• Ingen resultater fundet

INDREGNING AF ANLÆGSAKTIV OG AF- OG NEDSKRIVNINGER

4. ANALYSE AF ÅRSREGNSKABSMÆSSIGE PROBLEMSTILLINGER

4.6. INDREGNING AF ANLÆGSAKTIV OG AF- OG NEDSKRIVNINGER

Ved indførelsen er den nye regulering er det fastlagt at henlæggelser afskaffes i henhold til varme-forsyningsloven. Der vil således ikke længere være forskelle mellem årsregnskabslovens bestem-melser og varmeforsyningslovens bestembestem-melser, og som følge heraf vil henlæggelserne helt blive afskaffet ved den nye regulering.

Ved indregning af anlæg opstår der ofte problemer, når det skal vurderes, om der er tale om en driftsudgift, contra en aktivering af et anlæg, når det drejer sig om vedligeholdelse eller forbedringer på eksisterende anlæg. Her forelægger at en vedligeholdelse skal driftsføres, mens forbedringer kan aktiveres og afskrives. Hvis der skal aktiveres, skal ovenstående kriterier fortsat kunne overholdes.

I henhold til Varmeforsyningslovens konteringsvejledningen, fremgår følgende kriterier for indreg-ning på eksisterende anlægsaktiver. Her skal de afholdte omkostindreg-ninger medfører:

 En forlængelse af levetiden

 Det oprindelige aktiv bliver forbedret

 Generering af flere indtægter eller besparelser

Modsat vil en omkostning, som bringer aktivet tilbage til dets oprindelige tekniske levetid, vil skulle konteres som en vedligeholdelsesomkostning, som skal driftsføres.

Denne sondering mellem vedligeholdelse og forbedringer synes ofte at være et fortolkningsanlæg-gende, hvorfor der ses at væres forskellige holdninger fjernvarmevirksomhederne imellem. I forhold til at kunne foretages en effektiv benchmarking, som den nye regulering vil medføre, vurderes det at være en nødvendighed, at disse sonderinger foretages så ens som muligt.

4.6.1.2. AFSKRIVNINGER

I henhold til årsregnskabsloven udgør kostprisen afskrivningsgrundlaget, mens den i henhold til var-meforsyningsloven udgøres af kostprisen, fratrukket opkrævede tilslutningsbidrag og henlæggelser, afskrivningsgrundlaget, dette er forsøgt at illustrere i nedenstående tabel:

Gennemgangen for tilslutningsbidrag og henlæggelser fremgår af hhv. afsnit 4.4. og 4.5., hvor der henvises til for yderligere gennemgang heraf.

Når afskrivningsgrundlaget er fastlagt, vil der herefter kunne afskrives, her ses der at være forskelle mellem de to lovgivninger. Som tidligere beskrevet i afsnit 3.2.21. om driftsmæssige afskrivninger indregnes afskrivningerne i henhold til varmeforsyningsloven med op til 20% af afskrivningsgrundla-get om årets i en periode mellem 5-30 år. Her er der ligeledes ingen regler for hvilken metode, der skal anvendes til afskrivning, hvorfor den heller ikke forventes at være systematisk, metoden kan ligeledes skriftes fra år til år, som følge heraf kan afskrivningsprocenter og beløb variere.

ÅRL VFL

Tilgange 2021 1.000.000 1.000.000

Tilslutningsbidrag 0 -250.000

Henlæggelser 0 -500.000

Afskrivningsgrundlaget 1.000.000 250.000

Afskrivningsmetoden efter varmeforsyningsloven kan således anvendes som et styringsværktøj i forhold til varmeprisen, her anmeldes afskrivningsgrundlaget i budgettet som indberettes til forsy-ningstilsynet inden varmeåret påbegyndelse og kan som hovedregel ikke ændres fra budget til pris-eftervisning. På denne måde ses afskrivningerne ofte efter at være udregnet ud fra et likviditetshen-syn i varmeprisen. Retten til at opkræve afskrivninger er på tidspunktet for anskaffelsen af anlægget, her vil der ligeledes kunne indregnes afskrivninger som opkræves hos forbrugeren, selvom aktivet er tages ud af brug, som følge heraf er tilgangen af det enkelte anlæg ikke væsentligt, idet alle anlæg kan afskrives over 5-30 år.

Det er en direkte modsætning til årsregnskabsloven, hvor beregningen af afskrivningerne sker sy-stematisk over det enkelte aktivs forventede brugstid og er således et udtryk for en værdiforringelse, som ofte indregnes lineært over brugstiden i driften. Afskrivningerne ophører først, når aktivet er fuldt afskrevet, solgt eller beskadiget.

