eller Hedenskab. Ligesom der nu i enhver sund Samfunds
udvikling maa vcrre en fortsat Bestræbelse for at udsondre det Fremmede, der vil tilsnige sig Borgerret for at hemme og undergrave den ejendommelige Udvikling: saa- ledcs maa der ogsaa i den christelige Kirke vcrre en fortsat Bestræbelse efter at udsondre de jodiske og hedenske Ele
menter ror) rro§^or/), som ville indsnige sig i Kirken under S kin af Christendom, — en Bestræbelse, der er betinget ved en fortsat aandelig Tilbagegang til ' Christus, saavelsom ved den fra den sande Christusopfat-
telse uadskillelige Gave til at prove Aanderne. * )
' ^
Dogmatiken og den christelige Sandhedsidee. 7 1 S a n d h e d s i d e e , der modes med det positivt G ivne;
idet vi saaledes antage en relativ selvstændig Christendoms- kilde, forskjellig fra Skriften og Kirken: saa lcrre vi her
med i theoretisk Henseende ikke Andet, end hvad man uden Betcenkning indrommer baade i ethisk og i kunstnerisk Hen
seende. I ethisk Henseende nodes man til at forndsirtte en (relativ) apriorisk Christendomskilde; thi uden at tale om den christelige Ethik som Videnskab, saa har jo i L iv et, i
Historien en Mangfoldighed af scrdelige Anskuelser og B e greber uddannet sig, vistnok i Vexelvirkning med det oprin
deligt Overleverede, men ingenlunde som en Copie deraf;
har altsaa uddannet sig af den christelige Bevidstheds I n derste, der baade har stillet og lost nye Opgaver. I ersthetisk Henseende nodes man tit at antage det S am m e; thi den christelige Kunst har frembragt en Verden af nye S k a belser, som vistnok have deres Forbillederi den positive Aaben- baring, men dog vise hen til en christelig Skjonhedsidee, der
maa have rort sig i de Frembringendes eget In d re . M e n ligesom vi saaledes kunne tale om en christelig Scedelighcds- idee, uden hvilken ingen sclvstcrndig ethisk Produktivitet var m ulig, og ligesom vi kunne tale om en christelig Skjonheds- idee, uden hvilken en christelig Kunst var utcrnkelig: saa
ledes maae vi ogsaa kunne tale om en christelig Sandheds- idee, uden hvilken den christelige Videnskab, uden hvilken den hele dogmatiske Strcrben, som den har givet sig V id
nesbyrd baade i den crldre og den nyere Tids betydeligste Vcrrker, — ja , uden hvilken selve den kirkelige Symboldan
nelse var umulig og utcrnkelig.
A n m. D e t bibelske Udtryk for Ideen er V i i s -d o m m e n * ) , ikke som gu-d-dommelig Egenskab, men som guddommelig Tanke, der for Verdens Skabelse legede for Guds Aasyn. Objectiv betragtet er den christelige
. *) Ordspr. 8. Sirach 24. Viisd. 7.
Sandhedsidee derfor den hellige Vi'isdomstanke, der har udprcrget sig i den christelige Aabenbaring og er det ordnende, det sondrende og medvirkende Princip i A a- benbaringens Livsfylde, virker Sam m enhæ ng, P la n
og Herlsigt i Mangfoldigheden. M e n denne hellige V iis -domstanke maa ogsaa som „indre Lys" vcere tilstede i den menneskelige Aand, der troende har optaget Aaben- baringen, maa gjennemlyse den troende Anskuelse af Aabenbaringen. I K raft af denne hellige Viisdomstanke, der i den troende Bevidsthed bliver Tankningens Princip, formaacr den menneskelige Tcrnkning at ransage Aaben- baringens Dybheder*), at grandske efter Sammenhcrng og
Grund i de christelige Forestillinger, at strcrbe efter at frembringe et aandeligt Gjenbillede af den evige Aaben- baringsviisdom.
8 30.
