M. Hr.!
Id e t vi nu gaa over til, nærmere at undersøge de for Barnet passende Næringsmidler og deres Værdi, komme vi først til Mæ l k e n , som det af Naturen selv tilberedte Næringsmiddel. Jeg skal da, før jeg nærmere beskriver Modermælken med dens forskjellige Eiendommeligheder, ganske i Almindelighed gjenkalde i Deres Erindring Mælkens fysikalske og kemiske Egenskaber, dens Be
standdele og de Forandringer, den undergaar efter at være afsondret, navnlig for saa vidt de kunne have Be
tydning for Ernæringen.
Mælken danner jo en hvidlig, undertiden svagt blaalig eller gullig Vædske, med en Vægtfylde af mellem 1026—35, og en nøiere Undersøgelse af dens Sammen
sætning viser os, at den er at betragte som en Emulsion af Fedtstoffer i en æggehvideholdig Vædske, der tillige indeholder Sukker og forskjellige Salte. Den kemiske Analyse viser nemlig, at den bestaar af Vand, Fedtstoffer, Kasein, Æggehvide, Mælkesukker, Salte og Extraktiv- stoffer, Alt i meget forskjellige og vexlende Mængde
forhold, og det fremgaar klart heraf, at den ubetinget maa
være det for Barnet tjenligste Næringsmiddel i den første Tid, idet den foruden at være flydende, saa at den ikke fordrer nogen Bearbejdelse i Mundhulen, indeholder alle de Næringsstoffer, der ere nødvendige til Legemets nor
male Udvikling. Under Mikroskopet ser man forskjellige Formbestanddele, af hvilke de vigtigste ere M æ l k e - k u g l e r n e , der vexle i Størrelse fra 0 ram,oo2 til
(Allix); det er dem, der ved at stige i Veiret og samle sig paa Overfladen danne Fløden. Undertiden finder man ogsaa Epithelialceller fra Kjertelgangene. Den tid
ligere Antagelse, at Mælkekuglerne skulde være omgivne af en egen Hinde af Albuminater, idet de nemlig ikke opløses af Æther før man tillige har tilsat kulsurt Kali, der skulde opløse Hinderne, synes efter nyere Under
søgelser at være tvivlsom. Kemisk bestaa de af flere forskjellige Fedtarter, der efterhaanden undergaa væsen
senlige Forandringer. Mælkens Æggehvidestoffer ere K a s e i n og Al b u mi n . Kaseinet er forbundet med Natron, idet det spiller en svag Syres Koile, hvorfor det ogsaa ved Syrer let kan uddrives af denne Forbindelse, hvorved det udfældes. I Forhold til dette er Albuminet kun tilstede i ringe Mængde, i Mo d e r m æ l k e n e n d o g s l e t i kke; det udfældes ikke ved Syrer, men koagulerer ved Opvarmning til 75—80°. Efter at Mælken er udskilt tiltager Kaseinmængden endnu i nogen Tid, paa Albu
minets Bekostning, formodenlig en Fortsættelse af hvad der foregaar i Brystkjer tlerne.
M æ l k e s u k k e r e t er ligeledes en vigtig Bestanddel af Mælken, men er tilstede i meget forskjellig Mængde i de forskjellige Arter Mælk; i størst Mængde findes det i Hoppe- og Æselsmælken, sparsommere i Komælken.
Det kan gjære, det polariserer til Høire ligesom Dextrin, og reducerer Metalilterne. Som bekjendt anvender man derfor ogsaa de meget sukkerholdige Mælkearter til
Til-44
beredning af en berusende Drik, Kumys, der i den senere Tid ogsaa kar fundet Anvendelse i Børne-Therapien.
Mælkens mineralske Bestanddele ere hovedsagelig Kali- og Natronforbindelser, fosforsur Kalk og Klornatrium.
Af abnorme Bestanddele kan der forekomme for- skjellige i Mælken', saaledes Blod og Pus, Infusorier og Alger, ligesom ogsaa mange af de med Føden optagne Stoller kunne udskilles ad denne Vei.
