Alle 46 deltagere i de seks workshops valgte en strikbluse. Dette viser at min iscenesættelse af workshops’ne, prototyperne og formidling af designkonceptet formåede at engagere kvinderne i designprocessen. Figur 7.9 viser en model over deltagernes forskellige designvalg. Modellen læses fra venstre mod højre, således at valg omkring blusemodel, strikart og farve læses først, og derefter fremgår deltagernes valg af detaljer. Hver linje viser én deltagers valg af strikbluse. To af deltagernes valg af strikbluse er fremhævet i figur 7.9. Disse er visualiseret i figur 7.8 nedenfor.
Figur 7.8: Eksempler på to af deltagernes valg af strikbluse. Disse er fremhævet i modellen figur 7.9.
Ud fra denne model (figur 7.9) er det vanskeligt at se deltagernes kombinationer af valg. Bilag 7.2 viser en oversigt over de specifikke valg for alle 46 strikbluser. Modellen viser derimod hvor mange gange deltagere, har valgt de forskellige muligheder. Dette ses ved et større markeret tal, samt en grå cirkel, hvis størrelse indikerer omfanget. Der kan aflæses, at deltagerne har truffet mange forskellige designvalg, og ligeledes at nogle designvalg er mere populære end andre. I dette afsnit stiller jeg skarpt på de karakteristika, der er kendetegnende for deltagernes valg.
Figur 7.9: Model over deltagernes valg af strikbluse, samt individuelle designvalg. Jf. bilag 6.2 for at se billeder af de forskellige blusemodeller og strikkede prototyper, som her er nævnt ved navnekoder.
Blandt de i alt 46 design til strikbluser har 3 deltagere valgt ens: blusemodel #3b med strikart #3b i farven kul (#4). Dette blusedesign er åbent foran, og strikstrukturen er kendetegnet ved en slags boblemønster, der giver strikarten elasticitet og en voluminøs struktur. Blusen kan beskrives som en kort strikjakke i et sortmeleret garn, hvilket kan kategoriseres som et klassisk design. Dette forstået ved, at den har en stilreference til den ikoniske Chanel-jakke, som i dag betegnes som en klassiker. Det kan være én grund til at flere har valgt netop dette design. Derudover kan det hænge sammen med, at netop dette blusedesign, var én af de prototyper på en strikbluse, jeg havde medbragt til de tre workshops med grupper af deltagere. De færdige modeller kunne prøves, hvilket ikke var muligt med de mange andre valgmuligheder. At forestille sig en færdig strikbluse ud fra en tegning, er en af designerens faglige kompetencer, men det er måske ikke så let for brugere, som ikke er trænet i det. De færdige strikbluser kan derfor udgøre en mulig bias for workshop-deltagerne valg.
Strikart
De øvrige medbragte prototyper på strikbluser er ikke direkte valgt i samme udformning. Der er derimod nogle strikarter, som er særligt populære. De tre hyppigst valgte strikarter ses i figur 7.10 nedenfor. Disse tre strikarter er ligeledes dem der har den tydeligste struktur. De skiller sig derved mest ud fra de andre strikarter.
Figur 7.10: De tre strikarter som vælges hyppigst. Fra venstre ses #1a, #2a og #3b.
Ingen af deltagerne valgte strikart #8, hverken forsiden (#8a) eller bagsiden (#8b) (se figur 7.11 nedenfor). Jeg overværede at flere deltagere overvejede denne strikart. En af nøgle-deltagerne beskriver her sin oplevelse af denne strikkede prototype (strikart #8 i farven jordbærshake):
”Marie Louise: Nu kan jeg godt mærke, at det begynder, at blive lidt tyndere også. /…/
Mmm, jordbærshake. Den er virkelig også sådan meget delikat. Meget feminin.
Interviewer: Hvad er det du tænker, der gør det?
Marie Louise: Det er hullerne og den tynde kvalitet. Og det er ikke særlig groft i det.
Det er sådan helt fine små strik (masker). Ja, altså de her huller.
Interviewer: Er det positivt, at det er feminint i forhold til din smag.
