8 52.
D e guddommelige Egenskaber have fundet deres afslut
tende Eenhed i K æ r l i g h e d e n , der ikke udtrykker en enkelt S id e , men det hele guddommelige Vcrsen, efterdi alle andre Egenskaber kun ere ncrrmere Bestemmelser af Kærligheden. Id e t nu Kærligheden bliver Udgangs
punktet for en ny Betragtning, komme vi til en ny Kreds af guddommelige Aabenbaringsforhold. T h i der bliver nu ikke blot Tale om enkelte „Sider" af F o r
holdet imellem Gud og Verden, men om det h el e Forhold mellem Gud og Verden; og det samme Evangelium, der lcerer os, at Gud er Kjcrrlighed, lcrrer os ogsaa, at den ene Kærlighed aabenbarer sig i en trefoldig Personlighed som Fader, S o n og Hellig Aand. Skjondt den christe--lkge Bevidsthed hviler i den reneste Monotheisme, kan den dog kun blive sig den ene Kjcrrlighed bevidst i de Tre. I den christelige Gudsdyrkelse, der kalder Menneskene bort fra Fleerguderi'ets A ltere, oplofter Sjcrlen sig dog knn til den Ene i trefoldig Retning; thi i Troen vide v i, at det evige Liv tilstrommer os fra tre personlige Kjcrrlighedskilder, fra Gud Fader, som har skabt os, fra Gud S o n , som har forloft os, fra Gud den Hellig A an d , som helliggjor
os til Guds B o rn , og kun i denne Trehed have vi den hele Kjcrrlighed. Fader, S o n og Aand ere ikke Egenskaber, ikke Krcrfter eller Virksomheder i Guds Vcrsen; de ere Hyposta
ser, det vil sige, saadanne Forskjelle i det guddommelige Vcr
sen, der ikke blot udtrykke enkelte „Sider", enkelte „S traaler"
af Vcrsenet, men hver for sig udtrykke det hele Vcrsen;
Momenter i det guddommelige Vcrsen, som ikke desto mindre hver for sig aabcnbare den hele G u d , den hele Kjcrrlighed, skjondt paa forskjellig Maade. Alle guddommelige Egenskaber
ere i Faderen, som har skabt Verden ved sit guddommelige O rd, og som sra Evighed har fattet Raadflutningen til sit R ige; alle guddommelige Egenskaber ere i Tonnen, det evige O rd, som i Begyndelsen var hos Gud og selv er Gud, ved hvem A lt er skabt, og som i Tidens Fylde selv blev Kjod og boede i b l a n d t o s * ) ; alle guddommelige Egenskaber ere i den Hellig A and, ved hvem vi erkjende, hvad os er skjenket af Gud, 'og ransage Faderens og Tonnens D y b heder * * ) ; thi enhver af disse er den hele Kjcerlighed, skjondt t forskjelligt Forhold.
D en christelige Larre om een Gud i tre Aabenbarings- centra, der hvert for sig aabenbarer den hele G u d , er ikke fremkommen ad den reent metaphysiske V e i, men har udvik
let sig af Troen paa Aabenbaringens K j e n d s g j c r n i n -g e r. D en eenfoldige, historiske Tro paa F ad er, S o n og A an d , udtaler sig i sin hoie Simpelhed i det apostoliske
S y m b o l, som endnu lyder ved den christelige D aab . N aar Kirken paa dette Grundlag har opfort sin dogmatisk udpræ
gede Treenighedslarre om een Gud i tre Personer eller H y postaser, da har den herved villet sikkre det christelige Guds
begreb imod enhver Forvanskning fra Jodedommens eller fra Hedenskabets Side. Kirkens Kamp imod Arianismen og Sabellianismen er en Kamp for Christendommen som Guds f u l d k o m n e K j c r r l i g h e d s a a b e n b a r i n g , der ligesaavel udelukker den deistiske Anskuelse, der befcrster et svallgende D y b mellem Gud og Skabningen, soul den pan-
theistiske, der sammenblander begge.
