Personlighed til sin begrundende Forudsætning. D e T ro endes Samfund staaer kun formedelst Christus i Forhold til Gud som Fader, og kun formedelst Christus er det et S a m fund i den Hellig Aand. D e t Uforanderlige i Kirken un
der al Udvikling beroer derfor paa dens uafbrudte S a m menhæng med Christus som den kirkelige Organismes Hoved,
en Sammenhceng, der paa ecngang er historist og myfterios, fordi den ikke blotter et Forhold til den historist erindrede, men til den i sin Menighed ncervcrrendc, opstandne og himmelfarne Frelser. Begrebet om dette Positive i K ir
kens Lcrre og Cultus finder sin Udvikling ved Begreberne
„ G u d s O r d " og „ S a c r a m e n t " ; men i den ncrrmere Bestemmelse af disse Begreber adstiller den christelige Kirke sig i tvende Confessioner, den catholste og den evangelist-prote
stantiske. Dogmatikens Indledning indstramker sig til at udvikle det-kirkelige Erkendelsesprincip, for derigsennem at udvikle sit videnstabelige Princip. V i skulle derfor her kun be
tragte den konfessionelle Modscrtning i Bestemmelsen af det guddommelige O rd , der er C a n o n , Regel og Rette
snor for Kirkens Larre o g ' Liv. ^
Christen-/ >
dom, der kan hjemle sig selvsom a p o s t o l i s k , er den agte.
D en konfessionelle Modsatning Leroer ikke Llot paa det forskel
lige Forhold, hvori den fatter Apostlenes mundtlige og skrevne O rd (Tradition og S k r ift), men paa den forffjellige O p fattelse af Apostolatets Omfang. Catholicismen erkjender
nemlig et sig gjennem alle Tider fortsattende, levende Apo-stolat i Kirken, en gjennem Kirkens Neprasentation sig fort
sattende Inspiration. D en paastaaer, at den i Conciliernes og Pavens Bestemmelser besidder et guddommeligt Ord med apostolisk Myndighed, ligesaa ufeilbart som de forste Apostles O r d , der blev talct i Verden, at den heri
besidder den nfeilbare Fortolkning af hiint forste apo
stoliske O rd, den nfeilbare Fortsattelse af dette. D en evangeliske Kirke erkjender ligesom den catholske, at Her
rens Aand er med Kirken indtil Dagenes Ende, ledende den i al Sandhed; men hiin fuldkomne Forening af Guds og Menneskets A an d , der betegnes ved Inspiration, og fom danner Apo- stolatcts Begreb, fatter den kun i Kirkens Begyndelse, i dens Stiftelsesperiode; og skjondt den vistnok erkjender Traditio
nens relative Gyldighed, betragter den dog kun det Nye Testamentes hellige S krift som det fuldgyldige, authentiske,
absolut canoniske Udtryk for den apostoliske Aands op
rindelige Fylde.
M e n den her paapegede Modsatning har sin dybere G rund, i en anden, en Modsatning i Opfattelsen af selve Christendommens Vasen. Medens den evangeli
ske Kirke opfatter Christendommen som et Evangelium, et glad Budskab om det nye Liv og den nye Skabelse i Christo, der tilbydes Menneskene som en fri Naadegave fra H im len, opfatter Catholicismen Troen overveiende som en ny Lov, og Christus som en ny Lovgiver. M e n just fordi Lovens Kirke kun opstiller Evangeliet som en udvortes Auc- toritct, under hvilken Menigheden skal boie sig, uden at den frie Tilegnelses og Udviklings Princip erkjendes i Menighe
dens Bevidsthed: just derfor kan Catholicismen ikke lade sig
noie med en Troescanon, der, som den hellige S k rift, kun i
uudviklet Fylde indeholder hvad der tjener til Kirkens O p - -holdelse i den sande Larre; men bchover en i alle Enkelthe
der udfort C anon, behover en lovfortolkende Myndighed i Hierarchiet, der med ufeilbar Auctoritet kan'udlægge
Lo--, .
ven efter alle dens enkelte B u d . Catholicismen-sporger ikke om nogen indre Canon i Menighedens Troesbevidsthed, men lcegger desto storre Vcrgt paa den udvortes Canon;
den sporger kun lidet om den troende Tilegnelse, (lides gus ereditur), thi den har en hemmelig S ky for Troesudvik- lingens Kampe og de mulige Vildfarelser og M isb ru g , som ere uadskillelige herfra; men desto mere sporger den om Troens Indhold (lides guse ereditur). D en catholske Lerre om Kirkens d. e. Hierarchiets Ufeilbarhed finder sin sidste Forklaringsgrund i denne dens Characteer som Lovens Kirke, og i den dermed forbundne Bestræbelse for paa udvortes.