Marie Louise: Naarh, så er det nok lige sådan lidt for feminint. Så skulle den i hvert fald ikke være lyserød, hvis den skulle være så feminin i strikken. Og det meget tynde i det. Så skulle den være, det ved jeg ikke. Et meget kantet farve, sådan skrigende. Ikke sådan skrigende gul, men altså en Yves Klein-blå (ML refererer til en bestemt blå nuance), eller sådan noget.” (workshop med Marie Louise, marts 2016)
Figur 7.11: Strikart #8. (Vestre) Billedet viser begge sider af strikarten, #8b og #8a. (Højre) Nøgle-deltager Marie Louise prøver og vurderer strikarten.
Her belyser Marie Louise en af problematikkerne ved designkonceptets prototyper. Der er én strikket prototype af hver strikart. Af gode grunde er disse derfor strikket i én farve. I fremstillingsprocessen overvejede jeg, om de strikkede prototyper skulle strikkes i det samme neutralt farvede garn, for at effekten af farven skulle spille mindst muligt ind. Jeg valgte derimod, at strikke prototyperne i forskellige farver med henblik på at inspirere brugeren til forskellige farvekombinationer. Men som Marie Louise udtrykker, opleves den strikkede prototype som et samlet udtryk (Fiore & Kimle, 1997, s. 6), og det kan være vanskeligt, at se bort fra en farve, som man måske bryder sig mindre om. I fremtidige sammenhænge kan det derfor være en idé, at fremstille prototyperne, så strikarterne er i en neutral farve og større farveprøver i hver farve.
Farver
De farver som er valgt flest gange er de neutrale farver (ca. 67%), som kul, marine, lys petrol og nøddemælk.
Farven vinrød er, som sådan, ikke en neutral farve, men kan ses som en klassisk farve, og er også en af de mest valgte farver. Selvom disse farver er hyppigere valgt, viser den overordnede model (figur 7.6 ovenfor) også, at andre deltagere foretrækker farver, som er mere mættede eller klare. Jeg vil derfor mene, at disse farver også er vigtige som en del af farvepaletten. De bruges også som detaljefarver. 22 af deltagerne har valgt en ensfarvet strikbluse, mens 24 har valgt en detaljefarve på deres strikbluse (se tabel 7.2). Der er ikke to, der har valgt den samme kombination. Idet jeg læser, hvad deltagerne har valgt, og forestiller mig, hvordan deres strikbluse vil se ud, bliver jeg overrasket over, de mange vovede kombinationer de har valgt, sammenlignet med tidens mainstream trends. Sammen med de øvrige valg af blusemodel, strikart og ærmedetaljer, er der flere blusedesigns, jeg ikke selv har forestillet mig tidligere, men, ud fra en designfaglig vurdering, mener, kan fungere godt som samlet udtryk. Dette bekræfter mig i, at deltagerne har modet til at træffe valg ud fra egne præferencer.
Detaljer
Tabel 7.3 nedenfor viser, deltagernes valg omkring detaljer: detaljefarve og ærmedetalje. Detaljefarven betegnes ved valg af en ekstra farve, som ses i kraven og ved den åbne blusemodels indvendige forkant.
Ærmedetaljerne er forskellige fra valg af et ærme, som er ens med strikblusens krop (for og bagstykke). Disse ærmer strikkes uden struktur (glatstrik) med fire variationer af ærmekanter (jf. bilag 6.2).
16 af deltagerne vælger deres strikbluse, uden detaljer – hverken detaljefarve eller ærmedetalje. Det er primært disse deltagere, der også har valgt neutrale og klassiske farver. Valget af farve for disse deltagere er:
kul (valgt af 6), nøddemælk (2), marine (2), lys petrol (2), vinrød (1), mosgrøn (1) og dueblå (1). Det er derimod ikke alle disse deltageres valg af strikart, jeg vil kategorisere som klassiske. Størstedelen af disse deltagere har valgt strikarterne med markante strukturer (#1a, #2a, #3a, #3b, #6a, #7a, og #9a), mens to har valgt en mere diskret struktur eller helt enkel strikart (#7b og #1b). 11 deltagere vælger både en detaljefarve og en ærmedetalje, og viser dermed en præference for en større grad af detaljer.
