Integration i lovteksten og policy-skrifter

Umiddelbart skulle man tro, at integration er et helt centralt begreb i Integrationsloven. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at begrebet kun nævnes én gang i lovteksten, når der ses bort fra overskriften: Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) (min fremhævning)³⁷. Den eneste brug af begrebet findes i § 13, stk. 2, hvor det nævnes i forbindelse med fortrinsret til boliger, når dette sker af hensyn til behovet for: ”…at fremme udlændinges mulighed for integration” (LBK 1035). I tråd med ovennævnte differentiering mellem hvordan og hvorfor, indeholder Integrationsloven således ikke en beskrivelse af, hvad integration er, eller hvorfor det skal foregå. Derimod fastsættes, hvordan integrationsindsatsen skal foregå, og der tages forbehold for en lang række hvis spørgsmål.

I de forskellige policy-skrifter er integration derimod et helt centralt begreb, som ustandseligt nævnes. Her gives delvise forklaringer på hvorfor integration? – såsom: ”ikke nok udlændinge i arbejde”, ”dårlig integration” (sic.). Det er dog påfaldende, at integration ikke defineres klart i disse dokumenter. Derimod sættes integration i forbindelse med en række forhold:

37 Her ser jeg også bort fra benævnelsen: ”Ministeren/ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration”, som optræder flere gange i lovteksten. Der indgår også nogle ordsammensætninger med ’integration’, såsom:

”integrationsindsats”,” integrationsforløb”,” integrationsråd” og ”integrationsansvar”.

- ”Det er regeringens mål at få integreret nye borgere, så de kan deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen” (udgivelse 2: 1; min fremhævning).

- ”For regeringen hersker der ingen tvivl om, at arbejde er nøglen til succesfuld integration” (Ibid.; min fremhævning).

- ”…de [udlændingene] skal respektere det samfund, som de skal blive en del af. Det er simpelthen en betingelse for, at integrationen kan lykkes” (udgivelse 4: 4; min fremhævning).

- ”Regeringens vision for bedre integration af udlændinge er derfor at sikre, at samfundet giver alle borgere lige muligheder for at deltage i og bidrage til samfundet, så den enkelte – under hensyntagen til samfundets grundværdier – får de bedst mulige betingelser for at udfolde sig frit. I den forbindelse er det vigtigt, at der gøres en særlig indsats for at give kvinderne lige adgang til selvforsørgelse og uddannelse og – såvel som mændene – ret til frit at vælge livsledsager”. (Ibid..7; min fremhævning).

Integration har således både med arbejde og deltagelse i samfundslivet at gøre. Samtidig har integration dog også noget at gøre med hensynet til samfundets grundværdier, lige muligheder, respekt for samfundet og at der laves en særlig indsats for kvinder. Shore og Wright understreger, at policy-dokumenter fungerer som en måde at udpege et problem og dets løsning (Shore & Wright 1997: 3). Herigennem fastsættes en særlig logik eller måde at tænke på, som fremstilles som neutral, nødvendig, naturlig og nyttig (Jöhncke, Svendsen & Whyte 2004: 390). I udgivelserne udvikles en særlig slags logik igennem udpegningen af nogle sammenhænge mellem integration, kultur og værdier, som ved nærmere eftertanke kan synes mærkværdige. I udgivelse 4 forsøges det at præcisere ’de danske værdier’, som andre dokumenter og lovteksten hviler på:

”I det følgende vil der mange steder blive skrevet om vore ”værdier”.

Der tænkes på det grundlæggende frisind, der udspringer af respekt for mennesker og det enkelte menneskes særpræg. Og der tænkes på vort demokratibegreb, som vel at mærke indeholder andet og mere end flertalsstyre: Krænkelser af menneskerettighederne bliver ikke bedre af

at være vedtaget af et flertal – derfor har vi grundlove og internationale konventioner”. (udgivelse 4: 4).

De danske værdier er således lig med respekt, grundlæggende frisind, demokrati og menneskerettigheder. Videre i udgivelse 4 kobles regeringens målsætning for samfundet sammen med det problematiske i, at nogle personer i det danske samfund er opvokset med andre kulturer og normer end dem, der er fremherskende i Danmark (udgivelse 4: 6). Desuden gøres det klart, at vellykket integration betyder, at et sammenhængende og åbent demokratisk samfund kan bevares i Danmark. Det præciseres også, hvordan udlændinge stiller det danske samfund i en ny situation:

”Det danske samfund har i en årrække været udfordret af en række forandringer – ikke mindst det forhold, at flygtninge og indvandrere bringer nye normer og værdier med sig fra andre lande og kulturer.

Samfundets grundlæggende værdier udfordres...” (udgivelse 4: 8).

På denne måde stilles ’de og deres kultur, normer og værdier’ over for ’vore værdier’. Når vore værdier er: menneskerettigheder, lighed, demokrati og tolerance, antydes det, at deres værdier er alt det modsatte. Derved skabes en logisk sammenhæng ved, at dårlig eller manglende integration ikke alene er lig med arbejdsløshed, undertrykte kvinder og mangel på respekt for samfundet, men at det er lig med en nedbrydning af det sammenhængende og demokratiske danske samfund. I denne logik bliver det nødvendigt, at udlændinge tager det danske samfunds grundlæggende værdier til sig og fralægger sig egne værdier og egen kultur.

Hedetoft har i en analyse af den danske integrationspolitik pointeret netop dette. Problemet fremsættes som, at udlændinge ikke har taget de danske værdier til sig. Værdier der beskrives som fundamentale og uforanderlige. Dermed er det de fremmede, der bliver problemet – ikke danskerne (Hedetoft 2004: 23). De danske kerneværdier bliver her en absolut målestok, som udlændinge skal måles med og i mødet med hvilken, deres kultur skal vige (Ibid. 11). Integration

bliver derfor, som Hedetoft ser det, lig med assimilation, hvor udlændinge må aflægge sig deres egen kultur og tilpasse sig den danske. Dette assimilatoriske fokus er tæt bundet op med den succesfulde homogene velfærdsmodel, der er baseret på et lighedsideal (jf. s. 24). I denne forståelse er Danmarks fortsatte succes som en lille stat afhængig af politisk, kulturel og sproglig homogenitet.