M. Hr.!
Vanskeligheden ved at faa god, uforfalsket Komælk og den uheldige Egenskab ved den, at den saa hurtigt bli
ver sur, have ledet til, at man har forsøgt at inddampe Mælken, for at kunne opbevare den i længere Tid, idet man tillige sikkrede sig, at den dertil anvendte Mælk var af bedste Slags. Allerede for længere Tid tilbage har man tilberedt kondenseret Iflælk, tørret og i Pulver
form , navnlig for at kunne føre den med paa lange Reiser. ; I den senere Tid har man derimod forsøgt at tilberede den kondenserede Mælk saaledes, at den for
andres' saa lidt som muligt i sin naturlige Sammensæt
ning og Beskaffenhed, og der findes nu i Schweiz, i Bayern og i Hedemarken i Norge Fabriker, hvor dette udføres efter en storartet Maalestok. Ogsaa i Amerika skal denne Industri have naaet et betydeligt Omfang.
I Cham i Schweiz bringes Mælken til Fabriken fra Landsbyerne i Omegnen, hvorefter den prøves om
hyggeligt; befindes den at være god bliver den siet, af- maalt, derefter blandet med det bedste Rørsukker og inddampet i lufttomt Rum til Honnings Konsistents.
Denne Proces bliver udført med den størst mulige Omhu;
navnlig undgaar man at anvende for stærk Varme, for at Mælkens organiske Bestanddele ikke skulle undergaa nogen Forandring, og man opnaar derved virkelig ogsaa, at Mælkens Sammensætning i det Væsenlige holder sig uforandret. Den fyldes derefter i' Blikdaaser, der lukkes hermetisk, og kan paa denne Maade holde sig uforandret i meget lang Tid. Under Mikroskopet ser man de vel vedligeholdte Mælkekugler, blandede med Krystaller af Børsukker; fortynder man den med Vand faar man ganske det samme Billede, som af en god, uforfalsket Mælk.
Denne kondenserede Mælk er saaledes i og for sig et meget nærende Præparat, og den kan navnlig være udmærket anvendelig paa Keiser,. hvor det er umuligt at faa frisk Mælk.
Om den derimod egner sig til Næringsmiddel for Børn er jo et helt andet Spørgsmaal, der efter den E r
faring, man har gjort dermed, maa besvares bestemt be
nægtende. Hvad der i denne Retning træder hindrende i Veien er paa den ene Side den meget betydelige Mængde Sukker, den indeholder, paa den anden Side den i For
hold hertil altfor ringe Mængde Æggehvidestoffer. Ved svagere Fortyndinger, med 5—10 Dele Vand, har man saaledes set, at Børnene faa Kolik og Diarrhoe; griber man af den Grund til stærke Fortyndinger, med 12—15 Dele Vand eller endog mere, da forrykkes Forholdet af Mælkens Æggehvidestoffer i altfor hoi Grad, og Præpa
ratet bliver ikke tilstrækkeligt nærende. De mme saa derfor ogsaa i de forste Dage meget betydelige Vægttab hos Born, der efter Afvænningen bleve ernærede med kondenseret Mælk; kun meget langsomt blev Ligevægten atter bragt tilveie, og Tilvæxten naaede aldrig- høiere end 5—10 Gr. daglig, hvorfor ogsaa D. prøvede at for
bedre' Forholdet ved at udrore ra a Æ g g e h v i d e i Van
det, hvormed Mælken. blandes. Der er derfor aldeles
ingen Fornuft i at anvende den kondenserede Mælk, — der tilmed bliver meget dyr, — hvor man kan faa frisk Mælk; og taales den friske Mælk ikke af Barnet, er der heller ingen Sandsynlighed for,- at det vil kunne taale kondenseret Mælk.
Vi have nylig udforlig gjennemgaaet, at Hoved
vanskeligheden ved Ernæringen med Komælk, — afset fra andre Vanskeligheder, Forfalskning m. m., — ligger i Kokaseinets væsenlig forskjellige Egenskaber fra Moder
mælkens Kasein, som man ikke har noget virksomt Middel til at raade Bod paa, saaledes som man ved. en passende Fortynding kan forandre dets Mængdeforhold.
Nodes man derfor for Fordoielighedens Skyld undertiden til at anvende meget stærke Fortyndinger, gaar det der
ved altfor meget ud over Mælkens Næringsværdi, og navnlig forringes jo derved Fedtmængden paa en hoist uheldig Maade. For at raade Bod herpaa var det at B i t t e r provede at anvende Fløden som Næringsmiddel, og tilberedte en Flødeblanding af 1 Del Fløde og 2 Dele Vand, med Tilsætning af Sukker, medens K e h r e r fore
slog at blande Fløden med sod Valle.