Allerede henimod Slutningen af Svangerskabet be
gynder Afsondringen af Mælken, men endnu i de første Dage efter Fødslen har denne Mælk, — Ka a mæ l k , C o l o s t r u m , — en egen Beskaffenhed og Sammen
sætning; den er mere tykfiydende og sejg, af smudsig gul Farve, den indeholder meget Albumin, saa at den koagulerer ved Kogning, derimod mindre Kasein, og man finder i den de saakaldte colostrum Legemer, rundagtige Celler, 4—5 Gange saa store som Mælkekuglerne. De bestaa af en protoplasmatisk Masse, hvori der er inde
sluttet Fedtkorn; ved Farvning med Karmin opdager man undertiden en Kjærne, liggende op imod Væggen;
ved at rystes med Æther opløses Fedtkornene, ved Eddike
syre opløses den granulære Masse, medens Fedtkornene blive fri; ved Jodserum farves de gule, ligesom andre Celleelementer. De maa betragtes som Celler fra Bryst- kjertlens Gange og findes, som sagt, i de første Dage efter Fødslen, ligesom de ogsaa senere kunne optræde paany i Mælken under Menstruationen, og under sygelige Tilstande.
Saasnart Mælken er udtømt af Brystkjertlen begynder der en Række Forandringer og Omdannelser af dens Be
standdele, som vi ligeledes hurtigt ville rekapitulere, da ' de blive af indgribende Betydning ved dens Anvendelse som Næringsmiddel. Som jeg alt har omtalt udskiller Fedtet sig paa Overfladen, først de største Mælkekugler, lidt efter lidt ogsaa de mindre, saa at man efter Forløbet
af 24 Timer endnu kun linder sparsomme og smaa Mælke
kugler i Mælken.
Men samtidig begynder der en Række kemiske For
andringer. Ved Indvirkning af et eget Ferment begynder Mælkesukkeret at forvandles til Mælkesyre, der kun undtagelsesvis er tilstede i den friske Mælk; denne, der er et Mellemled i den omtalte Gjæringsproces, uddriver Kaseinet af sin Forbindelse med Natron, hvorved Ka
seinet koagulerer og udfældes. Den samme Proces fore- gaar ved Tilsætning af Syre eller af. Kalveløbe; ved Tilsætning af Syre fældes Kaseinet og indeslutter i sig Mælkekuglerne, medens Vallen indeholder Sukkeret og største Delen af Saltene' i Opløsning, den saakaldte sure Valle. I Modsætning til den faar man ved Fældning med Løbe den søde Valle, der adskiller sig derved, at Kaseinet, idet det udfældes, i sig indeslutter Saltene, saa at Vallen kun kommer til at indeholde en meget ringe Mængde af dem, hvad der jo bliver af Betydning ved dens Anvendelse i Sygdomstilfælde. Smørret under- gaar ligeledes Forandringer, det bliver harsk, det vil sige, Fedtarterne spaltes i Fedtsyrer og Glycerin, og ved Tilstedeværelsen af tilstrækkelig Ilt dannes atter Kulsyre og Vand, et Bevis p a a , at Legemet i Fedtstofferne har et Materiale, der let forbrænder under Udvikling af Varme.
Naar Mælken koges overtrækker den sig, som be- kjendt, med en tynd Hinde, der stadig fornyes, naar den aftages, og bestaar af udfældet Kasein.
Ved Kjærning endelig bringer man paa mekanisk Vis Mælkekuglerne til at flyde sammen, saa at dé samle sig som Smør, medens Kjærnemælken bliver tilbage som en klar, gullig Vædske, der altsaa adskiller' sig væsenlig fra Vallen ved tillige at indeholde Kaseinet.
Modermælkeu, Barnets naturlige Næring efter Fødslen, har en svagt blaalig Farve, er halvt gjennemskinnende
og har en sødlig Smag. Efter Analyser af Ve r n o i s , B e c q u e r e l og S i mo n , der i det Hele ere de Forfat
tere, hvem de fleste herhen horende Analyser skyldes, har den en Middelvægtfylde af 1032, og reagerer som Regel alkalisk. Mælkekuglerne ere i sund Modermælk af Middelstørrelse, og ere tilstede i saa rigelig Mængde, at de ligge tæt op imod hverandre.