D e n christelige Erkjendelse er en Erkjendelse i Troen, thi kun ved Troen kan den menneskelige Aand blive deelag- tig i Guds Viisdom . Orecto ut mtelliAam. En Gnosis, som gaaer ud fra en forudstrtningslos Autonomie, der antager at derl menneskelige Aand ved egen Kraft kan udfolde S an d heden af sit eget In d re og umiddelbart vil stille sig paa det theocentriske Standpunkt, miskjender den menneskelige Aands skabte Vcrsen, forncrgter Menneskets C r e a t u r l i g h e d ; thi Troen bekjender det Creaturlige i den menneskelige Erkjendelse, der maa stotte sig til Erfaring, maa gaae ud fra en umiddelbar Fornemmelse og Bervrelse af Gjenstan- den, maa modtage Sandhedens Lys som en G a v e, der kommer ovenfra, maa forholde sig i Udmyghed og T illid til Giveren * * * ) . F o r den menneskelige Erkjendelse er al S e lv
-") 1 Cor. 2, 14.
**) 3vfr. Forfatterens Dissertation om den menneskelige Selvbevidst
heds Autonomie, oversat af L. V . Petersen. (§ 3.)
Dogmatlken og den christelige Sandhedsidee. 7 3 standighed betinget ved Afhængighed, al Selvvirksomhed, al intelleetus sotivus, betinget ved Modtagelighed, ved intolloetus psssivus. D en falske Gnosis, der ikke vil troe for at er- kjende, fornagler ikke blot Menneskets Creaturlighed, uren ogsaa S y n d i g h e d e n og Menneskets Trang til en F o r l o s n i n g . T h i kun ved Gjenfodelsen kan. den ved S y n den formorkede Menneskeaand haves til det Livets og T i l værelsens T r in , hvor den kan faae det rette S y n paa gud
dommelige og menneskelige Ting. M e n Gjenfodelsen har atter sit Udtryk i Troen. D en christelige Paastand, at T ro en er Erkendelsens M oder, har en forbilledlig Bekræftelse L alle andre Egne af den menneskelige Erkjendelse; thi al menneskelig Erkjendelse har sin Nod i en umiddelbar S a n d s
for Gjenstanden. O g . ligesom det ikke nytter at tale om Musik til den, der mangler G ehor, som det ikke nytter at udvikle en Farvelare for den, der mangler Farvesands, saa- ledcs gjalder det Samme om Erkjendelsen af det Hellige.
Strasburger Mynsteren, siger Steffcns, og Collner Dom kir
ken ,ragechoit op i Luften, og dog have de for hele Tidsaldere varet jbegravne som Herculanum og Pompeji, og Menneskene have ikke seet dem, fordi de ikke havde S a n d s ; og saaledes, tilfoie vi, ere der hele S lag ter, der ikke have seet og ikke see den
christelige Kirke i Historien, skjondt den er som Staden paa Bjerget. D e have ikke O ie derfor, fordi de ikke have T ro .
§ 3 1 . '
Ved sit erello ut intelliAmn adskiller den christelige Dogmatik sig fra den Erkjendelse, der gaaer ud fra S a t
-ningen omnibus 6ubitan6um est, forsaavidt som herved fordres, at Tankningen skal losrive sig fra alle Forudsat- ninger og gaae ud paa Opdagelsesreiser for at finde S a n d heden, ligegyldig hvilken. D en christelige Erkjendelse faacr ikke sin Im p u ls ved Tvivlen , men ved Troen. Derimod kan der vel vare Tale om en Skepsis i Dogmatiken,
for-'
n t
f, i
saavidt som en saadan kun er Udtrykket for den i Troen indeholdte c r i t i ske og d ia le c t i ske D r ift. D a Troen befinder sig i en Syndighedens, en Lognens og Vildfarelsens Verden, og da Kirken ikke blot har Verden udenfor sig, men ogsaa indeni sig, saa maa Troen hade den critiske D r if t til at prove Aanderne, om de ere af Gud, at prove, om det Kirkelige ogsaa er det C hri
stelige, at prove, sig selv, for at forvisse sig om sin egen W gthed; og da Troen ogsaa er Viden (8 8 ) , maa dcn^
have den dialektiske D r ift til at gjore sig Nede for de T a n -kemodscrtninger, den indestutter. D en christelige T ro er meget forskjellig fra godtroende Naivitet, og hvad der er sagt til Anpriisning af den barnlige og eenfoldige T r o , maa forsiaaes eum §rano salis, thi Troens sande Eenfoldighed er betinget ved Aandeprovelsen yg Selvprovelsen. I denne Betydning tvivlede Luther om den kirkelige Overlevering og om Mgtheden af sin egen klosterlige Christendom, og Kirke
historiens forskjellige Tider vise, at Kirkelarere, der vare lige udmarkede ved Troens Eenfold og Troens Heltekraft, have folt Trang til at klare sig deres T ro gjennem den skarpcste Dialectik. H iin critiske D r ift har fra Kirkens aldste Tider
gjort sig gjaldende i den skarpe Sondring af det Christe
lige og det Harctiske, en Sondring, der nodvendigt maa fore til en dialektisk Jndtrangen i de christelige Lårdomme, for- saavidt som enhver enkelt Lårdom maa proves efter den
christelige Grundidee, og denne atter maa staae sin P r o ve i de christelige Forestillingers hele Sammenhang. I denne critiske og dialektiske Betydning kan der vare Tale om et skeptisk Element i Dogmatiken. M e n naar dette los
rives fra Troens G ru n d , fra de christelige Livsinteresser og det christelige Grundsyn, naar det istedetfor at klare og rense dette, vil vare noget Selvstandigt: da fremkommer, hvad Protestantismens Historie noksom beviser, Rationalismen med den oplosende Critik og den tomme Dialectik.
