10. Resultater
10.3. Resultater fra artiklerne
10.3.1. Artikel 2: ePortfolio and learning styles in clinical nursing education
Formålet var at undersøge, hvordan ePortfolio blev anvendt i de kliniske undervisningsforløb og dermed adressere første undersøgelsesspørgsmål.
Resultater
Gennem fortolkningsprocessen første del bestående af den naive læsning og
strukturanalysen fremkom følgende tre temaer vedrørende anvendelse af ePortfolio: Tid og sted, fremmende faktorer og hæmmende faktorer.
Tid og sted
Undersøgelsen viste, at tid og sted havde betydning for portfoliobrug (artikel 2). For at give en oversigt over data fra deltagerobservationer og portfoliodokumenter vedrørende
ePortfolioens anvendelse er de fremstillet i tabel 5. Tabellens fire første kolonner angiver hvem, hvor og hvor længe ePortfolio blev anvendt, og tabellens sidste tre kolonner angiver produktionen af sider i ePortfolien samt tidsforbrug pr. side. De anførte timer pr. uge er de studerendes anslåede tidsforbrug, hvilket stemmer godt overens med den tid, studerende anvendte ePortfolio de gange, jeg fulgte dem. Det angivne antal timer pr. uge blev ganget med 10 for at anslå et ca. gennemsnit for, hvor megen tid, der blev anvendt på ePortfolio gennem det 10-ugers kliniske undervisningsforløb. For at finde et udtryk for, hvordan tiden var brugt, blev antal sider i hver ePortfolio talt.
Tabel 5. ePortfoliobrug i tal
Stude -rende
Sted Anslået
timer/uge Anslået timer i
10 uger Sider i e-Portfolio i alt
Sider med hentede e-dokumenter i ePortfolio
Anslået timer/
side
1A Hjemme 3-4 3,5 x 10 = 35,0 26,50 0,00 1,3
2A Hjemme 2-3 2,5 x 10 = 25,0 21,00 0,00 1,2
3A Begge steder 5 5 x 10 = 50,0 31,25 0,00 1,6
4R
Undervisnings-stedet 2,5-5 3,75 x 10 = 37,5 7,25 0,00 5,2
5R Hjemme 2,5-4 3,25 x 10 = 32,5 14,25 4,50 2,3
6R Hjemme 2,5-5 3,75 x 10 = 37,5 35,25 2,75 1,1
7T
Undervisnings-stedet 2,5-5 3,75 x 10 = 37,5 29,00 4,75 1,3
8T Hjemme 1-2 1,5 x 10 = 15,0 69,00 46,50 0,2
9T Begge steder 3 3 x 10 = 30,0 11,75 0,00 2,6
10P
Undervisnings-stedet 2 2 x 10 = 20,0 5,25 0,00 3,8
11P Hjemme 1 1 x 10 = 10,0 11,25 0,00 0,9
95 Da nogle studerende hentede eller kopierede tilgængelige e-dokumenter ind i deres
ePortfolio, er det også synliggjort, hvor mange af siderne, der var e-dokumenter i de enkelte ePortfolio. Det gav mulighed for at udregne et anslået antal timer forbrugt på at fremstille en side i ePortfolio. Dette var særlig interessant at undersøge, idet tidligere undersøgelser har konkluderet, at portfolioarbejde var en tidsrøver (Buckley et al., 2009; Corcoran &
Nicholson, 2004; Scholes et al., 2004). Det ser ud til, at studerende vurderede, hvordan tiden bedst blev anvendt i forhold til arbejdsopgaver i afdelingen og egen læreproces. Flest studerende anslog at anvende ePortfolio fra to til fem timer ugentligt, men der var stor variation i forhold til antal producerede sider og den tid, der blev anvendt til fremstilling af en side. Tidsforbrug i forhold til stedet og sideantal er illustreret i tabel 6.
Tabel 6. Tid i forhold til sted
Antal
studerende Sted Anslået timer i
10 uger Timer i % Sider i
ePortfolio alt Timer/side
6 Hjemme 155 47,0 177,25 0,9 (1,3)
3
Undervisnings-stedet 95 28,8 41,50 2,3
2 Begge steder 80 24,2 43,00 1,9
Det ser ud til at kræve mere tid at arbejde med ePortfolio på det kliniske undervisningssted.
Når forskellen blev så stor, skyldes det, at én studerende afveg fra de andre ved at hente 46,5 sider e-dokumenter ind i ePortfolio (Tabel 5). Hvis denne studerendes tal ikke regnes med, bliver den gennemsnitlige tid hjemme 1,3 time pr. side. Det ser dog stadig ud til at tage længst tid at arbejde med ePortfolio på det kliniske undervisningssted. Forklaringen på variation i forhold til antal producerede sider var for en del igen hentede e-dokumenter, men det tydede på, at bevidsthed om skriveprocessens betydning er den faktor, der gør den største forskel. Tallene viste ikke noget entydigt mønster mellem læringsstile og
portfoliobrug. Dog kan det siges, at studerende med aktiviststil var den gruppe, der havde produceret flest sider selv i ePortfolio. Studerende med aktivist- og reflektorstil brugte mere tid på ePortfolio ugentligt end studerende med pragmatikerstil. Sidstnævnte har tillige med en studerende med reflektorstil færrest sider i ePortfolio. Figur 12 illustrerer, hvordan naiv læsning og strukturanalysen ledte frem til undertemaer i forhold til fremmende og hæmmende faktorer.
