Ofte søges der indhentet oplysninger, der skal underbygge opfattelsen af vidner som troværdige personer, ikke m indst om børn i sædelighedssager, se f eks sagen 86/1948, anført i III.C.2.8°.
129/1952. F alsk fo rk larin g i re tten . S agen d rejed e sig om ry g ter p å en egn, en o n d sin d e t slad d erh isto rie. D e r er en ræ k k e fo rk larin g er, m en d e r lægges b å d e i re ttern e og i K la g ere tte n væ gt p å visse fo rk larin g er, bl a afgivet a f do m fæ ld tes b ro d er, som d e r ikke findes n ogen g ru n d til a t betvivle.
G en o p tag elsesb eg æ rin g afslået.
O m betegnelsen a f fo rk larin g ern e som u tro v æ rd ig e , se o g så sagen 113/1951, a n fø rt u n d e r III.C .2 .5 °a.
Om vidneudsagnenes upålidelighed bør m an også m ærke sig det hjertesuk, som en a f de voterende frem kom m er med i sagen 2 og 32/1979, anført under III.C.2.4°.b.
Det klareste eksempel på en erklæring, som i hårde vendinger betegner et vidne som løgnagtig, er sagen 36/1947, om talt ovenfor under III.C .l.a .1 0, en sag om blufærdighedskrænkelse, hvor overlægen ved åndssvageanstalten i skarpe vendinger betegnede vidnet som løgnagtigt, og hvor da også genoptagelse blev tilladt, men med et resultat, som tilkendegav – efter afhøring a f 10 vidner – a t ikke blot m åtte den tidl afgørelse stadfæstes, men hvis det havde været muligt, ville retten have idøm t en strengere straf.
Tiltalen var i anklageskriftet blevet udbygget. Den generelt utroværdige person havde altså åbenbart forklaret troværdigt.
Nogle af disse sager bygger på klare oplysninger om generel utroværdighed, jfr 106/1943, 78/1950.
I andre tilfælde synes vurderingen om utroværdighed bygget på et spin
kelt grundlag, jfr 188/1950, 70/1957, og afgørelsen i 49/1982 forekom m er direkte betænkelig. Forsøg på at godtgøre et vidnes utroværdighed kan undertiden som en boom erang vende tilbage mod den, der kastede, jfr 20/1955.
Selve den omstændighed, at forklaringen afgives vaklende, er direkte anført i 2/1940, men m an m å understrege, at den vaklende forklaring kan skyldes mange andre årsager, end at den er løgnagtig.
I nogle tilfælde har sagen formentlig været ret klar, fordi der er tale om
hævnakter, bestilt arbejde e 1, jfr 67/1956, 74/1955, 8/1971. P d a s kan
Objektiv utroværdighed
familieskab danne grundlag for at fæstne m indre lid til en forklaring, jfr 144/1949.
I en del sager er det formentlig ændringerne i forklaringerne, efterhånden som sagen skrider frem, som m edvirker til, at forklaringer tilsidesættes, jfr 107/1943, 113/1946, 59/1949, 67/1956, 4/1983, jfr III.d.2.5°.
Men den sidst fremhævede sag, 36/1947, viser, hvor forsigtig m an skal være med at lægge afgørende vægt selv på en eksperterklæring, bygget på indgående iagttagelser på en åndssvageanstalt. G enerelt løgnagtige perso
ner kan afgive troværdige forklaringer. I dette tilfælde kunne utroværdig- hedsvurderingen muligt have ført til en frifindelse, men det havde været uhyggeligt, om den havde ført til en uberettiget domfældelse.
2°. Usandsynlige forklaringer (objektiv utroværdighed)
I m odsætning til, hvad der er behandlet foran under 1o, hvor det er personen, som ifølge de foreliggende oplysninger må betragtes som utrovæ r
dig (eller netop troværdig), er der en gruppe a f tilfælde, hvor det ikke er personen, men forklaringen som sådan, der virker usandsynlig, idet den lider af nogle objektivt konstaterbare mangler, som bevirker, at den kan tilsidesættes. D et kan skyldes, at der i forklaringen er indbygget m odstri
dende oplysninger, således at der i hvert fald er noget, der halter, hvorfor m an – med større eller mindre ret – slutter til, at m an i det hele ikke tør bygge på forklaringen. Forklaringen kan dernæst i sig selv virke, som om den er konstrueret for tilfældet, idet f eks en forklaring på, hvorfor der er handlet, som m an gjorde, er uden fornuft. En forklaring kan også virke på en sådan m åde, at det m å lægges til grund, at den er bestilt arbejde eller er frem kom m et, fordi afgiveren har en særlig interesse i at kom m e med netop den afgivne forklaring.