Tabel 7.3: Oversigt over deltagernes valg af detaljer.
Ærme og detaljefarve opgivende overfor at vælge, men snarere, at de godt kan lide at prøve noget nyt og anderledes, som de ikke selv ville komme på:
”Jeg vil gerne overraskes i håb om, at der sker noget sjovt, for mig behøver det ikke at være ”pænt”, men mere legende og sjovt.” (gruppeworkshop med Maja, okt. 2017)
”Jeg er åben for at blive overrasket med detaljefarven, da det kan være godt at prøve noget nyt. Det er ikke altid, man selv kan se, hvad der kan være smart sammen – uden det altid bliver det samme.” (gruppeworkshop med Marianne, okt. 2017)
Analysen indikerer således, at deltagerne træffer personlige valg ved at benytte designkonceptets muligheder for forskellige stilmæssige udtryk, der både kan være neutrale og komplekse.
Dette afsnit har omhandlet deltagernes valg af strikbluse. For yderligere at belyse deres oplevelse af at være involveret i designprocessen, vil jeg i det følgende afsnit uddybe deres udvælgelsesproces, ved at se på de spørgeskemaer, som deltagerne udfyldte i forbindelse med workshoppen.
Brugerovervejelser
deltagere), og ved de tre workshops, med grupper af deltagere (43 workshop-deltagere). Ved de tre workshops med grupper af deltagere, udleverede jeg et spørgeskema til alle, hvor jeg bad dem fortælle om deres overvejelser, i forbindelse med de konkrete valg, de træffer omkring deres strikbluse. Denne analyse er baseret på workshop-deltagernes basvarelse af spørgeskemaet (jf. analysetilgang, kapitel 4). Senere i teksten vil jeg vende tilbage til de tre workshops med nøgle-deltagerne.
Spørgsmålene i spørgeskemaet omhandler workshop-deltagernes konkrete valg af blusemodel, strikart (materialekvalitet og maskemønster) og farve, samt muligheden for valg af ærmedetalje og detaljefarve.
Spørgsmålene lægger derved op til, at deltagerne sætter ord på tanker og overvejelser, de har haft under udvælgelsen. Ved analyse af de 43 spørgeskemaers svar har jeg identificeret 11 temaer, se tabel 7.3. Disse temaer har jeg set på ud fra to overordnede vinkler: den ene relaterer sig til brug af strikblusen, og den anden forholder sig til strikblusens helhedsudtryk (se tabel 7.4).
Tabel 7.4: Oversigt over workshop-deltagernes overvejelser i forbindelse med valg af strikbluse.
*Tabellen viser antal gange de enkelte temaer bliver nævnt. Der kan derfor være workshop-deltagere, der har nævnt flere af disse temaer, for brug af strikblusen, i samme spørgeskema.
Tema Antal deltagere, der nævner dette i spørgeskemaet*
Brug af strikblusen
Anvendelighed og hyppig brug 23
Personlig stil 22
Den neutrale eller klassiske bluse 16 Neutrale eller klassiske bluse med et tvist 15
Blusen der skiller sig ud 3
Jeg anvender i det følgende tabellen til at uddybe deres overvejelser ud fra disse 11 temaer og 2 vinkler.
Brug af strikblusen
Mere end halvdelen af kvinderne (23) vælger blusedesign ud fra overvejelser omkring anvendelighed og hyppig brug, forstået ved om blusen visuelt passer til deres stil, garderobe og fortrukne farver m.m., og derved vil blive brugt ofte eller i mange forskellige sammenhænge. Bevæggrunden herfor er bredt repræsenteret sammen med de andre temaer, som f.eks. personlig stil, øvrig garderobe, samt kropsfigur og pasform.
To af workshop-deltagerne udtrykker således deres præferencer for strikblusen, hvor anvendelighed, personlig stil og øvrige garderobe er med i deres overvejelser (illustrationen til venstre for citatet viser deres designvalg):
”Jeg synes, jeg kan bruge den (modellen) i flest mulige sammenhænge.