Maade at g a r a n t e r e sig Wgtheden af sin Christen- dom, en Bestræbelse, under hvilken den mere og mere fjer
ner sig fra Sagen selv, som skulde garanteres.
-A n m . Catholicismens Tankegang, i hvilken S an d t og Falskt saa forunderligt sammenblandes, lader sig frem- . stille i folgende Hovedtræk:
Hvilke ere de ydre Kjendemcrrker paa den argte Christendom?
T h i fra de forste Tider staaer Christendom imod Christendom, idet heel modsatte Lcrrdomme Sre forkyndte under Christen- dommens Navn. Grundmcrrket kan ikke vcere andet end:
„det A p o s t o l i s k e " ; den Christendom, der vil gjore Krav paa LEgthed, maa kunne paavise sit Udspring fra
Apostlerne. Kun gjennem Apostlene have vi C hri-stendommen, alene af dem kunne vi larre hvad der bor kal
des med dette Navn. D e ere Aabenbaringens Organer , og havde Inspirationens Aand; deres Bevidsthed er det rene ufarvede Medium, hvorigjennem den himmelske S a n d
-hed er ftraalet ind i Historien; ikkun gjennem dette M e dium kunne vi sce Christus som i det sanddrue S peil.
D erfor bliver det Kirkens Opgave i dens Kamp mod Vranglcrren at sikkre sig Eenheden og Sanunenhcengen med den apostoliske Bevidsthed. M e n hvorigjennem be
varer Kirken sin Eenhed med Apostlene 7 Skriften er lige- saavel en Kjcetterbog, fom en Kirkebog. T il at forstaae Skriften maa den christclige T ro allerede forudsattes, thi i og for sig betragtet kan den udlcrgges paa den forskel
ligste M aade, og enhver Hcrrctiker lcrser den gjennem sine egne B rille r. D e n er desuden ikke tilstrækkelig; thi mange Sporgsm aal kunne opstaae, der ikke ere besvarede i S kriften , og dog tramger Kirken paa ethvert T rin af sin Udvikling til den apostoliske Aand som sin Veileder.
Skriften er kun et historisk Mindesmærke om denne Aand; men denne Aand selv maa i levende Ncrrvcrrelse aabenbare sig igjennem Kirken. D e r maa altsaa, slutter man, i Kirken vcrre en l e v e n d e Fortsættelse af den apo
stoliske Bevidsthed.
D e n forste Skikkelse, hvorunder denne levende F o rt
sættelse, denne virkelige Ncrrvcrrelse af den apostoliske B e
vidsthed opfattes, er Traditionen. I Modsætning til den apostoliske S k r i f t betegner Traditionen det apostoliske O r d , der levende forplanter sig fra Slcrgt til Slcegt, den mundtlige Overlevering, som Apostlene have givet deres Disciple, og som disse atter have forplantet videre.
„ V i kunne opregne de Bistopper, siger Jrenams, der ere indsatte af Apostlene i Kirkerne, og deres Efterfolgere
indtil nu. O m Apostlene end ikke havde efterladt os S k rifte r, maatte man dog folge den mundtlige Overle
verings O rden, som de gave dem, til hvilke de betroede Kirkerne. M ange Barbarer troe Christi Evangelium, idet de uden P a p ir og Black have Evangeliet indskrevet i
deres Hjerter og omhyggeligt bevare den gamle T r a dition" * ) .
