ePortfolioens rolle i læreprocessen

112 Samlet set tyder ovenstående på, at det er hensigtsmæssigt at kombinere arbejdet med læringsstile og portfoliometodik i sygeplejerskeuddannelsen og anvende en ePortfolio designet, så den faciliterer forskellige læringsstile. Der er derfor et udviklingspotentiale i forhold til at formidle klarere retningslinjer for portfoliobrug. Ligesom det er nødvendigt at tænke kombinationen ind i hele uddannelsens organisering og formidle mere viden om læring og betydningen af læringsstile til studerende, vejledere og undervisere, så

misforståelser forebygges og ePortfolioens potentiale udnyttes.

113 rekonstruerer objektet, så det passer ind i deres sammenhæng (Habib & Wittek, 2007). Med teori af Habib og Wittek, kan der således argumenteres for, at ePortfolio overvejende blev anvendt efter hensigten, idet undersøgelsen viser, at ePortfolio blev anvendt som en læringsportfolio til at facilitere refleksion over sygeplejepraksis, samarbejde om den studerendes læreproces samt formativ evaluering og selvevaluering. Den obligatoriske del blev anvendt af alle. Dog fandt der nogen oversættelse sted, idet seks individuelle kliniske studieplaner blev knap så individuelle, som forventet. Sandsynligvis pga. en uklarhed i inskriptionen eller det implicitte ordvalg (artikel 3). Den valgfrie del blev anvendt sparsomt af studerende med pragmatikerstil (artikel 4). De foretrak at reflektere i ugeplanerne (artikel 3), så det kan siges at være en form for oversættelse, idet de tilpassede anvendelsen, så den passede i deres hverdagsliv. Faktisk beskriver Honey og Mumford det som karakteristisk for pragmatikerstil at benytte førstkommende mulighed for at eksperimentere med og tillempe teori og fremgangsmåder (Honey & Mumford, 1992), så måske var det ikke tilfældigt, at det blev dem, der anvendte ePortfolio anderledes end de øvrige.

Undersøgelsen viste, at studerende med pragmatikerstil anvendte ePortfolio, når vejlederen opfordrede dertil (artikel 2), så en del af forklaringen kan også være, at brug af ePortfolio ikke er blevet internaliseret fuldstændigt af de studerende. De er delvist bekendt med, hvordan den skal anvendes, men de har ikke gjort portfoliometodik til deres egen studieaktivitet. Ifølge Habib og Wittek kan der altså argumenteres for, at den aktuelle ePortfolio er et primært artefakt med indbyggede sekundære artefakter i form af læringsredskaber med vejledende inskriptioner, der guider til refleksion over

sygeplejepraksis og læreproces. Deres rolle i læreprocessen mellem den studerende og ePortfolio er gennem inskriptionen at åbne for, at lære hvordan man reflekterer. Eller sagt på en anden måde - gennem møjsommelige øvelser, hvor inskriptionen følges,

internaliseres den reflekterende tilgang, så den studerende tilegner sig en reflekterende tilgang til sygeplejepraksis og egen læreproces. I de tilfælde hvor de sekundære artefakter ikke anvendes, er læringsudbyttet afhængigt af, om den studerende ved egen hjælp er i stand til at sammenholde og reflektere over teori og praksis eller ej. Således medierede ePortfolio læring af tertiære artefakter i form af nye tænkemåder vedrørende læring og sygepleje, hvilket igen kan lede til nye handlemåder. Processen foregik i interaktion med dokumenter til planlægning af det kliniske undervisningsforløb, e-læringsredskab med video om sygeplejeprocessen og dokumenter med vejledende inskriptioner eller blot ved

skrivning uden læringsredskaber. Argumentet er, at når de vejledende inskriptioner blev fulgt, guidede inskriptionerne studerende til refleksion over henholdsvis sygeplejepraksis og læreproces. Såfremt den studerende blot gjorde, hvad inskriptionen lagde op til, kunne internaliseringen foregå mere eller mindre ubevidst, men refleksion over inskriptionernes

114 betydning er en bevidst handling. Med til ePortfolioens rolle i forbindelse med

skriveprocessen hører også dens arkivfunktion for både egne skrevne tekster om

sygeplejepraksis og dokumenter med sygeplejefaglig relevant viden hentet fra internettet.

