Fra individuelle oplevelser fra at blive ramt til kollektive læreprocesser

123 gør modellen praktisk anvendelig i hverdagen i de enkelte beredskabsorganisationer. Hvis man ikke lykkes med at balancere graden af kompleksitet, kan man utilsigtet komme til at understøtte negativ læring. Altså læring, der eksponerer enkeltpersoner, og som fremhæver skyld og skam, der indlejrer sig i de kognitive skemaer, hvis det ikke bliver behandlet i et trygt læringsrum. Det er derfor nød-vendigt i denne balancering af kompleksiteten at fokusere på samtalens genealogi jf. underkapitel 4.2.2 om samtalens generalogi. Ved at fokusere på spørgeteknikker, baggrunden for de enkelte spørgsmål mv., kan man undgå at ende i en normativ motivforskning. I stedet skal fokus være rettet mod det udforskende, og på baggrund af det udforskende perspektiv kan man trække mønstre på tværs, og disse mønstrer kan så diskuteres i relation til de kollektive læreprocesser.

124 lederne og indsatslederne træner deres funktion, herunder samspillet på skadestedet. Feltstudierne har vist, at indsatsledere og holdledere primært træner deres funktion i forbindelse med håndtering af hverdagens operative hændelser, men ellers udøver deres ledelsesfunktion i et vakuum, hvor der ikke bliver stillet spørgsmål til metodikker og kvalitet.

”Ramthedsværktøjet” har til formål at imødekomme behovet for øget opmærksomhed på de situati-oner, hvor indsatslederne oplever at blive ramt. Værktøjet er et koncentrat af de dialogiske sessio-ner, der er blevet gennemført i forbindelse med forskningsprojektet. Værktøjet er herefter blevet testet i samarbejde med læringsteamet ved Hovedstadens Beredskab. Værktøjet bliver i dag anvendt i forhold til intern uddannelse for holdledere og indsatsledere med den hensigt at nuancere forståel-sen af de operative ledelsesopgaver i Danmark, og er endvidere blevet introduceret for ”nødetatene i Rogaland”.

Værktøjet, til identificering af oplevelser fra at blive ramt fra hverdages operative indsatser, består af følgende trin:

A.Udvælgelse af en hjelmkameraoptagelse

B.Gennemse optagelsen og udvælg kritiske begivenheder¹⁴

C.Beskriv oplevelsen af at blive ramt (jeg-form, ingen bør/skal vurderinger)

D.Analyser oplevelsen af at blive ramt (støt dig til/sammenlign med ramthedspunkterne) E. Vurder betydningen af at blive ramt

F. Sammenlign oplevelsen af at blive ramt på tværs af andre hændelser/hændelsestyper

Når hjelmkameraoptagelsen analyseres, kan brugeren støtte sig til følgende oversigt, der er et eks-trakt af de oplevelser fra at blive ramt, der er identificeret gennem forskningsprojektets 25 dialogi-ske sessioner:

1. ”Ret opmærksomhed mod” de/det første møde(r) på skadestedet

2. ”Ret opmærksomhed mod” hvordan de foruddefinerede funktioner interagerer 3. ”Ret opmærksomhed mod” udfoldelsen af de enkelte funktioner

4. ”Ret opmærksom mod” betydningen af den fælles historik i samarbejdsrelation

14 Kritiske begivenheder er her valgt som synonym for det, der i afhandlingen betegnes som analytiske diskrepanser.

125 5. ”Ret opmærksomhed mod” hvordan usikkerhed vurderes og håndteres

6. ”Ret opmærksom mod” den fysiske afstand mellem ”krop” og hændelsen 7. ”Ret opmærksomhed mod” den kritiske dialog – spørgsmål og modspil?

