FISI klassifikation

I bogen “Research Methodology – A project Guide for University Students”, præsenterer John Kuada (2012) en klassifikation af paradigmer inden for klassisk sociologi. Kuada betegner klassificeringen FISI, hvilket er en forkortelse for funktionalisme, interpretivisme, strukturalisme og interaktionisme. Kuada´s definitioner af de fire paradigmer er inspireret af sociologer som Emile Durkheim, Robert Merton, Herbert Spencer og Talcott Parsons.⁸⁷

Før det klarlægges, hvilke underliggende antagelser omkring paradigme dette projekt arbejder ud fra, er det vigtigt at belyse et spektrum af eksisterende paradigmer. Som forskere hjælper det os til at sørge for, at de valg vi træffer, bliver foretaget efter præcise undersøgelser af forskellige metodiske muligheder, samt at problemstillingen og den skitserede plan for forskningen ikke er i konflikt med de paradigmatiske antagelser. Det vil give læseren en mulighed for at følge vores tankegang, således at der ikke opstår misforståelser. De følgende afsnit giver et overblik over de fire vigtigste paradigmer efterfulgt af en forklaring af de mulige kombinationer af disse. Diskussionen om paradigmer vil blive afrundet med en forklaring på projektets endelig valg af paradigme.

3.2.4.1 Funktionalisme

Emile Durkheim (1858-1917) betragtes som en af de mest indflydelsesrige teoretikere inden for den klassiske sociologi. Durkheim bygger sit syn på samfundet på værker af Auguste Comte og Herbert Spencer. Durkheim har påvirket både funktionalistiske tradition såvel som fremgangen i det strukturelle-funktionalistiske paradigme i Amerika.⁸⁸

Spencers forklaring på et samfund som en organisk analogi var bredt anerkendt og anvendt af sociologer inden for dette paradigme. Ved at benytte Darwins evolutionsteori forklarede Spencer, hvordan samfundet ændrede sig for at overleve inden for sit miljø, hermed blev samfundet en model for naturvidenskab.⁸⁹ Durkheim anerkendte dette syn på samfundet og adapterer den i sit arbejde. Han anfører, at sociologien bør være et forskningsfelt, der ser ”sociale kendsgerninger”, som er forbundet til samfundet og ikke til den enkelte. Dermed opstår der et behov for at undersøge disse ”sociale fakta” i forbindelse med samfundet.

Ifølge Durkheim burde forskning inden for sociologi operere på et makroniveau, hvor der fokuseres på årsagssammenhænge mellem sociale årsager og effekter.⁹⁰

Generelt betragter det funktionalistiske paradigme samfundet som et sæt af indbyrdes afhængige systemer.

Det består af sub-systemer, der vil forsøge at finde en stabil ligevægt i systemet som helhed. Forandring vil ske gradvist, hvor samfundet fungerer kollektivt med ingen plads til den enkelte.⁹¹

Ifølge Burrell og Morgans opdeling af den objektive og den subjektive tilgang til forskning, forklares funktionalismens ontologi ved, at verden er uafhængigt af det enkelte individ. Der forefindes en positivistisk epistemologi, idet paradigmet ønsker at forklare kausaliteten i samfundet. Det forventes, at den menneskelige natur er rationel og bestemmes af det kollektive samfund. Forskeren er afhængig af teorier og stræber efter at være objektiv i hans eller hendes undersøgelse. Funktionalismen har derfor en nomotetisk tilgang til metoden.⁹²

3.2.4.2 Interpretivisme

Derimod er interpretivisme samt interaktionisme udført i både det funktionalistiske og det strukturalistiske paradigme. Dette paradigme anerkender, at den sociale sandhed er individuel. Den type forskning er ofte meget skeptisk overfor hvad, der er let observerbart. En interpretivist mener, at den sociale verden vil udvikle sig på grund af de forandringer, der sker for hver enkelt individ, og der er derfor ikke bare en eksisterende virkelighed men mange virkeligheder på samme tid.⁹³ Dette paradigme har en klar sammenhæng med den objektive tilgang, da fokus ikke er at finde den enkeltes virkelighed baseret på objektivitet, men snarere at foretage en dybere forskning i, hvordan den enkelte tænker og undersøger det samfund, han eller hun bor i.⁹⁴

Det interpretiviste paradigme anerkender det faktum, at ren objektiv forskning er umulig, således at der altid inddrages dele fra den subjektive forskning. Paradigmet afviser også muligheden for at forenkle og forudsige eksistensen af samfundet.⁹⁵ Kun gennem tolkning af den enkeltes erfaring, og de betydninger, der stammer fra dette, kan der skabes en forståelse for den enkeltes opfattelse af den sociale verden.

