M. Hr.!
J e g skal idag forsøge at give Dem en Oversigt over Barnets Udvikling i det 1ste Aar af dets Liv, idet jeg dog strax maa bemærke, at man her ikke kan drage Grændsen nøiagtigt ved Aarets Slutning, men snarere noget videre, idet de individuelle Forskjelligheder natur
ligvis betinge, at et Barn selv under normale Forhold naar det samme Udviklingstrin adskilligt senere end et andet.
En Betragtning af disse Forhold vil vise sig at være meget opmuntrende for os; thi vi ville snart se, at de Anstrengelser, det koster at lede Barnets Udvikling i
det rette Spor og de betydelige Ofre vi, for at naa * Maalet, nodes til at paalægge Barnets Moder, at de ikke have været forgjæves, men at der i dette Tidsrum af Livet paa alle Punkter er foregaaet en kæmpemæssig Udvikling, hvis mere eller mindre heldige Gang for en stor Del afhænger af den Ernæring og Pleie, der bliver Barnet til Del, idet ethvert betydeligere Feilgreb med
fører alvorlige Følger, mangen Gang for hele Frem
tiden.
Betragte vi først Udviklingen, saaledes som den viser sig i Tiltagen i Vægt, da har jeg allerede i en tidligere Forelæsning meddelt Dem, hvilken gjennemsnitlig Vægt Barnet har ved Fodslen. Jeg antydede allerede den Gang for Dem, at det er af Vigtighed ogsaa senere hen af og til at veie Barnet, for at folge dets Udvikling, og vi ere senere hen gjentagne Gange komne tilbage hertil, idet det jo er klart, at vi i hyppigt gjentagne Veininger have det hurtigste og paalideligste Middel til at kontrol
lere Barnets Fremskridt, og til at bedømme Ernæringens heldige Gang. Vi kunne derved konstatere enhver Stands
ning eller Tilbagegang i Udviklingen, hvorimod der altid vil hengaa nogen, ofte længere Tid, inden vi af Barnets Udseende alene kunne afgjore, om det trives ved den givne Næring eller ikke, og imidlertid kan der allerede gaa saa meget tabt, at der skal lang Tid til inden Tabet gjenoprettes. Under enkelte vanskelige Perioder, saaledes under Afvænningen, eller i det Hele ved Overgangen til en ny Næring, er det af særlig Vigtighed at iagttage Vægtforholdene, og jeg kan derfor ikke noksom raade Dem til, selv om Alt gaar vel, en Gang om Ugen at veie Barnet, eller lade Forældrene veie det og optegne Vægten, for paa denne Maade at holde Gie dermed.
S t r a x e f t e r F o d s l e n ’ b e g y n d e r B a r n e t i Re g e l e n at t a g e af i Vægt , et Forhold, man allerede længe har liavt Opmærksomheden henvendt paa, og som har været Gjenstand for Undersøgelse af en Mængde for- skjellige Forfattere. Dette Vægttab skyldes Udtømmelsen af meconium og Urin, Uddunstningen gjennem Huden og Lungerne, i Forening med den ringe Optagelse af Næring i de forste Dage, og det belober sig gjennem
snitlig til 200 Grm.; jo svagere og mindre udviklet Bar
net er, desto større er Tabet, og desto langsommere op- veies det. Tiden, naar Barnet paany har opnaaet sin
oprindelige Vægt, angives iøvrigt meget forskjelligt, hvad
der jo er ganske naturligt, da det, foruden at afhænge af Barnets egen Tilstand, tiljige i koi Grad afhænger af de mere eller mindre gunstige Forhold, hvorunder det stilles, — ganske afset fra Sygdoms Tilfælde, der kunne opstaa umiddelbart efter Fødslen og faa Indflydelse paa Vægten. I n g e r s l e v fandt saaledes ved sine Iagttagelser paa Fødselsstiftelsen, at 30 Børn paa den 10de Dag havde overskredet den oprindelige Vægt, medens 19 andre ikke havde naaet denne og 1 var blevet staaende.