A n m . D e t forekommer ofte i Livet, at en
gsennem-»
gribende T v iv l om selve Chrisiendommens Grundvolde
1
»
Dogmatiken og den christelige Sandhedsidee. 7 5
bliver et Gjennemgangspunct til en levende christelig O ver-beviisning; men hvor betydningsfuld denne T v iv l end monne vane i religios og ethifk Henseende, ja ogsaa kan vcrre i videnskabelig Henseende, saa vedkommer den dog ikke Dogmatiken som saadan. T h i for den saaledes T v iv
lende existerer den dogmatiske Interesse endnu ikke, da hans hele Interesse kun er henvendt paa hiint: Fos ^roe
Trou urcH; men dette Sporgsm aal maa allerede vcrsentligt vcrre besvaret, forinden der kan blive Tale om dogmatisk
Undersogelse.
8 32 .
N aar vi i Modscrtning til den autonomiske Rationa
lisme hcrvde Scrtningen erello ut intelliAsm, saa er denne Scetning dog ikke at opfatte som i Scholastiken eller F o -lelsestheologien. I Scholastiken blev den meget snart
opfattet mechanisk, fordi Troens In d h old paa en ucri- tisk Maade blev optaget fra den gjcrldende Kirkelcrre, og man gik ud fra Forudsætninger, der vare et blot Ådre
uden et tilsvarende In d re . I Modscrtning til denne scho-lastiske M isviisning opfattede Mystiken og i nyere Tid
Schleiermacher Troen som indre Livsprincip og gjorde det religiose Gemyt til Orienteringspunct for Erkjendelsen. Mien idet Mystiken miskjendte Aabenbaringsbegrebet, og idet den nyere Folelsesthcologie kun bestemte Dogmatiken som en Beskrivelse af de fromme Gemytstilstande og Erfaringer:
indeholdt denne Opfattelse af erecto ut intolli'Kam en ny M is viisning. T h i nu blev Dogmatiken blot en Lcrre om det religiose Subject, om Fromheden, istedetfor en Lcrre om Gud
og hans Aabenbaring, mere en Lcrre om Menneskets T r a n g til Christendommcn og om Menneskets Erfaringer af Chri-stendommens V i r k n i n g e r , end en Lcrre om Christendom
mcn selv, som den i sin evige Sandhed henvender sig til Mennesket og vil optages af Mennesket. Dogmatiken blev i Grunden kun en Lcrre om orcto sslutis, om
Saliggjorel-sens Orden, medens Aabenbaringens Kjendsgjerninger, S an d hedens P iller og Grundvolde maatte skikke sig i at sormes efter den subjective Trang. S k a l det komme til sin rette Betydning, at Troen er et indre Livsprincip, da maa den til
lige udtrykke Objectivitetsforholdet til Christendommen, maa ikke blot bestemmes som Folelse af Christendommens V irk ninger, men tillige som den intellektuelle Sands for Aabcn- baringen, som det kontemplative Oie eller Grundsynet for Aabenbaringens Rige. Dette crkjendes i den specnlative Mystik og Theosophie (Jacob Bohme), som laner, at der i Troen selv er en Skucn. O g stjondt her ogsaa var en M is v iis -nnlg, der viste bort fra Historier:, saa vistes der dog dybsindigt hen til det religiose Objectivitetsforhold. Id e t vi her forud
satte det historist' aabenbarede Objectivitetsforhold, bestemme vi Dogmatiken ikke n e r r m e s t som en Lcrre om „den Troende"
(den fuldstændige Lcrre om „den Troende" kan desuden forst gives i Ethiken), men som en Lcrre om Troen (kules, quee erecli- t u r ) ; ikke ncrrmcst som err Lcrre om de fromme Folelser, mer:
