Hvem udøvede volden?
slog først. D om fæ ldelsen er i d et væ sentlige b e g ru n d et i fo rk larin g , afgivet a f den overfaldnes h u stru , som u n d e r retssagen bliver n o g e t u sik k e r i sin fo rk larin g . H u n a fh ø res også in d en retlig t til b ru g fo r K la g ere tte n s b e h an d lin g a f sagen, og her fa sth o ld e r h u n sin fo rk larin g , o m end ikke m ed sto r b estem thed.
U n d e r v o terin g en i K la g ere tte n u d tales d et, a t h u stru e n jo ik k e k a n b etrag tes som n o g et g o d t vidne, og d e r er visse betæ n k elig h e d er ved sagen.
G en o p tag elsesb eg æ rin g afslået.
Som sager, hvor der forelå væsentlig tvivl, og hvor det endelige resultat ved dom stolene blev
f r ifin d e ls e ,kan anføres:
2 og 32/1979. Voldssag. Strfl §244, stk 4. Fæ ngsel i 60 dage fo r a t h av e tild e lt en sagesløs p erso n et slag i h o v ed et m ed et sæ rt k arate stæ n g e r a f m etal, hvo rv ed der tilføjedes d y b t så r i p a n d en . P ro b le m e t var, hvem der h av d e tild elt disse slag.
T iltalte næ gtede sig skyldig, id et h a n angav, a t en an d en p erso n – hvis fo rn av n h a n a n g av – h a v d e g jo rt det. Såvel b y re t som lan d s re t h a v d e d om fæ ldt.
K lag eretten afslog fø rst genoptagelse, id et d er u n d e r voterin g en blev lag t vægt på, a t sam tlige vidner, h e ru n d er et vidne, d er betegnes som »uvildigt«, sam stem m ende h av d e fo rk lare t, a t det v a r tiltalte, som tildelte slagene.
D o m fæ ld te søgte senere p å n y genoptagelse, idet h a n n u k u n n e oplyse, a t h a n havde o p sp o re t g ern in g sm an d en , som ga n sk e vist h a v d e et a n d e t n avn, og denne havde e rk en d t a t have tildelt slagene, m en henvist til, a t d et v a r sk et i nødvæ rge.
E p iso d en foregik ved en pølsevogn, og d o m fæ ld te havde ikke tag et sig a f sagen, heller ik k e g jo rt n oget, d a den blev rejst im o d h a m , d a h a n gik u d fra, a t h a n ville blive frifu n d et. N u h av d e den overfald n e givet u d try k for, a t h an ved næ rm ere efte rta n k e v a r k o m m et i tvivl om , hvem d er v a r g ern in g sm an d en , en tvivl h an ikke tidligere havde h aft.
D en n u udpegede g ern in g sm an d , d e r blev a fh ø rt u d en v idneansvar, fo rk larer, a t h a n h av d e reag eret over fo r en m an d , d er h avde stillet sig i boksestilling over fo r h am , efter a t d er h avde væ ret n oget sk u b b eri. T il b ru g fo r genoptagelsessagen hav d e den o v erfald n e n u til ra p p o rt fo rk lare t, a t h a n følte sig sik k er p å , a t m an hav d e fu n d e t d en rigtige g ern in g sm an d , m en d a den overfald n e d erefter v ar afg ået ved d ø d e n , k u n n e m an ik k e få h a n s in d enretlige fo rk larin g . N ogle a n d re tidligere a fh ø rte v id n er afgav n u m eget n e u trale og in tetsigende forklaringer.
U n d e r v o terin g en i K la g e re tte n udvises d e r vel n ogen skepsis o v er fo r den nu afgivne fo rk larin g , m en d e r er enighed om genoptagelse. E n a f de v o teren d e an fø rer, » a t hvis d en n u foreliggende fo rk larin g e r rigtig, u n d e rstreg e r d e t u n æ g te
lig v id n eu d sag n e ts upålidelighed«.
