61
8. Artikel 1: Ricoeur´s theory of narrative and interpretation in a
62 fortolkningsprocessen er samtidig en tilegnelses- og erkendelsesproces af budskab og mening for læseren. Fortolkningen foregår på tre niveauer: naiv læsning, strukturanalyse samt kritisk fortolkning og diskussion. Gennem den sansende naive læsning opnås en helhedsforståelse af teksternes budskab og mening. Samtidigt afgrænser helhedsforståelsen antal mulige fortolkninger af de enkelte meningsbærende sætninger eller enheder i den distancerende og forklarende strukturanalyse. Der reflekteres over betydningen af de meningsbærende enheder, og enheder med samme betydning samles i temaer og
undertemaer. Temaerne danner grundlag for kritisk fortolkning og diskussion, og sættes i spil med teori og andres forskningsresultater med henblik på at nå til en troværdig fortolkning af teksten.
Studiets forskningsproces
Som baggrund for diskussionen af Ricoeurs teori i relation til studiets forskningsproces blev dens forskellige trin illustreret i nedenstående figur 5. Figuren giver en kort oversigt over studiets informanter, dataindsamling og databearbejdning til fremvækst af resultater.
Figuren kommenteres efterfølgende.
Figur 5. Forskningsprocessen
Den første handling involverer elleve førsteårsstuderende på modul 4 med henholdsvis aktivist-, reflektor-, teoretiker- og pragmatikerstil som den foretrukne læringsstil. De er i færd med at lære sygepleje i et 10-ugers klinisk undervisningsforløb, hvor de blandt andet anvender ePortfolioen i læreprocessen. Udtrykket levende tale refererer til Ricoeurs forståelse af en diskurs og omfatter deltagerobservationer og interviews. Data genereres ved
deltagerobservationer, narrative interview og portfoliodokumenter. Deltagerobservationen
63 er i studiet inspireret af etnografisk feltforskning (Hammersley & Atkinson, 1998; Spradley, 1980). Forvandlingen fra tale til tekst foregår dels ved de studerendes skrivning relateret til dagen, dels ved transskribering af feltnoter og interviews. Således fremstår alt materiale fra feltnoter, interviews og portfoliodokumenter som tekst. Den nye tekst fremkommer gennem fortolkning af det samlede tekstmateriale på tre niveauer: naiv læsning, strukturanalyse og kritisk fortolkning og diskussion. Fortolkningen bevæger sig frem og tilbage mellem disse tre niveauer i en hermeneutisk cirkel indtil, der fremstår en troværdig fortolkning af hvilken læring af sygepleje, der bliver medieret af ePortfolio.
Resultat - diskussion
Diskussionen omhandler metodens anvendelighed i forhold til at generere og fortolke data samt bidrag til diskussion om læring af sygepleje i kliniske undervisningsforløb.
Ricoeur var optaget af lingvistik og diskurs, fordi det er gennem sproget kulturen viser sig.
Således lægger både Ricoeur og etnografisk forskning vægt på sproget som medie for at overføre kultur fra generation til generation. Det gør sig også gældende i forhold til læring, idet læring foregår såvel i interaktion og kommunikation mellem den studerende og det kliniske undervisningssted som implicit i den studerende. Dernæst kan det narrative sprog både udtrykke, hvad der sker i interaktion i læresituationen, og den studerendes fortolkning af læresituationen, hvorved dette kan blive en kilde til erkendelse, erfaring og identitet. At spørge studerende hvad de har fået ud af at anvende ePortfolio og lytte til deres fortællende sprog forventes derfor at tilvejebringe et eksplicit udtryk for spor af den studerendes læring og fortolkning af læresituationen.
Generering af data
Da læring anses for at være et fænomen valgtes en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang.
