MariePedersen haddeprotestert mot forsøkenepå en medisinsk in
vasjon avåndssvakeomsorgen i Norge ved åvisetil hva som i ferd med å skje i andre land. Sverige hadde nyligforlatt systemet med medisinsk overledelse av hele arbeidet med åndssvake.23 Tegn tydet på at ogsåDanmark kunne komme til å følge denne linjen. Marie Pedersen trakk fremdanske åndssvakepedagoger someksempler. Til og meden kjent størrelse som skolebestyreren ved dekellerske an stalter i Brejning, selveste Christian Kellers bror, ønsket segvekkfra legeveldet. Hun fortsatte:
“I det hele tatt er det tydeligat lægenes tendens til åse på alle evnesvake under synspunktet pasienter - nå ikke lengervinner gehør. Således hender det stadig oftere at skolebestyrerne an
setter psykologerved folkeskolene til erstatningfor ellervedsi den avskolepsykiatere. Skolen trives ikkeunder fremmed herre
dømme”.24
Medisinerneinnen den danskeåndssvakeforsorgen haddeogså sine problemer. Forsorgen fikk kritikk utenfra og innenfra sett var det også grunn til bekymring. Skolen og undervisningen blomstret på bekostning av den medisinske pleien på sentralanstaltene. “For
klaringen er lige til og ligger idet store, sprudlende, fantasifuldeog impulsgivende Initiativ som er præsteretaf de pæagogiske Ledere”
skrevlegen GunnarWad i 1946ietnummer av Nordisk Tidsskrift for Aandssvageforsorg.25 Skolen og pleiehjemmet kunne sees som to grener på samme tre: “den ene rigt blomstrende medstadig nye og kraftige Skud hvert Foraar; den anden, lidt vissen i Løvetuden næv-neverdige nye Skud oguden rigtig Grøde og Grønhed”.2* Ansvaret for utviklingen lå hos ledelsen. Wad ville beskjære undervisningen ogoverføre ressursenetil pleiehjemmene “tilGavn for Helheden - ogBørnene.”21 Sjalusien motskolen uttrykte Wad også gjennom å gjøre narr av undervisningen av de åndssvake.Lærernevar dovne og undervisningen virkelighetsfjern.
I samme nummerav tidsskriftet stod Wildenskovs frontalangrep på MariePedersen ogIngolf Eik. Ironisknok inneholdtden samme utgaven av tidsskriftet også enfagartikkelav Marie Pedersen“Mens vi lærer åregne”, et aldri så lite spark til Wildenskov.
Men Marie Pedersen hadde fått gehør og forbundsfeller i Dan mark.Ved den nordiske spesialskolekongressen i Oslo i 1954 opp-
trådte de danske åndssvakelæreme tildels opprørsk mot sine over
ordnete - legene. De danske lærerne innrømmet at de var tildels misunnelige på sine svenske og norskekollegersom hadde råderett over sine særskoler og evneveikeskoler. “Wfinner ingen trøst ved at være denenestebarneskole i verden,der i princippet er lægeligt le det”, sa de. Ordningen førte til at mange barn som hadde behov for tilpasset opplæringble holdt vekk, nettopp fordi forsorgen varme
disinsk. Pedagogeneønsket å frigjøre opplæringen av deevneveike (debile) elevene fra den medisinske åndssvakeforsorgen.Dersom det ikkevar mulig ville de sette som et minstekravat skolene skullelig geet annet sted enn inne på området for den store sentralanstalten.
Mottoet varsamarbeid mellompedagogen, pediateren og barnepsy
kiateren; “men pædagogikken (undervisningen og behandlingen) er hovedsagen.”2*
Straffen for sin kritiske linje fikk Marie Pedersen føle i 1959. Da ble bestyrerne for de norske evneveikeskolene for første gang nektet adgang tildet nordiskemøtet forspesialundervisning, det 11. irek
ken siden 1872. Møtet blearrangertav det danske sosialministeriet.
MariePedersensargumenternåddeikke frem. Det er en meget tilk
nappet direktør for det norske spesialskoledirektoratet som er avbil det på fotografiene fra møtet. Men samtidig stod også de danske åndssvakelegenes hegemoniinnen forsorgen for fall.
Mendet er en annen historie.
Noter
1. Brev 18.2.1902. Privatarkiv nr. 1
2. Brev 5.10.1894. Gjengitt i Lauritz Sølvberg:” Johan Anton Lippestad og hans verk.” Oslo 1945.
3. Brev 23.6.1896. Privatarkiv nr. 1.
4. Brev 30.6.1896. Privatarkiv nr. 1.
5. Brev 14.3.1881. Torshov skoles arkiver. Kopibøker I. 7.8.1879-16.9.1881.
6. Brev 14.3.1881. Torshov skoles arkiver. Kopibøker I. 7.8.1879-16.9.1881.
7. Christian Keller i et innlegg ved det 4.nordiske abnormskolemøtet. Be
retning om det fjerde nordiske Abnormskolemøde i København den 6. 7. 8.
og9.Juli 1898. København 1899. s. 173
8. Johan Anton Lippestad i et innlegg ved det samme 4. nordiske Ab- normskolemøte s. 204.
9. Nyt Tidsskrift for Abnorm væsenet 1902 s. 211
10. Birgit Kirkebæk (1994) gir en inngående analyse av Kellers rolle i denne sammenheng i “ Da de (Endssvage ble farlige”.
11. Christian Keller: “Nyere Forsøg paa en metodisk Inddeling af Aands- svaghed.”Nyt Tidsskrift for Abnormvæsenet omfattende Aandssvage-, Blinde - og Vanføre-Sagen i Norden. 1909 s. 1 - 7.