M e n skal Traditionen vcrre den virkelige NErvcrrelse af den apostoliske Bevidsthed, da kan dens Forplantelse ikke vcrre tilfcrldig. I Tidernes Lob trcrnger T ra d i
tionen selv til Fortolkning, og menneskelig Vilkaarlighed og Vildfarelse maa her vcrre udelukket. D erfor maa der i Kirken vcrre en Lcrrestand efter guddommelig In d s tif
telse, som ved en scrregen Naadegave forplanter T ra d i
tionen reent og nforfalsket. A p o s t o l a t et s o r t s c r t t e r sig i E p i s c o p a t e t ; med deres Embede have Apostlene ogsaa meddeelt deres Aand, og som de selv vare inspi
rerede og kun herved vare Aabenbaringens rette Organer, saaledes gjcrlder det Samme om deres Efterfolgere. D en apostoliske Bevidsthed sortscrtter sin udodelige Tilvcrrelse gjennem Episcopatets mystiske Legeme, hvis synlige Udtryk er C o n c i l i e r n e . Over Concilierne svcrver In s p ira tionens A an d , fortolker og tyder de O rd, den selv har talet i de sremfarne Tider, og som den selv har skrevet i de hellige Boger. Hvad de hellige Forfattere have mecnt, hvad de ofte kun have tilkjendegivet i gaadefulde Antyd
ninger, fordi Menigheden endnu ikke kunde bcrre det, det aabenbares nu i Tidernes Lob af den samme A an d , som var over dem paa Pintsedagcn, og under hvis Indgivelse de affattede deres Skrifter.
Inspirationens hellige S tro m gaaer altsaa gjennem Historien, Aanden ledsager sin Menighed i Episcopatets Skikkelse og begrunder derved Kirkens over al timelig Omskiftelse ophoiede og uforstyrrelige E e n h e d . Denne Eenhed anskues i Concilierne, Episcopatets aandelige Legeme. D en enkelte Biskop som saadan er ikke inspireret, men kun forsaavidt som han er Eet med Legemet. M e n ') lienseus Allv. kser. IH.
som Mangfoldigheden af de menneskelige Individualiteter, der ere tilstede paa Conciliet, harmonisk forbindes i Aandens Eenhed, idet Aanden drager Enhver til at opgive sin Eensidighed, til at hengive sig i Legemets Eenhed: strå
ledes maa denne Legemets Eenhed felv synliggjores i det . ene Overhoved. Episcopatet maa centraliseres i P r i m a t et.
D e n apostoliske Aands umiddelbare Narrvcrrelse vilde mangle den fuldkomne Virkelighed, dersom den ikke kon
centrerede sig i en virkelig Personlighed. Conciliet er kun en moralsk Person, det forestiller kun Kirkens Eenhed, betyder den kun, men er den ikke; thi alle Biskopperne kunne ikke varre tilstede paa Conciliet; desuden kan der opkomme S trid mellem Repræsentanterne, og Inspirationen er da kun hos F l e e r t a l l e t . M e n i Paven som Kirkens Overhoved anskues Kirkens Eenhed ikke blot i en saakaldt moralsk Person, ikke blot i en M ajoritet, men i en virke
lig , en enkelt Person; i ham samler sig den hele Fylde af Episcopatets guddommelige M a g t og In tellig en s; i ham har Inspirationens Aand sundet sit personlige Brcrnd- punct. Han er det rene personlige S v e il for den S an d hedens Aand, hvis Straalev ere adspredte i Christenheden.
S o m Petrus i Apostlenes Kreds havde Primatet, saale- des Paven i Bistoppernes Kreds. I Lcrren om Prim atet fuldendes Catholicismens System. F ra den romerste S to l taler endnu den Apostel, paa hvilken Herren vilde at hans Kirke skulde bygges; her har Menigheden et over al T v iv l ophoiet, ufeilbart Vidnesbyrd om Sandheden;
thi som Inspirationens Centralorgan har Paven den uind
skrænkede M yndighed, der formaaer at afvcrrge al Vranglcrre. Hans Bevidsthed er, forsaavidt som han taler sx estkellrs, en gudmcnnestelig Bevidsthed, og han er for- . saavidt viesrius Ollristi. Ligesom Petrus fordum sagde
til Frelseren: Herre, til hvem skulle vi gaae, D u har det evige Livs O rd ! saaledes henvender nu den hele
Christen-hed sig paa samme V iis — ikke til Christus, men til Peters Efterfølger.