Undersøgelsen viste, at studerende hentede både egne og andres tekster ind i refleksionerne (artikel 2). Teksterne i ePortfolio var således en hjælp til hukommelsen, hvilket er

nødvendigt, idet det ikke er muligt at rumme hele vidensamfundets strøm af relevante informationer. De studerende skrev det ned eller hentede viden ind i ePortfolio, som de skønnede var vigtigt at huske i forhold til den aktuelle kliniske sygepleje. Fredens skriver om indre og ydre hukommelse. Når den indre hukommelse behøver aflastning kan viden lagres på internettet som en ydre hukommelse. Det betyder hurtigere adgang til mere viden, end hvis hjernen var eneste ressource for viden (Fredens, 2012). Adgang til ePortfolioen via internettet var en sådan arkivfunktion, der altså gav mulighed for dels at reflektere over egne noter på et tidspunkt, hvor der var mere tid til refleksion, eller for at reflektere over tidligere refleksioner. Dels at inddrage sygeplejefaglig relevant viden fra internettet i refleksionerne. I alle tilfælde bidrog denne ekstra viden til at kvalificere refleksionen yderligere.

11.2.2. Interaktion mellem studerende og vejledere i ePortfolio

Undersøgelsen viste, at ePortfolioen også har en rolle i forhold til den del af interaktionen, der foregår mellem studerende og vejledere i ePortfolio. Her fungerer ePortfolio ligeledes både som artefakt og aktør. Den fungerede som artefakt, idet den blev et ekstra rum for samarbejde om den studerendes læreproces. Det var og er relevant, selv om studerende og vejleder var sammen på det kliniske undervisningssted og kunne reflektere sammen mundtligt, idet skrivning er en hjælp til komplicerede tankeprocesser. Skrivning udtrykker tanken eksplicit og blivende, så opfølgning bliver mulig. Wittek fandt, at skriveprocessen satte teorier, begreber, kulturelle og professionelle normer og retningslinjer i spil.

Derigennem forbandt studerende faglige udtryk og begreber med egen udtale og forståelse, hvorved bevidsthed om sig selv og andre kunne opstå. Skriftlig brug af sproget skabte en transformation af erfaringer og faglig viden ind i en personlig meningsdannende kontekst (Wittek, 2012). Som en ekstra gevinst aktiverer skriveprocessen ifølge Hoel

underbevidstheden i særlig grad gennem det intense pres, som hjernen især udsættes for, når personen skal formulere sig skriftligt (Hoel, 2005). Det er vigtige grunde til at opfordre studerende til at skrive som en del af deres arbejdsproces, og det forklarer de studerendes udsagn om, at tanker, de havde tænkt under handling men ”skubbet til side”, dukkede op igen ved skrivning. Indholdet i interaktionerne mellem studerende og vejleder var enten vejleders kommentarer og reflektoriske spørgsmål til det, den studerende havde skrevet

115 enten om planlægning af ugen eller om praksis, opfordringer til at skrive, hvor der

ingenting stod, kommentarer til selvevaluering og formativ eller summativ evaluering (artikel 3 og 4). Det første, der blev samarbejdet om, var den individuelle kliniske studieplan. Når den kliniske vejleder får indsigt i den studerendes ePortfolio og dermed mulighed for at kommentere den studerendes udkast til studieplanen giver det mulighed for at differentiere læreprocessen sammen med den studerende. Processen frem til den færdige studieplan var ikke dokumenteret i ePortfolio, og samarbejdet foregik formentlig mundtligt, idet det er almindeligt, at begge er til stede ved aftaler om studieplanen. ePortfolioens rolle var altså at rumme den studerendes på forhånd skrevne udkast med beskrivelse af eget niveau, forventninger til sig selv og undervisningsstedet, læringsbehov, overvejelser og eventuelle bekymringer og gøre disse eksplicitte og tilgængelige for vejlederens fortolkning.

