Dokumenter
anvendelsen a f den særlige bevisregel i Konnossem entslovens §3 – loven er senere ophævet, jfr lov nr 628 a f 21/12 1983). Se p d a s U 1957.813, der ved bedømmelsen a f en m anko under transport fra Schweiz til D anm ark lægger vægt på angivelsen i en ladeattest, som det schweiziske toldvæsen benyttede som grundlag ved udstregning a f det, der blev indladet i vognen og derefter af speditionsfirmaet ved de derefter udfærdigede papirer, som transportøren m åtte være klar over blev benyttet bevismæssigt. I denne forbindelse kan også anføres U 1979.268, der som resultat afslår at give erstatning for skade, tilføjet under transport, da der alene forelå en af den italienske ladningsm odtager ensidigt foretaget fradrag i købesum m en for varen, og da der ikke i øvrigt, f eks ved havarirapport, erklæring fra en veterinærmyndighed eller ved regninger var forelagt oplysninger, der godtgjorde eller sandsynliggjorde tabets størrelse.
c. Kvitteringer og bogføring spiller lige så naturligt en vigtig rolle ved afgørelse af, om der er betalt. Kvitteringen er det bevis, som en skyldner i mange tilfælde h ar anledning og opfordring til at sikre sig. M en derfor kan der godt være vanskelige spørgsmål om kvitteringens betydning.
Er der givet saldokvittering for et skyldigt beløb, uden at der heri er taget noget forbehold, har praksis antaget, at der er form odning imod, at kvitteringen er gjort afhængig a f særlige betingelser, jfr U 1906.789, og det samme gælder om påståede forbehold, som ikke er optaget i den skrivelse, som stadfæster en indgået handel, jfr U 1918.951 H, (uanset at det frem hæ
ves, at en vidneforklaring støttede påstanden om forbeholdet).
P å tilsv aren d e m åd e fastslår U 1907.824, a t d e r – i m angel a f a n d e t bevis – m å tte gås ud fra, a t d e b ito r h av d e b e ta lt a lt, hv ad k v itte rin g er lød p å og p d a s k u n , hv ad d er v a r k v itterin g for. D ette u a n se t uoverensstem m elser i fo rh o ld til v a relev eran d ø ren s bogholderi.
D er skal n o k udvises forsigtighed m ed a t u d ste d e kv itterin g fo r sam m e beløb to gange, m en U 1942.785 H tiltrå d te dog, at en k v itterin g n r 2 v a r u d ste d t, fordi d e b ito r havde p å ståe t, a t h a n ikke h avde fået k vittering. M en h er k u n n e d er lægges vægt p å n o ta te r p å gæ ldsbrev og a fsk rift a f gæ ldsbrev, d e r stem te m ed k re d ito rs o pfattelse.
Selv om d e r er givet k v itte rin g »som saldo for m it tilg o d eh av en d e« v e d r et lø n tilg o d eh av en d e ved fratræ d en , k a n k o n k re te fo rh o ld – m an g len d e o plæ sning a f kv itterin g en , p ro tes te r ved opsigelsen – føre til, a t re tsk rav ikke anses for opgivet, jf r U 1916.496.
E n k ø b e r fik i sagen K B a fd K 1608/1982 (1984-03-06) ikke m ed h o ld i, a t der
Kap 3. III.B .60.b.–d.
fo relå d o b b e ltfak tu re rin g , m en d ette b eg ru n d ed es m ed m an g len d e re k la m a tio n over fo r tilsendelse a f fa k tu ra og k o n to u d to g ; d er reklam eredes fø rst ét å r efter fa k tu ra d a to e n og d a to e n fo r k o n to u d to g e t og fø rst ca to å r efter i m ere k o n k re t form .
Som U 1907.824 viser, har et firmas bogholderi kun en vis begrænset betydning, og naturligvis m å det undersøges, hvad bogføringen egentlig viser:
U 1979.232 H . E t k o n to u d s k rift viste k u n , a t b o g fø rin g a f k ø b esu m fo r nogle tæ pper, d e r skulle leveres, v a r sk et p å g ru n d lag a f k o n tra k te n m ellem p a rte rn e og v ar d e rfo r ikke u d try k for, a t tæ p p ern e v a r leveret. D e tte skulle lev eran d ø ren bevise, og d e tte bevis v a r ik k e fø rt.
