fyldes med melstofholdige Fødemidler, og hvis Ernæring i høi Grad lider derunder.
Derfor tilsatte Li e b i g Ma l t , og lod derved Melet forvandles til Dextrin og Sukker under Suppens Til
beredning. Beregningen efter Ækvivalenterne viste, at en Blanding af 10 Dele Komælk, 1 Del Hvedemel og 1 Del Malt giver det samme Forhold mellem kvælstofhol- dige og kvælstoffrie Bestanddele, nemlig 1 til 3,8, som i Modermælken.
Da Komælken imidlertid let bliver sur, og da Hvede
melet og Malten tillige indeholde mindre Alkali end Modermælken, maa et saadant tilsættes, hvortil L i e b i g valgte det dobbelt kulsure Kali i en Opløsning af 2 Dele til 11 Dele Vand.
S u p p e n t i l b e r e d e s paa følgende Maade: man tager 10 Lod Mælk og 1 Lod Hvedemel. Melet udrøres med lidt Mælk, sættes paa Ilden, og under Omroren til
sættes lidt efter lidt Resten af Mælken, idet man om
hyggeligt undgaar at danne Klumper. Denne Vælling bringes i Kog og tages derpaa af Ilden. Imidlertid har man blandet 1 Lod Malt med 2 Lod Vand og 30 Draa- ber af den nys nævnte Opløsning af tvekulsurt K ali;
dette udrøres i Vællingen, som derpaa sættes ned i et Fad med hedt Vand, hvori man lader den staa V2 Time, for at Forvandlingen kan foregaa. Suppen bringes da paany i Kog, sis gjennem en fin Si, for at fjerne de kiselholdige Skaller af Malten, og opbevares paa et kjø- ligt Sted.
Malten maa være vel spiret, hvorefter den «skraas», eller knuses paa anden Maade; derimod er det ikke hel
digt at knuse den altfor fint, da det i saa Tilfælde bliver umuligt, ganske at fjerne de kiselholdige Rester af Skal
lerne ved Sien. Hvedemelet skal være af en god Mid
delsort, ikke af den fineste Sort, der indeholder mere
amylum. Naar Tilberedningen er lykkedes maa Suppen have en svagt brunlig Farve, den maa smage sødligt og lugte af Mælk. Før den gives Barnet maa den varmes
v
ved at stille Karret i varmt Vand.
Den gi ve s f o r t y n d e t me d Va nd, i Begyndelsen med lige Delé, senere med noget mindre Vand; kun til ældre Børn kan den gives ublandet. Til Nyfødte vilde 1 Portion være tilstrækkelig; til Børn paa 1—2 Maa- neder 2 Portioner; til ældre Børn 3—6 Portioner daglig.
Sukker maa man naturligvis ikke sætte til, da den er sød nok iforveien. Børnene tørste ofte meget efter den, hvorfor man i Mellemtiden maa lædske dem med lidt Vand.
Hvorledes forholder det sig nu egenlig med Værdien af dette Præparat? Dette Spørgsmaal er blevet meget forskjellig besvaret; thi medens man i Tydskland roste det meget og en Tid ogsaa anvendte det særdeles meget, blev det derimod strengt bedømt af Pariser Akademiet, baade paa Grund af dets Sammensætning, fordi der for ensidig er .lagt Vægt paa Sukkeret, med Tilsidesættelse af Fedtet, og paa Grund af dets noget omstændelige Til
beredning. Nu, efter at vi i det Foregaaende have sat os nærmere ind i de Fordringer, der maa stilles til Bar
nets Ernæring, opdage vi ogsaa hurtigt de store Skygge- . sider ved dets Sammensætning; og- medens man tid
ligere med Tilfredsstillelse noterede, at den kemiske For
dring: 1 Del kvælstofholdige Stoffer til 3,8 kvælstoffrie var fyldestgjort, og blændedes ved den geniale Maade, hvorpaa dette var udført, saa fordre vi nu en noiere Indsigt i Forholdene og kunne ikke gaa ind paa, at det let fordøielige Kasein .i Modermælken skal erstattes ved Kokasein og P l a n t e æ g g e h v i d e , medens samtidig Fedt
mængden er overordenlig ringe, og søges erstattet ved Sukker, Déxtrin og Melstof. Disse theoretiske Indven
dinger bekræftes ogsaa ved den praktiske Erfaring. Om- nogen «Erstatning» for Modermælken er der saaledes aldeles ikke Tale, og til ganske smaa Børn egner Suppen sig navnlig ikke godt, da de ofte faa Koliksmerter under Brugen deraf. Derimod kan den ofte gjøre Nytte lios lidt større Børn, hvor man for en Tid maa gjøre For
andring i Ernæringen, saaledes under Diarrhoe efter Af
vænningen, og tillige til større Børn med kroniske Diar- rhoer; i saadanne Tilfælde har jeg oftere havt gode Re
sultater af dens Anvendelse. Tilberedningen er heller ikke saa vanskelig, som man har gjort.den til, og læres snart ved nogen øvelse; man kan desuden tilberede en dobbelt eller, tredobbelt Portion ad Gangen, naar det be
høves, da den kan holde sig i 24 Timer, og man har ikke nødig hver Gang paany at a f ve i e Bestanddelene, da man godt kan hjælpe sig ved at a f ma a l e dem i et dertil inddelt Glas, hvad der er langt nemmere.