Noget lignende gjorde sig gældende i forbindelse med ugeplanerne. Her var processen frem til den færdige ugeplan imidlertid synlig i nogle tilfælde, idet der var skriftlig feedback i form af refleksive eller uddybende spørgsmål fra de kliniske vejledere. Samarbejde foregik sandsynligvis asynkront, og ePortfolioens rolle var at gøre det muligt (artikel 3). Således gav ePortfolioen en ekstra mulighed for samarbejde. Det stemmer med resultater fra et review, der viste, at portfoliometodik forbedrede muligheden for at få feedback fra vejledere og i tilgift, at vejlederne fik større bevidsthed om studerendes læringsbehov (Buckley et al., 2009).

Samarbejdet i den valgfri del af ePortfolio foregik i et enkelt tilfælde mellem en gruppe af studerende og en klinisk vejleder med udgangspunkt i e-læringsmaterialet om

sygeplejeprocessen. Her var alle til stede samtidigt, og ePortfolio fungerede som aktør eller medspiller, idet den med video og vejledende tekster kunne supplere deltagernes bidrag til processen. Der udover var samarbejdet enten med udgangspunkt i studerendes skriftlige refleksioner med eller uden læringsredskab. Det foregik enten mundtligt ved tilstedeværelse eller asynkront med skriftlig feedback fra vejleder. Rollen er i denne sammenhæng at stille læringsredskaberne til rådighed, at supplere og støtte den kliniske vejleders vejledning samt at være vært for samarbejdet mellem studerende og vejleder (artikel 4). Det harmonerer med et studie af Cooke et al., der fandt, at ePortfolio fremmede kommunikation med vejleder (Cooke et al., 2010). Undersøgelsen viste, at samarbejdet mellem studerende og klinisk vejleder var betydningsfuld. Det gav tryghed, selvtillid og mod i læreprocessen, når den kliniske vejleder kommenterede på skriftlige refleksioner (artikel 2). Det underbygges af McMullan et al., der fandt, at et konstruktivt studerende-vejleder samarbejde med feedback var essentielt i forhold til anvendelse af portfolio (McMullan et al., 2003). Ligesom Scholes

116 et al. også påpegede, at feedback fra vejledere var væsentligt for portfolioarbejdet (Scholes et al., 2004).

I denne undersøgelse havde underviserne ingen vejledningsopgaver, men et studie af en portfolio anvendt gennem hele uddannelsen viste, at 53 % af de studerende værdsatte konstruktiv feedback fra underviserne. Underviserne havde imidlertid ikke fået nogen introduktion til portfoliometodik, så måske derfor fik kun 43 % konstruktiv feedback (Taylor et al., 2009). Wittek fandt imidlertid, at såvel undervisere som vejledere havde de mest vigtige og afgørende roller i forhold til de studerendes portfolioarbejde i kraft af deres kompetencer og kapacitet til at demonstrere og undervise i fagets kerneområder (Wittek, 2012). Her er derfor også et udviklingspotentiale i forhold til at inddrage underviserne i samarbejdet om den studerendes læreproces den aktuelle portfolio.

Sammenfattende kan siges, at ePortfolioens rolle i læreprocessen havde flere facetter. Den var først og fremmest et læringsredskab og en aktør, der kunne indgå i interaktion med den studerende i læreprocessen som med - og modspiller, og den kunne fungere som et ekstra rum for asynkront samarbejde mellem den studerende, klinisk vejleder og underviser om den studerendes læreproces. Den studerendes skrevne tekster åbnede for, at vejleder og underviser kunne tilegne sig større indsigt i den studerendes ressourcer, læring og

læringsbehov, og dermed åbnedes for differentiering af vejledningen ift. den studerendes læringsbehov. Portfolioen stillede læringsredskaber til rådighed for såvel studerende som vejledere og faciliterede skriftlig refleksion med og uden læringsredskaber.

Læringsredskabernes inskriptioner eller vejledninger medierede tænke- og handlemønstre, der ledte til refleksion over praksis og egen læreproces. Når studerende var blevet kendt med at anvende læringsredskaberne, kunne de anvende dem til selvstændig læring. En anden rolle var at være arkiv for den studerendes tidligere arbejde eller materiale downloadet fra internettet. Med arkivfunktionen tjente ePortfolio som ”ekstern hukommelse” og kan interagere med og understøtte den interne hukommelse.