Dette kapitel omhandler designeksperimentet med brugere i projektets anden fase, hvor deltagere involveres i designprocessen omkring udvikling af deres egen strikbluse. Eksperimentet opstiller et senarie af en købssituation, hvor deltagere får mulighed for, at træffe designvalg for deres strikbluse, inden den produceres.
I den forbindelse anvendes designkonceptet, som en prototype på et sådant forretningskoncept.
Designkonceptet er en kollektion af strikbluser, baseret på mass-customisation og production on-demand. Det er bygget op omkring forskellige designparametre, der gør det muligt at tilpasse strikbluser til den enkelte brugers æstetiske præferencer og individuelle størrelse (jf. kapitel 6).
Designeksperiment fase 2 er opstillet ud fra et teoretisk perspektiv om, at involvering af brugeren i designprocessen, kan fremme brugerens tilfredshed med tøj (Niinimäki & Koskinen, 2011, s. 181). Derfor undersøger eksperimentet den brugerinvolverende del i designprocessen. Formålet med eksperimentet er for det første, at afklare om deltagerne har kompetencer og lyst til at indgå i designprocessen ud fra designkonceptets præmisser. Dette kan belyse, hvordan designeren bedst muligt kan faciliterer denne brugerinvolvering. Dernæst er målet, at opnå indsigt i hvilke overvejelser deltagerne gør sig omkring valg af deres strikbluse. I den forbindelse er jeg interesseret i, hvilken indflydelse deltagernes æstetiske præferencer har på deres valg af strikbluse. Endvidere vil jeg undersøge og uddybe, hvordan deltagerne interagerer med konceptet. Eksperimentet afprøver dermed designkonceptet. Udover at undersøge den brugerinvolverende designproces, bidrager eksperimentet med indsigter, der anvendes i det efterfølgende eksperiment, hvor tre deltagere får fremstillet en strikbluse, ud fra deres valg. Dette eksperiment er således med til at stabilisere forskningsprogrammet, ved at det driver forskningen videre til projektets sidste serie af interviews, som en del af designeksperiment fase 3.
Brugerinvolvering i designprocessen
I kapitel 6 eksemplificerede jeg, hvordan designeren udfordres i sin egen proces omkring udviklingen af strikbluser ved en brugerinvolverende tilgang til designprocessen. Jeg demonstrerede, hvordan designeren kan påtage sig en rolle som stylist og facilitator for brugerens designvalg. Her stiller jeg skarpt på, brugeres oplevelse af at være involveret i designprocessen. I designeksperiment fase 1 diskuterede jeg, hvordan de deltagere, jeg mødte og talte med, havde en bevidsthed om deres præferencer, hvad de kan lide, og hvad de
indflydelse på disse elementer. I det følgende vil jeg først forklare, hvad der er karakteristisk for netop denne form for brugerinvolvering.
I bogen Fashion & Sustainability – Design for Change (2012) af Fletcher og Grose beskrives forskellige måder, at involvere brugere i designprocessen. De argumenterer for, at en brugerinvolverende tilgang, der skaber en aktiv oplevelse i forbindelse med anskaffelse af nyt tøj, kan stimulere opfindsomhed, og understøtte brugernes personlige interaktion med tøj (Ibid., s. 144). I designkonceptet involveres brugeren og får mulighed for at træffe valg omkring design af egen strikbluse. Den aktive oplevelse ligger derfor på købstidspunktet. Figur 7.1 viser et XY-diagram over ”Ways of designing and making” (på dansk, måder at designe og fremstille på) som Fletcher og Grose refererer til, for at få et overblik over forskellige tilgange til brugerinvolvering, samt hvordan disse forholder sig til hinanden.
Figur 7.1: ”Ways of designing and making” (Alastair Fuad-Luke, 2009, s. 99, refereret i Fletcher & Grose, 2012, s. 146).
Mass-customisation ses i diagrammets første nedre kvadrant, hvor Fletcher og Grose kalder det manufacturer’s customisation, som kan oversættes til producentens customisation. I designkonceptet produceres strikbluserne, som beskrevet, af producenten. Det stiller således ikke krav til den enkelte brugers håndværksmæssige færdigheder og interesser, som nogle af de andre eksempler i diagrammet, f.eks.
’produkter, der er fremstillet af brugeren, designet af andre’ (products build by the user, designed by others).
