Fremstilling af operative paradigmer

Efter at have valgt paradigmet, strukturelle-funktionalisme, er forudsætningerne for forskningsprocessen blevet bestemt. Det næste skridt i metodekapitlet er, at vælge en metodisk fremgangsmåde, som det kan ses i figur 6. Det operative paradigme hjælper os som forskere til at definere, hvordan viden skal indhentes og skabes. I. Arbnor og B. Bjerke (2009) forklarer tre metodiske synspunkter, den analytiske tilgang, systemtilgangen samt aktørtilgangen. Hver af disse er baseret på et sæt særskilte antagelser, og disse forudsætninger vil henvise til det overordnede valg af paradigme. I det følgende afsnit af projektet vil disse tre metodiske tilgange kort blive forklaret. Dette vil fører frem til en afklaring af den metodologiske tilgang, vi som forskere vil benytte i dette projekt.

Figur 6: Projekteks metodiske proces – operativt paradigme

Kilde: Arbnor & Bjerke 2009, side 15 + egen tilvirkning

3.3.1.1 Den analytiske tilgang

Den analytiske tilgang er den ældste af de tre operative paradigmer (metodiske tilgange). Her anskues verden som et faktumfyldt univers, hvor disse fakta ses fra en objektiv synsvinkel. Det er individet der får lov til at fortolke disse synsvinkler. Fakta anses for at være sandheden, og der stilles derfor aldrig spørgsmålstegn ved fakta.¹¹⁵ Det betyder, at den analytiske tilgang analyserer fakta. Konklusioner bør foretages på grundlag af de faktiske omstændigheder, der foreligger. Den analytiske tilgang arbejder med spørgsmål som: ”Which are the facts? How can we explain these facts?”.¹¹⁶ I. Arbnor og B. Bjerke (2009) henviser til disse spørgsmål som en søgen efter stabile fakta, da fakta betragtes som værende troværdige. Ofte er en årsag ikke nok til at forklare en given situation eller fakta. Derfor søger forskeren ofte efter flere årsager, der kan forklare et givent faktum, således at en kendsgerning, bliver til sandheden. Den analytiske tilgang opstiller hypoteser for at forsøge at bevise, at det nærmere angivende faktum er den faktiske sandhed. Dette gør oprettelsen af en hypotese vigtig i denne fremgangsmåde. En hypotese vil altid være baseret på en given kendsgerning og forskerne vil derefter forsøge at finde kvantitative data, der understøtter den angivne hypotese.

3.3.1.2 System tilgangen

System tilgangen er, som de øvrige tilgange, baseret på et forudindstillet sæt antagelser. Denne opfattelse forudsætter, at verden er udarbejdet af forskellige systemer, og at disse systemer er relateret til hinanden.

Disse systemer kan forstås som værende både objektive og subjektive, det eneste der kræves er, at et system er til stede.¹¹⁷ Det betyder, at system tilgangen baserer sine konklusioner på systemer - også kaldet rammer. Disse rammer skal analyseres af forskeren med henblik på at beskrive og skabe resultater.

System tilgangen søger at forklare såvel som at forstå. Det at basere antagelser på systemer og rammer, betyder at disse rammer er strukturen, derfor bør forskningen følge den givne struktur.

System tilgangen søger både at forklare og forstå verden ud fra nogle fastsatte rammer, for at kunne finde forklaringer og forståelser til en bestemt problemstilling. I system tilgangen fremføres det, at der ikke findes absolutte systemer eller rammer - kun mere eller mindre nyttige systemer eller rammer. Deres anvendelighed er bestemt af, hvor godt de hjælper forskerne med at forklare og forstå.¹¹⁸

Systembetragtningen søger at anskue verden som bestående af systemer. Disse systemer kan give forskerne svar, forudsat at de anvendte systemer bliver relateret til noget, hvilket gør dem til åbne systemer. Det betyder, at system tilgangen gør det muligt for forskerne at fortolke de systemer, de anvender og dermed give svar på deres forskning. Det er imidlertid nødvendigt, at forskerne følger den struktur, som gives af systemet. System tilgangen er baseret på eksisterende rammer og modeller og kræver desuden viden fra tidligere undersøgelser, hvilket betyder, der også benyttes sekundære data.

3.3.1.3 Aktør tilgangen

Aktør tilgangen er baseret på den antagelse, at verden er et socialt miljø, med en masse af aktører til stede. Disse aktører har indflydelse på hinanden og kombinere en opfattelse af verden, der er baseret på deres individuelle fortolkninger. Med andre ord, opfatter aktørerne verden som en social konstruktion. Det betyder, at forskeren bliver en aktør, der tager del i processen i indsamlingen af viden. Viden indsamles via et samspil mellem aktører, og disse interaktioner danner virkelighed, hvilket betyder, at aktør tilgangen hovedsageligt er subjektiv. Hvor både det analytiske- og system tilgangens synspunkter er baseret på forudindtagede kriterier, er aktør tilgangen åben for fri fortolkning af alt.

Arbnor og Bjerke fremfører følgende omkring aktør tilgangen: “The more precisely you determine isolated characteristics of a human being, and her activities, quantitatively and statistically, the less you understand of her as a whole. And the better you understand her as a whole, the more uncertain the quantitative/statistic aspects become”.¹¹⁹ Det betyder, at aktør tilgangen altid søger at danne deres egne konklusioner baseret på den viden, de indsamler (i stedet for at anvende eksisterende data). Her er forskerne af den overbevisning at det er bedre at have kvalitative data, da de kvalitative data giver mulighed for en yderligere fortolkning.

Aktør tilgangen har til formål at forstå en virkelighed og opnå en dybere viden i forhold til det eller de forskningsspørgsmål, projektet arbejder med. For at opnå en dybere forståelse, er det vigtigt at danne egen fortolkning af en given situation.

Hver person er en aktør, der er i stand til aktivt at reflektere og skabe holdninger fra den viden, de opnår igennem indsamling af data. Dette betyder, at der ikke kun er én sandhed. Hver aktør skaber sin egen sandhed, og sandheden er bestemt ved at interagere med andre aktører i miljøet.

Aktør tilgangen er unik i forhold til de to andre tilgange, da dette er den eneste tilgang der er åben for fri fortolkning. De kvalitative data, opnået ved at interagere med andre mennesker, danner grundlag for aktør tilgangen, hvilket gør aktør tilgangen til det nærmeste forskerne kommer en rent subjektiv tankegang.

Figur 7: Oversigt over metodiske tilgange

Fokus Metode

Analytisk tilgang Faktumfyldt univers det vil sige fakta =

sandheden Ofte kvantitativ analyse og opstilling af

hypoteser

System tilgang Opstilling af rammer og strukturer for

herefter at søge at forstå og forklare verden Sekundære data Strukturel forskning Aktør tilgang Verden er en social konstruktion og viden

indsamles subjektivt gennem samspil mellem aktører. Der findes flere sandheder

Fri fortolkning af kvalitative data

Kilde: Egen tilvirkning