Fænomenologi og hermeneutik indgår ifølge Ricoeur i en dialektisk relation, idet en fænomenologisk beskrivelse bidrager med et helhedsindtryk, men da det ikke altid er indlysende hvorfor mennesker reagerer, som de gør, er det også nødvendigt at fortolke beskrivelsen for at nå til en forståelse af menneskers læring. Spørgsmålet er, hvordan data om studerendes læring af sygepleje medieret af ePortfolio i kliniske undervisningsforløb kan genereres. Da sygepleje opfattes som en interaktionel praksis omfattende kognitiv-instrumentel, æstetisk-ekspressiv og moralsk-praktisk fornuft og handlemåde og med kommunikation og interaktion som omdrejningspunkt, må studerende involvere sig i sygeplejepraksis både kropsligt og følelsesmæssigt gennem kommunikation og handling.
For at generere data herom er det nødvendigt at observere studerende i den kliniske kontekst. Det er ikke tilstrækkeligt at interviewe de studerende, fordi en del af deres læring er ubevidst for dem, hvorfor de ikke vil være i stand til at fortælle om det. Studerende må
64 også reflektere over praksis for at opnå kompetence til at træffe sygeplejefaglige skøn om sundhedsfremmende, forebyggende, rehabiliterende og lindrende sygepleje hos den enkelte patient. Det er en kompliceret proces, idet det drejer sig om at kombinere generel faglig viden, indsigt i den aktuelle patientsituation og etiske overvejelser om, hvordan patienten inddrages og respekteres under de givne omstændigheder. Da en del af denne refleksion foregår implicit i den studerende, er det nødvendigt, at få den studerende til at gøre disse refleksioner eksplicitte. Det kan gøres ved, at opfordre den studerende til at skrive i ePortfolio med eller uden læringsredskaber og gennem interviews. Data om den del af refleksionerne, der allerede er verbaliserede kan genereres både gennem
deltagerobservationer og interviews. Derfor må data om hvad, der sætter læreprocessen i gang og faciliterer den, genereres på tre måder. Det er i overensstemmelse med Ricoeurs tænkning om konkret refleksion, idet det er konkrete studerendes læreproces i den levede historie, der skal forstås. Spørgsmålet er så, hvordan det gennemføres?
Deltagerobservationer har rødder i en etnografisk forskningstilgang. Ved at være til stede i det felt, der undersøges, bliver det synligt, hvad mennesker gør, og hvilke artefakter de anvender. Det bliver hørligt, hvad de siger, og delvist også hvad de ved. Således kaster deltagerobservationer lys over den kulturelle forforståelse, som mennesker trækker på i hverdagen. Indenfor etnografisk forskning anses forskeren som en del af den verden, der undersøges, og er derfor ikke objektiv men i stedet refleksiv og fortolkende i deres arbejde.
Ikke desto mindre er det nødvendigt at være bevidst om sin forforståelse, at minimere den og i stedet søge at møde informanten så åbent som muligt i situationen. Forskeren
observerer, lytter, spørger og samler artefakter fra felten for at generere data. Det er vigtigt at skifte mellem at være nærværende i situationen og at distancere sig fra felten for at kunne reflektere over sin umiddelbare forståelse og eventuelt justere den. En tilgang som netop Ricoeur også slår til lyd for i forhold til fortolkning af tekster. Som sygeplejerske, der forsker i eget felt, kræver det meget opmærksomhed at holde denne balance mellem nærhed og afstand for at undgå ureflekteret at tage noget for givet. På den anden side er forforståelsen også en nødvendig forudsætning for at forstå, hvad der foregår. Således lægger både Ricoeur og etnografisk forskning vægt på distancering i forskningsprocessen.
Deltagerobservationer kan generere viden om, hvordan ePortfolio anvendes og et udefra perspektiv på læring gennem interaktion mellem studerende og omgivelserne. Da læring imidlertid ifølge Hermansen foregår både som en intern og ekstern proces, er det også nødvendigt med data fra interview og portfoliodokumenter for at kunne tilvejebringe et eksternt udtryk for den studerendes interne læreproces. Portfoliodokumenterne rummer de studerendes skrevne erfaringer, refleksioner og selvevalueringer og udtrykker deres tanker, reaktioner, læringsudbytte og læringsbehov. Det er en skriftlig diskurs og en tekst, der ligger
65 åben for fortolkning. Den kan underbygge og supplere data fra interviewene. Den del af læreprocessen, der er ubevidst for den studerende, f. eks. en vane om, hvordan man møder mennesker, kan vise sig gennem fortolkning af både deltagerobservationer, interviews og portfoliodokumenter.