H v o rv id t d e r m o d lev e ran d ø re n v ar e t k ra v fo r udlæ g, fo reta g et fo r m o d p a rte n , v ar d er tvivl om . L an d s re tte n finder – som sagen fo relå o p lyst – a t d e r v a r et så d a n t krav. I H finder 3 d o m m ere ikke, a t d et v a r g o d tg jo rt ved k o n to u d sk rifte n – 2 d o m m ere finder d et d erim o d g o d tg jo rt ved denne.
K B a fd G 259/1983 (1984-03-09) læ gger ik k e a fg ø re n d e væ gt p å en lev eran d ø rs k o n to u d to g v ed r olieleverancer; h e refter k u n n e k ra v k u n rettes m o d et a n p a rtss e l
skab, som n u v ar g ået k o n k u rs, u a n se t a t k o n to u d to g e t lø d p å v irk so m h ed e n s nav n (ved en navngiven perso n ). D e r blev hen v ist til, a t bestillinger p å olie blev fo reta g et a f selskabets daglige leder, b e ta lin g en skete m ed selskabets k assek red it, og fa k tu ra e r v a r ald rig se n d t til den p åg æ ld en d e personlig.
P d a s k u n n e et revisorfirm a i sagen K B a fd C 897/1983 (1984-02-28) ik k e gøre k ra v p å b etalin g fo r arb ejd e, u d fø rt a f en i firm aet a n sa t, n u afd ø d revisor, d a ingen a f de frem lag te re g n sk ab e r an g av e t s å d a n t tilg o d eh av en d e, og d e tte u a n se t a t fo rk larin g en h e rp å m uligvis v ar, a t u d g iftern e fø rst blev p å fø rt, n å r betalin g en skete.
Kvitteringer kan imidlertid også have en betydning ud over at udgøre bevis for, at betaling er sket. I et tilfælde, hvor dom m en refererer, at forklaring stod mod forklaring, blev tvisten om en salgschefs vederlag afgjort i det væsentlige under hensyn til hans kvitteringer for modtagelse a f betalinger og et af ham tiltrådt dikatofonnotat, der refererede den indgåede ordning, jfr U 1959.962, se også U 1964.839 om et lejeforhold.
d. Særlige problem er kan der opstå vedrørende underskrifter p å dokum en
ter. Den gamle bestemmelse i D L 5-1-7 om de former, som skal iagttages
vedrørende uskriftkyndiges underskrifter, er forældet og form entlig gået af
brug, jfr v Eyben i D anske og N orske Lov i 300 år, 1983.599. N u overvindes
vanskeligheder af denne art ved, at der underskrives med ført pen, og der
Proformaaftaler
m å da ske bevisførelse, hvor den konkrete sandsynlighed form entlig bliver den væsentligste faktor.
U 1944.1010. U n d e rsk rift m ed fø rt pen p å et skøde. Ik k e rin g e san d sy n lig h ed for, a t L a u ra E lisab eth Jensen h av d e skrevet » L au « eller m ed v irk et hertil, h vilket d erim o d ik k e g jald t resten a f n a v n et. D e r v ar ikke v itterlig h ed sv id n er til stede.
B etæ nkeligt a t an se det fo r g o d tg jo rt, a t h u n eller en an d en m ed h endes bem yndigelse h a v d e u n d ersk rev et.
B yretten lagde til g ru n d , a t h u n m å tte a n tag es a t h av e væ ret in d fo rstå e t m ed, a t sk ø d e blev u d ste d t – h u n d ø d e in d en lan d sretten s do m .
J fr om d o k u m e n te r Tybjerg .90– 111.
M en der skal udvises forsigtighed m ed underskrifter:
K B a fd E 107/1983 (1984-03-08). E t leasingselskab p å sto d , a t sagsøgte p erso n lig t h æ ftede fo r betaling. Sagsøgte gjorde gæ ldende, a t k o n tra k te n v a r in d g åe t m ed et an p artsselsk a b , lydende p å sam m e nav n som sagsøgte. P å g ru n d la g a f v id n efo r
klaringer, d e r b esty rk ed es ved d et fo rh o ld , a t sagsøgte h av d e u n d e rsk rev e t k o n tra k te n u d en a t g ø re o p m æ rk so m p å, a t se lsk a b et skulle stå som bruger, fan d tes k o n tra k te n a t væ re in d g åe t p erso n lig t a f sagsøgte.