Et nyere Præparat, der hurtigt har vundet en be
tydelig Udbredelse, er det saakaldte farine lactée, — Børue-mel — tilberedt af Ne s t l é i Yevey. Han angiver det
som sit Formaal, at levere en Forbindelse af uforfalsket Schweizer Mælk og Mel, i Pulverform, dog saaledes, at Melet ikke forekommer som saadant, men forvandlet til Dextrin. Selve Fremstillings Maaden holdes derimod hem
melig.
Lad os betragte dette Præparats kemiske Sammen
sætning, saaledes som man kjender den af talrige Ana
lyser, foretagne paa forskjellige Steder, og lad os se, hvilke Slutninger vi deraf, kunne drage med Hensyn til dets Værdi og Anvendelighed som Næringsmiddel, sam
menlignet med Mælken, og lad os i Sammenhæng der
med betragte de Resultater, som de praktiske Forsøg dermed have givet.
I
i
_ i
An a l y s e r af f a r i n e l a c t é e Ne s t l é :
Stein Breidahl & Fysiologisk
(Rjøbenhavn). Gam Institut
(Aarhus).. (Leipzig).
p C t . p C t . p C t .
Æggehvidestoffer . 1 2 n , i 10,96
F e d t ...• 4 ,io 6 ,5 4,75
Sukker og Dextrin 40,90 4 3 ,4
J 67,08
S tiv e lse ... 36,15 25,1
• Man ser heraf, at dets Sammensætning er nogen
lunde konstant, med 10—12 pCt. Æggehvidestoffer og 4—5 pCt. Fedt. Sukkermængden, der navnlig bestaar af Rørsukker, med lidt iblandet Drue- og Mælkesukker, er meget betydelig, i Forening med Dextrinet over 40 pCt. At langtfra alt Melet er omdannet til Dextrin ser man ogsaa snart. Sammenligner man nu hermed den gjennemsnitlige Sammensætning af Modermælken og Komælken, som. tidligere fremstillet, da ere Forskellig
hederne jo ganske overordenlig store, og Sammenlignin
gen falder ikke ud til Fordel for Børriemelet. Den be
tydelige procentiske Overvægt af Æggehvidestoffer, der ved første Oiekast kan tage sig meget fristende ud, svinder nemlig i Virkeligheden fuldstændig bort, naar man betænker, at Melet maa udrøres med mindst 6 Dele Vand, for at danne en passende Vælling.
Tillavningen er meget simpel: Melet udrøres med 6—8 Dele koldt Vand til en Vælling, uden at der dan
nes Klumper,' og gives derpaa et Opkog.
Selv om man altsaa i den første Tid - fortynder Ko
mælken stærkt, vil den dog indeholde nok saa mange Æggehvidestoffer som Bornemelet. o o Men endnu uhel-digere stiller det sig .med Fedtmængden, hvis Procent
forhold véd Melets Fortynding reduceres til langt under det i Mælken tilstedeværende.
