på neonatalafdelingen
AfKarin Storm
Der findesforskningi dag som viser at individuel plejeogomsorg til for tidligt fødte bøm reducerer komplikationerog reducerer de nega tive eftervirkninger somenfor tidlig fødsel ogetoftelangvarigt hos
pitalsophold i forbindelse hermed kan bevirke. Neonatalafdelinger harofte ikkestatus som intensivafdelinger, dermed har de ikke til strækkeligbemandingog teknisk udstyr. En forringe bemanding vil føre til at sygeplejersken skal have ansvaret for flere bøm end øn skeligt og resultatet kanværeat plejen bliver rutinepræget. Puslenog mad gives på tidspunkter hvor sygeplejersken har tid og ikke altid når det er bedstfor barnet. Tid og mulighed for observation af barnet er skrumpet ind til et minimum. Oven ikøbet er neonatalafdelingen etsted med meget tekniskudstyr og man kanfrygte at individet kan kommeud af fokus og at sygeplejerskens opmærksomhed bliver ret
tet mestmod tal framedicinsk udstyr og mod blodprøvesvar.
Neonatologien er et forholdsvis nyt fag, somhar haft en rivende udvikling både medicinsk og sygeplejemæssigt. Omsorgen for fo
rældrene hari desidste25 år haft en megetpositiv udvikling og sy
geplejenoverfor forældrenehari dag en høj prioritet. Fra kun at have mulighedenfor at se sitbarngennem en glasrude, servi i dag foræl dre ogsøskendesom barnets vigtigste omsorgspersoner og vore nær
mestesamarbejdspartnere.
Jeg hararbejdetmedsygespædbørn og fortidligtfødte bøm siden 1978. Det er ikke de for tidligt fødte bøm og deres forældre, der kan have problemer, meni det heletaget forældre og bøm,der starter til
værelsen sammen på enneonatalafdeling.
Interessen for kommunikation og samspil mellem forældre ogfor tidligt fødte bøm og også mellem forældre og syge nyfødte bømhar altid værettilstedehos mig, men blev skærpet betydelig gennem ar
bejdet med projektet “ Kommunikationogsamspil mellem spædbørn ogforældre, nårderharværetkomplikationerved graviditet ogfød sel”.
Formålet med projektet var:
- at ydevejledningtil forældre tilbøm indlagt på en neonatalafde ling
- at udvikle erfaringer medvejledningaf personale, der arbejder på en neonatalafdeling medhenblik påat støttederes vejledning om kommunikation og samspil med fortidligt fødte børn og syge ny
fødte.
Et langsigtet mål var:
- at skabe et vejledningstilbud der kan udgøre et bindeled mellem neonatalafdelingens tilbud til de forældre med børn, derharen be
tydelig risiko foratudvikleethandicapog specialpædagogiske til
bud i KøbenhavnsAmt.
Det nævnteprojekt løb af stableni perioden juni 1989 til udgangen af 1993 og jeg arbejdede sammen lektor Birgit Kirkebæk, lektor Hans Clausen, begge Danmarks Lærerhøjskole og daværende amts
skolepsykolog i Københavns Amt Birgit Dyssegaard. Det eren vide
reudvikling af et flerårigt udviklingsarbejde i KøbenhavnsAmtom udvikling af kommunikation mellemforældreog småbørnmed han dicap.
Projektet blev afviklet på neonatalafdelingen på Amtssygehuset i Glostrup. Det tværfagligesamarbejde var meget personlig og fagligt udviklende. Det harhaftstorbetydningformigi mit arbejde somne onatalsygeplejerske oghar sat prægpå udviklingen iafdelingen.
Når fødslen er ukompliceret, styrkes forældrenes tro på egen be tydning for barnet fra begyndelsen. Gennem kontakten til barnet vokser tilknytningen til det.Forældreneved,atbarnet er afhængig af dem med hensyn til alle de basale behov, og de oplever hurtigt atde ereksperternei forhold til pasningen afderes eget barn.Gradvist fø
ler de sig mere ogmeresikreog kompetente i situationen.
Efteren normal graviditet og fødsel kan kontakten til det spæde barn opleves svær i den første periode. Forældrenes usikkerhed op
trappes, nårderopstår komplikationer. Dette skyldes både angst for barnets overlevelseog tilstand og usikkerhed med hensyn til hvordan forældrerollen kanudspilles,når andre faggruppersom læger ogple jepersonale opleves atværeeksperterne i forløbet.
Når barnetbliver indlagt på neonatalafdelingen oplever forældre
ne, atandreer mere kompetenteendde. Barnet fårofte sondemad, fordi det erforumodentellerforsygt til at spise selv.Der er appara
tur,derskalfjernes,før barnet kanbades. Mere kompetente personer observerer ogtagersig af barnet.Det er både betryggende og en be
lastning , fordi det kanvære svært at tro på, at man som forældre kan givesit barn nogetsærligt,nårsåmangeerinvolveretiplejenaf det.
Selvom forældrenes rolle fremhæves meget afpersonalet, kan det væresværtforforældre at oplevesig nødvendige, mange oplever sig snarere overflødige for barnet i begyndelsen. Detkræver både
erfa-ring og nænsomhed fra personalets side at vise forældrene - og få demoverbevist om - atdeer de vigstigstepersonerfor barnet.