8 53.
Arianismen, der kun vil kalde Faderen G u d , men be
tragter Tonnen og Aanden som underordnede Barsener, er
*) Joh. 1, 14. Phil. 2, 6. Hebr. 1, 3. Matth. 11, 27.
" ) 1 Cor. 2, 10 flg. M atth. 28,19. 1 Cor. 12, 3— 7. 2 Cor. 13, 13. T it. 3, 4 - 6 .
et Tilbagefald til den vantroe Jodedom, der scettcr en uover
vindelig Skilsmisse mellem Gud og Skabningen. Kun i det Gjenskin af den Hoieste, der viser sig i hans
Gjerninger, kun gjennem guddommelige Krcrfter og V irk ninger, kun gjennem hans V illies Lov kan Mennesket blive sig Gud bevidst. Gud selv throner i ufattelig Majestcrt over sin Verden, viser sig aldrig selv for Mennesket, der i Naturen kun seer Sommen af den Hoiestes Klæ
debon, i Historien kun seer hans Finger, men aldrig Ham Selv Ansigt til Ansigt. Im o d en saadan Lcrre gjor K ir
ken gjcrldende, at Faderen vistnok ikke er kommen i Verden, men at Gud ikke vilde vcere Kjcrrlighed, dersom Sonnen ikke udgik fra Faderen, dersom den Gud, der som Faderen er o v e r Verden, ikke fra Begyndelsen af var i Verden som Sonnen, som Gud af G u d , der er Verdens Liv og Lys, og som i Tidens Fylde er bleven Kjod i Christo. E r
Christus kun en Halvgud, eller er han kun et Menneske, der har opsvunget sig til den for Mennesker storst mulige Liighed med den Hoieste; er han kun en Overengel eller er han kun den storste af alle Propheter, altsaa dog kun en , S kabning: da er Christendommen ikke den fuldkomne Aaben-
baring. T h i ingen Skabning, intet Menneske, ingen E n gel, men kun Gud selv kan aabenbare Gud som han e r ; kun Gudmennesket, der i sig forener den skabte og den uskabte N a tu r, kan udfylde Dybet mellem Skaberen og Skabningen, kan vcere den fuldkomne Kjcerlighedsmidler mellem begge. O g det Samme gjcelder i Lcrren om den Hellig Aand. S o m Gud kun kan aabenbares ved Gud, saalcdes kan han ogsaa kun tilegnes og elskes ved Gud.
D en Gud, der er Erkjendelsens og Kjcerlighedens Gjenstand, maa selv vcere Erkjendelsens og Kjcerlighedens Princip i den menneskelige Bevidsthed. E r den Hellig Aand kun en guddommelig K raft eller Virksomhed, er det ikke Gud selv, der som Hellig Aand boer i sin Menighed som i sit Tem
-pel, da er det ikke Alvor med Kærligheden, med Guds fuldkomne S e lv meddelelse til Sjalene. Id e t vi derfor med Athanasius fastholde Sonnens og Aandcns Vasens- eenhed ("o/Lvouo/or) med Faderen, idet vi fastholde, at det ikke blot er guddommelige Krafter eller G aver, men Gud selv, som er aabenbaret i Christo, og Gud selv, der er Aanden i sin Kirke: saa havde vi hermed Guds Im m a nens, hans hellige Narvarelse i Skabningen.
8 54.