Andre, som Q u e t e l e t , B o u c h a u d og Fa y e havde langt gunstigere Resultater, saa at man vel i Gjennem- snit kan angive 7—10 Dage som det Tidsrum, efter hvilket Vægttabet vil være gjenoprettet.
Medens dette saaledes vel er Regelen i det store Flertal .af Tilfælde, er det et andet Spørgsmaal, om dette' Forhold virkelig er begrundet i nogen Nødvendighed, om det er fysiologisk eller blot mere eller mindre tilfældigt. Alle
rede den store Forskjel i Vægttabet og dets Varighed maa gjøre os betænkelige ved at antage det for fysio
logisk. B o u c h a u d fandt saaledes, at Tilvæxten begyndte den 3die Dag, og han fandt desuden, at i nogle Tilfælde, hvor Moderen havde ualmindelig rigelig Mælk, begyndte Børnene at tage til lige fra den 1ste Dag af, hvad han ogsaa vil have set med Børn, der strax lagdes til Brystet af en Amme, hvor Mælkeafsondringen altsaa allerede var i fuld Gang. Senere har R i t t e r u d t a l t si g m e g e t u d f ø r l i g t og b e s t e m t i mod d e n A n t a g e l s e , at V æ g t t a b e t s k u l d e vær e b e g r u n d e t i en N a t u r n ø d v e n d i g h e d ; han har saaledes meddelt en Oversigt over 28 Børn, som han paa Pleiestiftelsen i Prag har veiet daglig lige fra den 1ste Dag af, — om umiddel
bart efter Fødslen angives rigtignok ikke, — og af disse toge de 25 til i Vægt lige fra den 1ste Dag, medens Vægten i 3 Tilfælde blev staaende paa samme Punkt, men uden at tage af. Han afleder det sædvanlige Vægttab
udelukkende af den utilstrækkelige Næring, der i Almin
delighed bydes Barnet i de første Dage, og som ikke kan opveie Tabet ved Udtømmelserne, og denne Opfat
telse er sikkert den rigtige, idet hertil dog endnu. maa foies, at Barnet i det første Par Dage, som vi tidligere have omtalt, oftest kun tager meget lidt Næring til sig.
Desuden stemmer dette ganske med de Erfaringer, jeg har samlet i privat Praxis, idet Moderens Mælk jo oftest kun er meget sparsomt tilstede i de forste Dage, og en Amme sjelden indtræffer for efter et Par Dages Forløb, saa at Barnet i den Tid maa noies med lidt Mælk. Jeg har imidlertid ogsaa der iagttaget lignende Forhold, som de af B i t t e r meddelte, hvor Børnene have begyndt at tage til, i al Fald meget snart efter Fodslen. Som Exempel herpaa kan jeg nævne en Dreng, der blev ammet af Moderen (Førstefødende); han blev født kort for Mid
nat, og veiet første Gang den følgende Formiddag; han veiede da 3025 Grm., og tog fra nu af saa stærkt til, at han allerede 9de Dag veiede 3500 Grm.; i dette Til
fælde maa Vægttabet, om et saadant har været tilstede,
•i al Fald have været ubetydeligt. En- anden Dreng veiede ved Fodslen 3547 G rm ., fik de 2 første Dage Komælk, 3die Dag Amme med rigelig Mælk; efter 21/2 Døgn naaede Vægttabet sin største Høide, nemlig 198 Grm., derefter tog han til og havde efter de 2 næste Dogn gjenvundet sin oprindelige Vægt. Havde man her strax den 1ste Dag havt en Amme med rigelig Mælk, tvivler jeg ikke paa, at Vægttabet enten ganske vilde være udeblevet, eller i al Fald indskrænket til et Mi
nimum.