Både til ”pæn-hverdag” med en nederdel eller til afslapning hjemme. Jeg har valgt en neutral farve til trøjen og en detaljefarve, der er lidt mere
’knald på’, så den (igen) kan bruges i flest mulige sammenhænge. /…/
Men med farvet krave, for så sker der lidt, og det er ikke for kedeligt.”
(Majken, gruppeworkshop, okt. 2017)
”Jeg synes, den (modellen) er pænest til mig. Derudover virker den mere eksklusiv, som en lille ’Jackie-O-jakke’. Farverne er mest brugbare til resten af min garderobe – kan anvendes sammen med alle farver. /…/
Den (strikstrukturen) er flot, og kan skabe en fed kontrast til en skjorte indenunder.” (Mia, gruppeworkshop, okt. 2017)
Overvejelser omkring strikblusen i relation til egen kropsfigur eller pasform er et af de andre temaer, som er nævnt flere gange (19). Spørgeskemaet stiller ikke et direkte spørgsmål til dette. Derimod lyder ét af spørgsmålene i spørgeskemaet: ”hvorfor vælger du denne blusemodel (form)?” Ud fra dette spørgsmål giver flere af workshop-deltagerne en beskrivelse af, hvordan et tema som kropsfigur og pasform har haft indflydelse på deres valg:
”Modellen er god til bukser. Jeg kan godt lide faconen, længden og enkeltheden. /…/ Den passer godt til mit korte ’liv’ -afstand mellem ribben og hofte. Jeg kan kombinere trøjen med skjorter og toppe.”
(Birthe, gruppeworkshop, okt. 2017)
” Jeg kan godt lide de korte modeller, de passer bedst til resten af mit tøj, fordi jeg går meget med højtaljede bukser, og jeg stopper ofte det forreste af en bluse ned foran.” (Laura, gruppeworkshop, okt. 2017)
I det første eksempel fortæller Birthe, at strikblusens facon passer godt til hendes kropsfigur, og fungerer godt sammen med jeans, som hun ville anvende den sammen med. I det andet eksempel fortæller Laura, at pasformen i de korte modeller passer til de højtaljede bukser, som hun oftest går med. Disse beskrivelser giver et indblik i, hvordan flere aspekter har indflydelse på workshop-deltagernes valg, og ligeledes hvordan de benytter deres forestillingsevne, og samtidig inddrager erfaringer fra tidligere brugssituationer. F.eks. ved at skabe sammenhænge mellem den strikbluse, de er ved at vælge, og deres øvrige garderobe eller til de anledninger, hvor de ser strikblusen anvendt. Workshop-deltagerne sætter derved deres æstetiske præferencer i forhold til brug af strikblusen, og anvender i den forbindelse deres forestillingsevne og erfaringer som basis for at træffe valgene.
Strikblusens helhedsudtryk
Overordnet vælger workshop-deltagerne deres strikbluse ud fra tre typer: ’den neutrale eller klassiske bluse’,
’den neutrale eller klassiske bluse med et tvist’ eller ’blusen der skiller sig ud’ (jf. ovenstående tabel 7.3). Dette er i tråd med mine observationer ved analyse af nøgle-deltagerenes garderober i designeksperiment fase 1, hvor jeg fik indblik i forskellige præferencer for æstetiske udtryk – mens nogle udtryk er mere neutrale, er andre mere komplekse (jf. kapitel 5). Denne graduering mellem udtryk er et af de designgreb, der ofte bruges i udvikling af en traditionel kollektionsopbygning, hvor hensigten er at imødekomme en forholdsvis bred brugergruppe (Ræbild, 2016, s. 187)17. Det der adskiller sig i denne sammenhæng, er at brugerne i designkonceptet, selv er med til at definere, hvad der f.eks. er en ’neutral eller klassisk strikbluse med et tvist’.