M e n ligesom det christelige Gudsbegreb skiller sig fra den vantroe Jodedom, saaledes skiller det sig ogsaa fra He
denskabet, der pantheistisk sammenblander Gud og Skabnin
gen. Dette er Tilfaldet i den sabellianske Haresis. S a -bellianismen navner baade Faderen og Sonnen og A an-dcn som G ud; men Fader, S o n og Aand ere kun forskel
lige Aabenbaringsmaader af det guddommelige Vasen, for- saavidt som dette skinner ind i Verden, men ere ikke indre evige Forskjelle i Gud selv; eller med andre O rd : Treenig
heden bliver forst til med Verden; for Verden eller naf- hangigt af Verden er Gud ikke treenig, men den rene Een
hed, den upersonlige Guddom, der er over al Forskjel og Bestemmelse. Forst med Verden staaer Eenheden ud i Trehed;
eller rettere sagt: forst med V e r d e n s u d v i k l i n g e n , ja forst med den r e l i g i o se B e v i d s t h e d s Udvikling udfolder Gud sit Vasen som treenigt. Forsaavidt som det guddommelige Vasen opfattes som Verdens O phav, fremstiller det sig for den religiose F o r e s t i l l i n g som Faderen; i Christo f o r e s t i l l e vi det samme Vasen som Sonnen, i Menigheden som Aanden. M e n Gud er forst bleven S o n i Tidens Fylde, er forst bleven Aand i og med Menigheden; Treenigheden udtrykker derfor her kun de forskjellige Momenter i Aabenba- r i n g s h i s t o r i e n , de forskjellige Momenter i det guddom
melige Vasens Selvudfoldelse i Verden. M e n imod en
saadanLcrre maa Kirken gjore gjaldende, at denne ikke min
dre end Arianismen forncrgter Christendommen som Guds fuldkomne Kjcrrlighedsaabenbaring. T h i om en Kjcrrlig
hedsaabenbaring kan der ikke vcrre T a le , hvor Gud i sig selv kun er den upersonlige Guddom, der forst i Christo siger Jeg til S ig S elv, forst i Menigheden veed S ig S elv som Aand. E r Gud Kjcrrlighed, da maa Han med Frihed bestemme sig til sin Vcrdensaabenbaring; men da maa Han ogsaa i evig S e l v a a b e n b a r i n g leve et indre K æ rlig hedsliv i sig selv. O g naar Gud for os aabenbarer. sig i
trefoldig Personlighed som Fader, S o n og A and, da maa Han ogsaa fra Evighed vcrre sig selv aabenbar og elste sig selv i det trefoldige Forhold af Fader, S o n og Aand. Kan der derfor siges, at den ene Gud ligesom seer ind i sin Verden med tre Ansigter : da
maa der ogsaa siges, at disse Ansigter ikke blot vende ud mod Verden, men at de ogsaa vende ind mod sig selv, at
de see sig selv i gjensidig Speiling. Ellers vilde de ikke vcrre Aabenbaringen af Guds sande In d r e , men kun skuf
fende M aster. M e n efter Sabellianismen ere Fader- S o n og Aand kun M as te r, der lyve en Kjcrrlighedsaaben- baring, medens der bagved disse er et upersonligt Vcrsen, der hverken kan elske eller elstes. O g som Sabellianismen ophcever Kjcrrlighedsaabenbaringen, saaledes forncrgter den med det Samme den treenige Guds a f V e r d e n u a f h c r n g i ge M a j e s t c r t ; og dette gjcrlder om enhver pantheistist Udtydning af Treenighedslcrren fra Sabellins til Schleiermacher og Hegel. D erfor stjelne vi med Kirken mellem Guds Vcrdens
aabenbaring (»6 extra) og hans evige Selvaabenbaring (»6 in trs); eller mellem den o e k o n o m i s k e Trinitet og V c r
sen s triniteten (r^vrro§ og
A n m . Skjondt den hellige S k rift fornemmeligt betragter den guddommelige Trehed i Forlosningens
m'ngens historiske Oekonomie, i Faderens evige Naadslut- ning til Forlosningen, i Christi Komme, i Aandens V i r ken i Menigheden, saa savner den dog ingenlunde A n
tydninger om , at denne oekonomiske Aabenbaringstrehed ikke blot udtrykker Guds Forhold til Mennesket, men ogsaa hans Vcrsensforhold til sig selv. N aar det hedder
i
Johannes' Evangelium, at Ordet i Begyndelsen var h o s Gud og selv var G u d , saa sarttes herved en indre Adskillelse mellem Gud og G u d , et indre Forhold af Gud og Gud. O g naar Paulus siger, at Aanden ransager Guds Dybheder, da siger han herved, at Guds Aand ikke blot har en mod Verden henvendt Virksomhed, men ogsaa en indadvendt Virksomhed, at altsaa Guds Aand, der selv er Gud, ransager Gud. I disse og lignende Ud
sagn maatte Kirken finde den bestemteste Opfordring til at fore den oekonomiske Trinitet tilbage til en Vcrsens- trinitet, ligesom denne Opfordring i Almindelighed ud
springer af Begrebet om den sig selv aabenbare Gud.
