Feltarbejde i Danmark og Norge

97 Rapporten blev herefter diskuteret i læringsteamet, og førte til refleksive diskussioner, så som ”må man være i tvivl som indsatsleder” og ”hvordan italesætter man tvivl”. Ved netop at udfordre disse tavse antagelser knyttet til ledelsesfunktionerne bliver det muligt at igangsætte diskussioner, der ikke ”blot” er rettet mod resultatet, altså det man endte med at gøre, men i højere grad er rettet mod det processuelle og det relationelle samspil.

98 sæde ved siden af indsatslederen, og det var her jeg sad under fremkørslen til skadestedet. I forhold til arbejdsmiljølovgivning, så er der nogle krav til udrustning, når man er på et skadested. Jeg havde derfor fået udleveret indsatsdragt og hjelm. På ryggen af indsatsdragten stod ”observatør”. Observa-tionsstudierne blev primært afholdt i dagtimerne, hvilket skyldtes, at det rent logistisk var svært at finde et ekstra soverum. Observationsstudierne blev derfor primært afholdt i dagtimerne, hvilket havde den ulempe, at det primært er om natten, at ildebrande ikke bliver opdaget, og derved udvik-ler sig til større hændelser, der aktiverer indsatsfunktionen fra redningsberedskabet og fra de øvrige sektorer. Det har derfor været hensigtsmæssigt, at indsatslederne ikke kun kører med hjelmkamera, når der bliver foretaget direkte observation, men kører med kamera på samtlige indsatser.

Indsatslederen har under den operative indsats en sort foldemappe med ’clips’, så kort mv. kan hæf-tes til mappen. Mappen er praktisk, og jeg valgte at benytte samme system som noteapparat. Det slukningsudstyr, som man anvender i form af blandt andet overtryksventilatorer, er støjende, og det er derfor svært at høre, hvad der bliver sagt. Denne larm er så markant, at man mere eller mindre skal tale direkte hen til den andens øre, for at kunne høre, hvad der bliver sagt. En markant del af meningsforhandlingerne intra- og intersektorielt foregår via terminaler (radioer/walkie-talkie). Der har grundet de etiske- og lovgivningsmæssige rammer ikke været muligt at optage disse samtaler, og det har derfor været nødvendigt at notere ned, mens radiokommunikationen pågår. Det har været en erkendelse af, at larm, hastighed på samtalerne, vejrlig (blæst/regn) til tider har gjort det vanske-ligt at have tilstrækkevanske-ligt gode feltnoter ude fra de operative indsatser. Feltstudierne har dog under-støttet hjelmkameraoptagelserne, så de to metoder samlet set har suppleret hinanden.

7.4.2.2 Region H – Akutlægeenheden

Som den eneste af de 3 sektorer, der indgår i den fælles indsatsledelse, har indsatslederen fra sund-hedsberedskabet ikke været en del af forskningsprojektets brug af hjelmkamera. I forhold til Norge har det været en erkendelse i forlængelse af de afholdte workshops, at akutlægerne og sundhedsbe-redskabet generelt er langt mere tøvende, og til dels også mere skeptiske over for brugen af hjelm-kamera end andre sektorer (jf. workshop afholdt på SASIRO den 31. august). Selvom sundhedsbe-redskabet i Norge og i Danmark ikke har haft en så fremtrædende rolle i forskningsprojektet, så er de uomtvisteligt en del af den fælles indsatsledelse, og det har derfor været et centralt ønske i forsk-ningsprojektet at opnå indsigt i deres håndtering af hverdagsindsatser, herunder kliniske metodikker samt samarbejdet med ambulancetjenesten samt politiet og redningsberedskabet.

99 Adgangen til akutlægeenheden ved Den Præhospitale Virksomhed i Region Hovedstaden blev etab-leret gennem et ansøgningsskema via regionens hjemmeside. Det viste sig, at der er generelt er stor søgning til at køre med som observatør på lægebilerne både fra ambulancefolk, sygeplejestuderende samt medicinstuderende. Regionen har derfor lavet en begrænsning, hvor man udelukkende kan køre med som observatør i to dage. Eftersom forskningsprojektet blev vurderet til at have en særlig relevans, blev der givet en dispensation på to ugers observationsstudie. Der blev foretaget observa-tionsstudier knyttet til lægebilerne, der til dagligt er placeret på Hovedbrandstationen, og ved den lægebil, der er stationeret ved Herlev Hospital. Observationerne af akutlægerne og akutlægeassi-stenterne var begrænset til at foregå i dagtimerne, hvilket skyldes logistiske hensyn i forhold til an-tallet af soverum.