Fortolkningen er derfor en kontinuerlig proces, der ændrer sig med tiden.⁹⁶

Da den sociale verden, de enkelte individer lever i, er bestemt af de enkelte aktører, har dette paradigme en nominel ontologi jf. figur 3. Denne form for forskning kræver en metode, hvor forskeren kan deltage i aktørenes sociale verden og fortolke processen igennem egen meningsdannelse.

3.2.4.3 Strukturalisme

Claude Lévi-Strauss (1908-2009), en fransk antropolog, siges, at have det meste af æren for udviklingen af den strukturelle tankegang. Han forklarede, at det menneskelige sind var et produkt af universelle strukturer, som altid har fungeret på samme måde.⁹⁷ Denne opfattelse af det menneskelige sind forklarer strukturalisme med fokus på de sociale handlinger. På overfladen er social handling en afspejling af de dybe underliggende strukturer, der er gældende i samfundet. Strukturerne er årsagen til oprettelsen af samfundets eksistens, dens symboler, normer, værdier og overbevisninger, der bestemmes af reglerne i strukturen.⁹⁸

I strukturalismen er det enkelte individ ikke af interesse, det er snarere den rolle, den enkelte spiller i den særlige struktur, det vil sige familie, organisation eller team, der er af stor vigtighed. Den enkelte i et samfund, skal opfylde sin rolle for at blive accepteret som en del af samfundet. Således at den enkeltes adfærd bestemmes af det underliggende mønster af samfundet.⁹⁹

Strukturalisme anerkender eksistensen af den enkelte som en del af et samfund, som påvirker hans eller hendes adfærd. Under strukturalistisk ontologi indsamler forskeren oplysninger gennem observation af de strukturer der forefindes. Det vil sige det har en positivistisk epistemologi jf. figur 3. Den menneskelige natur er deterministisk, da den enkeltes rolle og position i samfundet er en manifestation af den gældende struktur. Den mest almindelige måde at indsamle data på indenfor dette område, er gennem feltarbejde, hvor samfundet bliver undersøgt.

3.2.4.4 Interaktionisme

Den tyske sociolog Georg Simmel (1858-1918) kan akkrediteres for paradigmet interaktionisme. Hans forskning var fokuseret på ”selskabelighed” i den menneskelige natur. Hans væsentligste argumenter er definitionen af dit ”selv”, som er baseret på den sociale kontekst, og at individualiteten vil stige med størrelsen af personernes sociale omgangskreds. ¹⁰⁰

I interaktionisme er fokus på det enkelte individ, enten alene eller i fællesskab med andre. Individet handler på grundlag af en opfattet betydning, dels afledt af symbolsk interaktion og dels af en forståelse for normer, værdier og overbevisninger. Endvidere vil denne forståelse kun stige gennem interaktion med andre.¹⁰¹ Interaktionisme har en subjektiv tilgang til forskning, da teoretiske spørgsmål bedst forstås gennem samspillet mellem individer. Denne ontologi er nominel, mens epistemologien er antipositivistisk. Dette understreger den enkeltes rolle i samfundsopfattelsen, hvor den menneskelige natur er voluntaristisk. Ved at bruge feltarbejde, interviews og deltagerobservationer, har dette en idiografisk metodologi.¹⁰² Jf. figur 3.

Figur 4: FISI klassifikation af paradigmer

Fokus område Tilgang

Funktionalisme Kausalitet i samfundet Forsøger at skaffe så objektive oplysninger som muligt

Interpretivisme Sandheden er individuel for den enkelte Subjektiv tilgang via aktivt deltagelse i aktørens sociale verden og fortolker processerne

Strukturalisme Den enkeltes adfærd bestem-mes af

samfundsmønstre Indsamler data gennem feltarbejde, og søger efter objektivt definerede strukturer

Interaktionisme Fokus på den enkelte, enten alene eller

i samspil med andre Subjektiv tilgang via feltarbejde, observationer m.m.

Kilde: Egen tilvirkning med inspiration fra J. Kuada, Research Methodology