Sammenligner man det med Modermælken, da stiller
Forholdet sig vel noget gunstigere med Hensyn til Mængden af Æggehvidestoffer, der i det G Gange for- tvndede Bernemel omtrent bliver det samme, som i Mo-i / dermælken. Men her maa vi da atter erindre, at det i hedste Tilfælde er Kokasein, der findes i Børnemelet, naar der er anvendt Kornælk til dets Fremstilling, som Fabrikanterne meddele; men naar Fabrikationen holdes hemmelig, har man ikke nogen Garanti for, at der ikke mulig er anvendt det mindre fordoielige Hønseæggehvide. Alene af denne Grund kan der altsaa ikke være Tale om at stille det i Klasse med Modermælken. Med Hensyn til Fedtmængden da er Forholdet jo omtrent det samme i Modermælken og Komælken.
Men staar Børnemelet saaledes allerede paa Grund af Mængdeforholdene af dets vigtigste Bestanddele abso
lut tilbage for Mælken, saa forværres Forholdet endnu ganske betydeligt, naar man tager dets Pris med i Be
tragtning, — en liøist vigtig Faktor, naar der er Tale om at anvende et Middel i det Store. Her maa det strax bemærkes, at en Daase Børnemel ikke indeholder mere end høist 400—450 Gram Mel, da Daasen selv veier henved 100 Gram. Lægger man nu selv de gun
stigste T al, nemlig 12 pCt. Æggehvidestoffer og 6 pCt.
Fedt til Grund for Beregningen, og antager man at Daasen indeholder 450 Grm. Mel, da vil man altsaa for
135 Ore, som en Daase Nestlé koster, faa:
c. 54 Grm. Æ g g e h v i d e s t o f f e r og 27 Gr m. Fedt . Til samme Pris vil man, selv om man tager den bedste og dyreste Mælk, Børnemælken fra «Kjøbenhavns Mælkeforsyning«, til 20 Dre Potten, faa G/34 Pot eller G750 Grm. Mælk, hvori indeholdes:
270 Grm. Æ g g e h v i d e s t o f f e r og 234 Gr m. Fedt . Og dette Misforhold opvcies ikke ved den meget bc- betydelige Mængde Kulhydrater, som Børnemelet
inde-8
holder, da i al Fald større Partier af disse gaa ufor- døiede bort.
Denne Beregning liar jeg mangfoldige Gange set bekræftet af den praktiske Erfaring. Giver man nemlig Børnemelet i stærkere Fortynding, 1 Del til 10 Dele Yand, da trives Børnene ikke derved, men selv om det taales og fordøies godt, tage de dog ikke til, men vel endog af i Vægt. Skal et Barn kunne trives ved Børne- mel alene maa det tage meget betydelige Mængder til sig, og i saadanne Tilfælde bar jeg oftere set Børn paa.
nogle Maaneder-fortære-2 0 0 -3 0 0 Grm. om Dagen, alt- saa henved 2 Daaser i 3 Dage, eller for benved 1 Kr.
om Dagen, selv om de kun faa deres regelmæssige, be
stemte Maaltider, — medens et Barn i samme Alder vilde have havt nok i 1 — lV/2 Pot Mælk. De samme Erfaringer have andre Forf. gjort, saaledes ogsaa De mme , der ved udelukkende Ernæring med Børnemel, i bydende eller mere koncentreret Form, aldrig opnaaede en større daglig Tilvæxt end 10 — 18 Grm.
J e g m aa d e r f o r b e t e g n e det som a b s o l u t f o r k a s t e l i g t a t b r u g e B ø r n e m e l e t som n o r m a l t N æ r i n g s m i d d e l , at ville tænke paa, derved at kunne erstatte Komælken, end sige Modermælken, — det skulde da naturligvis være under ganske særlige Forhold, som paa en længere lteise, ■ hvor. man ikke havde Mælk til sin Raadighed, — hvad jeg netop anser det for nødven
digt udtrykkelig at fremhæve, da jeg har været Vidne til store Misbrug i denne Retning, idet man aldeles planløst har givet Børnene Børnemel, ofte endog stærkt fortyndet, gjennem længere Tidsrum, hvoraf Følgen er blevet, at der, trods den større Bekostning, dog har ud
viklet sig en slet Ernærings Tilstand, med Stilstand eller
1
endog Tilbagegang i Vægt, og til Slutningen ofte Ra
kitis. I slige Tilfælde har jeg da altid hurtigst muligt gjort Overgang til Mælk, fortyndet eller ublandet, efter
Børnenes Alder, hvorved de paafaldende hurtigt kom paa Fode og tiltoge betydeligt i Vægt.
