M. Hr.!
1 Tilfælde, hvor hverken Modermælken eller en Amme staar til vor ltaadighed, er Dyremælken det na
turligste Erstatningsmiddel, og blandt de forskjellige Arter af Dyremælk er jo, under vore Forhold i det mindste, Komælken den eneste, der. med Lethed kan skaffes til- veie i den fornødne Mængde.
Komælkens forskjellige Bestanddele ere betydelige Forandringer underkastede under de forskjellige Forhold, hvorunder Dyrene leve og opnæres, saa at Analyserne give meget forskjellige procentiske Forhold for de for
skjellige Bestanddele. Med Hensyn til S m ø r r e t kan man sige, at det gjennemsnitlig er tilstede i et Forhold af 3,5—4 pCt., men at Mængden vexler meget betydeligt endog hos det samme Dyr til forskjellige Tider af Døg- ’ net, hvad der kan blive af praktisk Betydning. Lidt efter lidt udskiller Fløden sig paa Overfladen, idet først de større og lettere Mælkekugler svømme ovenpaa, efter- haanden samles ogsaa de mindre og tungere, medens dog altid en Del at dem bliver tilbage i Mælken ; den først afsatte Fløde er saaledes dannet medens Mælken endnu er frisk, medens den senest afsatte først dannes efter at Mælken er begyndt at blive sur, hvad man maa lægge
6
Mærke til for det Tilfælde, at man vil.anvende Floden som Næringsmiddel, livad vi senere komme tilbage til.
Æ g g e h v i d e s t o f f e r n e s Mængde belober sig til 4—5 pCt., af hvilke A l b u m i n e t udgjbr 0,5pCt., Hesten er Ka s e i n .
S u k k e r m æ n g d e n udgjor omtrent 4 pCt.
Af S a l t e indeholder Komælk en forholdsvis betyde
lig Mængde, nemlig 5,48 pro mille.
Nyere Undersogere ere enige i at tillægge Komælken en am f i g e n R e a k t i o n , idet den som Regel skal farve det røde Lakmuspapir svagt blaat, og det blaa svagt rodt. Dette beror paa Mængden af de phosphorsure og kul
sure Salte, idet den alkaliske Reaktion bevirkes af de neutrale phosphorsure Alkalisalte og de kulsure Salte, den sure Reaktion af de sure phosphorsure Salte, de dob
belt kulsure Salte og fri Kulsyre; efter deres vex- lende Mængdeforhold træder saa den ene eller anden Reaktion tydeligere frem. Umiddelbart efter at Mælken er udtomt begynder imidlertid Forvandlingen af Mælke
sukkeret til Mælkesyre, og tilendebringes i Løbet af 24 Timer.
Talrige Momenter have, som sagt, Indflydelse paa Mælkens Sammensætning, saaledes R a c e - og i n d i v i duel l e F o r s k-j el l i g h e d e r , Fodringen, Tiden naar Malkningen foregaar og Sygdomme hos Dyret. De først nævnte Forskjelligheder have for os mindre praktisk Be- ' tydning, da vi kun i de færreste ’ Tilfælde ere Herrer over, selv at kunne udvælge Dyr af den eller den Race;
nogle Koers Mælk er saaledes rigere paa Kasein, andres paa Smør, hvad der i landøkonomisk Henseende har stor Interesse.
Derimod har F o d r i n g e n en væsenlig Betydning- for Mælkens Anvendelighed til Born, Noget Lægen ofte vil have Leilighed til at iagttage. Det bedste Foder er tort Kløverhø og knust Korn. Flere andre af de
alminde-ligst anvendte Fodringsmidler indvirke derimod ofte uhel
digt paa Mælkens Sammensætning; -01- eller Brænde
vinsbærme indeholder megen Syre, endvidere svovlhol
dige Forbindelser og undertiden Alkohol, der ere skade
lige for Køernes Sundhed, og derigjennem tillige for Barnets. Det Samme gjælder om en for stærk Fodring med Koer, der indeholde en svovlholdig Olie, og Raps
kager, der indeholde ætheriske Olier, der let blive harske.
Ligeledes er udelukkende Fodring med Kartofler uheldig.
Det opdages let paa Børnenes Befindende, idet de lide af Forstyrrelser i Fordøielsen, Dyspepsi m. m ., der ikke ophøre før man skaffer dem anden Mælk.
