Kontekst og informanter

68

69 8. At anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende

retningslinjer.

De centrale fagområder er sygepleje, anatomi og fysiologi, mikrobiologi samt ernæringslære og diætetik (Undervisningsministeriet, 2008).

Inklusion af deltagere til projektet foregik ved, at jeg kontaktede et hold studerende på modul 3 kort før, de skulle begynde på modul 4. Holdet bestod af 40 studerende i

september 2010. Møderne blev sat på skemaet. Jeg mødtes med de studerende i halve hold mhp. at informere dem om projektet og deres eventuelle deltagelse i projektet. De fik en abstract om projektet udleveret, ligesom jeg informerede mundtligt. Der var ikke krav om, at de skulle sige ja eller nej til deltagelse på møderne, men jeg bad dem om at besvare et elektronisk spørgeskema, der skulle indikere, hvilken foretrukken læringsstil den enkelte studerende havde mhp. senere udvælgelse til projektet. Ikke alle studerende deltog ved disse møder. De fraværende kontaktede jeg efterfølgende på mail vedhæftet ovennævnte abstract, men seks studerende svarede ikke trods to henvendelser.

Den læringsstilindikator, der blev anvendt, er inspireret af teori og Honey og Mumfords læringsstiltest med 80 spørgsmål (Honey & Mumford, 1992). Læringsstilindikatoren blev udfærdiget til danske forhold og gradueret i fem aldersbestemte udgaver af @ventures, der indgår i Det Nationale Videncenter for e-læring. De studerende besvarede udgaven til voksne med 40 udsagn, som de kunne erklære sig enig eller uenig i. Spørgeskemaet var ifølge @ventures tidligere blevet testet ved at lade tre klasser på henholdsvis

videreuddannelse, efteruddannelse og ungdomsuddannelserne besvare det samtidigt med besvarelse af Honey og Mumfords spørgeskema. Ved sammenligning mellem resultater fra Honey og Mumfords test og @ventures indikator, viste det sig at @ventures indikator var meget retvisende, retvisende, eller rimeligt retvisende, for ca. 92 % af brugerne (Ventures, 2005). Læringsstilindikatoren indikerede den foretrukne læringsstil og udviklingspotentiale i forhold til læring for hver studerende. Indikeringen skal betragtes som vejledende, og idet den fremstod som en individuel læringsstilprofil skulle det forebygge, at indikeringen medvirkede til at stemple studerende som en bestemt type lærende. Figur 6 illustrerer et eksempel på en læringsstilprofil, som den fremstår på den elektroniske webside. I dette tilfælde med teoretikerstil som den foretrukne læringsstil og udviklingspotentiale i forhold til aktivist, reflektor og pragmatikerstil. Det vil sige, at selv om teoretikerstil fremstår som den højeste søjle i figuren, så viser de andre søjler, at der også er læringsressourcer i forhold til de andre måder at lære på.

70 Figur 6. Eksempel på en læringsstilprofil

At mødes med studerende i halve hold gjorde det muligt at hjælpe dem med eventuelle tvivlsspørgsmål ift. spørgeskemaet. Jeg aftalte med de studerende, at de overvejede, om de kunne bekræfte at lære godt på den måde, som resultatet beskrev. En studerende kunne ikke genkende sig selv i resultatet og indgik ikke i udvælgelsen. Jeg fik resultaterne at vide dels på mail dels ved møderne og kunne herefter inddele de studerende i fire undergrupper med henholdsvis aktivist-, reflektor-, teoretiker og pragmatikerstil. Formålet med inddelingen var, at sikre, at der indgik studerende med forskellige foretrukne måder at lære på i projektet.

Oprindeligt var planen at inkludere 12 studerende – tre fra hver gruppe, men der var kun to studerende med pragmatikerstil på holdet. Udvælgelsen foregik ved lodtrækning blandt studerende i hver af de fire undergrupper ved hjælp af class tools net http://classtools.net - en elektronisk tilfældighedsgenerator. Ved første trækning den 11.10.2010 blev trukket tre studerende fra grupperne med henholdsvis aktivist-, reflektor- og teoretikerstil. De to fra gruppen med pragmatikerstil deltog, skønt den ene var skeptisk ift. tænkning om læringsstile.

Det var imidlertid ikke grund til eksklusion, tværtimod kunne det være meget interessant at inkludere en skeptisk studerende i projektet. Ligesom det var særligt nødvendigt at få begge studerende med pragmatikerstil med i projektet, for at kunne undersøge ePortfolioens betydning for deres læreprocesser. Udvælgelsesprocessen er illustreret i figur 7.

71 Figur 7. Udvælgelsesprocessen

Fordi ingen af de udtrukne studerende fra aktivistgruppen og kun én studerende fra reflektorgruppen ville deltage, blev der foretaget en ny trækning den 15.10. Det resulterede i, at endnu tre studerende indgik i projektet, henholdsvis to fra aktivist- og en fra

reflektorgruppen. Men der manglede stadig to studerende: en med aktiviststil og en med reflektorstil, hvorfor der blev foretaget endnu en trækning den 25.10. Så lykkedes det at få 11 studerende med i projektet, henholdsvis tre med aktiviststil, tre med reflektorstil, tre med teoretiker stil og to med pragmatikerstil. Der var en mandlig og ti kvindelige studerende i alderen 20 til 44 år. For to af disse studerende foregik det kliniske undervisningsforløb på plejehjem, de øvrige ni var tildelt undervisningsforløb på otte forskellige hospitalsafsnit med medicin, kirurgi og onkologi som speciale. I

inklusionsprocessen var der syv af de udtrukne studerende, som ikke ønskede at indgå i projektet. Begrundelserne var følgende: to var ved at skifte uddannelsesinstitution, to var ved at skifte uddannelse, to var ved at stoppe uddannelsen og en havde ikke lyst at blive fulgt to hele dage i klinikken.

40 studerende

8 studerende med aktiviststil

3 trækkes ud &

ingen indgår

3 trækkes ud & 2 indgår

1 trækkes ud & 1 indgår

11 studerende med reflektorstil

3 trækkes ud & 1 indgår

2 trækkes ud & 1 indgår

1 trækkes ud & 1 indgår

10 studerende med teoretikerstil

1 kunne ikke genkende sig selv i resultatet & udgår

3 trækkes ud & 3 indgår

2 studerende med pragmatikerstil

2 indgår 6 studerende

svarede ikke trods to henvendelser

3 studerende havde merit

72