F r a nu af e r T i l v æ x t e n u n d e r n o r m a l e F o r h o l d me g e t b e t y d e l i g , — hvad der ogsaa maa gjore
os betænkelige ved at antage et Vægttab i de forste Dage for fysiologisk, — og man er nu ved talrige, nøi- agtige Iagttagelser i Stand til at opstille ret paalidelige
Gjennemsnit for Tilvæxtens Størrelse, baade i dens Hellied og med Hensyn til dens Fordeling paa de enkelte Maa- neder, ligesom man ogsaa liar iagttaget, at selv et mindre
\ Ildebefindende, endsige betydeligere Sygdoms Tilfælde,
• hurtigt gribe forstyrrende ind i den jævne Fremgang, og at Barnets Vægt ved Fødslen-, dets hele Sundheds Tilstand og navnlig Ernærings Maaden udøve en over
ordenlig stor Indflydelse. Vi have saaledes paa dette Punkt allerede vundet et virkelig fysiologisk Grundlag, som vi i hvert enkelt Tilfælde - kunne støtte os t i l , saa at vi ved Bedømmelsen af et. Barns Ernærings Tilstand ere .i Stand til at stille bestemte Fordringer ogsaa med Hensyn til dets Vægtforhold, idet vi dog ikke saa meget tage Hensyn til selve den absolute Vægt, som til en j æ v n t f r e m a d s k r i d e n d e Ti l v æx t . B i e d e r t har af de hidtil foreliggende Iagttagelser over Børn, ernæ
rede med Modermælk, uddraget følgende Gjennemsnit for den daglige Tilvæxt:
1ste Maaned 27 Grm
2den 30
3die 26
4de — 26 —
5te 19
-6te — 16 —
7 de — 14 —
8de 12 —
9de 11 —
10de — 9 —
I lte _ 7 —
12te 6 —
Se vi nu bort fra Tilvæxteus absolute Størrelse og betragte Hovedtrækkene i Udviklingen, da viser der sig altsaa en langt stærkere Tilvæxt i den første Tid, saa at en Tilvæxt af 250 Grm. om Ugen i de første Maa- neder ikke er ualmindelig. I de fleste Tilfælde vil den
2den Maaned have Fortrinet, idet Vægttabet i de første Dage trykker Maanedens Middeltal noget ned; finder der derimod strax fra Begyndelsen af en Tilvæxt Sted, eller kun en meget ringe Tilbagegang, kan den 1ste Maaned vise et endnu større Middeltal, end den 2den, saaledes som hos det Barn, jeg nys omtalte, bos hvem Tilvæxten i 1ste Maaned var 43 Grm. daglig, i 2den Maaned kun 35 Grm. Fremstiller man Tilvæxten grafisk, hvad der giver et meget anskueligt Overblik over det hele Tidsrum, vil man altsaa se, at Kurven i de første Maaneder bæver sig stærkt i Veiret, men i Løbet af 2det Halvaar bliver mere og mere flad. E f t e r 4 — 5 M a a n e d e r s F o r l ø b vil B a r n e t ha ve n a a e t den d o b b e l t e Vægt ; ved A a r e t s S l u t n i n g vil det i R e g e l e n m a n g l e 500 — 1 0 0 0 Grm. i den 3 d o b b e l t e Væg t , medens dog beller ikke saa faa Børn endog overskride denne. Fuld
kommen regelmæssig maa man imidlertid ikke vente at finde Tilvæxten; selv under fuldkommen normale For
hold iagttager man altid mindre Svingninger, saa at man endog sjelden finder 2 eller 3 paa hinanden følgende Uger noiagtig ens.
Idet jeg forøvrigt henviser til min Afhandling om Vægtforholdene, i hvilken jeg bar fremstillet en Kække Vægtkurver, der afgive gode Exempler paa Udviklingen under de mest forskjellige Forhold, normale og abnorme, skal jeg lier endnu blot fremhæve et enkelt Forhold, der bar særlig praktisk Betydning. Jeg har nemlig flere Gange havt Ledighed til at iagttage og følge U d v i k l i n g e n a f for t i d l i g f ødt e , s v a g t u d v i k l e d e
B ø r n , der ved Fødslen begyndte med en meget ringe Vægt; hos nogle af dem optraadte der tilmed Sygdomme, der i længere Tid standsede Tilvæxten, eller endog satte Vægten endnu mere ned, og dog bar jeg i flere af disse Tilfælde, naar Forholdene atter vendte tilbage til det Normale, og Ernæringen kom paa Fode, iagttaget en saa
12*
betydelig Tilvæxt, at den ved Aarets Slutning endog langt havde overskredet den 3dobbelte Vægt, som kraf
tige Børn i Regelen ikke naa. Dette har jo en ikke ringe Betydning for Prognosen, da vi altsaa ofte paa et tidligt Tidspunkt kunne berolige Forældrene og give dem Haab om, at Barnet vil kunne trives. Os selv er det en kraftig Understøttelse i vore Bestræbelser for at skaffe Barnet den bedst mulige E r n æ r i n g og P le ie .