96 Figur 12. Illustration af strukturanalysen (artikel 2)
Meningsenheder Hvad siges der?
Citater
Betydningsenheder Hvad tales der om?
Temaer og undertemaer
Det er … synd, når man går imod patientens … vilje. Da jeg fortalte pt. om hans videre plan, begyndte han at græde, og sagde at han ikke kunne klare at skulle blive flyttet 3 gange (D:3A).
Jeg lærer meget ved at få tingene gennem hånden. (I:2A). [Efter skrivning] Nu har jeg fået mere styr på det praktiske, det teoretiske og det etiske (I:7T) Hvad er diverticulosis coli? En tilstand med multiple divertikler (udposninger) i colon (D:8T).
Vejleder: du [skrev] at nogen fedtsyrer er essentielle, mangel
… kommer til udtryk ved tør hud og nedsat sårheling, hvordan kan du bruge det i din sygepleje?
Stud.: ved at se … om de har tør hud – eller mærke. Vejleder: og hvad gør du så ved det? Stud.: så smører jeg … med en creme – umiddelbart tror jeg ikke jeg vil tænke ernæring ind i det. Vejl.:
nej, men det ku´ du gøre så.
Stud.: det ku´ man godt (O:6R)
Overflytning af en patient til genoptræning, der gerne vil udskrives til eget hjem
Læring gennem skrivning
Undren over praksis
Mundtlig feedback på skriftlige refleksioner i ePortfolio
Fremmende faktorer
Følelsesmæssig involvering i praksis
Bevidsthed om læring gennem skrivning
Undren over praksis
Et konstruktivt studerende-vejleder forhold
Tror … ikke nok på mig selv til at få skrevet det, sæt nu der var fejl i teorien (I:1A). Man skal skrive mange ting … jeg har aldrig været god til det (I:10P) Jeg lægger hele tiden op til dialog med sygeplejerskerne om det vi gør … det er den måde jeg lærer på (I:9T).
Så er der os´ så mange andre ting
… så glemmer man det, … alt det med værktøjskassen … det har jeg slet ikke tænkt over (I:5R)
Negativ opfattelse af egne kundskaber
Opfattelse af egen læring
Manglende viden om læringsredskaberne
Hæmmende faktorer
Sårbarhed
Opfattelsen af kun at lære på én måde
Mangel på vejledning
Fremmende faktorer
Undersøgelsen viste, at der var nogle faktorer der ansporede studerende til at skrive i ePortfolio (artikel 2). Der kunne spores en vis forbindelse mellem læringsstile og faktorer, der fremmede portfoliobrug. For studerende med aktiviststil udgjorde følelsesmæssig involvering, bevidsthed om fordele ved at skrive samt et ønske om at opnå mere viden igangsættende faktorer. Det samme gjaldt for studerende med reflektorstil. For studerende med teoretikerstil var fremmende faktorer en undren over praksis eller, hvis den
studerende mente at have behov for mere teoretisk viden. Studerende med pragmatikerstil
97 så ud til at behøve opfordring fra klinisk vejleder for at komme i gang for derefter at opdage at ePortfolio fik dem til at reflektere dybere. Et konstruktivt studerende-vejleder forhold viste sig at være meget fremmende for portfoliobrug.
Hæmmende faktorer
Undersøgelsen viste faktorer, der hæmmede portfoliobrug (artikel 2). En studerende med aktiviststil udtrykte en vis sårbarhed, idet hun havde betænkeligheder ved at skrive noget forkert teori men skrev alligevel meget i ePortfolio. Studerende med reflektorstil ville gerne skrive, men en enkelt af dem skrev kun i begrænset omfang. En studerende med
teoretikerstil foretrak at lære gennem dialog men skrev dog i begrænset omfang. Studerende med pragmatikerstil var tilbageholdende med at skrive, og havde hertil forskellige
begrundelser som ikke at være god til at skrive eller at lære bedre ved at handle i stedet. Selv om de studerende blev introducerede til ePortfolio før modul 4, så det ud til, at de blev overvældede af alt det, der foregår i praksis på det kliniske undervisningssted, og glemte introduktionen. Der var derfor behov for vejledning og opfølgning på introduktion, og blev behovet ikke italesat eller opdaget, viste det sig som manglende anvendelse af ePortfolio.
Konklusion
Anvendelsen af ePortfolio var meget individuel og knyttet til en vurdering af, hvor det var mest hensigtsmæssigt at skrive. Der blev ofte skrevet hjemme, hvor det også så ud til at tage mindst tid. Indholdet i teksterne var oplevelser fra deltagelse i plejen, der optog de studerende. Anvendelse af ePortfolio blev fremmet af følelsesmæssigt engagement i
plejeforløb, behov for øget viden, bevidsthed om større refleksion gennem skriveprocessen og et konstruktivt studerende-vejleder forhold. Hæmmende faktorer var en sårbarhed, der viste sig ved negativ opfattelse af egen kundskab, opfattelsen af udelukkende at lære på én måde og manglende vejledning. Der ses tendenser for sammenhæng mellem læringsstil og portfoliobrug om end resultaterne ikke er entydige. Det udspringer sandsynligvis af, at til trods for at studerende kan have fælles foretrukken læringsstil, så er deres læringsstilprofiler individuelle, og derfor kan undersøgelsen ikke forventes at give entydige fund i forhold til læringsstile og portfoliobrug. Der kan findes almene træk, men de studerende er
individuelle mennesker.
98