8. ”Ret opmærksomhed mod” de kognitive, emotionelle og kropslige forstyrrelser 9. ”Ret opmærksomhed mod” den specifikke befaling (situation, opgave og udførelse)

10. ”Ret opmærksomhed mod” den generelle sprogliggørelse (mellem indsatsleder og holdleder) De enkelte ”ramthedspunkter” bibringer en systematik, der gør det muligt for den enkelte indsatsle-der eller holdleindsatsle-der at rette sin opmærksomhed hen mod de steindsatsle-der i hjelmkameraoptagelserne, hvor analyserne af de dialogiske sessioner viser, at indsatslederne som oftest oplever at blive ramt. Det gør det endvidere muligt for indsatslederne og holdlederne at sammenligne de enkelte oplevelser fra at blive ramt på tværs af hændelserne. Selvom man med rette kan argumentere for, at værktøjet re-ducerer kompleksiteten markant, og derved ligefrem dikterer hvor, og hvornår i hændelsen, at indi-videt bør søge efter oplevelser fra at blive ramt, så gør det samtidig forståelsen af at blive ramt an-vendelig for den enkelte indsatsleder og holdleder. De enkelte ”ramthedspunkter” gør det muligt at trække mere viden ud af hjelmkameraoptagelsen, så det ikke blot bliver et individuelt værktøj, men netop kan initiere kollektive læreprocesser, der kan anvendes til at udforske de forstyrrelser, der udfordrer meningsskabelsesprocesserne i håndteringen af hverdagens operative hændelser.

9.2.2.1. Begrænsningerne i forhold til ambitionerne om at skabe grundlag for læring

I forbindelse med forskningsprojektet er der flere beredskabsorganisationer i Danmark og Norge, der sideløbende har implementeret hjelmkameraer i deres operative virke. Hjelmkameraet er i den forbindelse primært blevet implementeret som et individuelt evalueringsredskab, men som det fremgår af artikel V., så skal man anvende hjelmkameraet med omtanke. Hjelmkameraet har poten-tialet til at eksponere enkeltpersoner samt erodere forskellen mellem, hvad der er offentligt, og hvad der er privat. Ved at indskrive en sandhedsdiskurs, herunder en forståelse af at kunne afdække, hvad der ”virkelig skete”, kan hjelmkameraet jf. kapitel 3.1, understøtte den nulfejlskultur, der til dels stadig kan genfindes i beredskabsorganisationerne. Denne nulfejlskultur er en markant hindring for de kollektive læreprocesser, eftersom de kollektive læreprocesser netop skal tildele opmærksomhed og sproglighed til sårbare og tvetydige processer – ikke udpege fejl og tildele ansvar.

126 I forlængelse af opmærksomheden mod sårbare og tvetydige processer, udgør selve kompleksiteten af hjelmkameraoptagelsen en begrænsning for de kollektive læreprocesser. Det er derfor nødvendigt aktivt at arbejde med graden af kompleksitet, og i forlængelse heraf tillade sig selv at skrue op og ned for kompleksiteten i bearbejdningen af hjelmkameraoptagelserne. Det har været erkendelsen igennem forskningsprojektet, at det er i de dialogiske sessioner, at individet genkalder sig de for-styrrelser, som individet genoplever qua hjelmkameraoptagelsen. Det er her, at det informationsrige empiriske materiale bliver re-konstrueret. Når dette materiale skal bibringes kollektivet, kræver det en hel del bearbejdning for at tydeliggøre de oplevelser fra at blive ramt, som individet gennem deres udforskning er blevet bevidst om. Man bliver derfor i et vist omfang nødt til at fjerne sig fra det relationelle dialogiske udgangspunkt og i stedet iscenesætte oplevelserne fra at blive ramt, så de bliver løsnet fra individet. Et sådan arbejde kan eksempelvis illustreres med det vurderende niveau i rapporten ”Læringsramtheder” (Bilag J.).

Som det fremgår af Bilag J., så bliver de enkelte oplevelser fra at blive ramt trukket ud, og der bli-ver trukket en kausal sammenhæng mellem de enkelte ”ramthedspunkter”, og den konkrete vurde-ring af, hvorfor forstyrrelsen opstår. Derigennem bliver det muligt for andre holdledere og indsats-ledere at indskrive deres unikke oplevelse af at blive ramt i lignende situationer, og potentielt set lære af de situationer, som andre holdledere og indsatsledere har stået i. Hvis man ikke finder den rette balance i graden af kompleksitet, så har erfaringerne fra Hovedstadens Beredskab vist, at hjelmkameraoptagelserne giver begrænsede muligheder for at initiere individuelle såvel som kollek-tive læreprocesser.

127

128