8 46.
*) 1 Joh. 2, 20.
" * ) 1 Joh. 3, 2.
N ) 1 Joh. 4, 12. 1 Tim. 6, 16..
**) 1 Cor. 13, 12.
1 Cor. 2, 10.
--. »itz
1 1 0 Det christelige Gudsbegreb.
1
at erkjende i denne Eenhed. M e n den levende Gud aaben- barer sit Vasens Eenhed gjennem en Forskjellighed af V a sens b e s t e m m e l s e r eller Egenskaber. Egenskaberne udtrykke det samme Vasen fra forskjcllige S id e r; de ere forskjellige Grundyttringcr afdet samme Vasen. D e ere derfor ikke udenfor hverandre, men i hverandre, gjennemtrangende hverandre, og have deres Eenhedspunct i det samme guddommelige Jeg.
Skjondt de saaledes ere Forskjelle, der ligesaavelmaae ophaves som sattes, ere de dog ingenlunde at betragte som blot men
neskelige Opsattelsesmaader af Guds V asen; de ere ikke menneskelige Opsattelsesmaader, men Guds egne Aabenba- ringsmaadcr. V i kunne derfor ikke stemme med Nomina
lismen, der kun betragter Ideerne og de almindelige Begre
ber som v o r e , derfor ogsaa kun betragter de Begreber, i hvilke vi udtale Guds Vasen, som blotte Udtryk for v o r rcligiose Verdensbetragtning, ikke udtrykkende Noget i Gud selv*). Hvormeget vi end maae erkjende, at Gudsideen bor renses fra A lt, hvad der er b l o t menneskeligt, fra alle
«
nsande Anthropomorphismer, saa kunne vi i Nominalis
men dog kun see en Krankelsc af A å b e n b a r i n g e n s Begreb. Det . er en Krankelse af Troens inderste Sandhed, naar det kun er os, der tanke Gud som den Hellige, den Retfardige, og Han ikke i sig selv er hellig og retfardig, naar det kun er os, der paakalde Gud i disse N avne, og Han ikke selv saaledes kundgjor sig for os. D erfor lare vi med Realismen, at Egenskaberne ere objective Bestemmelser i Guds Aabcnbaring, og altsaa have deres Rod i hans Vasens In d re .
A n m . Ligesom Nominalismen fornagler Begrebet om guddommelige Egenskaber, saaledes gives der ogsaa en
*) Om den blot subjective Opfattelse af de guddommelige Egenskaber hos Kant og Schleiermacher, jvfr. min ovenfor' anfsrte Afhandling om Autonomien § 14 og 28.
' ^
Guds Egenstaber. 1 1 1
i ^
Realisme, der gjor det. Realismen tillergger Ideerne og
-de almin-delige Begreber en objectiv Gyldighed. M e n dersom den bliver staaende paa Pautheismens Grund, da forvandle Guds Egenskaber sig for den til et System af objektive Id eer. M a n anerkjender Almagtens Jdee, Retfærdighe
dens Jdee, Godhedens Jdee og tillægger dem Gyldighed nafhamgig af vor Ternkning; men disse Id e e r have kun deres Eenhed i den mystiske U rgrund, have intet virkeligt
Subject. Denne Realism e, der betragter Personlighed som en Anthropomorphisme, miskjeuder Gyldigheden af .den Jdee, der er det inderste Lys i alle andre Id e er.
T h i Almagtens, Hellighedens, Retfærdighedens Jdee, er kun en blind Tanke, naar ikke den Almcrgtkge,. den Hel
lige, den Retfærdige er.
8 47. ^
I Fremstillingen af de guddommelige Egenskaber har den crldre Theologie fulgt Inddelingen i s ttrib u ts a b so lu ts
og rolstivs, eller saadanne Egenskaber, der udtrykke Guds Forhold til sig selv, og saadanne, der udtrykke hans Forhold til Verden. Denne Inddeling har imidlertid den Vanske
lighed, at der ikke er nogen guddommelig Egenskab, som, naar den tcrnkes levende, ikke er transitiv, ikke udtrykker et Forhold til Verden; ligesom der ikke er nogen, som ikke
er reflexiv, ikke gaaer tilbage i Gud selv. En bestemtere Jnddelingsgrund vindes derimod ved at betragte Guds dobbelte Forhold til Verden. Guds Forhold til Verden
er nemlig deels et Ecnhedsforhold, deels et Modscrtnings- - forhold, ligesom jo,ogsaci den religiose Bevidsthed med alle sine Stemninger og Tilstande bevcrger sig i dette dobbelte B iom ent, Eenhcdens og Modsætningens, Frihedens og Afhængighedens, Forsoningens og Fjernelsens. V o r Frem stilling vil derfor bevcrge sig gjennem en Verel as Een- hedens og Forffjellens Momenter.