8 55.
En livsfyldig Erksendclse, en begribende Anskuelse a f ' Vcrsenstriniteten er vistnok umulig for den skabte Aand;
thi ikke formaae vi at strtte os tud i Guds esoteriske
^Herlighed, og her gjcrlder det, at den treenige Gud boer i let Lys, hvor In g e n kan komme til. En levende Anskuelse
af Guds treenige Vcesen kunne vi kun have, forsaavidt som dette er udtraadt i den oekonomiske Aabenbaring, i Skabelsens,
i
Forlosningens, i Helliggsorelsens Vcrrker. M e n vel maa en Skyggeerksendelse, det vil sige en o n t o l o g i s k Erkjen- delse af Vcrsenstriniteten vcrre mulig for os. Begrebet om Vcrsenstriniteten er Eet med Begrebet om den guddommelige Personlighed; og at tcrnke Vcrsenstriniteten ontologisk er derfor at tcrnke den nodvendige G r u n d f o r m for Guds personlige L iv , er at tcrnke de Momenter
i
Guds Vcrsen,uden hvilke Personlighed og Selvbevidsthed er u t c r n k e ! i g.
. V e l mener baade den gamle og nye Arianisme, at Gud meget vel kan vcrre personlig uden at vcrre trinitarifk, og at
Guds Personlighed tilstrækkeligt er sikkret, naar vi tcrnke os en Gud F ad er, hvem vi tillcrgge Selvbevidsthed og
V illie . Nien vi sperge, om det er muligt, ikke blot at fo
restille, men at tcrnke, at Gud fra Evighed af har vcrret sig bevidst, som Fader, dersom han ikke ogsaa fra Evighed as har adskilt S ig fra S ig S elv som fra S o n n e n , og li-gesaa evigt har vcrret Eet med Ssnnen i Aandens Eenhed?
Eller med andre O r d : om det er muligt at tcrnke Gud som den evige Selvbevidsthed, uden at tcrnke ham som den evige S e l v o b j e c t i v e r i n g ? N aar vi derfor med Kirken ikke blot lcrre Faderens, men ogsaa Sonnens og Aandens evige P r c r e p i s t e n s og Uafhcrngighed af Skabningen, da sige vi hermed, at Gud for at vcrre den sig selv aabenbare, sig selv
elskende G u d , evigt maa adstille sig selv i Jeg og D u , ( i F a der og S o n ), og ligesaa evigt maa slutte sig sammen med sig selv som Kjcrrligh edens A and, der udgaaer af Modsætnings
forholdet. Id e t vi saaledes folge Analogien af den menne
skelige Bevidsthed, hvortil vi have en velbegrundet N e t, ef
terdi Mennesket er stabt i Guds Billede: saa ligger vistnok den Indvending ncrr, at den menneskelige Bevidstheds F o r-skjelle kun ere ideelle, ikke virkelige hypostatiste Forstjelle.
