I dette projekt er jeg interesseret i den type af viden, der bygger på nuancerede og komplekse indsigter, fra det virkelige liv, i mikro-perspektiv. For at skabe gyldighed og genkendelighed analyseres mine undersøgelser ud fra triangulering, ved at skabe rationale gennem flere designeksperimenter med forskellige typer af brugere (Yin, 2009, s. 114). Eksperimenterne søger bl.a. at afdække brugernes holdning til nye forretningskoncepter,
der inddrager dem i designfasen før produktion. Derfor har jeg valgt at anvende to forskellige typer af brugere, udvalgt på baggrund af den information disse vil kunne give indsigt i, med henblik på grundlaget for analysen (Flyvbjerg, 2015, s. 507). Jeg betegner disse typer ved at være first movers og mere mainstream-orienterede3 brugere. De to typer indgår i forskellige faser af projektet, med udgangspunkt i designeksperimenternes formål (se tabel 4.4).
Tabel 4.4: Oversigt over typer af brugere i designeksperimenterne i fase 1, 2 og 3.
Type af brugere Designeksperiment fase 1
– brug af strikket beklædning First movers Designeksperiment fase 2
– brugerinvolvering i designprocessen First movers og mere mainstream-orienterede brugere Designeksperiment fase 3
– brug af en personlig strikbluse First movers
Tre brugere følger projektet gennem alle tre eksperimenter, med henblik på at undersøge disse brugeres holdninger og præferencer mere dybdegående. Det er dem, jeg her betegner som first movers. De indgår som individuelle brugere. I form af det Bent Flyvbjerg kalder: ekstreme eller atypiske. Idet denne type af bruger giver adgang til en afgrænset og specifik indsigt (Ibid., s. 508). Min bevægegrund for at inddrage dem, er baseret på, at disse brugere senere vil indgå i designprocessen. Nærmere beskrevet vil de afprøve mit koncept for design af strikbluser, hvor de kan træffe valg omkring deres egen strikbluse. Jeg antager, at denne type af bruger vil have mod på at indgå i en sådan proces, der peger frem mod nye mere bæredygtige typer forretningsmodeller. Derudover antager jeg, at denne type af bruger, også vil have lyst til at prøve et sådant koncept i den virkelige verden. I designeksperiment fase 2 indgår både first movers og mere mainstream-orienterede brugere. Jeg har valgt denne forskellighed mellem brugerne med henblik på at opnå større variation i forudsætningerne for de indsigter, eksperimentet giver (Ibid., s. 508). I den forbindelse har jeg interesse i at undersøge, om den mere mainstream-orienterede bruger har lyst til at indgå på dette designkoncepts præmisser.
Analysestrategien er inspireret af Robert K. Yins (2009, s. 54) beskrivelse af multiple cases, der er baseret på analyse af forskellige typer af cases. I dette projekt arbejder jeg ikke med cases, men casestudietilgangen hjælper mig til at beskrive, hvordan anvendelsen af de forskellige typer af brugere bidrager til min triangulering af det empiriske materiale. Designeksperiment fase 1 og 3 analyseres ud fra individuelle deltagere (first movers), mens designeksperiment fase 2 også analyseres ud fra grupper af deltagere (first movers og mainstream-orienterede). Anvendelsen af flere brugere gør det muligt at studere mine forskningsspørgsmål fra flere vinkler.
Ifølge Yin tillader tilgangen at udvikle en theoretical og literal replication (på dansk oversat til teoretisk og bogstavelig gengivelse), for på den måde at skabe gyldighed og genkendelighed i analysen (Ibid., s. 54).
Teoretisk gengivelse betegner en analysetilgang, hvor teori og indsigter fra et casestudie sammenlignes, hvilket samtidig kan vise forskellige perspektiver på det samme fænomen. Bogstavelig gengivelse betegner repetition
af en case med en forventning om det samme udfald (Ibid., s. 59). Med denne tilgang analyseres hver case for sig, og anvendes afslutningsvis til at drage kryds-konklusioner (cross-case conclusions), med henblik på udvikling af viden (Ibid., s. 57). Illustrationen i figur 4.8 viser et overblik over, hvordan jeg tager inspiration i Yins teori mutiple cases, med udgangspunkt i projektets tre faser og de to typer af deltagere.