Foruden ovenstående ses der at være forskelle på afskrivningen af grunde, som efter årsregnskabs-loven ikke kan afskrives, men efter varmeforsyningsårsregnskabs-loven afskrives efter samme regler som de øv-rige anlæg. Sidst er der også forskel på småaktiver, som efter årsregnskabsloven kan straksafskri-ves (indregnes i driften det år omkostningen finder sted), hvorimod anlægget uanset størrelse, skal afskrives over minimum 5 år i henhold til varmeforsyningsloven.

Forskellene mellem varmeforsyningsloven og årsregnskabsloven, vil i årsregnskabsloven blive ind-regnet som en tidsmæssige forskel som blev gennemgået under afsnit 4.3. her blev det vurderet, at disse udskudte eller fremskudte betalinger fra forbrugerne kunne indregnes som en hensat forplig-telse. I forhold til den regnskabsmæssige værdi i årsregnskabsloven, er det ikke min vurdering, at regnskabsbruger af det eksterne årsregnskab har et informationsbehov for at kende værdien af de midlertidige forskelle som specifik vedrør forskelle i afskrivningsmetoderne, idet jeg vurderer det er den samlede værdi af tidsmæssige forskelle, som vil give regnskabsbruger en indikation, er de for-skelle som over tid vil indregnes i taksterne.

4.6.2. EFFEKT I FORHOLD TIL DEN NYE REGULERING

Ved indførelsen af den nye regulering bliver indtægterne ikke længere bestemt på baggrund af de afholdte omkostninger, og hermed er omkostningsstørrelsen ikke længere fokusområdet og afskriv-ningerne efter varmeforsyningsloven er således ikke afgørende for fjernvarmevirksomhedernes ind-tægtsrammer.

Hvor man efter varmeforsyningslovens bestemmelser sikrede stabile priserne gennem muligheden for både henlæggelser og afskrivninger som ikke følger den forventede levetid, bliver dette ikke

længere drivekræften til at sikre de stabile priser, som følge heraf vil disse muligheder forgå med den nuværende regulering.

Allerede på nuværende tidspunkt har Forsyningstilsynet fokus på denne ændring, idet de fleste fjern-varmevirksomheder benytter denne mulighed. Det fremgår af Forsyningstilsynets notat Samtidighe-den mellem fjernvarmeselskabernes priser og omkostninger af 4. maj 2021 at deres anbefaling er at sammenhængen mellem afskrivninger og aktivernes levetid tydeliggøres, og muligheden for at op-og nedjustere afskrivninger reduceres eller afskaffes.44 Dette bekræfter ligeledes at denne tidsmæs-sige forskel vil forsvinde hvis ikke før så når den nye regulering træder i kraft.

Som følge heraf er det ligeledes min vurdering at det for Forsyningstilsynet, som skal udarbejde de kommende indtægtsrammer, har et behov for at kende fordelingen de tidsmæssige forskelle.

4.6.3. DELKONKLUSION

Det er min vurdering at forskellene i afskrivningsmetoderne mellem VFL og ÅRL bør indregnes under tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalingerne, ydermere vurderes det at regnskabsbruger ikke har det store informationsbehov af at kun se hvilke tidsmæssige forskelle der vedrør afskrivningerne.

Dog vi afskrivningerne efter varmeforsyningsloven ved indførelsen af den kommende regulering ikke længere finde anvendelse. Afskrivningerne som efter den nuværende regulering kan hjælpe virk-somhederne med at sikre stabile priser, vil således ikke blive benyttet i den kommende varmeforsy-ningslov, hvorfor de forskelle som forekommer heraf til årsregnskabet, ligeledes ikke vil eksistere.

Det fremgår af Forsyningstilsynets notat Samtidigheden mellem fjernvarmeselskabernes priser og omkostninger af 4. maj 2021 at forsyningstilsynet på nuværende tidspunkt anbefaler at sammen-hængen mellem afskrivninger og aktivernes levetid tydeliggøres, og muligheden for at op- og ned-justere afskrivninger reduceres eller afskaffes. Dette vil også sikre selskaberne at de ved indførel-sen af den nye regulering ikke har alt for store tilbageførelser af de tidsmæssige forskelle.

44 Forsyningstilsynet – Samtidigheden mellem fjernvarmeselskabernes priser og omkostninger