Ø L D 11/6 1980 frifinder h e refter den tidligere d om fæ ldte, id et d e r henvises til, a t d er e fter den n u a f den o p sp o re d e p erso n afgivne fo rk larin g i fo rb in d else m ed den overfald n es fo rk larin g til ra p p o rt v a r sk a b t en så d a n u sik k erh ed om , h v o rv id t d et v a r tiltalte, d e r havde fo re ta g et overfaldet.
51/1959. Vold blev u d ø v e t i en re sta u ra n t. Værten m ente a t k e n d e den ene a f to v oldsm æ nd, m en k u n n e ik k e identificere h am . Ved hjæ lp a f p o litiets k a rto te k
Kap 4. III.C.2.4°b.
fa n d t m an nogle m ån ed er senere frem til d om fæ ldte, som stra k s benæ gtede a t have væ ret til stede ved den p ågæ ldende lejlighed. D e r blev fo retag et en k o n fro n ta tio n , m en den betegnes u n d e r vo terin g en som fo retag et p å ubetry g g en d e m åde.
V oteringen finder bev isg ru n d lag et fo r m eget spinkelt.
G enoptagelse.
Ø L D 23/6 1960: Frifindelse. D o m fæ ld tes forlovedes m o d er fo rk lare d e, a t h u n v a r sikker p å, a t do m fæ ld te v a r i deres hjem n e to p den aften, d a d et v a r fø rste og eneste n a t deres d a tte r v ar fri fo r a t være p å e t pigehjem om n a tte n . F ad eren s tø tte d e sig i det væ sentlige til m o d eren s h ukom m else.
103/1 952. Vold ved a t have tildelt en p e rso n , som h a n fø rte ud a f et re s ta u ra tio n slo k ale, nogle slag. V id n er fo rk lare d e, a t d et ik k e v a r d om fæ ldte, d e r tildelte disse slag.
G enoptagelse.
Ø L D 22/10 1953: Frifindelse, idet nogle v id n er fo rk larer, a t den overfald n e, efter a t d o m fæ ld te h av d e fø rt h a m ud, jag ed e den ene h å n d gennem en ru d e, hv o refter d et v a r en an d en , d e r slog h am (U 1954.117).
7/1984. Vold. S tu k k e t en kniv i ryggen p å en sagesløs p erso n . E fter d om fæ ldelsen erk en d te en k a m m e ra t til d om fæ ldte, a t d et v a r h a m , d e r tilføjede k n ivstikket.
G en o p tag else m ed an k la g em y n d ig h ed en s tilslutning.
Ø L D 15/10 1985. Frifindelse fo r d e tte fo rh o ld efter en ræ kke fo rk larin g er fo r lan d sretten , d er sæ rlig læ gger vægt p å fo rk larin g en a f den, d e r e rk en d te, a t h an u d fø rte kniv stik k et. H a n blev a fh ø rt u d en v idneansvar. D e øvrige fo rk larin g er v ar usikre.
Gennemgangen a f disse klageretssager viser rigtigheden a f det indled
ningsvis anførte: i disse voldssituationer er det bevismæssigt vanskeligt senere at fastslå det virkelige handlingsforløb. I sagen 10/1972 var der belæg for vurderingen ved oplysningen om de friske læsioner, i sagerne 81/1951 og 23/1981 formentlig ret afgørende vidneforklaringer, men i 33/1940, 44/1975 og 83/1983 er der ikke i klageretsvoteringen tilstrækkeligt til at bedømme bevisvurderingen. D er h ar blot foreligget, hvad der var tilstrækkeligt og nødvendigt for denne votering. D er er ikke fremkommet noget nyt i sagen, og de ekstraordinære betingelser efter Rpl §977, stk 1, nr 3 har ikke foreligget. På dette grundlag kan m an ikke kom m e videre i bedømmelsen a f disse sager.
Fra den almindelige retspraksis kan anføres nogle tilfælde, der viser vanske
lighederne ved at fastslå, hvem der udførte voldshandlingen:
U 1976.732 an g ik b arn em ish an d lin g . O m læ sionerne fo relå k lar læ geerklæ ring.
