Indtrædelsen af den anden Adam, med hvem en ny S k a belse, et nyt Aandens R ig e , Verdensfuldendelsens Rige skulde trcrde i K raft. O g den menneskelige Aand, der har tabt Sammenhængen med sin forste Kjcrrlighed, med sin
gudbeaandede Fortid, er en falden Aand, der med det Samme har tabt sin Fremtid.
stillet af en Bevidsthed, for hvilken saavel Paradiset som Syndefaldet er hiinsidigt og f o r h i s t o r i s k , hvorfor der ikke kan gives nogen umiddelbar, men kun en mid
delbar, en forblommet Erkjendelse deraf, som i et S p e il . og en mork Tale.
Id e t vi soge at tyde denne Tale, ville vi forst fadste O p mærksomheden paa de mystiske Trcrer, som staae i Haven.
At Livets Trcr betegner Livet i G u d , synes i og for sig at vcrre klart; Kundskabens Trcr derimod tvetydigt.
A t det uden videre skulde betyde Erkjendelsen, og at denne i og for sig skulde vcrre Mennesket forbudt, kan ikke vcrre
den rette Fortolkning; thi Gud selv forer jo M enne
sket ind i Overveielsen, ved at vise ham Modscrtningen mellem de tvende Trcrer, Gud selv vcrkker jo Bevidsthe
den om Forskjellen paa Godt og Ondt, ved at give F o r
budet. D erfor sige v i: ikke Tanken om Modscrtningen og Forskjellen — thi Tanken om det Onde lcrgges jo ind af Skriften endogsaa i Christi, i den anden Adams hellige Bevidsthed — , men Erfaringen af det O nde, den Kundskab paa Godt og O n d t, der udspringer a f, a t ' Mennesket har optaget det Onde i sin Existens, medforer Doden. Mennesket skal altsaa kun erkjende det Onde som den overvundne M u l i g h e d ; han skal kun see den.for
budne Frugt — men crder han deraf, da crder han sig til Doden. Lcrrer hall det Onde at kjende som en Virkelig
hed i sit eget L iv , da affalder han fra sin Bestemmelse, tilintetgjor sin Skabelses Formaal.'
M e n Mennesket vilde ikke have cedt af Kundskabens Trcr, dersom ikke dets F r u g t havde havt en scrregen
Tillokkelse for ham, og i en vis Betydning kunde s y n e s at gjorc Frugten paa Livets Trcr Rangen stridig.
„Qvinden saae, at Trcrct var godt at crde af, og at det var lysteligt at see til og onskeligt at faae Forstand af".
D en lokkende Frugt er det glimrende V e r d e n s p h c r
-4
«
-Toeren om Faderen.
»
n o r n e n , og ved at crde af denne Frugt kan Mennesket blive l i g e s o m G u d , fordi han kan fatte sig selv i sin
Frihed, kan fatte sig som Verdens Herre. Livets Trcr derimod er Naadcgavernes T rcr, og naar Mennesket ceder af dette Trce, da tor han frit cede af alle andre Trcrer i Haven (2 , 9 ), tor frit tilegne sig alt det Skabte, fordi han modtager det A lt som en Gave af Herren.
M e n paa Kundskabens mystiske Trce lyser det Skabte i sin e g e n Glands, i sin e g e n Herlighed. Hele Heden
skabets Historie afgiver Commentaren. Hedningerne lode sig daare af Frugten; de satte deres Hjerte i denne Verden, de elskede det Skabte over Skaberen. D e skabte Tings deilige Skikkelse bedrog dem, og de elskede det
Synlige over det Usynlige.
Foruden Kundskabens Trcr er der endnu en anden mystisk Figur, der tiltrcrkker sig Opmærksomheden, nemlig Slangen. Mennesket fristes nemlig ikke af sig selv til at
cede af Trcret, men af Slangen. Saameget er klart, at vi fra en naturlig Slange fores tilbage til et P r i n c i p ,
et Princip, der danner en Modscrtning ikke blot til M e n nesket, men til Gud selv. T h i Slangen taler modsat af Herren, stiller et Nei lige imod det guddommelige J a . „ I skulle i k k e doe, naar I crde af Trcret". Foruden Gud og Mennesket er der altsaa endnu et Trcdie, som er virksomt i denne Historie. Allerede den jodiske Aabenbaringsviis- dom har tydet Slangen om D jcrvelen*). Skjondt ogsaa vi i Lcrren om Djcrvelcn ville komme tilbage til Slangen, kunne vi her dog forelobigt undlade at gaae ind paa den udviklede Djcrvlelcrre, saa meget mere, som Fortcrllingen
I
selv ikke ncrvner Djcrvelcn. Hovedsporgsmaalet bliver, hvad det er for et P r i n c i p i Skabningen, der kan friste Mennesket til at affalde fra G u d , eller naar vi her ville
*) Viish. S, 24.
indfore Forestillingen om Djcrvelen: hvad er det for et Princip i Skabningen, hvori Djævelskabet har sin M u lig hed? V i svare-: det er det kosmiske Princip selv, tcrnkt i
dets Modsætningsforhold til Gud, det er Verdensautono
miens, Verdensselvstcrndighedens Princip. S o m Skab
ningen har en gudhenvendt Side, saaledes har den ogsaa en mod sig selv henvendt Side, en Tendens til Forsigbestaacn og Selvbestaaen, en Tendens til at rore sig i Egenhed, i Sclvhed.