Mange af Workshop-deltagerne i denne gruppe beskriver, at deres æstetiske præferencer og behov i særlig grad hænger sammen med strikblusens tiltænkte anvendelse, og ydermere at farver, i den forbindelse, spiller en væsentlig rolle:
17 Ulla Ræbild er adjunkt på Designskolen Kolding. I sin afhandling studerer Ræbild beklædningsdesignpraksis, og herunder bl.a.
tilgange til opbygning af kollektioner.
”Jeg kan godt lide farven, og ved jeg vil bruge den ofte i ’kul-farvet’. Jeg synes, det giver en smuk detalje og et godt udtryk med farven ’mosgrøn’
på halsstykket. Farven giver et diskret spil, så det ikke bliver for kedeligt.”
(Natacha, gruppeworkshop, okt. 2017)
”Jeg kan ikke gå med pastelfarver, ellers føler jeg mig som en candyfloss.
Men douche farver plus mørke farver er mine favoritter. Jeg har en bluse i vinrød, der er rigtig pæn til mig – men det er stadig en ”ny” farve i min garderobe, så den må gerne udvides. Blusen skal bruges over mit basistøj, som er sort/hvid/grå.” (Charlotte, gruppeworkshop, okt. 2017)
Workshop-deltagerne i de to eksempler udtrykker deres overvejelser omkring farver og kombinationer af disse, samt hvilke tanker de gør sig omkring en given brugssituation. Som i de tidligere viste eksempler benytter workshop-deltagerne deres forestillingsevne, både omkring strikblusens helhedsudtryk, og hvordan de forestiller sig, at den kan anvendes. Måden hvorpå Charlotte overvejer, at ”blusen skal bruges over (hendes) basistøj, som er sort/hvid/grå”, beskriver strikblusen som om, den allerede var fremstillet, og var hendes. Det understreger den forestillingsevne, som jeg mener, er væsentlig, for at kunne træffe forskellige designvalg.
Jeg synes derfor, at denne beskrivelse er interessant i forhold til spørgsmålet, om deltagernes kompetencer og deres mod til at indgå i designprocessen. Efter designeksperimentet kan jeg konkludere, at deltagerne her både havde kompetencerne, modet og lysten til at træffe disse designvalg omkring en strikbluse. De gjorde valgene til deres egne, forstået ved de mange variationer af strikbluser, der er kommet ud af dette eksperiment. Derudover kunne deltagerne afgrænse deres valg, ved at tilpasse kompleksiteten egne præferencer (og formåen). Endvidere viser disse tests af mit designkoncept, at det er forståeligt for brugerne.
Interaktion med designkonceptet
Dette eksperiment har givet mig en indsigt i deltagernes forestillingsevne. I begge opstillinger af workshops (én til én workshops og workshops med grupper af deltagere) iagttog jeg, hvordan deltagerne interagerede med designkonceptet, og jeg blev her bevidst om væsentligheden af dets fysiske artefakter. Ved bearbejdning og analyse af det empiriske materiale studsede jeg over (Brinkmann, 2014, s. 724), måden hvorpå de strikkede prototyper bliver brugt som narrativer, for hvordan forskellige valg vil komme til at se ud. Det blev derved tydeligt for mig, at de strikkede prototyper, i udpræget grad, understøtter deltagernes udvælgelsesproces. I de følgende afsnit uddyber jeg denne indsigt, med udgangspunkt i de forskellige opstillinger af workshops. Her beskrevet ud fra tre forskellige scenarier:
1. Én til én workshop med nøgle-deltagere
Ved gennemlæsning af transskriptionerne er det tydeligt, at de ord nøgle-deltagerne sætter på deres overvejelser, er overordnede og generelle (se eksempelvis et uddrag af transskriptionen i bilag 4.1 Stumble upon data, s. 241). Forinden havde jeg interviewet disse deltagere omkring deres garderobe, præferencer og personlig stil. Jeg bemærkede, at der derfor var nogle overvejelser, som ikke blev sagt højt. Muligvis fordi nøgle-deltagerne vidste, at jeg allerede havde kendskab til deres præferencer. Deres interaktion med de strikkede prototyper fortæller derimod, en betydelig dybere refleksion over deres valg, end det de udtrykte verbalt.