Figur 4.8: Overblik over analysestrategien for designeksperiment fase 1, 2 og 3.
I designeksperiment fase 1 anvender jeg indsigter og teori fra andre forskeres empiriske studier af brugsfasen, og brugeres oplevelser med tøj. Dette til at undersøge mine egne observationer omkring brug af strikket beklædning (teoretisk gengivelse). Ved at drage disse paralleller mellem teori og indsigter, fra mit eget designeksperiment kan jeg derigennem lægge ny viden til eksisterende teorier. I designeksperiment fase 2 og 3 benytter jeg at gentage dele af eksperimentet, for på den måde at skabe en større volumen af empirisk materiale (bogstavelig gengivelse). Dette sker ved, at indsigter fra designeksperimentet med de tre first movers, i designeksperiment fase 2, sammenholdes med indsigter fra det samme eksperiment, med grupper af deltagere. I designeksperiment fase 3 anvendes indsigter, om hver af de tre first movers til at belyse konkrete oplevelser med en personlig strikbluse. Indsigter fra hver af designeksperimenterne i fase 1, 2 og 3 adresserer forskningsspørgsmålene fra forskellige perspektiver, og kan derved medvirke til at diskutere og besvare disse.
Analysestrategien sammenføjer indsigter fra designeksperimenterne der involverer brugere, og drager krydskonklusioner, danner således grundlag for denne afhandlings videnbidrag.
Analysetilgang
Projektet, med de tre designeksperimenter med brugere, involverer i alt 46 deltagere. Derudover består designcasen – Unmade, af interviews med 3 medarbejdere og 1 kunde. Til sammen bidrager dette med en omfangsrig mængde af empirisk materiale, der består primært af lydoptagelser, transskriptioner, noter og fotos. Desuden anvender jeg et spørgeskema, i forbindelse med et af eksperimenterne (designeksperiment fase 2). Materialet giver en detaljerig indsigt i deltagernes oplevelser og handlinger, samt et indblik i deres synpunkter, og viden omkring brug af strikket beklædning.
Som en del af min tilstedeværelse under eksperimenter og interviews, påbegyndes analysen undervejs, som følge af mine observationer, iagttagelser og interviewsamtaler (Brinkmann & Tanggaard, 2015, s. 45). Dette kommer til udtryk i de spørgsmål, jeg bruger til at følge op på deltagernes svar, samtidig med de handlinger og situationer, jeg dokumenterer ved fotografering. Idet analyseprocessen påbegyndes under udførelsen af eksperimenter og interviews, er det lettere at gennemgå det empiriske materiale, og vende tilbage til de situationer, der opstod (Brinkmann, 2013, s. 189). I den forbindelse anvender jeg fotografiet, som en form for visuel note, der kan fremkalde erindringer. Derved fungerer mine fotos som noter, samtidig med at de er dokumentation af deltagernes handlinger og deres strikkede beklædning. Jeg ser derfor disse fotos, som en vigtig del i samtlige af analyseprocessens faser.
Figur 4.9 giver et overblik over den samlede analysetilgang, hvilket er illustreret inden for modellens grønne felt. Analysetilgangen består af flere delfaser, hvorved jeg har kombineret flere tilgange: ”analyzing in the present” (Revsbæk & Tanggaard, 2015), ”stumbling upon objects” (Brinkmann, 2014), clustering (Friis, 2015) og meningskondensering (Kvale & Brinkmann, 2016). Tilgangene beskrives i det følgende. Disse anvendes i en reflekterende proces mellem de forskellige delfaser og det empiriske materiale. Dette forstås ved, at jeg gennem analyseprocessen gentagende gange vender tilbage til de forskellige delfaser, i takt med at jeg opnår nye indsigter. Dette er markeret ved modellens rosa felt.