Et eksempel på dette kan være opskrifter på strikbluser, der er udviklet af designere, men strikkes af brugeren selv. Disse opskrifter foreslår typisk bestemte garner og farver, men i sidste ende er det op til brugeren at købe, de garner og farver som foretrækkes. Denne type af design og fremstilling af strikbluser er udbredt, og ligeledes anerkendt som social aktivitet (se netværk for brugere som selv strikker, f.eks. Ravelry, 2017). Det giver brugeren mulighed for, at bestemme strikblusens endelige design af størrelse og æstetik. Imidlertid stiller denne type af brugerinvolvering krav til, at brugeren kan strikke selv. Set i det perspektiv henvender designkonceptet sig til brugeren, som har lyst til at træffe designmæssige beslutninger, uden at skulle fremstille strikblusen selv.
Figurens Y-akse viser et spektrum mellem professionelt design og 100% bruger-design. Dette indikerer, hvor meget den enkelte bruger involveres i det endelige design af deres strikbluse. I denne sammenhæng afgrænser designkonceptet brugerens valgmuligheder, ved at give muligheder for at træffe udvalgte designvalg.
Sammenlignet med traditionel industriel produktion udfordrer Designkonceptet brugerne på deres kompetencer for og lyst til at træffe disse designvalg. Det kræver en evne til at kunne forestille sig konsekvenserne af de valg, der træffes, samt modet til at træffe personlige valg omkring egen garderobe. I udviklingen af designkonceptet har jeg været særlig omhyggelig omkring, hvordan brugeren involveres, og hvordan jeg som designer kan facilitere de designvalg, der kan træffes.
Forskningsprojektet Emotional Fit: Developing a new fashion methodology with older women (Townsend, Sadkowska, & Juliana, 2016) omhandler en brugerinvolverende tilgang til designprocessen. Forskningsgruppen studerer hvordan en brugerinvolverende tilgang kan imødekomme modne kvinders behov og præferencer.
Townsend m.fl. har erfaret, at den gruppe af kvinder (55-75 år) har vanskeligt ved, at finde beklædning som passer til deres kropsfigur og æstetiske præferencer. I den forbindelse anvender de terminologien ”emotional fit”, som de definerer som: ”beklædning med god pasform, der imødekommer æstetiske og emotionelle behov”
(Ibid., s. 1, min oversættelse). Begrebet er imidlertid vanskeligt, at oversætte direkte til dansk, da det engelske ord fit referer til både pasform og tilpasning, eller customisation. Jeg finder betegnelsen interessant ved at sammensætningen af ordene, emotional fit, spiller på følelsen af komfort ved god pasform og emotionel tilfredshed ved, at ens æstetiske præferencer bliver mødt. Som parallel til dette projekt adresserer emotional fit, den brugerinvolvering jeg her søger at facilitere med designkonceptet.
Tilgang
Som tidligere beskrevet anvendes designkonceptet til at undersøge brugeres oplevelse med at være involveret i designprocessen. Det anvendes i forbindelse med workshops, og benyttes således til at skabe et håndgribeligt senarie af, hvordan en sådan købssituation kan se ud. Det gør det muligt at observere deltagernes oplevelse, og interviewe dem omkring deres overvejelser, forbundet med de designmæssige valg de træffer. Koskinen m.fl. (2011, s. 69) beskriver denne tilgang som field; hvilket skal forstås som feltarbejde, der kombineres med designmetoder (jf. den uddybende beskrivelse i kapitel 4). Herunder anvendes scenariet omkring designkonceptet til at opstille en kontekst, som var den virkelig, og dets strikkede prototyper, farveprøver og arbejdstegninger af blusemodeller bruges til at skabe dialog med deltagerne (se figur 7.1) (Ibid., s. 75).
Figur 7.2: Designkonceptets strikkede prototyper, farveprøver og arbejdstegninger af blusemodeller.
Billedet viser designkonceptets forskellige designvalg, som deltageren kan vælge ud fra. I første omgang får deltageren mulighed for at træffe designvalg omkring selve strikblusen: (1) blusemodel, (2) strikart (materialekvalitet og maskemønster) og (3) farve. Dernæst er der mulighed for valg af detaljer: (4) ærmedetalje og (5) detaljefarve. Brugeren kan også vælge at lade sig overraske, og designeren foreslår en kombination.