D e t kosmiske Princip har den Bestemmelse at underordnes Guds R ig e ; men for at kunne gjores til den tjenende Grund, maa det rore sig som en tilskyndende M a g t, maa det trcrde Mennesket imode og vise ham M u l i g h e d e n til at
oplofte sig mod Gud, til at sige Nei, hvor Gud siger J a . D en moralske Fortolkning har betragtet Slangen som et Sym bol paa den sig i Mennesket rorende Selvstcrndigheds- D r i f t , der tilskynder ham til at vcrre fri uden Skaberen.
M e n denne Sclvstcrndigheds-Drift vilde jo ikke kunne rore sig i Mennesket, dersom den ikke var grundet i S k a b n i n g e n s V i l k a a r o v e r h o v e d e t , dersom den ikke havde sin dybere Nod i et Princip, der rorcr sig i
alt det Skabte. Slangen er Udtrykket for dette Princip, der sniger sig til Mennesket for at vinde In d g an g , og skjondt det ncrrmer sig Mennesket igjennem D rifte n , ikke desto mindre kan siges at vcrre udenfor Mennesket, at vcrre en overmenneskelig M a g t, fordi det rorer sig i den ganske Skabning.
En nodvendig Sammenhcrng er der endelig mellem Slangen og Frugten. Frugten er det glimrende Verdens- phcrnomen, der indbyder til Nydelse, til at tages i B e
siddelse. Slangen derimod er det verdslige Princip, der giver Phcrnomenet B e t y d n i n g for Bevidstheden. Uden at vise Mennesket Frugten kunde Slangen ikke faae I n d gang hos Mennesket; thi et fristende P rin c ip , der ikke kan opvise en tilsvarende Virkelighed, som ingen
Herlig-heder har at tilbyde, er kun en afmcrgtig Skygge. M e n paa den anden Side vilde Frugten ikke kunne lokke
Mennesket, dersom Slangen ikke havde bragt den i F o r
bindelse med den menneskelige Selvstcendighedsdrift, ikke havde forestillet Mennesket, at han ved at nyde Frugten just vilde komme til at nyde sin egen Frihed. Alver
dens Herligheder vilde ikke kunne lokke Mennesket, dersom de ikke tillige viste ham hans eget Billede i et tillokkende Lys. D en her betegnede Dobbelthed gjentager sig siden- ester i enhver S yn d . D e r foroves ingen S yn d , uden at der baade er Frugt og Slange, et lokkende Phcrnomen, der frister Sandseligheden, og en usynlig Frister, der
foreholder Mennesket et skuffende Frihedsbillede.
Betcrnke v i, at det forste Menneskes Tilstand var den ubeferstede Uskyldigheds, og at vi, skjondt vi ikke folge den bogstavelige Opfattelse af Frugten og Slangen, dog i disse have erkjendt fristende M ag ter, forskjellige fra Menne
sket selv, saa erkjende vi ogsaa Sandheden i den Fore
stilling, at Mennesket er blevet f o r f o r t . Ligger heri end et Undskyldningens Mom ent for det faldne'M en
neske, maa der dog paa den anden Side fastholdes, at han kun blev fo rfo rt, idet har: lod sig forfore; — og med Hensyn paa dette U d f a l d af Fristelsen kunne vi ingenlunde anvende den Sa'tning, at det Virkelige er det Fornuftige. V e l siger Jehova: see Adam er bleven som -E n af O s , og man har heraf udledct) at Slangen ikke har loict, men at Syndefaldet var nodvendigt, for at Mennesket skulde naae sin Bestemmelse som frit, selvstæn
digt Vcesen. M e n Sammenhamgen viser tydeligt, at skjondt Mennesket i en vis Forstand blev „ligesom Gud", saa var det dog paa den urette M aade, og „Cherubim med de blinkende Svcrrd" vise, at den Selvstamdighed og F r i
hed, som Mennesket vandt ved Syndefaldet, stod i »forenes
I
lig Modsigelse med „ H e l l i g h e d e n", en Egenskab, der dog ikke tor fattes i den sande Lighed med Gud.
»