Senere er denne Tanke optaget og ført videre af B i e d e r t , der i det Hele har store Fortjenester af at have ført Spørgsmaalet om Børns Ernærings Forhold ind paa en mere rationel, fysiologisk Grundvold. For
uden de oven nævnte Bevæggrunde til at foretrække Fløde blev B. yderligere bestyrket heri ved de Forsøg med kunstig Mavesaft, som han foretog for at prøve Ko
kaseinets og Kalialbuminatets Fordøielighed. Det viste sig nemlig, at Kokaseinet fordøiedes langt lettere end Kali- albuminat, fremstillet direkte af Æggehvide som en kom
pakt Masse; var dette derimod udfældet af en Fedt
emulsion , kunde det pulveriseres langt • finere og
for-#
døiedes da ogsaa endog hurtigere end Kokaseinet. B.
slutter nu heraf, at Fedtet har en overordenlig stor Be
tydning for Kaseinets Oploselighed ved i den fint for
delte. Tilstand, hvori det er tilstede, og hvori det blandes mellem Kaseinets Koagler, naar disse udfældes, at aabne en Masse finere Adgange for Mavesaften. Da Barnet nu i den første Tid-efter B.s Beregninger ikke kan fordoie en Opløsning, der indeholder mere end 1 pCt. Kokasein, fortynder han med 3 Dele Vand, hvorved Fedtmængden ikke bliver fuldt, saa stor, som enten i Modermælk eller i Komælk, nemlig kun 2,5 pCt. Ved Tilsætning af Mælke- ' sukker bliver Sukkermængden 3,8 pCt. Disse Forhold
bibeholdes hele Tiden, men derimod tilsættes efterhaan- den som Fordøielsen kommer i Orden, lidt efter lidt Mælk til Blandingen, af.hvilken B. derfor har 6 Grader:
F lø d e. V and. M æ lke
sukker.
M ælk. in d e h o ld er :
K a se in . F ed t. S u k k er
Pægl. Pægl. Grm. Pægl. pCt. pCt. pCt.
I . V2 I V 2 15 » . . . . 1 2 , 5 3 , 8
I I . — V4 . . . . 1 , 4 2 , 7 3 , 8
I I I . — — V2 . . . . 1 , 8 2 , 7 3 , 8
I V . — — — 1 . . . . 2 , 3 2 , 9 3 , 8
V . — — — P / 2 . . . . 2,6 3 3 , 9
V I . - 1 10 2 . . . . 3 , 2 2 , 8 4
I Stedet for Mælkesukker kan ogsaa anvendes Kør- sukker.
B i e d e r t har selv forsøgt Flødeblandingen i en større Kække Tilfælde, — ikke som Næringsmiddel under normale Forhold, men under sygelige Tilstande, hvor Barnet ikke taalte Mælken, og hvor det for en Tid var nødvendigt at ophøre med denne. I mange Tilfælde har han havt afgjort Held dermed, og set ret betydelige Vægt
forøgelser under.Brugen af det, og fra forskjellige andre Sider er der efterhaanden ogsaa indløbet Beretninger om
heldige Resultater. En svag Side ved Præparatet er altid det noget Ubestemte i Begrebet-»Fløde«, saå at man, selv afset fra Forfalskninger, altid maa være for
beredt paa at faa Blandinger af meget vexlende Sam
mensætning; desuden er der den Omstændighed at be
mærke, at Mælken ved at staa hen hurtigt begynder at blive, sur, saa at den maa staa paa et koldt Sted og ikke for længe. Det Heldigste vil derfor naturligvis altid være, selv at skumme Mælken, og . det bliver desuden langt billigere, da den skummede Mælk jo meget godt kan an-' vendes til andet Brug i Huset. Af IV2—2 Potter Mælk kan man efter faa Timers Henstand skumme 1 Pægl Fløde; denne blandes altsaa med 3 .Pægle kogt Vand, til
sættes Sukker, koges paany, tilsættes i den varme Tid lidt Natron, og opbevares paa et kjøligt Sted. Til
beredt paa denne Maade kan Blandingen ikke blive meget dyrere end Mælk, men Tilberedningen fordrer altid nogen Tid og Omhu. Men, som sagt, det er jo ogsaa kun i Sygdoms Tilfælde, man behøver at tage sin Tilflugt dertil. I den senere Tid har jeg oftere anvendt Flødeblandingen, tilberedt af Fløde fra »Kjøbenhavns Mælkeforsyning«, og har havt meget heldige Resultater deraf.
For at gjøre det Hele lettere, er der tilberedt en kunstig Flødeblanding, om hvilken der ogsaa foreligger gunstige Beretninger fra paalidelige Børnelæger; men den bliver naturligvis langt kostbarere.
Endnu under en anden Form har man forsøgt at anvende Mælk som Næringsmiddel for Børn, nemlig som kjæruemælk, en Methode, der længe'skal have været be
nyttet af Almuen i Ho l l a n d , og som for adskillige Aar siden blev beskrevet af Ba l l o t i Rotterdam, og derefter optaget af engelske Læger. Den gives kogt med Hvede
mel til en Vælling. Jeg nævner den kun for Fuldstæn- digheds Skyld og mest for at fraraade dens Anven
delse, da dens hele Sammensætning, Mangelen paa Fedt, der jo netop er borttaget, Mælkesyren den indeholder, og tilmed Tilsætningen af Mel maa indgive en afgjort Mistillid til den.