Kritik af projektets system tilgang

Ved at benytte den system teoretiske tilgang opstilles der automatisk grænser og begrænsninger med hensyn til, hvordan projektet skal finde svar på vores problemstilling. I afsnit 3.3.1.2 (System tilgangen) blev det fastslået, at system tilgangen er baseret på en objektiv analyse inden for en ramme eller model.

Derefter baseres konklusionerne på subjektive meninger eller holdninger, der er fremkommet efter at have foretaget de objektive analyser.

Generelt kritiseres system tilgangen for at være for oversim plificerende og naivt. Dette kommer til udtryk

når individerne bliver underlagt systemer uden mulighed for at frigøre sig. I relation til dette, fokuseres der på delsystemerne som helhed, hvor forholdene omkring den enkelte kunde nedprioriteres. Eksempelvis tages der ikke hensyn til den enkelte kundes forretningsomfang eller tidligere erfaring med eksempelvis tab på investeringer etc. Hermed menes, at tilgangen er for generaliserende og kun har alment forklarende hensigter. Endvidere kritiserer synergibegrebet for ikke at bidrage med en optimal sammensætning af delene, da den manglende konkretisering af delsystemerne ikke fremdrager og præciserer det optimale i hver del.¹²² Desuden kan den strukturelle-funktionalistiske indgangsvinkel være for objektiv, da forskeren altid i større eller mindre grad vil bidrage med dennes subjektive holdning til undersøgelsen.¹²³ I denne forbindelse vil vi bruge det teoretiske og empiriske materiale så objektivt som muligt. Dette vil dog bære præg af, at vi har udformet og formuleret de spørgsmål, der bliver anvendt i de kvalitative undersøgelser, hvilket vil sige at vi subjektivt fortolker disse data.

Indenfor system tilgangen arbejdes der med begrebet ”delsystem” som et udtryk for en del af et større system. Med andre ord er systemer i mange tilfælde relateret til hinanden. Eksempelvis i EPSI - modellen, som består af forskellige determinanter og effekter, der hver for sig kan betragtes som delsystemer, men sammen udgør det overordnede system. Det er vigtigt at skelne mellem systemer og delsystemer.

Delsystemer skal være relateret til det system, de oprindeligt tilhører. Hvor systemer omtales som det samlede system, der indeholder forskellige delsystemer.

Åbne og lukkede systemer er allerede blevet diskuteret. Det forudsætter en antagelse, om at forskere inden for system tilgangen søger at basere deres analyse på baggrund af åbne systemer og dermed ikke beskæftiger sig med lukkede systemer.

Inden for system tilgangen er der også et begreb kaldet forstørrelsesglasniveauet. Forstørrelsesglasniveauet definerer, hvor dybdegående en bestemt model er. Hvis en model er i stand til at give en grundig base for analysen, vil det være et lavt forstørrelsesglasniveau hvilket betyder, at forskeren har mange detaljer at arbejde med, hvorimod hvis en model var rent beskrivende, ville det være af højt forstørrelsesglasniveau, hvorigennem forskeren har få detaljer at arbejde med.¹²⁴ Dette stemmer overens med vores valg at overordnet teoretisk ramme - nemlig EPSI modellen, hvor de fire determinanter har et relativt højt forstørrelsesglasniveau, som indsnævres i takt med at vi bevæger os over imod de effekter der er inkluderet i EPSI modellen, hvor vi har til hensigt at have et lavt forstørrelsesglasniveau.

Figur 8 nedenfor viser den måde viden skal indsamles, når forskerne benytter system tilgangen.¹²⁵ Hvilket betyder, at dette vil være den måde, hvorpå projektet strukturer sin måde at analysere på. Som figuren viser, er der tre principper for indsamling af viden, når system tilgangen anvendes.

Figur 8: System tilgangens videns indsamlingsmetode

Kilde: Arbnor og Bjerke, Methodology for Creating Business Knowledge, side 112 + egen tilvirkning

Ad 1: Totalitet eller helhed henviser til det faktum, at når der anvendes en model, skal denne altid henvise til det samlede system. Hvilket er med til at skabe en kompliceret verden, hvor modellerne og systemer er afhængige af hinanden. Når systemerne er relateret til deres generelle miljø, kan totalitet opnås, hvilket fører til det næste skridt, som er at definere forstørrelsesglas niveauet, og dermed klarlægge, på hvilket niveau systemet vil blive analyseret.¹²⁶

Ad 2: Kompleksitet, er det andet princip. Her forklares det, at hver model kun er i stand til at vise et begrænset billede af virkeligheden. Her er der ingen absolutte systemer, der kan benyttes som et redskab. Der findes kun systemer, der er enten nyttige eller ej, afhængig af det konkrete formål. Det betyder, at de systemer, der anvendes i dette projekt, skal være nyttig for at nå en endelig konklusion på vores problemstilling. For at vælge de rigtige systemer til at løse problemet, vil der blive fremstillet en argumentation af validiteten.¹²⁷ Ad 3: Relativitet, er det tredje princip, det betyder, at hvert system bliver relativt og vil være påvirket af den, der konstruerer det. Det relative princip er, hvor det subjektive aspekt i system tilgangen har stor indflydelse og hvor hver model er afhængig af forskernes synsvinkel. Dette vil få indflydelse på hans eller hendes forsøg på at nå frem til en konklusion på problemstillingen.¹²⁸

Ovenstående opsummerer, at brugen af system tilgangen kræver, at hver model skal være relateret til dennes miljø efterfulgt af en forklaring på, hvorfor denne specifikke model anses som værende gældende, og dermed er et hjælpemiddel til at nå den endelige konklusion. Efter de objektive analyser er foretaget, baseret på grundlag af totalitet og kompleksitet, vil forskeren kunne tegne en subjektiv konklusion, hvor forskerens subjektive holdninger har indflydelse på resultatet.