I modsætning til indsatslederne fra politiet og fra redningsberedskabet, der gennem hele deres vagt varetager funktionen som indsatsleder, så er indsatslederen fra sundhedsberedskabet i hverdagen primært akutlæge. Akutlægebilen kører foruden akutte udrykninger, også intra-hospitale overførs-ler, hvorimod der er markant længere imellem de opgaver, hvor akutlægen træder i funktion som indsatsleder fra sundhedsberedskabet. Det har derved været en konkret udfordring at observere akutlægen i den konkrete funktion, eftersom der er flere akutbiler fordelt over regionen, og det er kun én af akutlægerne, der møder på skadestedet, der overgår til funktionen som ”indsatsleder sundhedsberedskab”. Selv om det var begrænset, hvor mange hændelser, hvor indsatslederfunktio-nen var aktiveret, gav de to ugers forløb mulighed for at opnå indsigt i akutlægefunktioindsatslederfunktio-nen. Denne indsigt er blandt andet operationaliseret i artikel IV., og har endvidere understøttet forståelsen af samarbejdsrelationerne mellem de enkelte sektorer på skadestedet.

7.4.2.3 Beredskabsstyrelsen – Indsatslederuddannelsen

Alle indsatsledere uddannes ved den nationale indsatslederuddannelse ved Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev. For at opnå indsigt i det fælles uddannelsesmæssige udgangspunkt, som alle indsatslederne qua den tværfaglige indsatslederuddannelse deler, har forskningsprojektet gen-nemført feltstudier knyttet til et hold indsatslederaspiranter, og har fulgt dette hold gennem dele af den beredskabsfaglige og tværfaglige indsatslederuddannelse. Adgangen til indsatslederuddannel-sen blev etableret gennem en formel henvendelse til Beredskabsstyrelindsatslederuddannel-sens administration i Birke-rød, og herefter aftalt lokalt med Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev. Det umiddelbare svar var, at man ikke tidligere havde tilladt forskning/observatører på indsatslederuddannelsen, men at man grundet den snævre kobling mellem forskningsprojektet og indsatsledelse som fag, ville til-lade det under den forudsætning, at alle aspiranter blev anonymiseret. Det har dog ikke været muligt

100 at få adgang til selve eksamensmodulerne, hvilket dog heller ikke har været et særskilt ønske i for-hold til forskningsprojektet. Observationsstudiet har, særligt i forfor-hold til den beredskabsfaglige del, været koblet til brugen af hjelmkamera på indsatslederuddannelsen, herunder det udbytte, som aspi-ranterne får af at genopleve deres egen håndtering af indsatsen, som led i en selvevaluering. Derud-over har observationerne været rettet mod de forskellige reflekterende og refleksive metoder i form af planspil og fuldskalaøvelser, der anvendes på indsatslederuddannelsen i forhold til at tillære aspi-ranterne at agere i funktionen som indsatsleder. Disse fund er blandt andet blevet operationaliseret i forhold til artikel IV.

7.4.2.4 Rogaland Politidistrikt

Kontakten til Rogaland Politidistrikt blev etableret som led i et seminar, hvor jeg var inviteret til at holde et oplæg omkring brugen af hjelmkamera som en potentiel læringsunderstøttende teknologi.

Til dette seminar var, foruden vicepolitimesteren, også en af politiets interne projektledere til stede, og sammen med professor Ove Njå fra Senter for Risikostyring og Samfunnssikkerhet (SEROS) blev det i forlængelse af seminaret aftalt at undersøge mulighederne for at kombinere et forsknings-ophold ved SEROS med muligheder for at gennemføre feltstudier i Rogaland Politidistrikt. Herefter fulgte udformningen af en egentlig beskrivelse af feltstudierne og en egentlig projektbeskrivelse.

Forskningsprojektet blev koblet op på Njå som værende den ansvarlige projektleder ved Universite-tet i Stavanger, men tilrettelæggelsen og gennemførelsen blev udelukkende foretaget som led i forskningsprojektet. Det var endvidere Njå, der afholdt omkostningerne til indkøb af hjelmkameraer samt eksterne harddisks. Der blev herefter afholdt et egentlig informationsmøde for operationslede-re og indsatsledeoperationslede-re ved politiet, og heoperationslede-refter var der 3 indsatsledeoperationslede-re, der meldte sig frivilligt til at deltage i forskningsprojektet, med hvem der blev udarbejdet en samarbejdsaftale.

De konkrete feltstudier blev afviklet sammen med disse indsatsledere, og fulgte deres vagtplan, således at der blev skiftet mellem dagvagter, aftenvagter og nattevagter. Derudover er indsatsleder-funktionen i dette politidistrikt knyttet op på den organisatoriske funktion som ”divisionsleder for orden”. Indsatslederen er med andre ord organisatorisk ansvarlig for det vagthold, der er på vagt, og fungerer derved både som politibetjentenes operative leder på skadestedet, men også deres persona-lemæssige leder. Andre steder – eksempelvis i Oslo - er indsatslederfunktionen en særskilt funktion.