Catholicismens System udvikler sig altsaa af Bestræ
belsen efter at gribe Aabenbaringen i dens rene Objektivitet, hvilket falder fammen med den Opgave at sikkre sig et levende, et ufeilbart apostolisk Organ for Aabenbaringens fortsatte Opfattelse og Meddelelse. M e n under denne Bestræbelse er den oprindelige Gjenstand for Erkjendelsen efterhaanden bleven glemt. Catholicismen har kun udviklet sig til et stort System af Christendoms-G a r a n t i e r , men Christendommen, Sagen selv, der ved disse skulde garanteres, er stillet i Skygge. Modsætningen mellem den crgte og den ucrgte Christendom er efterhaanden bleven reduceret til Bekræftelsen eller Benægtelsen af disse G a rantiers Gyldighed. A t angribe Pavens og Kirkens Ufeilbarhed er den væsentlige Vranglcrre. D en reforma
toriske Aand vaagner i Kirken med den bittre K la g e , at Jodedom og Hedenskab har indsneget sig under HierarchietS
Skikkelse, at Guds O rd er blevet forvansket ved M e n -neskepaafund (trsM iones Immsnso), at Chriftus saagodt som ikke mere prcrdikes, at Troen for de Fleste er bleven en ubeksendt S a g , fordi der kun prcrdikes Tro paa K ir
ken og Paven, istedetfor den ene saliggjorende T ro paa Frelseren som den sande M id ler mellem Gud og M e n nesker. D en reformatoriske Critik beviser, at Catholieis- mens ydre Sandhedskriterier ere ugyldige; thi Tradition staaer imod Tradition, Concilium mod Concilium, Pave imod Pave. D en catholske Paastand om Kirkens synlige Eenhed er uhistorisk, er en Jdee, der modbevises af E r faringen. F ra Christendomsgarantierne soger den refor
matoriske Aand tilbage til Christendommen selv, og over
givende sig til den Aands Ledelse, der ikke er bunden til R om , men allevegne, naar og hvor den vil, opvcrkker og bereder sig frie Chriftenmennesker, foretager
den en
«
Tempelrenselse, en Kirkerenselse formedelst den Hellig Aand og den hellige Skrift.
8 21 .
D e t er ofte sagt, at Protestantismens Princip er S u b j e k t i v i t e t e n s , en Scrtning, der naar den henstilles i ubestemt Almindelighed, ikke er uden M isviisning. Refor
mationen gik ligesaamcget ud paa at gjenvinde den objective Christendom, at adskille den sande fra den falske eller dog for
gængelige Overlevering (traclitiones llumanse), som paa at gjcnoplive den subjective, personlige Christendom. Hvad Re
formationen vilde, var hverken udelukkende det Objective eller det Subjective; det var den frie Forening af det Objective og Subjective, af Troens I n d h o l d og Troens I n d e r l i g h e d , af guddommelig Aabenbaring og re-
ligios Selvbevidsthed. Denne frie Ecnhed af det Objective og det Subjective hcrvder den evangeliske Kirke ved denssaa- kaldte formale og materiale Princip, der udtrykke de tvende
S id e r , den objective og den subjective Side, af det samme Princip. Ved det formale Princip forstaaes den hellige S k r ift, ved det materiale Retfærdiggørelsen af Troen.
P a a den rette Opfattelse af disse vistnok ofte misforstaaede og aandlost behandlede Principer berocr Protestantismens rette Forstaaelse. * ) .
8 22 .
D e t er indlysende, at skal vor Christendom ikke vcrre en blot subjectiv, privat Christendom, da maa der vcrre given en Christendomscanon, uafhcrngig af subjective Stemninger og Tilstande. D en objective Canon for al Christendom er nu vistnok intet Andet, end C h r i s t u s sel v i sin hellige,
x
* ) Jvfr. Dorner: DaS Princip unserer Kirche. Oversat i Tidsskrift for udrul. theol. Litteratur, udg. af Clausen og Hohlenberg. 1842.
forlo send c Personlighed, og sporge vi da, h v o r vi have Christus, er vort ncrrmeste S v a r det samme som det catholske: i K i r k e n , som er Christi Legeme eller den Organisme, hvis levende, allestedsnærværende Hoved han er.