Den Mængde Mælk, der afsondres i Løbet af et Døgn, vexler overordenlig meget, paavirket, som vi skulle se, af mangfoldige Forhold; den angives til mellem 700—
1000 Grm., ja endog mere.
Mængden af de forskjellige Bestanddele angives meget forskj elligt efter de Analyser, der ere foretagne af Modermælken, hvad der forøvrigt er ganske naturligt, naar man erindrer, at det ikke er let at skaffe større Mængder til Analysen, saa at de udtagne Prøver derfor kunne være betydelige, tilfældige Forskj elligheder under
kastede. Imidlertid véd man dog, at der er vigtige og konstante Forskj elligheder tilstede mellem Modermælk og Mælk af forskjellige Dyrearter.
K a s e i n e t er saaledes tilstede i forholdsvis ringe Mængde; som Middeltal kan neppe angives mere end 2 pCt. En direkte Følge heraf vil De iagttage deri, at Fedtet i Modermælken ved Henstand udskiller sig fuld
stændigt i forholdsvis kort Tid, saa at De ser et mere eller mindre tykt Lag Fløde over den fuldkommen klare serum; Mælkekuglerne holdes nemlig i Emulsion ved Hjælp af Kaseinet, og stige derfor lettere tilveirs i den mere kaseinfattige Modermælk end i Komælken. Af større Betydning end Mængdeforholdet er imidlertid den Egen
skab ved Kaseinet, at d e t k o a g u l e r e r i g a n s k e fi ne og l e t t e F n o k k e r , der holde sig svævende i Vædsken, og at det h v e r k e n ved l æ n g e r e H e n s t a n d af M æ l ken e l l e r ved T i l s æ t n i n g af f o r t y n d e d e S y r e r k o a g u l e r e r f u l d s t æ n d i g t , Forhold, som jeg paa
Grund af deres store Betydning kommer udførligere til
bage til ved Beskrivelsen af Komælkens Egenskaber.
S mø r m æ n g d e n vexler overordenlig meget; Bi e- d e r t har ved forskjellige Analyser fundet fra 2—7 pCt., og angiver som Middeltal 3,5 pCt.
S u k k e r m æ n g d e n angives til 4,3—4,8 pC t.; Mæng
den af Sa l t e til 1,38 pro mille.
Den normale Modermælk indeholder ikke Albumin.
Derimod har man gjort den interessante Iagttagelse, at der optræder Albumin i Mælken naar Moderen lider under en utilstrækkelig Ernæring, noget D e c a i s n e fandt bekræftet ved sine Undersøgelser under Paris’s Beleiring i 1870. Samtidig med Albuminets Optræden aftog Ka
seinmængden, medens Forholdene, naar Moderen atter fik tilstrækkelig Næring, kun langsomt vendte tilbage til
Normen.
Dette er nu i al Almindelighed de væsenligste Eien- dommeligheder ved Modermælken. Imidlertid undergaar saavel dens Mængde som dens Sammensætning betyde
lige Forandringer, under Indvirkning af forskjellige, baade individuelle og almindelige Aarsager, som vi ville betragte nærmere.
At bedømme Indflydelsen af de forskjellige indivi
duelle Forhold og Omstændigheder, som man nu en Gang sammenfatter under Begrebet «K o n s t i t u t i o n e n s er noget af det aller vanskeligste. Der er heri paa den • ene Side saa meget vilkaarligt, og der er paa den anden
Side saa mange Undtagelser fra, hvad man mulig kan opstille som almindelig Regel, at disse Regler for det specielle Tilfældes Skyld, — og det er jo dog det, vi kaldes til at sige vor Mening om, — ikke har stor prak
tisk Betydning. Man har saaledes fremhævet, at stærkt byggede, kraftige Individer skulde have rigeligere Mælk end spinkle og fint byggede, at Brunetter i Almindelig
hed skulde have rigeligere Mælk end Blondiner osv.;
/
men afset fra, at Raceforskjelligheder ogsaa spille en betydelig Koile under disse Forhold, krydses Regelen, som sagt, af mange Undtagelser. Idet vi foreløbig kun tænke os Moderen, der ammer sit eget Barn, have disse For
hold ogsaa noget mindre Betydning, da De mangen Gang ville se fint byggede og tilsyneladende mindre kraftige Mødre opamme deres Børn meget heldigt. Det gjælder derfor her, som overalt, ikke at gaa efter Regler alene, men selv iagttage og individualisere, og vi have paa dette Punkt stadig den bedste Kontrol til vor Raadighed, nemlig Barnet selv, der vil afgive det mest talende Vid
nesbyrd for eller imod Mælkens Godhed og Tilstrække
lighed.