Andre h y g i e i n i s k e B e t i n g e l s e r , en luftig, ren
lig holdt Stald, Bevægelse i fri Luft osv. ere ligeledes af den største Betydning for Køernes Sundhed, og der
igjennem for Mælkens Beskaffenhed.
Undersøgelserne have endvidere vist, at Mæl k e n s S a m m e n s æ t n i n g vexl er me g e t t i l de f o r s k j e l - l i ge T i d e r af Dagen. Saaledes er Aftenmælken rigest paa faste Bestanddele, navnlig paa Kasein og Smør, hvorimod Middagsmælken indeholder mere Sukker. Lige
ledes er, som vi omtalte for Modermælkens Vedkom
mende, den først udtømte Mælk meget fattigere .paa Fedt, end den der udtømmes efter at Malkningen alle
rede har været i Gang i nogen Tid.
At forskjelligc m e d i k a m e n t ø s e S t o f f e r kunne gaa over i Køernes Mælk have nyere Undersøgelser kon
stateret, ligesom Tilfældet er for Modermælkens Ved
kommende, saaledes Qviksølv, Jod o. fb, uden’ at man dog kan tillægge dette nogen som helst praktisk Betyd
ning for Behandlingen af Sygdomme hos Barnet, da man ikke véd Synderligt om de Mængdeforhold, hvori de ud
skilles gjennem Mælken. Herhen hører ogsaa den be- kjendto Erfaring, at visse F a r v e s t o f f e r kunne gaa over i Mælken og meddele denne bestemte Farver;
saa-ledes farves Mælken rødlig naar Koen fodres med Ivrap, gul ved Rhabarbra, blaa ved anclmsa
off-Forskjellig herfra er den abnorme Farve, Mælken undertiden kan antage ved Henstand, og som skyldes U d v i k l i n g e n af S v a mp e ; den bl a a F a r v e , der saa- ledes undertiden er iagttaget, skyldes efter Mos le r s Undersøgelser Indvirkningen af penicillum glaucum paa Kaseinet; dette blaa Farvestof er analogt med Anilin- blaat, og kan fremkalde meget alvorlige Sygdoms Tilfælde.
I den nyeste Tid har Opmærksomheden endvidere ofte været henledet paa Mæl k s om B æ r e r for S mi t - s t o f f e r . I England har man saaledes i flere, og • som dét synes vel konstaterede Tilfælde set udbredte Epide
mier af t y f o i d e F e b r e opstaa ved Nydelsen af Mælk fra en enkelt Forpagtergaard, og Undersøgelsen viste da, at Mælken var blandet med inficeret Brøndvand. Ogsaa S c a r l a t i h a har man set overført paa denne Maade, ved urenlig Behandling af Mælken.
Ved Henstand i slet ventilerede Rum, saaledes i umiddelbar Forbindelse med Stalden, kan Mælken lige
ledes optage organiske Stoffer, skadelige for Sundheden.
En anden Sag er Spørgsmaalet om O v e r f ø r e l s e a f S y g d o m m e f r a K ø e r n e , og i denne Henseende .bør der, saavel fra det Offenligcs som fra Privates Side, med den største Omhu v a a g e s over , at K ø e r n e i kke l i de af n o g e n som h e l s t S y g d o m, der d i r e k t e e l l e r i n d i r e k t e kan s ka de ved Ny d e l s e n af M æ l ken, s ær l i g n a t u r l i g v i s o s t e a g t i g e D e g e n e r a t i o n e r af Or g a n e r n e .
Man har tidligere meget anbefalet, hvor Forholdene tillode det, da at tage Mæl k e n fra én e n k e l t Ko, i den Tanke, at man bedre kunde vaage over dens Sund
hedstilstand, saa at man kunde være sikker paa, altid at faa en ensartet Mælk. Men efterhaanden som talrige nøiagtige Analyser have lært os, at Mælken hos det
samme Dyr ofte vexler betydeligt i Sammensætning, som jeg nys. omtalte, og fordi det har vist sig, at der kan være begyndende Sygdomme tilstede hos Koen, som man ikke strax kan erkjende, har man indset det illusoriske i denne Antagelse, saa at man under alle Omstændig
heder bør' foretrække en Mælk, der er udtaget af en om
hyggelig Blanding af Mælk fra flere Køer, hvor tilstede
værende individuelle Forskjelligheder i Sammensætningen ikke ville kunne gjøre sig gjældende.