Faar Barnet derimod under den kunstige Ernæring af en eller anden Grund en a k u t D i a r r h o e , saa at man nodes til at ophore med Mælken, da er Bornemelet et af de bedste Næringsmidler, jeg kjender, til m i d l e r t i d i g t Br u g . I saadanne Tilfælde har man ofte stor
Nytte deraf, idet Diarrhoen hurtigt standser og fæces antage et grødet, vel tordoiet Udseende. Ganske vist kan man her ogsaa ofte hjælpe sig med Salep, Havre
eller Bygsuppe; men dels tage Børnene'kun ugjerne disse Midler, medens de i liegelen gjerne tage Bornemelet;
dels indeholde de jo kun overordenlig lidt Næringsstof, saa at det især for mindre Borns Vedkommende, paa nogle Maaneder, er meget heldigt at have et Nærings
middel, der, foruden at det fordoies let og ofte taales godt, hvor anden Næring ikke taales, tillige indeholder en ikke ringe Mængde af de vigtigste Næringsstoffer, saa at man bliver i Stand til' at forebygge en altfor stærk Tilbagegang af Kræfterne under Sygdommen.
Derimod taales det ikke af Born under et Par Maa
neder, især paa Grund af de store Mængder Melstof, det indeholder.
Ogsaa i Tilfælde af k r o n i s k D i a r r h o e har j eg oftere anvendt Bornemel med Held, hvor anden Næring ikke taaltes. Ligeledes kan man utider Afvænningen af og til have Nytte af det, naar man af en eller anden Grund en kort Tid vil vexle lidt med de Næringsmidler, man allerede er- begyndt paa at give Barnet.
Man bor saaledes sætte en meget snever Grændse tor Børnemelets Anvendelse, idet jeg egenlig kun vil an
vende det u n d e r S y g d o ms Ti l f æl d e , som en A r t M e d i k a m e n t , og under denne Forudsætning tror jeg derfor heller ikke, at et lidt Mere eller Mindre i den procentiske Sammensætning har synderlig stor
Betyd-8*
ning. Hvad der gjor Udslaget med Hensyn til den hel
dige Virkning, man ofte ser deraf, er utvivlsomt dels dets ensartede Sammensætning; dets fint fordelte Form, der gjor det lettere tilgjængeligt for Fordøielsen; dets Holdbarhed, der især faar Betydning om Sommeren, og endelig dets lette og simple Tillavning.
Der er efterhaanden fremkommet talrige Efterlig
ninger af Nestlé’s Mel, der imidlertid i det Væsenlige alle ligne hverandre. Ogsaa herhjemme er der i den seneste Tid fremstillet et Børnem el af Fabrikant A n d e r s e n i Aarhus, og det er nu i Handelen under Navnet
" Da n s k Bør nem e l ». Det indeholder 12—13 pCt.
Æggehvidestoffer og 6 pCt. Fedt, altsaa fuldkommen saa meget af de vigtigste Bestanddele, som, Nestlé’s Mel.
Jeg har anvendt det i en meget betydelig Mængde Til
fælde og har derved overbevist mig om, at det med Hensyn til sine Virkninger kan stilles fuldkommen jævn
sides de udenlandske Sorter. Det har desuden den ube
stridelige Fordel, at Tilberednings Maaden ikke holdes hemmelig, men kan gjennem dens forskjellige Stadier tages i Diesyn af enhver Læge, der maatte interessere sig derfor. Der er paa denne Maade en ganske anden Sikkerhed for, at Melet virkelig tilberedes paa den af Fabrikanten angivne Maade, nemlig at der virkelig be
nyttes større Mængder Mælk dertil,' end naar Tilbered
nings Maaden holdeS hemmelig.