Som jeg allerede i den første Forelæsning har op
givet Dem har Q u e t e l e t angivet L æ n g d e m a a l e t af den nyfødte Dreng til 50 Ctm., og af den nyfødte Pige til 49 Ctm.; i d e t f ø r s t e Aa r i a g t t o g han den b e t y d e l i g e T i l v æ x t af 19 Ctm. Man kan bedst gjøre sig en Forestillig om, hvor betydelig denne Tilvæxt er, naar man ser hen til de følgende Aar, af hvilke det 2det Aar, der næst det 1ste fremviser den største Til
væxt i Længden, dog kun møder med 9,3 Ctm., hvor
efter Tilvæxten synker yderligere i de følgende.
En særlig Omtale ville vi her skjænke Ho v e d e t s Væxt og F o n t a n el l e m e s F o r h o l d . Det er jo kun uegenligt, at man ved Fødslen taler om flere Fonta- neller; thi under normale Forhold er kun den 4kantede Fontanelle endnu aaben ved Fødslen, medens de andre som oftest ikke bestaa længere som Fontaneller, eller i al Fald meget snart lukkes fuldstændigt. Størrelsen af den'4kantede Fontanelle bestemmes efter E l s a s s e r nøi- agtigst paa den Maade, at man maaler Afstanden mel- lem de 2 og 2 modsatte, parallele Sider fra deres Midte, lægger Maalet fra begge Sider sammen, og halverer; ve*d nemlig at maale Fontanellen paalangs faar man ikke noget nøiagtigt Resultat, da det er umuligt at afgjøre, hvor Font. ophører og Suturen begynder. Med Hensyn til den 4kantede Font. iagttager man det interessante Forhold, at den endnu i lang Tid efter Fødslen, — efter
/
E l s a s s e r i omtrent 9 Maaneder, — tiltager i Størrelse, og først fra dette Tidspunkt af begynder at formindskes, saa at den ikke er fuldstændigt lukket før langt ind i det 2det Aar. Dette staar jo i nøieste Sammenhæng med, og er en nødvendig Forudsætning for at Hjernen skal kunne tiltage i Størrelse i den Grad, som Tilfældet er i det 1ste Aar, og navnlig netop' i de første 9—10 Maaneder; af H u s c li k e s sammenlignende Yeininger frem- gaar det saaledes ogsaa, at Hjernens Yæxt i de første Maaneder af Livet er særdeles betydelig, i Forhold til den senere Tid. Denne Regel, at Font. lukkes ved den 15de—16de Maaned, frembyder imidlertid Undtagelser til begge Sider. I enkelte Tilfælde lukkes den meget tid
ligt, samtidig med en for tidlig Sammenvoxning af Ben
randene, ja den kan endog tildels være lukket allerede ved Fødslen. Under visse sygelige Tilstande kan den omvendt vedblive at tiltage endog overordenlig stærkt i Om
fang, saaledes under den kroniske Hydrocephalus. Under Rakitis forsinkes dens Lukning ofte meget længe, saa at man endnu i 3die—4de Aar kan finde den delns aaben.
Hos det nyfødte Barn ligge Hovedbenenes Rande tæt op imod hverandre, men de ere endnu ikke forenede ved Sømme. De forbindes ved en fast Membran, dannet af Benhinden, som er sammenvoxet med dura mater;
derfor kan der ikke blot under Fødslen, men endnu noget ind i det 1ste Aar foregaa en Forskydning af Ben
randene over hverandre, hvad vi jo ofte se som Resul
tatet af Tryk paa Hovedet under besværlige Fødsler, og senere hen som Resultatet af en anæmisk Tilstand under hæftige Diarrhoer med Kollaps. I Midten af 1ste Aar begynde de takkede Sømme at udvikle sig; de tiltage efterhaanden i Størrelse og Antal indtil det 5te Aar, men endnu længe efter voxer Hovedet i Omfang, stær
kest og mest i Dine faldende indtil det 7de Aar (Arnold).