Selvfølgelig kan m an risikere, at disse logiske ræsonnem enter ikke holder stik. D et hænder som bekendt, at m ennesker optræ der på trods af al fornuft. Og det hænder, at netop det helt usandsynlige er det rigtige. Der må altså – som m an også kan se a f praksis – vises stor forståelse for menneskelig abnorm adfærd, før m an ud fra disse betragtninger tilsidesæt
ter en forklaring.
24/1942. O vertræ delse a f Strfl §279 ved som del a f en k ø b e su m p å 1.200 k r fo r en hest at have overgivet sæ lgeren en check p å 8 kr, idet d o m fæ ld te gav det udseende af, a t den v a r p å 800 kr. H a n henviste til, a t sæ lgeren gik m ed til at
Kap 4. III.C .
2
.20
n edsæ tte k ø b esu m m en fra 1.200 k r til 600 kr, og d a d er tillige skulle afregnes for et a n d e t m ellem væ rende, k o m checken til a t lyde p å de 8 kr. D e t skulle im idlertid holdes sk jult for de a n d re tilstedevæ rende, a t hesten v a r solgt så billigt.
G en o p tag else (U 1943.989).
Ø L D 16/12 1942: Stadfæ stelse. D e r henvises nav n lig til, a t d o m fæ ld te ikke h a r k u n n et oplyse nogen rim elig g ru n d til nedsæ ttelsen a f køb esu m m en ; sa m m e n b la n dingen m ed et an d et fo rh o ld betegnes også som ikke sandsynlig.
54/1945. Tyveri a f d rivrem . D et e r k lart, a t driv rem m en er stjålet, m en der findes ikke n ogen forbindelse m ellem d o m fæ ld te og gerningsstedet. D o m fæ ld te oplyser, a t h a n fik rem m en a f en h a m u b e k e n d t perso n , d er tillige havde cykeldæ k, som h an ikke ville k øbe, fordi h an fo rm o d ed e de v a r stjålet.
G en o p tag else, id et de v o tere n d e er k lar over, a t d o m fæ ld te risik erer s tr a f for hæ leri eller i h v ert fald fo r overtræ delse a f Strfl §303.
V L D 12/3 1946: F rifindelse for tyveri, m en d ø m t fo r hæ leri, id et d o m fæ ld te ved k ø b e t a f d riv rem m en a f en u b e k e n d t m an d m å tte være k la r over, a t den lige så g o d t k u n n e være erh v erv et ved tyveri som p å a n d e n m åde. S traffen n e d sa t fra fængsel i 50 dage til 30 dage (U 1948.3).
8/1947. Strfl § 119. D o m fæ ld t fo r at have b la n d e t sig i en to ld ers forsøg p å at a n h o ld e en m an d , d e r v a r ved a t indsm ugle cigaretter, k ø b t a f tyske soldater.
D o m fæ ld te erk en d te, a t h a n b lan d ed e sig heri, m en h a n h av d e u d elu k k en d e det form ål a t fo rh in d re, a t to ld eren og den an d en fa ld t i v an d et. Selv om fo rk larin g er
ne er n o g et d ivergerende, ligger det fast, a t d o m fæ ld te h a v d e væ ret aggressiv. D et næ vnes u n d e r voterin g en , selv om det ikke tillægges a fg ø ren d e væ gt, a t d o m fæ ld te h av d e en ræ kke afg ø relser for overtræ delse a f p o litiv ed tæ g t (fo rm en tlig beruselse og g ad eu o rd en ).
G en o p tag elsesb eg æ rin g afslået.
110/1948. Tyveri a f to b a k og sp iritu s fra b ru g sfo re n in g i ejendom , h v o r d o m fæ ldte arb ejd ed e, idet h a n skaffede sig a d g an g hertil ved hjæ lp a f en dirk . D o m fæ ldte erk en d er, a t h a n skaffede sig a d g an g til b u tik k e n m ed d irk en , m en fo rm ålet v ar a t få u n d e rsø g t, om en elev i b u tik k e n h av d e stjålet d e rfra , idet d o m fæ ld te – såfrem t h a n k o n sta te red e d ette – ville anm elde tyveriet til p o litiet fo r a t u n d g å a t blive m istæ n k t for tyveri, d a h a n selv v a r tidligere straffet.
D e t bliver b ek ræ ftet, a t eleven fa k tisk h a r stjålet fra b u tik k e n og bliver d ø m t herfor. M en d ette finder de v o teren d e ikke er tilstræ k k elig t til genoptagelse, d a begge m eget vel k an have stjålet.
G en o p tag elsesb eg æ rin g afslået.