Efter at vi saaledes. have betragtet M o d e r m æ l ke ns og K o m æ l k e n s S a m m e n s æ t n i n g hver for sig og under vexlende Tilstande, og derved allerede have faaet et Indblik i de Forskelligheder, der her ere til
stede, ville vi nu gaa lidt nærmere ind paa disse For
hold, der. jo i Virkeligheden danne Grundlaget for en exakt Vurdering af Ernærings Forholdene og derigjennem for Valget af de rette Næringsmidler i den første Barne
alder. Ofte nok viser den kliniske Erfaring os, at der er en betydelig Forskjel mellem disse to Arter Mælk med Hensyn til den Lethed, hvormed de assimileres af Bar
nets Fordøielses Organer. Saa meget vigtigere er det, gjennem en nøiagtig Undersøgelse at kunne konstatere Aarsagerne til denne Forskjel, ligesom vi derved natur
ligvis faa nye og betydningsfulde Vink, som den kliniske Undersøgelse alene ikke er i Stand til at give os.
Betragte vi den procentiske Sammensætning af begge:
Æggehvide
stoffer.
Modermælk 2pCt.
Komælk 4-5 —
Fedt.
3,5 pCt.
3,5-4 —
Sukker.
4,3-4,8 pCt.
4 —
Salte.
1,38 p.m.
5,48 —
da viser det sig strax, at Hovedforskjellen ligger i Mæng
den af Æggehvidestofferne, der i Komælken ere tilstede i
omtrent dobbelt saa stor Mængde, som i Modermælken.
Forskjellen i Mængden af Fedt og Sukker er derimod langt mere underordnet, medens Mængden af Salte er langt storre i Komælken. Endnu kan det erindres, at Modermælken reagerer alkalisk, og ikke saa hurtigt som • Komælken gaar over i den sure Gjæring. Denne For- skjel i Kaseinmængden har man allerede længe vidst Besked om, ligesom man ogsaa nok havde bemærket, at K o k a s e i n e t k o a g u l e r e r i l a n g t s t o r r e og f a s t e r e K l u m p e r , e nd M o d e r m æ l k e n s K a s e i n ; men der
med slog man sig ogsaa, mærkeligt nok, til Ro, og rettede derfor kun Bestræbelserne paa, ved en passende Grad af Fortynding af Komælken at udjævne denne Forskjel uden at betænke, at der mulig kunde være andre og mere ind
gribende Forskj elligheder tilstede. Kun enkelte, ikke videre udførte Antydninger af tidligere Forfattere vise, at de have havt Opmærksomheden henvendt herpaa, men Undersøgelserne bleve, som sagt, ikke førte videre.
Først i den seneste Tid er der ved K e h r e r s , B i e d e r t s og Andres Undersøgelser bragt nyt Lys over dette saa vigtige Forhold. B i e d e r t anstillede nemlig en Række Forsøg med Hensyn til ‘K a s e i n e t s U d f æ l d n i n g s F o r h o l d i M o d e r m æ l k og Ko mæl k ved f or s kj e l - l i ge R e a g e n t s e r , og fandt som Resultat heraf, at kun nogle ganske faa af disse fælde dem begge paa samme Maade, nemlig kunstig Mavesaft, 2 Draaber, kold eller opvarmet; Alkohol i Overskud; og Solut. acid. gallotann.
(0 ,6—15,o), 2 Draaber og i Overskud, ligeledes kold eller opvarmet. Derimod fældes Komælken, medens Moder
mælken ikke fældes, ved kunstig Mavesaft i Overskud; ved kogt kunstig Mavesaft, 2 Draaber og i Overskud; ved fortyndet Saltsyre, Phosphorsyre, Salpetersyre, Svovlsyre;
ved 2 Draaber Eddikesyre og endnu flere Reagentser.
Ved koncentr. Saltsyre, Salpeter- og Svovlsyre fældes Mo
dermælken under Opvarming, ikke kold, hvorimod Komæl
ken fældes linder begge Forhold. Ved Eddikesyre i Over
skud fældes ingen af dem.
Bi e der t anstillede derefter Forsøg med det i re n T i l s t a n d f r e m s t i l l e d e K a s e i n , og fandt ligeledes lier betydelige Forskjelligheder. Kaseinet af Modermælk er gullig hvidt, i tørret Tilstand brunligt; Kokaseinet er hvidt, i tørret Tilstand, horngult. Kaseinet af Moder
mælk reagerer i fugtig Tilstand alkalisk; Kokaseinet rea
gerer surt.