I Kirken, i dens Beksendelse og Forkyndelse, dens S akra
menter, dens Cultus, er den ophoiede, forklarede Frelser ncrr- vcrrende og giver sig selv levende Vidnesbyrd for alle dem, som troe formedelst den Hellig Aands K raft. M e n det er atter indlysende, at det rette Forhold til den ophoiede, forklarede Christus er betinget ved det rette Forhold til den h i s t o r i s k e Christus, til hans Aabenbarelses historiske Kjendsgjerninger, uden hvilke Forestillingen om den ophoiede, forklarede Christus taber sig i mystisk Ubestcmthed. Id e t vi derfor sige, at vi i Kirken skulle soge Christus, da fores vi tilbage til. den apostoliske Kirke. D en apostoliske Kirke -viser os ikke blot den oprindeligste Skikkeise af det christelige
Liv og det dermed givne Forhold til den usynlige, den him
melfarne Frelser, men er tillige Ihændehaveren af det op
rindelige Christusbillede, Ordets Billede, der blev Kjod og boede iblandt os, Billedet af Christus, som han historisk er aaben- baret. Saasandt som nu den apostoliske Kirke fom det forste Led i den kirkelige Udviklingsrække har baaret den sande Christendom i sig, saasandt maa der ogsaa fra den
apostoliske T id vcrre overleveret en tilforladelig Fremstilling af den oprindelige Christendom. T h i dette staaer fast:
e n t e n kan det ikke mere afgsores hvad der er Christendom, i hvilket Tilfcrlde Chrkstendommen ikke er guddommelig A
a-benbaring, men kun M ythns eller Philosophem, e l l e r der maa vcerc given en tilforladelig Overlevering af den aposto
liske Christusopfattelse og Christustilegnclse, formedelst hvilken enhver cftcrfolgende Periode er istand til at bevare Sam m en
hængen med den apostoliske Kirke.og den a-gte Christendom.
Saavidt stemme vi med Catholicismen; men Afvigelsen er denne, at vi med Reformatorerne - kun finde den fuldkomne,
tilforladelige Skikkelse af denne apostoliske Overlevering i det Nye Testamentes hellige S k r ift, at vi med Reformationen erkjende, at der i Traditionen (Tradition her taget i Betyd
ning af den kirkelige Overlevering, som gaaer jevnsides med det N . T .s S k rift) ikke gives Noget, der med den T ilfo r
ladelighed fom Skriften kan hjemle sig sit umiddelbare eller middelbare apostoliske Udspring og sin gstnnem Tiderne uforvanskede apostoliske Skikkelse; og at derfor Skriften er den sidste c r i t i f k e Provesteen (lapis l^<lius), d erafg jo rT ra
ditionens Chriftelighed. O m der end maa siges, at Christendom- mens v c e s e n t l i ge In d h o ld er i Traditionen, at Christi Aand leder Traditionsudviklingen, saa lcerer dog Erfaring, at I n spirationen ikke har fortsat sig i den efterapostoliske T id , og at der i Traditionsudviklingen meget snart er fremkommet en Blanding af canoniske og apocryphiske Bestanddele; ligesom Erfaring ogsaa lcrrer, at i de Perioder af den efterapostoli- ske Kirke, hvor Traditionsudviklingen ikke er bleven ledet for
medelst den hellige S k rift, en reent apocryphisk Tradition har uddannet sig. Allerede tidligt maatte Apostlenes mundtlige Tradition udstrttes for Forvanskning. M e n i Modsætning til Traditionens Flygtighed og Foranderlighed
er Skriften det faste, ubevægelige Vidnesbyrd. Inttors scripts
msnet.
Id e t vi saaledes dele Reformatorernes T ro paa Skriften, paa dens Tilstrcrkkelighed til at vcrre Christen- domscanon for alle T id e r, paa Fuldstcendigheden af det deri nedlagte apostoliske Vidnesbyrd, er denne Troet Led i vor christelige Forsynstro, Troen paa Her
rens Ledelse af Kirken, en Tro, der som al Forsynstro ikke med demonstrativ Nodvendighed kan udvikles, men kun kan stadfcrste sig gstnnem Tidernes Lob. M e n indenfor den Erfaring, som er os given, formaae vi at indste, at havde - vi ikke S kriften, da vilde vi under Traditionens vitterlige Usikkerhed vcrre uden fast Hold, og vilde ikke mere vcrre istand til at skstlne mellem Canonisk og Apocryphisk. Uden S k
rif-«
/
Catholicisme og Protestantisme. 4 3 ten havde i hiin store Fordærvelses og Formorkelsesperiode en R e f o r m a t i o n ikke vcrret m u lig , men en ny G ru n -delse af Kirken eller dog en ny Sen-delse af Apostle vilde
have vcrret fornoden*).
8 23.