M e n denne Indvending berocr paa en Misksendelse af Forstjellen mellem den stabte og den uskabte Selvbe
vidsthed. T h i at Treheden i den menneskelige, den afbilled- lige Bevidsthed, kun er en ideel og ingen hypostatist Trehed, dette beroer paa Creaturligheden, der er bunden i Modsætnin
gen mellem Tcenken og Vceren og kun kan udvikle sin Selv-Bevidsthed i Forhold til en Vcrren, en Verdensfylde, som Bevidstheden forefinder u d e n f o r sig. I Gud deri
mod er Tcrnken og Vcrren E e t, og den Bevcrgelse, i. hvil
ken Gud fuldbyrder sin Selvbevidsthed, er ikke blot en B
e-r
s
vcegelse af det guddommelige Subject, men ogsaa af den guddommelige Substans. Saavist som Gud maa oplade sig for sig selv som den salige Selvbevidsthed, saavist maa der ogsaa i Gud oplade sig et Pleroma, et Vcrsenhedernes, et Ideernes, et Magternes og Kræfternes R ig e, en indre uskabt Verden ^oi/ro§). Id e t nu i Selvbe
vidsthedens Kredslob det guddommelige Jegs trefoldige F o r
hold til S ig S elv betinges ved det trefoldige Forhold til den uskabte himmelske Verden, blive de tre Jegpuncter ikke blot ideelle Forskselle, men hypostatiske Forskselle, ikke blot
Bevidsthedsformer, men Subsistensformer (-r^onor
§ 56.
S o m det Jeg, der af sin uoprundne Naturgrund o p l a d e r sig til Selvaabenbaring og udforer sin Fylde i den udprægede Tankes Beskuelighed, er Gud den evige F a d e r . Id e t Gud seer hen paa det himmelske Verdensbillede, der opsti
ger af hans Naturdyb, moder ham herigjennem hans eget Vcrsensbillede, hans eget J e g i en a n d e n Subsistens.
D e n himmelske Jdeeverden, der fodes ud af Guds Dybheder, og som for den guddommelige Selvbevidsthed er det Samme, hvad U d e r v e r d e n e n er for den menneskelige, vilde ikke virre System , men Chaos, vilde splittes i uordnct M a n g foldighed, dersom den himmelske Verdens Fodsel ikke ogsaa var Guds egen Fodsel som L o g o s , som det t c r n k e n d e Princip i den livopfyldte Lysvcrden, der op
rinder for Faderen, det ordnende, A lt sammenfattende og og bcrrende Princip i den objective Mangfoldighed, der fremstiller sig for Faderens Aasyn. Apostelen Johannes siger: I Begyndelsen var O rdet, og Ordet var h o s
Gud, og Ordet var Gud. Herved betegner han det evige O rd , i hvilket Faderen fornemmer S ig S e lv , ikke blot som det udtalte, men som det t a l e n d e , ikke blot som det
aa-§ /
Den treenige Gud.
benbarede, men som det aabenbarende O rd. O g herved ad
skiller den christelige Theologie sig fra den jodiste i Lcrren om Guds indre Aabcnbaring. Efter det Gamle Testamentes Forestilling bliver Gud sig selv aabenbar i Viisdomnien, der var hos ham i Begyndelsen, og som legede for hans Ansigt for Verdens Skabelse. M e n i det G . T . er V iis -dommen kun det evige Verdensbillede, Id e e n , der vel er
»skabt og overnaturlig, men ikke Gnd selv, er et Mellemvce- sen mellem den Hoieste og den stabte Verden. D e t Samme gjcrlder om Philos Religionsphilosophie, hvor Logos kun er Udtrykket for den himmelste Verden (xoo^o§ ^o-/ro§), der vel ikke er stabt, men dog Gud underordnet. D en jodiste . Theologie lader Gnd i hans indre Aabcnbaring kun vcere
beskæftiget med Tanken om Verden, og den forestiller F a deren kun som Verdensidecns og Creaturets Fader. M e n for at vane sig selv bevidst maa Gud ikke blot tcrnke et An-- det, end sig selv, men han maa tcenke sig selv som en A n den; for at vide sig som Fader, maa han ikke ncrrmest vide sig som Skabningens Fader, eller som Ideens Fader, men som Fader til den tcrnkendc Logos, der bcrrer Id e e n , og uden hvem ikke een Tanke vilde fremstille sig for Faderen som en fra ham felv forstjellig G j e n s t c e n d i g h e d .