75/1950. H æ leri m h t tyveri a f b ly lo d d e r fra fab rik p å g ru n d lag a f tyvens fo rk larin g om salg a f b ly lo d d er til d om fæ ldte. D e h av d e oplyst, h v o r b ly lo d d ern e stam m ed e fra, og a t do m fæ ld te m å tte væ re k lar over, a t de v a r stjålet. D o m fæ ld te benæ gtede a t have m o d ta g e t bly lo d d ern e, m en et vidne fo rk lare d e, a t h u n havde set d o m fæ ld te k ø re m ed nogle blo k k e, der svarede til de stjålne. D o m fæ ld te havde i et brev sendt et beløb m ed a n m o d n in g til en a f tyvene om a t fo rk lare , a t h an ikke h a v d e solgt b ly lo d d ern e til h am . D e tte fo rk la re r d o m fæ ld te m ed, a t h a n på d enne m åd e ville fo rm å tyven til a t fo rk lare sa n d h ed en .
G eno p tag elsesb eg æ rin g afslået.
112/1951. Tyveri a f en rød jigger. D o m fæ ld te henviser til, a t den er k ø b t, m en
Objektiv utroværdighed
d e tte h a r ikke k u n n e t bekræ ftes, og den b estjålne h a r m ed sik k erh ed g en k en d t jiggeren.
G en o p tag elsesb eg æ rin g afslået.
59/1952. U n d erslæ b ved a t have m o d ta g e t e t b eløb, d e r skulle an vendes til indkøb, i Svejts, m en i sted et b e n y tte t det til afholdelse a f rejseudgifter m v.
D o m fæ ld te h æ v d er navnlig, a t b elø b et virkelig blev u d b e ta lt til d ette fo rm ål, m en u n d e r v o terin g en frem hæ ves, a t d e tte m odsiges af, a t u d b e ta lere n a fsto d fra at kom m e m ed i bil til u d lan d e t, fo rd i d er ikke v a r p lad s i bilen, idet h a n – d er var interesseret i visse in d k ø b i u d la n d e t – h av d e m ere interesse heri end a n d re, som faktisk k o m m ed.
G e n o p tag elsesb eg æ rin g afslået.
12/1950. H an d el m ed m æ rk er er foregået p å en bevæ rtning, og d e r afgives forskellige in d b y rd es uforenelige fo rk larin g er, som giver a n le d n in g til tvivl om resu ltatet.
G en o p tag else.
Ø L D 16/10 1953: Stadfæ stelse, idet e t vidne fo rk larer, a t h an solgte m æ rk e r til do m fæ ld te, som senere m ed d e lte vidnet, a t h a n h avde videresolgt m æ rk ern e (U
1954.117).
35/1957. Vold. E fter retssagens afgørelse frem k o m m er d e r fra d o m fæ ld te og den overfald n e u d talelser om , a t denne ikke h avde væ ret så fuld, som h a n u n d er sagen gav in d try k af. D o m fæ ld te h av d e ikke rø rt h am , k an h an h u sk e nu. A n m el
d eren h avde væ ret ude p å evt a t få tilk e n d t erstatn in g , som k u n n e b e n y ttes til en glad aften.
G en o p tag elsesb eg æ rin g afslået.
8/1976. D o m fæ ld t fo r b ed rag eri ved i 1973 a t lade sig u d b e ta le 2 belø b fra en p en sio n ist u d en evne og vilje til a t tilb ag eb etale. D e r frem k o m m er fo rk larin g a f en p erso n – d e r efter d e t foreliggende v a r do m fæ ld tes forlovede – g åen d e ud på, a t pen sio n isten havde p u tte t d et ene a f disse belø b – 8.000 k r – i h endes taske, idet h u n m å tte love ikke a t sige d et til nogen. D en n e fo rk larin g o p fa tte s u n d e r vo terin g en som o v ero rd en tlig usandsynlig.
G en o p tag elsesb eg æ rin g afslået.
Se endvidere 1/1960 og U 1984.645 a n fø rt u n d er III.C .2.4°c.
Over for disse tilfælde, hvor m an har sat spørgsmålstegn ved de afgivne forklaringer, fordi de led a f en indbygget sandsynlighedsmangel, kan stilles andre tilfælde, hvor der har været særlige grunde til at lægge forklaringen til grund.
43/1955. P engelovsovertræ delse. P ro b le m et var, om erhvervelse og o verdragelse a f o b lig a tio n e r v a r sket fø r eller efter den ved loven fa stsa tte a fg ø ren d e d a to . Ved an k e blev d et delvist tiltrå d t, a t overdragelse v a r sket fø r d enne d a to , m en d o m fæ ld te hæ vdede, a t d e tte g jald t alle o b lig atio n ern e. D ette blev stø tte t a f en a f erhververne, m edens en a n d e n afgav v arieren d e forklaringer.
G en o p tag else.
Ø L D 10/4 1956: Frifindelse.