Udførelse af eksperimentet
Designeksperimentet består af en serie af seks workshops, som enten forløber én til én eller i grupper (jf.
oversigten over kronologien for projektets designeksperimenter, kapitel 4, s. 72). I alt deltager 46 kvinder i alderen 22-58 år. Tabel 7.1 viser en liste over deltagernes alder, beskæftigelse eller bacheloruddannelse og bopæl. Beskrivelserne af hvordan de forskellige workshops forløber, og hvordan deltagerne er udvalgt, opdeles i underafsnit for: workshops med nøgle-deltagerne og workshops med grupper af deltagere.
Tabel 7.1: Deltagerliste ved de seks workshops.
Deltager Alder Beskæftigelse Bosted
Workshop 1 med nøgle-deltager (marts 2017)
Pernille 27 Butiksindehaver (interiør) og udvikler hækleopskrifter til hobbymagasiner
Aarhus Workshop 2 med nøgle-deltager (marts 2017)
Marie Louise 25 Ph.d.-studerende
(digitaldesign)
Aarhus Workshop 3 med nøgle-deltager (marts 2017)
Kirsten 47 Selvstændig konsulent og underviser (Ph.d. i Design Thinking) Skanderborg Workshop 4 med kontoransatte i softwarevirksomhed (oktober 2017)
NN4 46 Bussiness controler Skødstrup
NN5 58 Projektleder -
NN6 52 Bogholderiassistent Skovby
NN7 56 Økonomichef Aarhus
Workshop 5 med studerende på kandidat udd. designledelse (oktober 2017)
Her nævnes deltagernes bacheloruddannelse som den beskæftigelsesbaggrund de kommer fra
NN8 27 Design /Business Ideation København
NN9 25 Kommunikation og Performance design Kolding
NN10 25 Designkultur Kolding
NN11 25 Erhvervsøkonom Aarhus
NN12 23 Kunsthistorie Aarhus
NN13 25 Designkultur Kolding
NN14 24 Digital konceptudvikling Aarhus
NN15 24 Negot (økonomi, sprog & kultur) i Kinesisk Odense
NN16 26 Spansk & spanskamerikanske studier med tilvalg i marketing, branding og kommunikation
Kolding
NN17 22 Designkultur Kolding
NN18 28 Designkultur Kolding
NN19 26 Modedesign Kolding /København
NN20 29 International virksomhedskommunikation og -medier Odense
NN21 23 Designkultur Middelfart
NN22 24 - København
NN23 23 Samfundsfag med tilvalg i designkultur Kolding
NN24 47 Produktudvikler Kolding
NN25 24 Engelsk Aarhus
NN26 24 Kommunikation og digitale medier Kolding
NN27 24 Designkultur Odense
NN28 25 Designkultur Aarhus
NN29 24 Designkultur og økonomi København
NN30 26 Modedesign Esbjerg
NN31 24 Ingeniør i integreret design Odense
NN32 25 Designkultur og økonomi Kolding
NN33 27 Kunsthistorie København
NN34 27 Visuel kommunikation -
NN35 24 Designkultur & økonomi Galten
NN36 23 Designkultur & økonomi Kolding
NN37 26 Industrielt design Kolding
NN40 24 Designkultur og økonomi Odense
NN41 29 HA-filosofi København
NN42 23 Negot Odense
NN43 27 Innovation & entreprenørskab Odense
Workshop 3 med kontoransatte Designskolen Kolding (marts 2018)
NN44 46 Receptionist Kolding
NN45 56 Regnskabsassistent Agtrup
NN46 47 Job- og karrierekonsulent Kolding
Fælles for alle deltagerne er, at de er inviteret til at vælge en strikbluse ud fra designkonceptets valgmuligheder. Deres valg af strikbluse registreres, som skulle de fremstilles. Figur (7.3) viser eksempler på to strikbluser med variationer af designvalg. Eksemplerne tager udgangspunkt i den samme blusemodel, men derudover er valg omkring strikarten, farverne og detaljegraden forskellig.
Figur (7.3): Eksempler på to strikbluser med variationer i designvalg.
Tre af deltagerne vil i et efterfølgende designeksperiment få deres valg af strikbluse produceret, til videre undersøgelse af deres oplevelse med, at være en del af designprocessen. Det drejer sig om de tre nøgle-deltagere, som blev præsenteret i designeksperiment fase 1 (jf. kapitel 5). Dette uddybes nærmere i kapitel 8 og 9, men nævnes her som reference for de øvrige designeksperimenter.