Endvidere ere b e g g e S t o f f e r s O p l ø s e l i g h e d s F o r h o l d m e g e t f or s kj el l i ge; Kaseinet af Moder
mælk opløses næsten fuldstændigt, Kokaseinet kun i ringe Mængde i destilleret Vand. Ogsaa ved Forsøg med forskjellige Reagentser, Mavesaft, fortyndede og koncen
trerede Syrer, Chlorkalcium og svovlsur Magnesia viste der sig ganske tilsvarende Forskj elligheder som ved Prøver med selve Mælken. Den Udfældning, der saa- ledes opstaar i Modermælk ved Tilsætning af 2 Draaber Mavesaft, opløses atter ved yderligere Tilsætning, hvor
imod Koaglerne i Komælk ikke opløses af Mavesaft i Overskud.
Endelig har B ie d er t anstillet en større Række Forsøg med Hensyn til b e g g e S t o f f e r s F o r d ø i e l i g - he d i k u n s t i g M a v e s a f t , idet lian tillige gik ud paa at prøve, om Kogning af Mælk, om dens større eller mindre Fortynding, om Tilsætning af Alkalier eller af Kogsalt, om en iforveien ■ tilveiebragt Koagulation og senere Formindskelse af Koaglerne ved Omrystning, kort sagt, om alle de Forholdsregler, som man har anvendt for at indvirke paa Kaseinets Fordoielighed virkelig have nogen Indflydelse lierpaa. Til alle Prøverne anvendtes den samme Mængde Mælk, og efter at den var koagu
leret ved lidt Mavesaft og Serum skilt fra, tilsattes der 2—4 Cc. Mavesaft. I Løbet af faa Timer var Moder
mælkens Kasein opløst, medens der i 7 Forsøgsrækker
med Kokasein efter 7—8 Timers Forløb var Halvdelen tilbage. Det samme Resultat gav Forsøgene med Gede
mælk. Komælkens forskjellige Blanding og de forskjel- lige Tilsætninger havde aldeles ingen Indflydelse paa Fordøieligheden. Samme Resultat gave Forsøgene med det i ren Tilstand fremstillede Kasein af Modermælken .og Komælken; thi medens det første fordøiedes fuld
stændigt i Løbet af nogle Timer, var der efter længere Tids Forløb endnu Rester af det sidste tilbage.
Jeg har med Flid gjengivet disse Forhold noget ud
førligere, fordi de i Virkeligheden have en særdeles stor Rækkevidde, ikke blot fysiologisk Interesse, men ogsaa praktisk Betydning. Vi have nemlig heraf lært, at vi vel kunne gjøro Et og Andet for at bringe Komælkens Sammensætning mere i Lighed med Modermælkens, men at dette dog kun indskrænker sig til de k v a n t i t a t i v e Forhold. I k v a l i t a t i v Retning er der, endnu idet- mindste, uoverstigelige Hindringer for os, og ingen af de foreslaaede Tilsætninger har nogen Indflydelse paa denne; vi kunne stræbe efter at hindre en for hurtig Syredannelse, vi kunne koge Mælken, vi kunne søge at frembringe en finere mekanisk Fordeling af Kaseinet, men selve dets Fordøielighed kunne vi dog ikke paa
virke. Medens derfor neppe noget af Modermælkens Kasein forlader Maven i uopløst Tilstand, og medens der i al Fald neppe findes Spor af Æggehvidestoffer i fæces
af Børn der faa Bryst, blive derimod de store og haarde Koagler af Komælken kun delvis fordøiede, medens store Partier passere Tarmen i ufordøiet Tilstand, og mangen Gang gjøre Skade. Hos et Barn, der faar Bryst, ere fæces derfor ogsaa grødede, de indeholde vel en betyde
lig Del Mælkerester, men disse ere meget fint fordelte og bløde og antyde snarere, at det sunde Barn tager en større Mængde Mælk til sig, end det behøver, ikke der
imod at det har nogen Vanskelighed ved at fordøie den.
Hos et Barn, der opammes med Komælk, ser man der
imod næsten altid større, fastere, ofte endog liaarde Mælkerester i fæces.
