsbidrag, tilbageført -100 Henlæggelser efter varmeforsyningsloven -4.600 Årets over-/underdækning (+ = overdækning) 3.100 Overført resultat efter varmeforsyningsloven til
ind-regning i kommende års priser primo -4.000 Resultat til indregning i kommende priser -900
takstfastsættelse (og dermed indtægterne) vurderes det mest korrekt at reguleringen
”årets tidsmæssige forskelle” indregnes un-der nettoomsætningen i resultatopgørelsen.
o 8 ud af 10 regnskaber havde indreg-net tidsmæssige forskelle, dog frem-går de forskelligt i regnskaberne
2 regnskaber har indregnet tidsmæssige forskelle netto med over/underdækningen
2 regnskaber har indregnet tidsmæssige forskelle brutto med over/underdækningen men benævnt denne som over/underdækning (en er kort-fristet gældforpligtelse/omsæt-ningsaktiv mens den anden er indregnet som en langfristet forpligtelse)
3 regnskaber har indregnet tidsmæssige forskelle under hensatte forpligtelser
1 regnskab har indregnet tids-mæssige forskelle særskilt i egenkapitalen.
Hvad er din vurdering af ovenstående indregnings-metoder
Hvis over-/underdækning og tidsmæssige forskelle præsenteres netto mudres billedet af hvad virksomheden aktuelt skylder/har til-gode hos forbrugerne. Herved reduceres in-formationsværdien af årsregnskabet. Denne metode ses ofte hvis der ikke er lavet en un-derliggende afstemning af de tidsmæssige forskelle – risikoen her er at grundlaget for fastsættelse af taksterne ikke er fuldstændig – og over tid kan være forkert. Anbefalingen vil være at præsenteres over-/underdæknin-gen separat fra de tidsmæssige forskelle.
Idet årsregnskabsloven ikke indeholder de-tailregulering, kan man ikke sige at det er for-kert – men det er ikke den bedste løsning.
Præsentation som egenkapital er misvi-sende – idet posten ikke er udtryk for en ejer-værdi. Over tid vil posten blive udlignet ved indregning i taksterne overfor forbrugerne.
o Der er 3 regnskaber som har udarbej-det en note for tidsmæssige forskelle sidde fremgår ligeledes på forskellige måder – (Jeg vil her vise de 2 noter hører din vurdering hertil, samt hvad du mener det giver af værdi for regn-skabsbruger)
Note 1
Årsregnskabsloven stiller ingen specifikke krav til udarbejdelse af noter på værdien af tidsmæssige forskelle indregnet i balancen.
Posterne følger de generelle krav til noteop-lysning.
Som for over-/underdækningen varierer de-taljegraden af noterne meget – fra en simpel angivelse af årets forskydning til en egentlig
Note 2 afstemningsnote mellem ÅRL og VFL. Af-stemningsnoten øger naturligt informations-værdien af årsregnskabet for den rutinerede regnskabsbruger med kendskab til forskel-lene i de to regelsæt, men giver ikke megen værdi til den jævne regnskabslæser.
For regnskabsbruger generelt ligger værdien i oplysningen om den akkumulerede tids-mæssige forskel, idet denne over tid vil på-virke de fremadrettede takster.
Note 1 er viser den simple forskydning primo/ultimo. Denne giver ingen værdi – idet en tilsvarende oplysning kan erhverves ved at kigge i balancen – dette kræver ingen note.
Note 2 er til sammenligning udtryk for en af-stemningsnote, der viser forskellene mellem ÅRL til VFL fordelt på transaktionstype.
Denne har en højere informationsværdi.
Tidsmæssige forskelle:
Note 1: Tidsmæssige forskelle i afskrivninger mellem ÅRL og VFL
Saldo primo -7.000
Regulering af tidsmæssige forskelle -2.600
Årets over-/underdækning -9.600
Tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger
Anlæg
Tilslutnings-bidrag
Henlæg-gelser I alt
Saldo primo -6.000 -500 -500 -7.000
Tilbageførsel af regnskabsmæssige afskrivninger 2.500 0 0 2.500
Afskrivninger indregnet i varmeprisen, jf. VFL -5.000 0 0 -5.000
Årets henlæggelser -500 0 500 0
Tilslutningsbidrag, faktureret -400 400 0 0
Tilslutningsbidrag, indtægtsført 0 -100 0 -100
Note 2:
Tilslutningsbidrag
o Hvordan vil du vurdere at tilslutnings-bidrag bør indregnes i fjernvarmeregn-skaberne, og hvorfor?