12. Christian Keller:” Aandssvageforsorgen i Evropa, set med en Amerikaners Øje.” Ny Tidsskrift for Abnormvæsenet omfattende Aandssvage-, Blinde- og Vanføre-Sagen 1908 s. 217-219.
13. Sjätte Nordiska Møtet för Abnormsaken i Helsingfors 24 -27 Juli 1912.
Redogörelse och Förhandlingar. Helsingfors 1915 s. 54
14. Inge Debes:” De første forslag fra Sociallovkomitéen.” Foredrag i Norsk Forening for Socialt Arbeid 19.mars 1936.
15. Sosiallovkomiteen av 1935: “Innstilling VIII Lov om omsorg for åndssva
ke” Oslo 1946.
16. op.cit. s. 9 17. op.cit. s. 10
18. Marie Pedersen og Ingolf Eik: (1946) : “De evnesvake i skole og samfunn”, s. 247.
19. Wildenskov, H.O.: “Norsk Kritik af den danske Aandssvageforsorg”. Nor
disk Tidsskrift for Aandssvageforsorg 1946 s.72 -81.
20. op.cit.s.80
22. Marie Pedersen og Ingolf Eik (1946) : “De evnesvake i skole og samfunn”
s.254
23. Tidsskrift for Aandssvageforsorg 1943. s 49-61
24. Marie Pedersen (1948): “Arbeidet i Norge for de evnesvake”. Foredrags
manus, s. 13. Privatarkivet
25. Gunnar Wad:”Nogle kritiske Bemerkninger vedrørende Aandssvageforsor
gen.” Nordisk Tidsskrift for Aandssvageforsorg 1946. s.37.
26. op.cit. s.37 -38.
27. op.cit. s 38
28. E. Floris: “De danske Œndssvageskolers stilling i dag.” Beretning fra Nor
disk Spesialskolekongress i Norge 1954 Oslo 30. juni - 3. juli. Trondheim 1956.
“ Kvindernes ø” - fra idé til realitet. 1
AfNete Balslev Wingender
Den åndssvage kvinde -somtrussel ogoffer
“For kort Tid siden, saa en i Anstaltens “Kvindehjem” anbragt ung PigeLejlighed til atgaa bort herfra; efteren Tidforgæves athave søgthende har den fundethende paa etSygehus, hvor hunafdet stedlige Politi var indlagttil Behandlingfor en frisk erhvervet Kønssygdom. Af de politimæssige Oplysninger, derer tilgaaet Anstalten over hendes Oplevelser i den Tid, hun har været borte, fremgaardet,athunikke har haft fast Ophold eller fast Beskæftigelse noget Sted, men hovedsagelig har levet af Utugt, staaet tilDisposition for enhver Mandsperson, hun traf paa sin Vej ...”2
Sådan indledte Christian Keller, overlæge påDenKellerskeAnstalti Brejning, i 1918 et indlæg med overskriften “Et Trekløver” i ab
normvæsenets tidsskrift. Overskriften henviste til tre unge kvinder, der varkommet i politiets søgelys efter athave overtrådt loven om udbredelse af kønssygdomme. Mensden ene kvinde, somcitatet vi
ser, var blevet smittet med en kønssygdom under en “udflugt” fra Brejning-anstalten, varde to andreblevet anbragt på anstalten efter at have førteti arbejdsmæssig og seksuel henseende omtumlet liv.
Ifølgetidens fagfolkblev netop lav intelligens hos kvindertænkt sammen med lav moral og impulsstyret seksualitet. Bekymringen gik derforpå, at disselettere åndssvage kvinder ville udgøre en al
vorlig trussel mod befolkningenskvalitet, nårdeansvarsløstoghen synsløst - som det blev udtrykt- spredtede frygtede kønssygdom
me i befolkningen ogsom bærer af degenerativ arv risikerede atsæt te en “i Reglenlidet brugbarGeneration” i verden.3
Når fokus i stigende grad rettede sig mod befoikningskvaliteten hang det sammen med etforuroligende fald i antalaf børnefødsler i århundredets første årtier - et fald, der i første omgang gjorde sig gældende inden forde socialt bedre stillede lag. Bekymringen rette
de sig derfor imod den kvalitative forringelse af befolkningen, der ville ske, når der her blev praktiseret en vis fødselskontrol, mens samfundets socialt lavere stillede lag og såkaldt underlødigeperso
ner fortsat formerede sig uhæmmet. Med sit indlæg om trekløveret pegede Christian Keller således på nødvendigheden af en forplant ningskontrol over for disse “underlødige” personerog hans indlæg
må ses som etled i den debat om eugeniske tiltag, der så småt var ved at tage formi Danmark.4
Det vardog ikke kundelettere åndssvage kvinder, der efter tidens forestilling udgjorde entrussel mod samfundet. Omvendt udgjorde ogsåsamfundetentrussel mod disse kvinder, dade var nemme ofre for seksuel udnyttelse.Således nævnte Christian Keller i sin beskri velse afdeneneaf de tre kvinder,at hun “med sine erotiske Tilbøje ligheder og sit kønneYdre [var] et let Bytte forenhver Mandsperson, der ville misbruge hende.”
Åndssvageforsorgensopgave var derfor pådenene side at beskyt telettereåndssvage kvindermod seksuelt misbrug og påden anden side at beskytte samfundet mod disse kvinders tøjlesløse seksual
drift. Midlet blev internering.
Christian