Af a n d r e D y r e a r t e r er der kun meget faa, livis Mælk staar til vor Baadighed i saadaiv Mængde og til saa billig Pris, at det bliver muligt at anvende den til Børns Ernæring i det Store. G e d e m æ l k e n , der er lettest at faa, ligner i alt Væsenligt Komælken i sin Sammensætning, navnlig ogsaa med Hensyn til Kaseinets Egenskaber, og den bar desuden ofte en stram Smag, der gjør den ubehagelig at nyde. Æ s e l s m æ l k e n skal indeholde - mindre Smør og Kasein, men derimod mere Sukker end Komælken, altsaa nærme sig Modermælken mere i Sammensætning. H o p p e m æ l k e n indeholder ligeledes en betydelig Mængde Mælkesukker; men tillige .liar L a n g g a a r d paavist, at dens Kasein med Hensyn til Oplø-seligheds Forhold næsten fuldstændig stemmer over
ens med Modermælkens Kasein, saa at der altsaa i denne Henseende er en indgribende Forskjel mellem denne og de andre Arter Mælk. Praktisk Betydning vil dette imidlertid neppe faa, da den er saa særdeles vanskelig at skaffe tilveie.
For at gjøre Mælken lettere fordøielig har man, som jeg ovenfor har berørt, anvendt forskjellige Tilsæt
ninger, men det har ifølge B i e d e r t s Undersøgelser vist sig, at ingen af dem har nogen virkelig Indflydelse paa Kaseinets Opløselighed. Man har saaledes anbefalet A l
k a l i e r i dette Oiemed; men uagtet de altsaa ikke have den tilsigtede Virkning, kunne de i al Fald være til Nytte ved at modarbeide Syredannelse i Mælken, hvad der navnlig i den varme Aarstid har ikke ringe Betyd
ning: jeg raader derfor altid til at sætte lidt tvekulsurt Natron til Mælken om Sommeren.. I Sverig anvender man efter A b e l i n s og I v j e l l b e r g s Raad meget Carlsbader- vandet; under normale Forhold anvender jeg det ikke,
navnlig ogsaa paa Grund af den større Bekostning- der
ved, derimod har jeg i Tilfælde af Forstyrrelser i For- doielsen ofte anvendt det med Held, men man maa da tilsætte en ret betydelig Mængde, saaledes XU—Vs Carls - badervand til hver Portion Mælk.
Endvidere har man, for at frembringe en finere me
kanisk Fordeling af Kokaseinet, tilsat Opløsninger af Hus
blas eller Gummi, Afkog af Ris, Byg og Havre. Uagtet Forsogene ikke have kunnet paavise, at disse, navnlig naar de ere tilberedte i meget tynde Afkog, udøve nogen direkte Virkning i denne Retning, saa taler Erfaringen dog for, at de taales godt under sygelige Tilstande i Tarmkanalen, og at de tillige bevirke, at Mælk taales bedre, naar den blandes med dem. Tillaver man et stærkere Afkog, der indeholder mere Melstof, er det der - . imod nok sandsynligt, at de rigeligt tilstedeværende amy- lum Korn, der paa denne Maade blive indesluttede i Koaglerne, kunne aabne talrige, fine Adgange for Mave
saftens Indtrængen i disse. Det billigste af disse Mid
ler er et Af k o g af B y g g r y n , og af egen Erfaring kan jeg ogsaa indestaa for, at det i mange Tilfælde gjor virkelig Nytte, navnlig hvor der er dyspeptiske Tilfælde tilstede, idet disse hæves og fæces blive mere grødede og gulligt farvede. Jeg anvender det derfor nu bestan
dig, i ethvert Tilfælde af Ernæring med Komælk. Her
ved er imidlertid forskjellige Omstændigheder at be
mærke: for det forste bor man kun anvende de g r o v e P e r l e g r y n , da de yderste Lag af Kornet indeholde mest Gluten, medens de indre Lag overveiende be- staa af amylum Korn, som man netop saa meget som muligt bor undgaa i det første Par Maaneder. Dernæst bor man af samme Grund kun tilberede et me g e t t y n d t Af kog, — 2 Theskefulde • Byggryn koges en Timestid med V2 Pot Vand; i et saadant Afkog fandt B i e d e r t kun omtrent 1 pCt. faste Bestanddele, Spor
af Æggehvide, men tydelig Keaktion paa Melstof. Til ældre Born kan man derimod gjerne tillave et stærkere Afkog.