M o d e r e n s A l d e r har en stor og anerkjendt Ind
bydelse paa Mælkens Beskaffenhed, hvad der jo i og for sig er meget naturligt. Erfaringen viser, at den hel
digste Alder er mellem 20—30 Aar, medens for unge og for gamle Mødre ere mindre skikkede til at amme.
No g e n Understøttelse til Forklaring heraf finde vi ogsaa i den kemiske Undersøgelse, der viser, at Mælken paa dette Tidspunkt indeholder den største Mængde Sukker, men derimod mindre Smør og Kasein, end baade før og senere. Tage vi Vægtfylden til Hjælp ved denne Under
søgelse maa vi erindre, at man af den alene ikke kan drage nogen sikker Slutning, idet Vægtfylden f. Ex. syn-
•ker baade naar Vandmængden er forøget og naar Smørret er tilstede i rigeligere Mængde, men tillige naar Kasein
mængden formindskes. Den maa derfor kontrolleres ved samtidige Undersøgelser i andre Retninger, navnlig ved Undersøgelse med Mikroskopet, der giver os Oplysning om Mælkekuglernes Tilstand.
E r n æ r i n g e n har naturligvis en betydelig Indfly- deise paa Mælkens Beskaffenhed, og jeg vil her blot endnu en Gang minde om Albuminets Optræden i Mæl
ken under Faste eller utilstrækkelig Ernæring; i disse
./ *.
Tilfælde tager Mælken tillige stærkt af i Mængde, saa- ledes som det iagttoges under Paris1 Beleiring,’ saa at flere Pattebørn endog døde ligefrem af Sult. I enkelte Tilfælde, hvor Mælken dog afsondredes i ret rigelig Mængde, foregik dette kun paa Bekostning af Moderens Huld og Kræfter, som da medtoges i høi Grad. Med Hensyn til den Ammendes Kost, da bør denne derfor være paa en Gang nærende og let fordøielig, som jeg senere skal omtale nærmere.
Disse Erfaringer, efterliaanden indsamlede ad prak
tisk Yei, finde som sagt en vægtig Understøttelse ved en Række m i k r o s k o p i s k e U n d e r s ø g e l s e r , udførte af F l e i s c h m a n n , der fandt meget store Forskjelligheder i Mælkekuglernes Størrelse og Antal. Hos sunde og kraf
tige Mødre i Alderen fra 20—30 Aar fandtes gjennem- gaaende et langt overveiende Antal af middelstore, tæt til hverandre liggende Mælkekugler; hos slet nærede, svage og blodfattige Mødre fandtes derimod som Regel færre Formbestanddele, og Mælkekuglerne vare desuden overveiende smaa, punkt- eller støvformede. Tillige fand
tes i disse sidste-Tilfælde ofte Kolostrumlegemer og hvide Blodlegemer i Mælken. Hos Mødre mellem 30—45 Aar fandtes i et forholdsvis større Antal Tilfælde de smaa Mælkekugler, medens dog ogsaa i disse Tilfælde Mælkens Godhed stod i nøie Forhold til Moderens Sundheds Tilstand;
som bekjendt kunne jo ogsaa sunde og kraftige Mødre i denne Alder amme deres Børn meget godt, og fore
kommer der Undtagelser er det oftest blandt Første
fødende. I enkelte Tilfælde fandt F. hos ældre, slet nærede Mødre et overveiende Antal af de meget store Mælkekugler, hvori man mulig kan finde en Forklaring af de Forstyrrelser i Fordoielsen med følgende Rakitis, der ofte iagttages i slige Tilfælde.
En kontrollerende Række Undersøgelser foretoges med Mælken af Mødre, der gave deres Børn Bryst som
udelukkende Næring, idet Resultaterne af den mikrosko
piske Undersøgelse bleve sammenholdte med Børnenes Ernærings Tilstand. Det viste sig da, at Mælken i de Tilfælde, i kvilke Børnenes Ernæring var god, som Regel taget indeholdt middelstore Mælkekugler i rigeligt Antal, medens dér dog ogsaa iagttoges enkelte Undtagelser her
fra. Derimod var Mælken af de Mødre, hvis Børn vare i en daarlig Tilstand, næsten uden Undtagelse af en slet Beskaffenhed, med talrige smaa, støvformede Mælke
kugler.