8 48.
S o m den, der har Livet i sig selv*), i hvem den hele Fylde er indesluttet, er Gud den E v i g e . I den evige Gud ere alle Tilværelsens Muligheder, Alskabnin
gens Kilder. D en Evige er den, som Han e r * * ) , den af sig selv Vcrrende, den Uforanderlige og Uomskiftelige. M e n hans Uforanderlighed er ikke den livlose Uforanderlighed, thi Han er kun, idet Han i uendelig Frugtbarhed v o r d er af sig selv. Hans Evighed er derfor ikke en stillestaaende Evighed som de „evige Bjerges", ikke en chrystalagtkg Evighed som „de evige S tje rn e rs "; den er en levende, i uforvisnelig Ungdom frem- blomstrende Evighed. M e n hans Vorden er ikke som den i Tiden udstykkede Vorden. D e t skabte Liv har sin Tid uden
for sig, fordi det har sin Fylde udenfor sig. D en Evige lever i den indre, den sande T id , i Kræfternes, i Fyldens udeelte Ncrrvcrrelse, i Fuldkommenheds rhythmiske Kredslob.
Hvad Han lever er »omskifteligt det Samme, og dog opho
rer Han aldrig at leve det som N y t , fordi Han i sig selv har Fornyelsens og Foryngelsens uudtommelige Vcrld. D e r
for priser Menigheden „den Gamle af Dage", som deri
» f o r k r æ n k e l i g e Tidernes Konge, som den, der ene har Udodelighed. * * * )
D e n evige Gud er a l l e s t e d s n æ r v æ r e n d e i sin Skabning. I den Eviges Dybheder er Skabningen som M u l i g h e d , i den Allestedsncrrvcrrende rorer sig den v i r k e l i g e Skabning, der er losladt til en fra Gud f o r -s k j e l l i g Tilværel-se. A lt opfyldes af Gud, men det, som
opfyldes, er forskjelligt fra den, som opfylder. D en alle- sted.sncrrvcrrende Gud er den inderste Grundvcrren i alt det TilvLrende, Livet i alt det Levende, Aanden i alle Aander.
' ) Joh. S, 26. " ) 2 Moseb. 3, 14.
" * ) 1 Tim. 1, 17. 6, 16. Ps. SO, 2.
a
O g som Han er A lt i A lt, saaledes er A lt i Ham . S o m Fuglen i Luften, som Fisken i Havet, saaledes leve og ro
res alle Skabninger i Gud. Tidens og Rummets, N atu
rens og Historiens Verden indbefattes i H a m , som i den nskabte ro7ro§ M en skjondt Skabningen er in
desluttet i G u d ,* ) er Gud dog ikke indesluttet i skn Skab
ning. Skjondt den Allested s n crrv crr e nd e er vcrsentligt tilstede i ethvert Blad og ethvert Hvedekorn 7 r « 6 ,), saa svæ
ver han dog i Kraft af sin Evighed frit i - sig selv og er over og udenfor alle sine Skabninger, hvis Tilveerelses M u ligheder han behersker (r/Trcp Allestedsncrrva'relsen maa derfor ikke tcrnkes som den ufrie, hvilket er Pantheis- mens Grundfeil, men som den frie , sig selv bestemmende Guds Ncrrvcerelse, der bestemmer sig f o r s k j e l l i g t i F o r
hold til de forskjellige Skabninger. P a a en anden Maade giver Gud sig Ncrrvcrrelse i Historien end i N atu ren ; paa en anden Maade i Kirken end i Verden, paa en anden Maade i de Frommes end i de Ugudeliges H je rte r,**) paa en anden Maade i Himlen end i Helvede. N aar Panthe- ismen ikke sjeldent har frembaaret det som en hoi Viisdom , at i Gud leve, rores og cre vi, saa henregner Christendom- men dette kun til det reent Elementaire, hvilket den begyn
der at meddele sine hedenske Katechumener, * * * ) men hvor
ved de ingenlunde skulle blive staaende; thi hvad det kom
mer an p aa, er ikke den almindelige, blot vcrsentlige Alle- stedsncrrvcrrelse, der ligelige« omfatter alle Skabninger, og hvori der ikke er noget Saliggjorende, men Guds sirregne
Ncrrvcrrelse i Menigheden.
Evigheden og Allestedsncrrvcrrelsen ere Eet i Guds
ab-1
solute V i d e n . Kun den vidende Gud formaaer paa een-