Det er meget svært at beskytte deskrøbelige børn på enneonatal- afdeling mod stress og overbelastning. Specieltde dårligste afbør nene bliver forstyrret så ofte atde ikke har mulighed forat få sam menhængende søvn og hvile. Børn på intensiveneonatalafdelinger liderofte af kronisk stress,fordide hele tiden bliver udsat for smer
ter og forstyrrelser på grund af undersøgelser og plejeprocedurer, støj, skarpt lys, uhensigtsmæssighåndteringogikkemindstfordi de erumodne og syge.En vigtig delaf sygeplejen på enneonatalafde- lingerat sørge for at barnet beskyttes såmeget som overhovedet mu
ligt mod stress og overbelastning. Nårman tager sig af for tidligt fød te børn skal man hele tiden forestille sig hvor barnet burde være.
Barnet skulle have været i en tryg og beskyttende livmoder, skånet forlys og kraftig lyd. Forældre, sygeplejerskerog andet personale skallære at se barnets tegn på overbelastning.Det er individuelt fra barn til barn, hvaddekan tåle.Det er vigtigt at personaleog forældre tilpasser deres måde at pusle og håndtere barnet på til det udvik
lingstrin barnet er på.
Børnene bliver ikke kun belastede af uhensigtsmæssig berøring men også afpåvirkning af formegetlys ogfor meget støj.
For meget lys døgnet rundt forhindrer barnet i at have en normal døgnrytme. Graden af belysning påvirker barnets mulighederfor at sove i længere perioder og opnå en tilstrækkelig dyb søvn.Jo mere lys, der er hos barnet, jo mere uroligt bliver det motorisk. Det giver et højereenergiforbrug, hvilket kan påvirke barnetstrivsel.Jo mere dæmpetlyset er, jo mere lyst harbarnet tilat åbnerøjneneogholder dem åbneilængeretid ad gangen.Dæmpetbelysningmedførerogså at de personer,derbefindersigilokaletdæmpertonenogopfører sig mereroligt.
Ilivmoderen hørerbarnet mors hjertelyd, tarmlyde og stemme og en del dæmpede lyde udefra. Det fortidlig fødte bam/syge nyfødte barn udsættes derimod for et højtlydniveau med lyde fra kuvøsen, apparatur som alarmerer, vand i CPAP- og respiratorslanger, snakken og grinen,vand fra vandhanerne, døre som lukkes,skramlenfra ting ogsager.Lydoplevelsemesætter gang i en masse reaktionerhos bar
net: spjæt og trækningerogmotorisk uro i det hele taget, ændringer i vejrtrækningen,fald i iltmætning, forhøjet intracranielt tryk og for
styrret eller ingen søvn, ikke mindstden dybe søvn.Altdette bevir ker at barnet brugerenergi til bevægelsei stedetfor atvokse.
Selv meget små børn forsøgerat berolige sig selv,når det bliver udsat forformange forstyrrelser, somikke er tilpasset deres tilstand og udvikling.Det er de medfødtemekanismerbarnetharfor at kun
ne falde tilro, finde den bedste stilling og lukke lys og lyde ude, så
det kan trøste sig selv ogfå en lang og sammenhængende søvn, det kaldesselvberoligende adfærd.
Barnet har forskellige måder at berolige sig på. Detholder hæn derne op til ansigtet, eller det holderfastietellerandet indenfor ræk
kevidde,gerne fars eller mors finger.. Barnetprøver også atplacere sigi vuggenellerkuvøsen, så det kan mærke enafgrænsning tilom
givelserne. Det signalerer på forskellig måde, hvornår det er hen holdsvis parateller ikke parat til kontakt. Barnets egen selvberoli
gendeadfærd skalundérstøttets i den individuelle omsorg. Når bar
net bliver uroligtog fægter medarme ogben, kan det være enhjælp for barnet,atdets arme samles forankroppen, mens det holdespå ho
vedet med en omsluttende hånd. Barnets egne beroligelsesforsøg skal ofte støttes afpersonaleellerforældre. Her har forældrene en vigtigopgave med hensyn til at give barnet så meget afstresset tid som muligt. Herved får forældrene også styrket deres kompetence som forældreogopleverdekan gørenogetfor barnet.
Der er mange specielle sygeplejeopgaver på en neonatalafdeling.
Den tekniske del afsygeplejen kan ikke nedprioriteres, da den er med til atredde barnets liv i den første oftekritiske periode. Imid lertid er det meget vigtigt at plejepersonalet lærer at tolke barnets signaler både på velbefindende og overbelastning, så der kan tages individuelle hensyntil det enkelte barn,idet dette er en forudsætning for at kunne støtte barnet, sådetbliver i stand til at kommunikere medpersonaletog ikke mindst med forældrene.
Litteratur
Als H. et al: Individualized developemental Care of the very low-birth-weight preterm Infant. JAMA; 272(11): 853-858. 1994.
Becker PT et al: Effects of developemental Care in very-low-birth-weight In
fants. Nursing Research 42(4): 214-220. 1993.
Kirkebæk m.fl.: Skrøbelig kontakt. Dansk psykologisk Forlag. 1994.
Merenstein GB: Individualized developemental Care. An emerging new Standard for neonatal intensive Care units? JAMA; 272(11): 890-891. 1994.