som en Lcrre om de christclige Troes-Sandheder; ikke ncrr- mest som en Bestrivelse af fromme Gemytstilstande, men som
en Udvikling af den troende Aabenbaringsansknelse. V e l vide vi — og det kan oplyses ved mange Exempler baade af den crldre og nyere Speculation — , at man ved denne objektive Betragtningsmaade meget ofte er kommen til en theorctisk Beskæftigelse med Aabenbaringcn, der var blottet for al reli- gios E rfarin g , en Intellektualisme, i hvilken den practifke Livsnerve var overskaaren; uren ingenlunde ligger dette i B e
grebet af en Erkjendelse, der ikke blot er en Erkjendelse om Religionen, men selv er r e l i g i o s . Skjondt Folelsen ikke kan vcrre Erkjendelsesprirrcip — Erkjendelses- p r i n c i p er kun Id e e n , den guddommelige Viisdomstanke
— , saa er den d o g B e t i n g e l s e for Erkjendelsen. T h i kun i det religiose E r i sten ti alforhold oprinder Id e e n , og Anstnelsen blegner naar den skilles fra Gcmytsgrundcn, bliver ligesom Lyset i de daarlige Jomfruers Lamper, der gik ud af M angel
Dogmatiken og den christelige Sandhedsidee. 7 7
paa Olie. D erfor have ogsaa Middelalderens dybeste Tcrn- kere med Rette krcrvet en Forening af Scholastik og Mystik,
en intelleetus, der ikke var uden alkectus.
A n m . A t gjore Dogmatiken til en Lcere om de fromme Gemytstilstande kan forsaavidt sinde et Stottepunkt i Re
formationens Princip, som dette, i Modsætning til Scholasti- kens ufrugtbare theologiske Metaphysik, lagde en sirregen og ny Vcrgt paa lldes gus ereditur og dermed paa
Saliggjorelsens Orden. D e t Applicative, det Opbygge
lige blev foredraget med ny K ra ft, som det navnlig ikke uden Eensidighed viser sig i det bekjcndte Sted i den forfte Udgave afMelanchthons Imei, hvor han siger: non est, eur multum operse ponsmus in loeis illis supremis, de Ueo, de unitste, de trinitste U e i, de m^sterio erestionis, de modo inesrnstionis. tzuseso te, ouid sdseeuli sunt jsm tot, seeulis seliolsstiei tlieoloKistse, <juum in tiis loeis solis
verssrentur? — Uoe est Otiristum eo^noseere, b e n e k i e i s "
ejus eoKnoseere. — NaarMelanchthon ide folgendeUdgaver udelod dette S te d , var det udentvivl i Folelsen af, at en M isviisning laae ncrr, den M isviisning at ville nor- niere Christcndommen ved Menneskets Trang og Erfaring af dens Virkninger, istcdetfor at det omvendt er den objek
tive Christendom, der giver os Maalestokken, hvorefter den Enkeltes Trang og de menneskelige Erfaringer skulle vur
deres; den M isviisning, der af Bekymring for „den T ro ende" og hans Sjælstilstand bliver ligegyldig for Troen (lides, guse ereditur), der af Iv e r for det Opbyggelige glemmer Indholdet, hvormed der skal bygges, glemmer Grundvolden, hvorpaa der skal bygges — Noget, der noksom viste sig i Protestantismen og paa mange M aader end viser sig i Nutidens vilkaarlige, atomistiske Neligiositet. Luther, hvem man dog vel ikke vil beskylde for Ligegyldighed for det Opbyggelige, skjelner skarpt mellem Sagen selv og dens Anvendelse (res ipss og usus), skjelner saaledes r
Sacramentlcrren bestemt mellem'Sakramentets Barsen og dets B r u g , og vil i alle Henseender forst vare paa det