Den operative hverdag er forankret i indsatslederbilen. Indsatslederbilen er indrettet sådan, at der er en politimand, der kører. Denne person vil oftest være næstkommanderende i divisionen, og vil varetage faglederrollen, såfremt indsatslederen fra politiet aktiveres i rollen som indsatsleder.

Selv-101 om indsatslederen bliver friholdt i forhold til indsatslederfunktionen, så tager indsatslederen natur-ligvis del i de øvrige politiopgaver, som der kommer. En del af disse opgaver er ’rene’ politiopga-ver, hvor indsatslederen ikke fungerer som indsatsleder, men fungerer som fagleder-politi. Altså den, der koordinerer håndteringen af den politimæssige opgave.

I forhold til feltstudier ved politiet opstår der en række udfordringer i forhold til potentielle konfron-tationer eller brug af magtmidler, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Foruden, at jeg bar værneud-styr i form af stik- og skudsikkervest i forbindelse med operative indsatser, blev der i forbindelse med feltstudierne anlagt et forsigtighedsprincip. Dette princip understregede, at ved enhver form for tvivl om sikkerhed, eksempelvis i forhold til pågående skydning, så deltog forskeren ikke. Hvis patruljen pludselig skulle ende i en konfrontation, skulle forskeren søge væk og tage ophold i ind-satslederbilen. Der har på ingen tidspunkter gennem feltstudier været optræk til denne type af hæn-delser, og ved hænhæn-delser, hvor patruljen var i kontakt med personer, der var særligt oprørte eller lignende, så holdt forskeren sig i baggrunden. Ligeledes gik forskeren heller ikke med ind i private hjem. Der har eksempelvis været flere politiopgaver i forbindelse med husspektakler, eller samtaler med forældre, hvor deres børn eksempelvis er blevet truffet berusede etc., hvor jeg er blevet tilbage i patruljevognen. Fælles for disse typer af opgaver har været, at de har været isolerede politiopga-ver, og ikke af erkendelsesmæssig interesse for forskningsprojektet.

Foruden sikkerhedsaspektet, så har sproget også givet anledning til udfordringer. Selvom norsk og dansk deler mange ligheder, så kan det være vanskeligt at følge med sprogligt over radiokommuni-kationen. Dette har især været tilfældet med visse dialekter samt i forhold til hastemeldinger etc.

Det har endvidere vanskeliggjort den efterfølgende transskription af de dialogiske sessioner. En ting er at forstå folk ansigt til ansigt, men når sproget skal reduceres til tekst, så bliver de sproglige for-skelle tydeligere. Det har derfor været en fordel i artikel III. at studere hjelmkameraoptagelser fra Norge med Ove Njå, der foruden at være medforfatter på artiklen, er i stand til at opfange de sprog-lige nuancer i meningsforhandlingerne samt i radiokommunikationen.

7.4.2.5 Rogaland Brand og Redning IKS

Adgang til Rogaland Brand og Redning IKS blev, som det var tilfældet med politiet, etableret i for-bindelse med et seminar på SASIRO. Herefter blev der sammen med brandvæsenets ledelse lavet en samarbejdsaftale, som i forhold til rettigheder og pligter ligner aftalen med politiet. Til forskel fra aftalen med Hovedstadens Beredskab blev aftalen med Rogaland Brand og Redning ikke lavet med indsatslederne, hvilket i Norge hedder ”brigadeschefer/fagledere”. Derimod blev aftalen knyttet op

102 på holdlederniveauet, som i Norge bliver omtalt som ”utrykningsledere”. De 3 holdledere, som har deltaget i forskningsprojektet, og som har benyttet hjelmkamera, har alle været fastansatte i brand og redning, og de kører alle døgnvagt. Foruden at være holdledere på de operative indsatser, funge-rer holdlederne i dagligdagen som vagthavende for brandholdet på den enkelte station, hvorimod brigadechefen dækker flere brandstationer med både fuldtids- og deltidsansatte brandfolk.

Feltstudierne blev afholdt på to forskellige brandstationer, der begge har fuldtidsansatte brandfolk ansat. Jeg mødte ind med brandholdet og fulgte herefter holdets arbejdsdag, herunder øvelsesaktivi-teter, idræt samt naturligvis de operative indsatser, som stationen blev kaldt ud til. Under udrykning kørte jeg med på et af følgekøretøjerne, og fulgte ved ankomst holdlederens arbejde. Der har pri-mært været kørt dagvagter fra kl. 07-17. Dette skyldes som i Danmark, at brandfolkene efter kl. 17.

går i beredskab, hvilket betyder, at de ikke har andre opgaver end at stå i beredskab. I modsætning til politiet, så sover brandfolkene om natten, og selvom det var en mulighed at sove på brandstatio-nen, så blev det vurderet, at det var hensigtsmæssigt at holde observationsstudierne og de dialogiske sessioner til den officielle arbejdstid – også af hensyn til, at jeg i modsætning til brandfolkene ikke havde 3 fridage efterfølgende.