At Ko mæ l k e n i l a n g Ti d ma a f o r t y n d e s er en Selvfølge, og fremgaar jo tydeligt nok af Analyserne, da den indeholder dobbelt saa mange Æggehvidestoffer, som Modermælken, og disse tilmed ere vanskeligere fordoielige.
1 de første 14 Dage fortynder jeg derfor Mælken med.
2 Dele Bygsuppe; efter den Tid kan man gaa over til lige Dele og vedblive dermed i de første 3 Maaneder.
Derefter kan man give 2 Dele Mælk og 1 Del Bygsuppe, indtil man efter 4de—5te Maaned kan give Mælken ublandet. Til hver Portion Mælk J^an nian sætte 1 strø
get Theskefuld Sukker. Stærkere Fortyndinger, som navn
lig B i e d e r t tilraader, idet han, — støttet paa den theoretiske Beregning, at Barnet i den første Tid ikke formaar at fordøie en Blanding, der indeholder mere end 1 pCt. Kokasein, — tilraader at blande Mælken med 3 Dele, og endnu i meget lang Tid med 2 Dele Bygsuppe, kan jeg ikke billige. Det er nemlig klart, at man her
ved i altfor lioi Grad forringer Mælkens Fedtmængde, der jo ikke er meget større end Modermælkens, — og som B i e d e r t netop tillægger stor Betydning ogsaa for Fordoielsen af Kaseinet, — og jeg har netop iagttaget mangfoldige Tilfælde, hvor Børn, der iøvrigt taalte Ko
mælk godt, dog i længere Tid ikke viste nogen Frem
gang i Vægt, for jeg forstærkede Mængden af Mælk i Blandingen, hvorefter der strax iagttoges en Fremgang.
Selv om ogsaa Barnet, som Erfaringen viser, under. E r
næringen med Komælk tager større Mængder til sig, end naar det faar Bryst, idet saa meget gaar ubenyttet bort, saa er d e t . paa den anden Side ogsaa sikkert, at dets Fordøielses Organer, — naar det overhovedet taaler Mælken, — efterhaanden kunne vænnes til at fordøie Komælken bedre, og drage større Nytte af den. Ved de
høie Grader af Fortynding maa Barnet drikke meget store Mængder, dersom det skal faa en tilstrækkelig Mængde Næringsstof; men man liar da ogsaa den meget store Ulempe, at- det næsten hele Tiden igjennem svømmer i Urin, afset fra, at den stærke Afsondring i Længden neppe kan være heldig for Nyrerne.
Men naturligvis forestille de her angivne Tal kun almindelige Regler, der i Praxis ofte fordre Undtagelser til den ene eller anden Side, saa at vi maa rette vor Behandling efter hvert enkelt Individ. Vi maa tage B a r n e t s B e f i n d e n d e og hele Ud v i k l i n g , sammen
holdt med U n d e r s ø g e l s e r af fæces og fremfor alt med Resultatet af h y p p i g e V e i n i n g e r som Rettesnor; thi kun herved kunne vi overbevise os om, hvor vidt Barnet trives, idet vi i modsat Tilfælde maa gjøre Forandring, indtil vi finde det passende Forhold. Selve Mælkens
Beskaffenhed har naturligvis ogsaa stor Betydning.
Un d e r al l e F o r h o l d bør Mæl k e n koges s t r a x naar man faar den i Huset. Ved Kogningen svækkes nemlig Virkningen af det i Mælken tilstede
værende Ferment, der bevirker Overgangen til den sure Gjæring, saa at Syredannelsen derved gaar langsommere for sig; man kan derfor ved at koge Mælken, tilsætte lidt Natron og opbevare den paa et kjøligt Sted, selv om
Sommeren næsten altid nøies med at tage Mælk én Gang i Døgnet. I den kogte Mælk afsættes Fløden meget langsommere og ufuldstændigere, end i den raa, hvad der netop ogsaa er heldigt, naar den anvendes til Børn. Og endelig er man i Stand til ved Kogningen at tilintetgjøre mulig iblandede, organiske Stoffer, der, som jeg ovenfor omtalte, kunne optages i Mælken.
For at bestemme den Mæ n g d e N æ r i n g , B a r n e t t a g e r t i l s i g, er der med Brystbørn foretaget flere Rækker Forsøg, idet man har veiet Barnet før og efter hvert Maaltid, og ved at lægge Differencerne sammen