Rene med Larren, som giver Beskeed om Christendommens Barsen, om S ag en , fordi det ellers kun bliver los Snak
om det Practiske, om Anvendelsen og Brugen. O g just Dette er Dogmatikens O pgave, saaledes at fremstille
„Grundformen for den sunde Lårdom", at den med Hen
syn paa en b e s t e m t T i d s s a r e g n e V i l k a a r og D a n n e l s e s t r i n kan afgive de ledende Normer for den offentlige Forkyndelse af Troen. D o g har Dogmatiken ikke blot dette kirkelig practiske F o rm aal, men har ogsaa sit Form aal i sig selv. T h i fkjondt vi fuldkomment ind- romme, hvad Melanchthon paa det anforte Sted siger mod en orkeslos Speculation, der var losreven fra Livet: saa er dog Erkjendelsen af Guds Riges Hemmeligheder i sig selv et Gode, og Erkjendelsen af Guds Herlighed er i sig selv opbyggelig. O g selv naar det erkjendcs, at-Guds Veie ere uransagelige: vil jo netop Erkjendelsen af
Guds Uransagelighed og Tilbedelsen af hans forborgne Viisdom kunne faae en storre K raft, naar den menneske
lige Erkjcudelses V c i forst er gjennemvandret. En Jkke- viden har en ganske anden Betydning, naar den er betin
get ved en Provelse af Viden, end naar den er en reent uforsogt Jkkeviden, som er ukjendt med den speculative D r ift. Ligesom der er en Viden, som Theologcn, som Larestanden, skal have forud for Iruoi (hvorved vi ingen
lunde gaae ind paa nogen gnostisk Adskillelse imellem Eso- terikere og Eroterikere): saaledes er der ogsaa en Jkke- V id e n , hvilken Theologcn skal have forud for Lagfolk.
ker
oppositionem
kan dette sces deraf, at det theologiske Hovmod ligesaa ofte melder sig med en esoterisk Jkke-Viden som med en esoterisk V iden ; som jo ogsaa det philosophiske Hovmod ligesaa ofte melder sig under en Socratesmaske som med en Paracelsusmine.8 33.
D e t er altsaa Dogmatikens Opgave, at fremstille den christelige Anstuelse som et i sig sammenhængende L w r e b e -g r e b . D en dogmatiffe Begriben er ncrrmest en e x p l i -c a t i v Begriben, en Udfoldelse af det i Anskuelsen Givne, en Udvikling af dets indre Sammenhæng i sig. M e n den explicative Begriben indeholder i sig selv D riften til den spe
kulative Begriben, der ikke blot bliver staacnde ved at frem
stille Sammenhængen i det G ivne, men ogsaa sporgcr om M u l i g h e d og G r u n d ; ikke blot siger I t a, men ogsaa tzuors. D en grundige Erplication vil ikke kunne Andet end udvikle, saadanne Tanke-Modsæ tninger, saadanne A n t i - . nonner, der krcrve en M e d i a t i on i Begrebet; thi som det hedder i Sirachs Vfiisdon: (33, 1 7 ): „den Hoieftes G je r-ningcr ere stedse T o , een imod den ander:"; og det Speku
lative beroer netop paa at fatte Modsætningerne i Ideens Eenhed. E n speculativ S k u e n n:aa stedse forudscrttes, naar Fremstillingen ikke skal tabe sig i en udvortes. Forstandig
hed, eller kun indskrænke sig til at opfatte de christelige F o restillinger i deres practiske, blot anvendelige Betyd
ning. Hvor mange Betænkeligheder saaledes en, Jrenceus og en Luther end monne have mod en speculativ B e g r i b e n , saa mode vi dog allevegne i deres Vcrrker det kon
templative O ie, der fatter alt Enkelt i den ene Grundidees Lys.