Under de f o r s k j e l l i g e P e r i o d e r af D i e g i v - n i n g e n er Mælkens Beskaffenhed ligeledes forskjellig, ja dens Sammensætning er endog langt hurtigere vex- lende Forskj elligheder underkastet. Jo længere Tid Mæl
ken saaledes forbliver i Brvstet uden at udtømmes, destotj tyndere bliver den, idet Mælkekuglerne for en Del atter opsuges; trykker man da senere Mælken ud vil den først udtømte være tyndere, af mere blaalig Farve, og først efter nogen Tids Forløb bliver den hvidlig, hvad der na
turligvis er af Betydning, naar man skal undersøge Mæl
ken af en Amme, idet man da ikke maa holde sig til den først udtømte Mælk.
I de første 2—3 Maaneder af Diegivningen forøges efter B e c q u e r e l og V e r n o i s Mængden af de faste Bestanddele. Smørmængden forøges indtil omtrent ved 3die Maaned, Kaseinmængden ligeledes, medens Sukker
mængden er størst i 8de til I lte Maaned. Smørret og Kaseinet skulle holde sig nogenlunde paa samme Punkt til henimod Slutningen af 1ste Aar. Disse Erfaringer give os et Fingerpeg med Hensyn til Ordningen af den kunstige Ernæring.
Modermælkens c o l o s t r u m har i det Hele taget de samme Egenskaber som colostrum i Almindelighed; den indeholder i de første Dage Albumin, betydeligt mere
Smør og lidt mere Sukker, end den senere Mælk.
Hvilken Indflydelse har M e n s t r u a t i o n e n s I n d t r æ d e n paa Mælkens Beskaffenhed? Det er i denne Henseende vel værd at lægge Mærke til, hvorledes det i det Hele forholder sig med Menstruationen under Die- givningen. Det betragtes jo nemlig i Almindelighed som en afgjort Sag blandt Lægfolk, at menstrua kun rent undtagelsesvis indfinde sig paany under Diegivningen, og som bekjendt fortsættes denne ofte netop af den Grund langt ud over den passende Tidsgrændse, til Skade baade for Moder og Barn, i Haab om, at Moderen derved kan undgaa et nyt Svangerskab. Dette holder imidlertid langtfra altid stik. Efter M a y e r s Undersøgelser bleve af 685 ammende Mødre 402, altsaa 58 pCt., menstruerede under Diegivningen. Med Hensyn til det Tidspunkt, n a a r menstrua atter indtraadte, da var det for det større Flertal netop det samme, paa hvilket menstrua hyppigst pleiede at indtræde efter Fødslen hos Koner, der ikke give Bryst, nemlig inden Udløbet af de første 6 Uger, medens de dog ogsaa ofte indtraadte noget før, men navnlig senere. Det er saaledes langtfra nogen særdeles Undtagelse, naar menstrua indtræde under Die
givningen, hvad jeg ogsaa mangfoldige Gange har kunnet overbevise mig om, og dette Forhold er naturligvis af dobbelt Betydning, baade fordi Mælken i denne Pe
riode undergaar væsenlige Forandringer, og fordi Mu
ligheden er givet for et nyt Svangerskab, hvad man jo ogsaa ofte nok ser Exempler paa.
Af L ’H e r e t i e r s Analyser fremgaar det, at Mæl
kens faste Bestanddele, navnlig Kaseinet og Smørret, til
tage meget betydeligt under Menstruationen, ligesom der ogsaa, saaledes som jeg nylig omtalte, paany optræder colostrum Legemer i Mælken, Forhold, hvoraf man kan forklare sig de Forstyrrelser i Fordøielsen, man af og til iagttager hos Barnet paa denne Tid. Dette er noget, De bør mærke Dem; lider et Barn af Uorden i
For-4*
døielsen, der er indtraadt pludselig, uden nogen paa- viselig Aarsag og uden at.D e iøvrigt kan opdage nogen - Grund dertil, da glem ikke at udspørge Moderen om dette Punkt. Ofte vil kun maaske undse sig ved at sige Dem det uopfordret, hvorimod De paa direkte Spørgs- maal strax vil faa Sandheden frem, og De vil da ved at ordne Ernæringen, navnlig ved at lade Barnet patte noget sjeldnere i de Dage, snart se Tilfældene tabe sig.