I undersøgelsen begynder hvert interview med et åbent spørgsmål med henblik på at lade den studerende begynde fortællingen med det, som vedkommende oplever betydende og naturligt. Det blev tilstræbt at lade den studerende fortælle uden at afbryde den
bagvedliggende associationsrække, idet den leder til det, der forekommer værdifuldt for fortælleren. Det kan indvendes, at når interviewet foretages umiddelbart efter deltagelse i plejen og efter portfolioarbejdet, så kan det ikke være blevet til en fortælling med
begyndelse, plot og slutning. Det fortællende sprog udtrykker dog alligevel den studerendes fortolkning af situationen, vedkommendes forforståelse, værdier, følelser og reaktioner uanset, om det er udtalt eller skrevet i ePortfolio. Det hænder også, at det fortællende sprog rummer metaforer med overraskende ekstrabetydning om ny læring. F.eks. fortalte en studerende, at ”ved at skulle skrive det ned, så er man jo lidt fanget i sine handlinger”. Det kan tolkes som værende en metafor for en sårbarhed, der udspringer af, at vejlederen kan læse om den studerendes overvejelser og sygeplejehandlinger i ePortfolio. Det er den bogstavelige betydning af at være fanget, der åbner for en større forståelse af, hvordan hun føler, og af hendes forforståelse af at være studerende. Ved at skubbe vor egen forforståelse til side og sanse tekstens budskab åbnes således for en ny forståelse af at skrive i ePortfolio. De studerende kan kun udtrykke med ord, hvad de er bevidste om, derfor er det afgørende, at der både genereres data fra et internt og eksternt perspektiv på læreprocessen for at få troværdige data. Kritikere kan indvende, at narrativer ikke er valide data, fordi de er subjektive og farvet af fortællerens værdier. Men det er netop formålet med de narrative interview at undersøge den enkelte studerendes oplevelse af læring medieret af ePortfolio.
Ifølge Ricoeur drejer validitet sig i kvalitativ forskning ikke om at verificere gennem statistisk signifikans men snarere om at finde argumenter, der underbygger en troværdig fortolkning af studerendes individuelle læring. Det kan indvendes, at elleve studerende er for lille en kohorte at generalisere ud fra, men generalisering er heller ikke mål for
undersøgelsen. Målet er at finde ud af, hvordan ePortfolio medierede individuelle
læreprocesser, og udlede almene temaer. Vi vurderer således, at metoden er anvendelig til undersøgelsens formål, hvilket også underbygges af eksisterende kvalitative
forskningsprojekter om menneskers individuelle anliggender.
66 Fortolkning af data
Når portfoliodokumenter bliver kopierede og interviews og deltagerobservationer bliver transskriberede, omdannes den levende tale til en skriftlig diskurs, der adskilles fra de studerende og andre aktører, og fortællinger om læreprocesser bliver til tekster åbne for fortolkning. Det er første skridt i distanceringen. Fortolkningen begynder med naiv læsning, der er den fænomenologiske del af fortolkningen. Forforståelsen skubbes i baggrunden og sanserne åbnes i stedet for mod det, der gør indtryk i teksterne. Ellers ville der være risiko for blot at finde det forventede. Forforståelse er imidlertid også en
forudsætning for at forstå teksterne og komme med kvalificerede gæt på det væsentlige indhold. Ved at sætte forforståelsen i spil med teksternes diskurs opnås en
helhedsforståelse af teksternes budskab om læring af sygepleje og ePortfolio.