Ved et stærkt indvendigt Tryk under Hydrocephalus
kunne Sømmene lidt efter lidt udspiles i en betydelig Grad. Omvendt kunne de, ligesom Fontanellen, lukkes meget tidligt, ja Benrandene kunne endog være, idet- mindste delvis, forenede allerede ved Fødslen; i slige Tilfælde hindres naturligvis Hjernens Udvikling, Hovedet bliver lille af Omfang (Microcephalus) og Individet bliver tilbage i aandelig Udvikling.
Som Middeltal for H o v e d e t s O mf a n g hos de t n y f ø d t e Barn kan man angive 34—36 Ctm. I Løbet af de første 10 Maancder foregaar der en ganske usæd
vanlig Udvikling, idet Hovedets Omfang tiltager med 6—7 Ctm., medens Væxten fra den Tid af gaar meget langsommere for sig. I Sammenligning hermed er B r y s t e t s O mf a n g 2—2,5 Ctm. mindre, og dette Forhold vedvarer endnu i det 2det Aar, uagtet man da ser flere og flere Tilfælde, i hvilke Omfanget af Hoved og Bryst ere ens; først efter det fyldte 3die Aar er Brystets Om
fang, som Regel taget, større end Hovedets (Steffen).
Som De véd indtager Barnet i den første -Tid efter Fødslen en l i g g e n d e S t i l l i n g , da det endnu ikke for- maar at bære Hovedet og Kroppen opreist: det ligger mest i Rygleiet med optrukne Lemmer. Efter omtrent 6 Ugers Forløb begynder det at løfte Hovedet fra Puden, og det kan fra den Tid af ogsaa oftere bæres siddende opreist, uagtet det naturligvis hurtigt trættes. Det er i denne første Tid kun vaagent naar det føler Sult og patter, men falder strax efter paany i Søvn; efter For
løbet af et Par Maaneder ser man det oftere ligge nogen Tid vaagent i Sengen og se sig om; efter det første Halvaar kan det være vaagent flere Timer itræk. Endnu ind i det 2det Aar faar Barnet en længere Søvn en eller endog 2 Gange om Dagen, og sover desuden 8—10 Timer om Natten.
I Løbet af det sidste Fjerdingaar begynde B e s t r æ
-b e l s e r n e for at -be væge si g s e l v s t æ n d i g a f s t e d , medens der, selv hos sunde Børn, er stor Forskjel i denne Henseende. Barnet begynder at sætte Benene kraf
tigere imod, naar man løfter det op, og gjør ogsaa, naar det sættes ned, Forsøg paa at reise sig paa Benene, ved at holde sig fast med Hænderne ved en eller anden Gjenstand. Da Barnet paa denne Tid allerede har mere Dvelse i at bruge Armene, medens Benenes Strække- muskler endnu ere svage, ser man som oftest, at de første Bevægelser bestaa deri, at Barnet s k u b b e r si g b a g l æ n d s , ved at skyde fra med Hænderne. Først noget senere begynder den egenlige K ry b en f r e ma d paa Hænder og Knæer, eller Barnet rutscher frem paa Sædet, ofte med det ene Ben bøiet op under sig. • Efter at det i nogen Tid har bevæget sig paa denne Maade, og samtidig har gaaet ved at støtte sig imod Væggen, mod Stole og Lignende, vover det en skjøn Dag de første frie Skridt, og i sin Glæde herover er det i det første Par Dage ikke til at bringe fra Gulvet, men er i en uafladelig Bevægelse. Endnu længe er Gangen vaklende og usikker, saa at Barnet meget ofte sætter sig ned, uden at det dog støder sig; senere falder det ofte for
over under Gangen, men griber da allerede ret godt for sig med Hænderne, og efterhaanden vinder Gangen mere og mere i Sikkerhed.
' “ T lw fS *
T ■
184
/
s