Uagtet det reformatoriske Skriftprincip ncrrmest stiller sig i et negativt Forhold til Traditionen, er dette nega
tive Forhold dog ingenlunde det eneste, skjondt det ofte er blevet opfattet saaledes. V e l gives der en Opfattelse af
Skriftprincipct, ifolge hvilken In t e t kan have Gyldighed i Kirken, uden hvad der bogstaveligt kan hjemle sig sin bibelske Herkomst. M e n denne Betragtning er aldeles fremmed for den lutherske Reform ation, skjondt der vistnok findes S p o r deraf i den schweitzerske. D en . lutherske Re
formation i dens oprindeligste Skikkelse har stillet sig i et positivt Forhold baade til den dogmatiske og rituelle T r a
dition, forsaavidt som denne er o e k u m e n i s k Tradition, d.
- -
---* F
*) Jvfr. Thiersch: Vorlesungen uber Catholicismus u. Protestantismus, 1 B . 320. „Es ist dies eine That des Vertrauens, das wir in die gottliche Vorsehung und in die Leitung der Kirche durch Christus und seinen Geist setzen. Denn dem Hochsten war es nicht serber- gen, dast eine Zeit kommen wurde, wo Alles was als nicht geschrie-bene Ueberlieferung von den Aposteln > her stch erhalteu hat , durch langwierige Schuld der Menschen wankend und unzuverlasfig ge-worden sein wurde, und seine Kirche ebenso einer heiligen, unver- letzten und allen zuganglichen Urkunde bedurfen wurde, wie sein
alttestamentliches Volk eine solche an den Schriften Moses und der Propheten gehabt hat. Denn ist die hellige Schrift nicht die
Zuflucht, auf welche die Kirche angewiesen ist, seit das, was stch Tradition nennt, gerechtem Anstost und unlosbarem Zweifel verfallen ist, so hat die Kirche uberhaupt keine Zuflucht, keinen Halt, und es wurde ihr nur das Harren auf eine wunderbare zweite Grundung ihrer selbst, oder auch auf eine neue Sendung von Aposteln, stbrig bleiben".
v. s. ikke har nogen Particularkirkes P r a g , hverken er grask- eatholsk eller romerff-catholsk, men catholsk Tradition i og for sig. Saaledes bekjender den evangeliske Kirke de oekn- meniffe Symboler, det apostoliske, det nicamske og athanasi- anske, som det reneste Udtryk for den dogmatiske Tradition.
Saaledes indesiutter Luthers Eatechismus med de ti B ud, med de tre Troens Artikler, med Herrens B on og Laren om Daabens og Alterens Sacrament, de Grundbestanddele, i hvilke den oprindelige Chriftendom gjennem Middelalderens -M o rke forplantedes i Folket. Saaledes paavistc Reforma
torerne en Rakke af Vidnesbyrd fra den aldre Kirke, en
60N86N8U8 patrum, til Beviis for deres Lares Oprindelighed og W lde. O g ligesom Luthcr og Melanchthon crkjendte Betydningen af den dogmatiske Tradition, saaledes viste de ogsaa den storste Wrbodighed og Varsomhed L Henseende til den rituelle Tradition. D en Betydning, de tillagde denne, viser sig navnlig deri, at de bibeholdt og mod A na- baptisterne forsvarede Barnedaaben, der vistnok ikke n a r
mest stammer fra Skriften, men fra Traditionen, at de fast
holdt Hovedpunkterne af den christelige Festcyclns i Kirke- aaret, der er et V a r k af den fortsatte Traditionsudvikling, ligesom de ogsaa i Liturgien og Psalmen beholdt mange Elementer, der havde almeenchristelig Betydning. Skrkft- principet blev derfor ingenlunde losrevet fra Traditionsprin- cipet, men kun stillet i det rette Forhold dertil. O g selv om der skulde kunne siges, at Reformatorerne, der fandt sig om
spandte af et V a v af Traditioner, hvor Sandt og Falsk, Canonisk og Apocryphisk var sammenblandet i en nasten uoplose- lig Forvikling, paa enkelte Puncter have overhugget Knuden istedetfor at lose den: saa beviser dette dog In te t mod felve Principet om Skriftens P rim at. T h i denne Regel kan ikke ophaves eller forandres, saalange der ikke ved Siden af Skriften kan opstilles N oget, der kan hjemle sig samme Myndighed som denne.