Helhedsforståelsen afgrænser antallet af mulige fortolkninger af de enkelte
meningsbærende enheder om læreprocessen i den distancerende strukturanalyse. I strukturanalysen, der er den forklarende del af fortolkningen, undersøges teksterne for meningsbærende enheder, der kan tjene til belæg for gæt fra den naive læsning. Derfor skal strukturanalysen følge efter den naive læsning i modsætning til Tan, Wilson og Olver, der begyndte med strukturanalysen (Tan et al., 2009). Der reflekteres over enhedernes
betydning ved at overveje, hvad der tales om. Meningsbærende enheder med samme eller beslægtede betydninger samles i temaer og undertemaer i relation til undersøgelsens problemstilling. Ifølge Ricoeur kan det imidlertid ikke forventes, at temaerne i sig selv besvarer spørgsmål om læring (Ricoeur, 1979). Der kan være spor af læring i teksterne, men der må en kritisk fortolkning og diskussion til. F.eks. ved at inddrage teori om læring, der ifølge Hermansen viser sig som ny kundskab, en ny færdighed, en anden følelsesmæssig reaktion, adfærd eller holdning hos den lærende (Hermansen, 2005). Temaerne danner således grundlag for kritisk fortolkning og diskussion, og sættes i spil med teori om læring og sygepleje og andres relevante forskningsresultater. Fortolkningen bevæger sig frem og tilbage mellem fortolkningens niveauer indtil, der opnås en troværdig fortolkning af teksterne om læring af sygepleje med forskellige foretrukne læringsstile i kliniske undervisningsforløb medieret af ePortfolio.
Der er foretaget adskillige spørgeskemaundersøgelser om ePortfolio og læringsstile, og derved er der skabt megen væsentlig viden. Der er imidlertid en risiko for, at
spørgeskemaerne ikke får al viden om individuelle læreprocesser frem. Ved anvendelse af metoden inspireret af Ricoeur anvendes sprog og diskurs både mundtligt og skriftligt, idet undersøgelsen genererer viden fra deltagerobservationer, narrativer og
portfoliodokumenter. De narrative interviews indledes med åbne spørgsmål, så studerende kan fortælle det, som for vedkommende er meningsfuldt, i stedet for at besvare spørgsmål
67 formet ud fra forskerens forforståelse. Ligeledes vælger studerende selv hvad, der er vigtigt at skrive om i ePortfolio. Deltagerobservationerne har primært fokus på interaktion mellem studerende og omgivelserne og mindre på at sammenligne studerende. Ligesom
studerendes ubevidste viden kan vise sig gennem fortolkning af både deltagerobservationer, interviews og portfoliodokumenter. Denne metode forventes derfor at bidrage med ny viden om læring af sygepleje medieret af ePortfolio og vurderes derfor velegnet som metodetilgang i forhold til undersøgelsens problemstilling.
Konklusion
En fænomenologisk-hermeneutisk forskningstilgang inspireret af Ricoeur vurderes at være anvendelig til at undersøge, hvordan en ePortfolio designet til at facilitere læring af
sygepleje for studerende med forskellige læringsstile kan være med til at mediere læring af sygepleje i kliniske undervisningsforløb. Kombinationen af data fra deltagerobservationer, interviews og portfoliodokumenter kan bidrage til en mere nuanceret forståelse af læring i sygeplejerskeuddannelsens. Forståelsen er faciliteret af det narrative sprog, da sproget medierer forståelse for læring fra såvel den lærendes som forskerens perspektiv.
Fortolkning gennem naiv læsning, strukturanalyse og kritisk fortolkning og diskussion, hvor fortolkningen bevæger sig fra en overfladefortolkning til en dybdefortolkning vurderes at kunne lede til en troværdig fortolkning. En metodetilgang, der forventes at kunne bidrage til ny viden om læring i en klinisk kontekst i den konkrete undersøgelse, men som også vil kunne anvendes i relation til flere andre undersøgelsesfelter med udgangspunkt i kvalitativ forskning.
68