D et v a r også k lart, a t v olden v a r u d ø v e t a f b a rn ets m o d e r og dennes sam lever,
Hvem udførte tyveriet?
m en d et k u n n e – b o rtse t fra et e n k elt tilfælde – ikke fastslås ved hvilke lejligheder, p å hvilke m åd e r og m ed hvilke følger de tiltalte h v e r h av d e slået b a rn e t, h v o rfo r de begge frifan d tes for vold, m en blev d ø m t efter Strfl §213 for a t u d sæ tte b a rn et fo r vold eller to lerere den voldelige b e h an d lin g . D o m m en s b egrundelse fo r den delvise frifindelse synes d o g ikke u m id d e lb a rt forståelig.
Se også U 1982.951, d er frifin d er en sam leverske fo r m edvirken; d et v a r uoply st, h v o rv id t og evt i hvilket o m fan g h u n h av d e overvæ ret volden, o g u n d lad e lse a f a t gribe ind blev ikke b e tra g te t som m edvirken.
U 1956.941 viser e t helt k la rt eksem pel p å frifindelse efter Strfl §252, fo rd i d et ikke k u n n e fastslås, hvem a f 2 skytter, d e r u n d e r k a n in ja g t h a v d e ra m t en dreng.
Begge fo rk lared e, a t de h av d e sk u d t i retn in g a f k an in en , e fter a t d en n e h avde p asseret sigtelinien til d ren g en og v a r n å et i h v e rt fald 4 m p å d e n an d en side a f d en n e linie.
O m id en tifik a tio n ved hjæ lp a f blo d ty p e b estem m e lser se n e d en fo r i k a p 6 .II.
m ed re fe ra t a f en d rabssag.
c. A ndre tilfælde
D er findes adskillige afgørelser, som alle ender med, at henvisning til, at det var en anden, der begik tyveriet, ikke anerkendes.
Et typetilfælde er den situation, at en medfange påtager sig skylden, hvilket ofte kan være risikofrit, hvis det ikke vil medføre nogen øget sanktion m od den, der nu påtager sig skylden. De fleste af disse tilfælde angår tyverier:
25/1945. Tyveri a f cykel i ja n u a r 1945. E t vidne h a r fo rk lare t, a t h a n m o d to g cyklen fra do m fæ ld te, og et a n d e t vidne så h a m gå ind i g å rd en og k o rt efter ko m m e u d m ed en cykel. D o m fæ ld te henviste senere til, a t tyveriet v ar begået a f en an d en p erso n , m en h a n tu rd e ikke angive h am , d a h an gik m ed revolver.
Ved afh ø rin g til ra p p o rt frem k o m m er in tet, d er k a n b ek ræ fte d e n n e fork larin g . G e n o p tag elsesb eg æ rin g afslået.
106/1948. Tyveri fra so m m erh u s. D o m fæ ld te henviste til, a t h a n h av d e k ø b t de a f h a m erhvervede g en stan d e fra en m an d , som h a n fø rst ikke k u n n e identificere, m en som h a n senere oplyste v a r iden tisk m ed en i m ellem tiden a fd ø d (m yrdet) perso n . Ved a fh ø rin g e r frem k o m in tet, som ty d er p å rigtig h ed en h eraf.
G en o p tag elsesb eg æ rin g afslået.
41/1965. D o m fæ ld t fo r fo rsø g p å in d b ru d sty v eri. Ved la n d sretten fo rk lare d e en an d en , d e r v a r id ø m t ungdom sfæ ngsel, a t d et v a r h am , d e r begik tyveriet, h v o re fter han – u d en v id n ean sv ar – fo rk lared e næ rm ere om tyveriet. D o m fæ ld te blev d erefter frifu n d et. Senere oplyste denne tred jem an d , a t h an havde afgivet sin fo rk larin g a f m ed lid en h ed m ed den tiltalte, idet h a n ikke regnede m ed, a t h an s tilståelse ville m ed fø re yderligere s tr a f fo r ham .
G en o p tag e lse p å a n k lag em y n d ig h ed en s begæ ring, tiltalte h a v d e in te t a t b em æ r
ke hertil.