At Gud veed sig som Fader, vil altsaa sige: Gud veed sig kun som Grunden til det himmelske Universum, der evigt fremgaaer af ham, idet han veed sig som Grunden til sin egen Udgang i dette Universum, i hvilket han hypostaserer sig som Logos. At Gud veed sig som S o n , vil sige: Gud veed sig som den, der fra Evighed er udgangen af sin egen faderlige Grund, han veed sig som der aa-benbarer den i Faderen indhyllede Fylde i Objektivitetens Sondringer. Uden Sonnen kunde Faderen ikke sige Jeg til sig selv; thi Jegformen er utcenkelig, uden en fra Jeget forstjellig Objektivitet, (et I k k e - J e g , et D u ) , i F o r
hold til hvilken det fatter sig som Jeg. M e n hvad
,
Yderverdenen, hvad N aturen, hvad andre Personligheder ere for os, Betingelse for vor egen Selvbevidsthed, det er Sonnen og den i og ved Sonnen ( ll/
oprindende Verdensohjectivitet for Faderen, Betingelse for hans evige Jeghed * ). M e n dersom den indre Aabenbaring afsluttedes i S o n n en , da vilde Gud kun vcrre sig aabenbar efter sin Naturs og sin Tanknings N o d v e n d i g h e d , men ikke efter fin V illies F r i h e d . Kun i intellektuel Beskuelse vilde Gud forholde sig til den himmelske Verden, der natur- nodvendigt fremgaaer af ham i Sonnens Fodsel, men vilde ikke forholde sig til denne i en frit formende V i r k e n . O g kun derved, at Gud forholder sig til sin Verden ikke blot i naturlig og 'logisk Nodvendighed, men fritvirkende, dannende og skabende, gjor han sig til dens H e r r e .
N a a r derfor Sonnens „Fodsel" af Faderens Vasen beteg
ner Nodvendighedens M o m en t, saa betegner Aandens
„Udgang" fra Faderen og Sonnen Friheden i den indre Aabenbaring. F r a Faderen og Sonnen udgaaer Aanden som den tredie Hypostase, der forklarer det nodvendige T a n keindhold til et frit Villiesindhold, udformer det evige Jdeerige til et Rige af indre Skabelser, af frie Concep- tioner. D e t faderlige P lero m a, der i Sonnen aabenbares som et nodvendigt oprindende Jdeerige, forklares ved Aan
dens frie kunstneriske Virken til et indre H e r l i g h e d e n s Rige hvor de evige Muligheder lege for Guds Aasyn som magiske Virkeligheder, som en himmelsk H å r skare af S y n e r, af plastiske Forbilleder for en Aaben
baring all extra, til hvilken de ligesom begjere -at loslades.
Kun formedelst Aandens frie Udgang, der ligesaameget er en fri Tilbagegang, kan Forholdet mellem Faderen og
Sonnen blive et Kærlighedsforhold. Kun i Aanden er
*) Jvfr. Afhandlingerne af Nitzsch og Weisse.' om Guds væsentlige Treenighed. Tidssirist for udenlandsi thevl. Litteratur. 1841.
, /
»
Guds Forhold til S ig S elv og til sin indre Verden sikke blot et metaphysiff, et naturnodvendigt Forhold, men et ftit, et ethisk Forhold. M e n uagtet saaledes Aanden er en s ir lig Hypostase, det fuldendende, det afsluttende M om ent, saa maa dog atter den hele Trinitet betegnes som Aand. Gud
er A and, siger Christus, og dette er den omfattende B e tegnelse af den sande, d. c. den trinitariske Gud.