M e n stjondt vi indromme Luther, at Grundformen for D ogm a
tiker: som den thetiske Theologie er Ita, ikke Ouars (Luther ivrer ofte mod de scholastiske Sophisters nyfigne tzuare og formaner til at blive ved It a ) : saa vil det dog ikke vcrre muligt at adstille den erplicative og den speculative Begriben ved en fast og ubevægelig Grcrndse. Ethvert Itu indeholder et skjult tzuars, der under den grundige Explication ikke kan Andet end komme frem og opfordre til hiin hoiere A rt af Begri
ben. V e l maae vi stedse fastholde, at Begribningen er det S t y k k e v i s e i vor Erkjendelse, medens Heelheden
lig-ger i Anskuelsens Fylde, der ikke udtommes ved nogen B e
grebsudvikling. M e n ligesom de altid ere blevne tilskamme, der have givet sig ud for at have begrebet A lt , saaledes ere de ikke mindre blevne tilskamme, der have meent eengang for alle at kunne afstikke G r ar nd f e r n e for al menneskelig B e
gribe«, at kunne fastsartte et non plus ultra, hvorved det skulde have sit Forblivende. T h i bagefter viste det sig be
standigt, at der dog gaves et „plus ultra", og de formeent- lig faste Grcrndser aabenbarede deres bevægelige Natur ved
at flytte sig. D en sunde Betragtning vil derfor erkjende,
/
at den fpeculative Begribe« selv er et saare bevægeligt og dialectisk Begreb, der ikke lader sig affcrrdige med et tort J a
eller N e i, ikke lader sig affarrdige med den Paastand, at den enten fnldstamdigt maa varre eller ikke vcrre, thi den er kun som v o r d e n d e ; enhver Afslutning i Begrebet vil derfor stedse kun vcere relativ, enhver Losning af Problemet vil tillige vcere en ny Skcrrpelse af Problemet; det Afslut
tende i Crkjendelsen vil tillige indeholde det Divinatoriske, der peger hen paa en hoiere L o sn in g *).
8 34 .
D e n videnskabelige Methode fremtrcrder i Dogmatiken deels som a p o l o g e t i sk, d. v. s. bekræftende og retfcrrdiggjo- rende den christelige Sandhed gjennem Ncegtelsen og Ophcr- velsen af det Ikke-christelige og Uchristelige, deels som i strengere Forstand d o g m a t i s k , d. v. s. ransagende og fremstillende den christelige Sandhed i dens egen indre Rigdom. D e forste christelige Dogmeudviklinger, der fremkom gjennem en Kamp med den jodiske og hedenske
*) Om Forstjellen mellem den erplicative og den fpeculative Begrebs
udvikling samt om det Relative og Flydende i denne Forsijel jvfr.
SibbernS Afhandling: Bidrag til Besvarelsen af det Svsrgsmaal:
Hvad er Dogmatik? (PhilosopWt Archiv og Repertorium Sdie og 4de Hefte).
Dogmatiken og den christelige Sandhedsidee. 8 1
. ^
Anskuelse, havde saaledes en overveiende apologetisk, eller om man vil polemisk Retning, thi det Apologetiske og Polem i
ske, Forsvar og Angreb ere paa Christendommens S tand punkt uadskillelige.*) M e n efterdi Hedenskabets og Jode- dommens Aander paa mange- M aader vedblive at rore sig i V erd en , saa maa ogsaa i Troeslcrren Christendommen vedblive at vise sig som den critiske M a g t over V e r
den. Forskjellen mellem det Apologetiske og det i stren
gere Forstand Dogmatiske er iovrigt blot relativ; thi kun i K raft af den positive Sandhedserksendelse kan Vildfarelsen
og Skinnet gjennemskues; og omvendt, kun gsennem M o d sigelsens Overvindelse indlyser Sandhedens fulde Kraft.
8 35 .
Sporge vi nu tilsidst, hvorledes vi da skulle tcrnke os Forholdet mellem Dogmatik og Philosophie, da indlyser det, at Dogmatiken er fuldkomment modsat den hedenske P h ilo sophie, der ved egne M id le r vil forskaffe sig Sandheden.
D a Christendommen traadte ind L Verden med Bodens og Omvendelsens Fordring, med en Lcrre, der havde et Heelt andet Udspring end Philosophien, maatte den nodvendigt fore bort fra denne Verdens Viisdom . M e n efterat Chri-stendommen selv har fodt' en ny Erkjendelse af sig, en Theo-
logie, opstaaer det Sporgsm aal, om der ved Siden af Theologien ogsaa bliver Plads for en christelig P h ilo sophie, og hvorledes disse da forholde sig til hinanden. V i forudsatte her, at. der gives en christelig Philosophie, vi for
udsatte fremdeles, at den er bunden til de samme Erkendel
sens Grundbetingelser som Theologien, altsaa maa gaae ud fra ereso ut intslli^gm; men vi satte Forskjellen deri, at Philosophien ogsaa som christelig er V erd en s-V iisd o m , d. v. s. Universumserkjendelse, medens Theologien er Guds- erkjendelse, en Forskjel, der vistnok er relativ, men dog en
*) 1 Pet. 3, 15.