Hermed ville vi afslutte Betragtningen af Barnets Næringsmidler. Det er alt i alt kun faa Midler, der paa dette Tidspunkt staa til vor Ilaadighed, og de Heste af dem kunne vi endda kun anvende betingelsesvis, idet vi strengt maa skjelne imellem saadanne, der kunne an
vendes under normale Forhold, og ere fuldkommen til
strækkelige til Barnets Ernæring, — og her have vi egenlig kun Mælken og atter Mælken; — og paa den
anden Side saadanne, som vi under abnorme Forhold for en Tid maa tage vor Tilflugt til. Denne Kjendsgjerning har jeg netop ønsket at slaa bestemt fast, og det har netop derfor været nødvendigt at underkaste disse saa- kaldte «Erstatningsmidler •> en skarp Kritik, og vise deres svage Sider, for derved at stille Vanskelighederne ved den kunstige Ernæring i et klart Lys. Kun derved kan man have noget Haab om at modarbeide den Letsindig
hed , hvormed ethvert nyt Middel gribes og hilses som et Universalmiddel af Publikum. Der existerer jo nemlig en Mængde Præparater, med mere eller mindre fristende Navne og ikke mindre glimrende Anbefalinger, »Surrogat
mfor Mælk«,- — »Næringsmiddel for Smaabørn» osv., der alle som Hovedbestanddel indeholde Melstof, saaledes som det vel bekjendte Kevalenta arabica, der, foruden at hel
brede alle mulige Sygdomme, «lige fra Fødslen af er at foretrække for enhver Ammemælk»! Den store Vanske
lighed ved at tinde et passende Næringsmiddel for Børn, der maa undvære Modermælken, og som af en eller anden #Grund ikke taale Komælken, begunstiger desværre slige frække og skamløse Reklamer, og man kan derfor ikke undre sig over, at ethvert nyt Middel, der falbydes, til en Tid finder rivende Afsætning, — dets Opfinders eneste Formaal. Men lige saa sikkert er det, at mang
foldige Børn falde som Offre derfor, idet den kliniske Erfaring atter og atter har vist, at disse melstofholdige Sammensætninger aldeles ikke passe for Børn i de første Maaneder, og de direkte Undersøgelser, som jeg tidligere har gjort, Dem bekjendt med, have jo ogsaa givet os den tydeligste Forklaring heraf ved at vise, at Spyttets Evne til at forvandle Melstof til Sukker i den første Tid er langt mere indskrænket end senere, og at navnlig pancreas Saften ganske mangler denne Evne.
H o v e d r e s u l t a t e t af denne vor Betragtning bliver derfor i Korthed følgende: Gj ø r a l t Mu l i g t for at
s k a f f e B a r n e t t i l B r y s t , og brug endelig al Deres Indflydelse for at sætte dette igjennem, naar Moderen er vaklende. Dersom hun ikke har Mælk nok til ude
lukkende Næring for Barnet, eller dersom Hensyn til hende selv byde at skaane hende, ville De se fortrinlige Resultater ved at give Mæl k t i l l i g e , 2—3 Gange om Dagen, efter. Omstændighederne.
Kun naar Moderen ikke selv kan give B ryst, og naar Forholdene ikke tillade at faa en Amme, maa vi vælge et andet Næringsmiddel. Og h e r b ø r vi a l t i d f ø r s t fo r s øge Ko mæ l k e n som v o r t Hove d m i d del , — vel at mærke blandet og givet paa rette Maade, som vi ovenfor udførligt have gjennemgaaet. Mange af de Uheld, der indtræde under Ernæringen med Komælk, skyldes nemlig kun Feilgreb i denne Henseende.
Viser det sig imidlertid ved omhyggelig Iagttagelse af Barnet, at det trods al Omhu og alle Forsigtigheds
regler ikke taaler Mælken, — og det hænder jo under
tiden, — eller faa vi et sygt Barn under vor Behand
ling, da nødes vi til at ty til et af de andre .Nærings
midler; men til alle disse udfordres der dog en vis Mængde Mælk, der saaledes i Virkeligheden under en eller anden Form er uundværlig for os. Mest rationel i sin Sam
mensætning er sikkert Flødeblandingen, som man jo kan forsøge, naar Forholdene tillade det. Men Børnemel har unægtelig det store Fortrin, at man hurtigt kan faa.det og let tillave det, og at det holder sig godt. Kun i sjeldnere Tilfælde vil der være Anledning til at forsøge Liebigs Suppe. Men under alle Omstændigheder bør man, naar Fordøielsen er bragt i Orden, ikke undlade, saa snart det lader sig gjøre, p a a n y at v e n d e t i l ba ge t i l Mæl ke n.