Ofte udøver Menstruationen imidlertid ingen Indflydelse paa Barnets Befindende, og kun i sjeldnere Tilfælde, hvor menstrua indtræde med korte Mellemrum og hver Gang vare uforholdsmæssigt længe, kan man blive nødt til af den Grund at opgive Diegivningen.
Indtræder et n y t S v a n g e r s k a b under Diegivnin
gen forandres Mælken ligeledes i sin Sammensætning, navnlig skal Kaseinet aftage i Mængde, saa at Mælken ' bliver mindre nærende. Baade af denne Grund og af
Hensyn til Moderen og Fosteret bør man naturligvis i slige Tilfælde hurtigst muligt vænne Barnet fra.
At S i n d s b e v æ g e l s e r kunne udøve s to r. Indfly
delse paa Mælkens Sammensætning er en bekjendt E r
faring, og man har endog set Konvulsioner med hurtig Død opstaa umiddelbart 'derefter, uden at man forøvrigt véd, hvilke Forandringer Mælken egenlig undergaar i
• slige Tilfælde. Ved Forstyrrelser i Barnets Fordøielse er dette derfor altid et ætiologisk Moment af Betydning, naar vi ellers ikke ere i Stand til at opdage nogen Grund, og vi bør da altid i slige Tilfælde, naar Mo
deren har havt en pludselig Sorg, Forskrækkelse eller Lignende, raade hende til at vente nogen Tid med at lægge Barnet til, og hellere foreløbig give det lidt anden Næring. Paa lignende Maade kan hyppigt Samleie be
virke Forandringer i Mælken, der virke paa Barnet ved dyspeptiske Forstyrrelser.
Angaaende Mæl k e n s B e s k a f f e n h e d u n d e r
Syg-(l omme foreligge en Del Analyser af B e c q u e r e l og Ver n o is; for kroniske Tilfældes^ Vedkommende foreligge 27 Analyser, af hvilke det fremgaar, at de faste Bestand
dele tiltage stærkt, baade Sukkeret, Smørret og Saltene.
I 18 Analyser under akute Sygdoms Tilfælde fandt de navnlig Kaseinmængden betydeligt forøget, hvad der ogsaa stemmer overens med de kliniske Erfaringer, der vise Forstyrrelser i Fordøielsen af forskj ellig Natur.
Analyser af. Spå t li og S c h a u e n s t e i n have vist, at forskj ellige Stoffer, der benyttes som M e d i k a m e n t e r , u d s k i l l e s g j e n n e m M æ l k e n , saaledes Opium, Qviksølv, Jod, Rhabarbra o. fi. Dog véd man for lidt baade med Hensyn til den Mængde, hvori de udskilles,
og med Hensyn til Tiden, hvori Udskilningen foregaar, til at det kan have den ringeste praktiske Interesse med Hensyn til Behandlingen af Sygdomme hos Barnet, lige
som jeg heller ikke kan se nogen som helst Grund til, eller Fordel ved at gaa denne betydelige Omvei under Behandlingen af disse. Derimod er det naturligvis af Betydning at kjende dette Forhold, da vi i Tilfælde, hvor Moderen af en eller anden Grund bruger Opiater, bør paalægge hende, ikke at lægge Barnet til Brystet i de første Timer derefter, ligesom man f. Ex. ogsaa bør undgaa Rhabarbra som Afføringsmiddel, hvor et saa- dant skal tages af Moderen, da Barnet let faar Kneb derefter.
U n d e r n o r m a l e F o r h o l d b ø r d e t vær e Re- g e l e n , at M o d e r e n sel v a m m e r s i t B a r n . Dette er jo baade det Naturligste, og den sunde Modermælk vil desuden ikke fuldstændigt kunne erstattes ved noget Andet, end ikke ved Mælken af en Amme. Thi, som jeg alt har omtalt, Mælken er i de første Dage efter Fødslen af en særegen Beskaffenhed; colostrum afsondres kun i sparsom Mængde, men desuden indeholder den mere Sukker og Smør, end den fuldt udviklede Mælk.