D e r ere altsaa tre evige Bevidsthedsacter; men i en
hver af disse Acter er det hele Gnddomsseg. D en ene H y postase er kun formedelst de tvende andre. Her er intet timeligt Forst eller Sidst. D e n hele Trinitet staaer i eet ncrrvcrrende N u , tre evige Flammer i det ene Lys.
- - 8 57.
I sin indre Herlighed veed den treenige Gud sig som H e r r e n over den himmelske Verden, over den uudtommelige Mangfoldighed af Id eernes, af Kratternes, af Synernes himmelske Hcrrskarer. M e n Guds Herlighed (§<-§«) vilde ikke blive fuldkomment aabenbaret, dersom Han afsluttede sig i sin indre Selvaabenbaring. D en personlige Gud kan kun fyldestgjore sig selv ved at aabenbare sig som Herre over en virkelig Aandeverden, et Rige af personlige Valse
ner, af hvilke han kan crkjendes og elskes. D e t fuld
komne Herredomme er Herredommet over det F rie ; og den fuldkomne Kjcrrlighed er ikke blot Guds Kscrrlighed til sig selv, til sin egen Fuldkommenhed, men maa ogsaa tcenkes som Kærligheden til det Ufuldkomne, det vil sige som V illie n
til at skabe en Verden, hvis Vcrsen det er at trcrnge til Gud, en Verden as endelige Personligheder, i hvilke han vil grunde den fuldkomne Kscrrlighed s Rige. D e magiske S y n e r, der lege for Guds Ansigt i den indre Selvaabenbaring, maae derfor tcrnkes at bestemme sig for Gud som R a a d s l u t n i n g er til Skabelsen og Guds Riges Oekonomie i det Skabte, Raadslutninger, der forsaavidt allerede have Virkelig
hed, som deres Opfyldelse evigt er anticiperet i den V illie , hvem Riget og M agten og Herligheden ene tilhorer.
I Udforelsen af de evige Raadslutninger, eller i Guds Aabenbaring sxtra, udtrykke sig de samme M o menter, der ere betragtede i den indre Selvaabenbaring.
Gud skaber Verden ved S onnen, aabenbarer sig kun som Fader og Skaber, forsaavidt som han tillige som Logos er Skabningens immanente P rin c ip , der i Tidens Fylde er bleven den virkelige M id ler mellem Faderen og Alfkabnin- gens Mangfoldighed. I Christo ere de evige Raadflut- ninger til Guds Rige aabenbarede i Verden. M e n Virke
liggørelsen af de i Christo aabenbarede Raadslutninger fuldbyrdes kun ved den Hellig Aand, der udgaaer fra F a deren og Sonnen, og hvis Gjerning det er at forklare
Sonnen, at udforme Himmeriges Rige til Virkelighed i Verden, saaledes at Aanden ogsaa i Oekonomien er det pla
stiske, det afsluttende og fuldendende Princip. M e n hvad der i den indre Selvaabenbaring er i eet ncrrverrende N u , det fremtræder oekonomisk i Timelighedens og Historiens Form er. Gjennem Loven og de prophetiske Forjættelser aabenbarede sig Gud - som Fader; i Tidens Fylde aaben
barede han sig som Sonnen, da Ordet blev Kjod og boede iblandt os; og ved Pintsefestens Under gjorde han sig til Menighedens Aand. D e t christelige Kirkeaar gjentager i sin forste Halvdecl disse Hovedpunkter i Aabenbaringeus Oekonomie og sammenstutter dem i Trinitatisfcsten til et Vidnesbyrd om, at den historiske Treenighed har sin Grund i den overhistoriske, væsentlige Treenighed.
S o m Guds Verdensaabenbaring har sin F o r
udsætning i hans evige Selvaabenbaring, saaledes maa atter Verdensaabenbaringen tjene til en rigere Udfoldelse af hiin.
Gud elsker sig selv i sin S o n ; men ved Skabelsen og M e n -neskeblivelsen bliver Forholdet mellem Faderen og Sonnen