Tilslutningsbidrag er indregnet som periodeafgrænsningspo-ster på passivsiden, og ind-tægtsføres over de år, som an-lægget ligeledes afskrives.
Tilslutningsbidrag er indregnet som anden gæld på passivsi-den, og indtægtsføres over de år, som anlægget ligeledes af-skrives.
Tilslutningsbidraget indregnes i det år, hvor indtægten modta-ges.
Tilslutningsbidrag er indregnet i anlægskartoteket og ses netto med anlægsaktivet Hvad er din holdning til disse indregningsmulighe-der?
Tilslutningsbidrag er et bidrag som forbru-gerne betaler ved tilslutning til fjernvarmenet-tet. Tilslutningsbidrag kaldes også for an-lægsbidrag eller stikledningsbidrag og har til hensigt at finansiere en del af anlægsom-kostningen ved etablering af stikledningen på forbrugerens matrikel. Tilslutningsbidrag er en af de poster hvor der typisk at forskel i praksis mellem ÅRL og VFL.
Årsregnskabsloven indeholder et generelt forbud mod modregning (bruttoprincippet) og samtidig et krav om at indtægter skal henfø-res til den periode indtægten vedrører. Idet varmeværket har ejerskabet til den fulde stik-ledning, vil der ikke være adgang til at mod-regne værdien af tilslutningsbidrag i anlægs-værdierne. Denne praksis vil således være i strid med ÅRL.
En anden praksis der også ses, er at indtæg-ten fra tilslutningen indtægtsføres fuldt ud i årsregnskabet i det år hvor tilslutningen etab-leres. Denne metode skaber en skævvrid-ning mellem indregskævvrid-ning af indtægter og af-skrivninger på ledningsanlægget – der typisk afskrives over 30-40 år.
Denne praksis er heller ikke fuldt i overens-stemmelse med ÅRL.
Tilbage står så en praksis hvor tilslutningsbi-drag periodiseres og indtægtsføres over
Henlæggelser efter varmeforsyningsloven -3.400 300 500 -2.600
Resultat til indregning i kommende priser -9.400 -200 0 -9.600
levetiden på anlægget – dette vurderes at være den praksis der bedst opfylder bestem-melserne i ÅRL.
I henhold til VFL er der til sammenligning valgfrihed mellem at modregne værdien af tilslutningsbidrag i anlægsværdien (resulte-rer i at de fremtidige takster reduceres idet en del af anlægget anses for finansieret straks) eller at medregne tilslutningsbidraget fuldt i opgørelsen af over-/underdækningen (resulterer i at det efterfølgende års takster påvirkes).
Henlæggelser
o Hvordan vil du vurdere at henlæg-gelser bør indregnes i fjernvarme-regnskaberne, og hvorfor?
Henlæggelser er en mulighed i VFL for at varmeværket delvist kan indregne værdien af en fremtidig investering i taksterne i indtil 4 år før investeringen gennemføres (kan an-ses som en acontoopkrævning). Henlæggel-ser er udtryk for en undtagelse til lovens reg-ler om at omkostninger skal være realiseret for at kunne indregnes i taksterne. Der er krav om at værket anmelder en investerings-og henlæggelsesplan sammen med årets budget ligesom beløbet skal tilbageføres til forbrugerne i det omfang investeringen ikke gennemføres som planlagt på budgettids-punktet.
I årsregnskabet indgår værdien af henlæg-gelser som en del af nettoomsætningen via forbrugsafregningen, mens begrebet hen-læggelser kun findes i VFL. Hvor værkerne gør brug af muligheden for henlæggelser vil indtægten i årsregnskabet blive modsvaret af