Figur 7.12 viser en fotoserie af Pernilles interaktion med de strikkede prototyper og farveprøver. Serien viser hvordan, hun bruger prototyperne og farveprøverne som en del af udvælgelses- og overvejelsesprocessen:
· Billede 1 og 4 viser, hvordan der bliver følt på overfladen af tekstilerne, og strikkens elasticitet og formstabilitet undersøges ved at strække det.
· Billede 2 og 3 viser hvordan farver undersøges, samt hvordan de sammenlignes, ved at de lægges op ved siden af hinanden. På samme måde undersøges valg omkring detaljefarver, se billederne 7, 8 og 10.
· Billede 5 og 11 viser, hvordan Pernille holder prototyperne op mod kroppen, og overvejer sine valg.
· Billede 6 viser, at prototyperne lægges op, så de minder om en bluseform med ærme og krop, i en forestilling om, hvordan strikblusen vil blive.
Under interviewet med nøgle-deltagerne lavede jeg, sammen med dem, en digital visualisering af de forskelige overvejelser, for at de bedre kunne forestille sig udfaldet (se figur 7.12, billede 9). På samme måde som strikvirksomheden Unmade tilbyder visualisering, samtidig med brugerens udvælgelse (jf. kapitel 2). Til sammenligning med prøverne, viste deltagerne væsentlig mindre interesse for den digitale gengivelse.
Visualiseringen blev lavet som en farvelagt flad arbejdstegning, som de eksempler jeg har vist gennem kapitlet her. Nøgle-deltagerne viste ikke større interesse for denne visualisering, idet interaktion med de strikkede prototyper: materialet, farver og teksturer, gav dem mulighed for at forestille sig, hvordan deres valg ville blive. Netop disse fysiske elementer er vanskelige at gengive på en computerskærm.
2. Workshop 4 med kontoransatte
Til forskel fra én til én workshoppen med nøgle-deltagerne, kunne de kontoransatte i workshop 4 snakke med hinanden om mulighederne med de forskellige prototyper. Det var tydeligt, at workshop-deltagerne kendte hinanden godt. De brugte de strikkede prototyper til at referere til deres øvrige garderobe og stil. Eksempelvis siger den ene deltager til den anden: ”Oj, den her ville passe perfekt til den bluse du har med mønster - og så til et par jeans. Det vil være flot. Eller også til /…/ Det vil være lige dig” (mine noter fra observation af situationen) (se figur 7.13). I denne første workshop med en gruppe, havde jeg desværre ikke planlagt lydoptagelse. Observationen gjorde, at jeg lydoptog den efterfølgende workshop med studerende, fordi jeg konstaterede, at deltagerne gik i dialog med hinanden, og satte ord på overvejelser af deres præferencer i relation til daglig brug. Desuden oplevede jeg, at det var vanskeligt at være behjælpelig med workshop-deltagernes spørgsmål, samtidig med at observere worshoppen og skrive noter.
Figur 7.13: Billeder fra workshop 4 (oktober 2017).
3. Workshop 5 med studerende
Ved denne workhop var antallet af workshop-deltagere større (36 kvinder). Dette gav udfordringer i forhold til at optage lyd på grund af baggrundsstøj og afstand mellem workshop-deltagerne og mikrofonen. Alligevel afspejler brudstykker af samtaler mellem workshop-deltagerne, de mange overvejelser der bliver gjort, i forhold til personlige præferencer og daglig brug. Figur 7.14 giver et eksempel på enkelte brudstykker af samtaler og fotos fra workshoppen, der viser denne dialog. Eksemplerne omhandler bl.a.
Ved denne workhop var antallet af workshop-deltagere større (36 kvinder). Dette gav udfordringer i forhold til at optage lyd på grund af baggrundsstøj og afstand mellem workshop-deltagerne og mikrofonen. Alligevel afspejler brudstykker af samtaler mellem workshop-deltagerne, de mange overvejelser der bliver gjort, i forhold til personlige præferencer og daglig brug. Figur 7.14 giver et eksempel på enkelte brudstykker af samtaler og fotos fra workshoppen, der viser denne dialog. Eksemplerne omhandler bl.a.