Analyzing in the present
Analysetilgangen ”analyzing in the present” – ”at analysere ved tilstedeværelse” (min oversættelse til dansk), af Revsbæk og Tanggaard (2015), gennemfører jeg ved at lytte til lydoptagelsen af et interview, hvorved jeg kan genkalde mig de øjeblikke, og den fortolkning, som allerede begyndte i interviewsituationen. Tilgangen baserer sig derved på, at ”forskerens tidligere oplevelser bliver genskabt og genfortolket ud fra en nuværende synsvinkel” (min oversættelse, Ibid., s. 377). ”Analyzing in the present” beror derved på betragtningen om, at analyseprocessen allerede påbegyndes under selve designeksperimentet eller interviewet. Ifølge Revsbæk og Tanggaard tager denne analysetilgang højde for interviewerens rolle, i den situation der analyseres (Ibid., s.
382).
Jeg benytter ”analyzing in the present” både før, under og efter transskriberingen af lydoptagelserne, til aktivt at reflektere gennem skrivning (se figur 4.10). Det giver mig adgang til at finde strukturer i det empiriske materiale. F.eks. gennem fortolkningsdannelse, ud fra en kobling af brudstykker af informationer, i samtalen med deltagere. Tilgangen fremhæver derved aspekter ved det empiriske materiale, som ikke umiddelbart fremgår af selve materialet, men i oplevelsen af det (Ibid., s, 384). Jeg finder denne tilgang særligt anvendelig, idet designeksperimenterne involverer fysiske artefakter, og interaktion med dem. Dette er elementer fra interviewsituationen, som ikke kommer til udtryk ved f.eks. transskribering. Derudover hjælper tilgangen til, at danne et overblik over forløbet i eksperimenterne. Det kan eksempelvis være sammenhænge mellem, hvad en deltager fortæller ud fra en strikket tekstilprøve, og senere i samme interview fortæller om en strikbluse.
Figur 4.10: Eksempel på ”analyzing in the present” i form af noter og skitser på baggrund af en lydoptagelse under designeksperiment fase 1 – brug af strikket beklædning.
Stumbling upon objects
Eksperimenterne med brugere belyser situationer, interaktioner og fortællinger omkring strikket beklædning – en type af data der kan beskrives som ”vanskelig” (Brinkmann, 2014, s. 721; Revsbæk & Tanggaard, 2015, s.
384). Sanselige oplevelser, som eksempelvis brug af strikket beklædning, er vanskelige at italesætte. Jeg har derfor valgt en analysetilgang, som kan hjælpe mig til at tilgå disse ”vanskelige” data. Svend Brinkmans analysetilgang, ”stumbling upon objects” (2014), fremhæver ligeledes den type af data, som umiddelbart ikke fremgår af det empiriske materiale. ”Stumbling upon objects” kan oversættes til dansk med betegnelsen ”at studse over objekter”. Betegnelsen dækker over situationer, som almindeligvis ikke fremstår som data, men som i bestemte sammenhænge, får os til at studse over dem – og derved bliver de til data. Dette kan f.eks.
opstå omkring forbrugsgenstande, samtaler eller hverdagssituationer (Brinkmann, 2014, s. 724). Jeg mener, at situationer omkring brug af strikket beklædning, kan tilhøre denne kategori.
Jeg anvender denne tilgang i kombination med ”analyzing in the present”, ved afspilning af lydoptagelser.
Derudover finder jeg ”stumbling upon objects” særlig anvendelig i håndtering og analyse af fotos, eksempelvis af deltageres interaktion med strikkede prototyper. En del af denne analyse har bestået i at koble fotos med deltagernes udsagn. Her forbindes sproglige udtalelser med handlinger og fysiske genstande. I denne kobling har jeg studset over erkendelser, som umiddelbart ikke er fremgået af materialet tidligere (fotos, lyd, transskriptioner eller noter). Bilag 4.1 viser et eksempel på, hvordan jeg anvender tilgangen i dette projekt.
Clustering
Data, fotos og deltagernes udsagn er kategoriseret ud fra metoden clustering (Friis, 2015, metodekort 32, Clustering). Det er en visuel måde, at organisere en større mængde af information på, at samle dem i klynger.
Dette kan skabe klarhed omkring sammenfald (Ibid.). Clustering er en metode, der inden for designpraksis anvendes til kategorisering i designprocessen. Eksempelvis i forbindelse med produktudvikling, hvor tekstilprøver, farver og billeder kategoriseres ud fra stemninger; hvilket understøtter beslutningstagning. I forbindelse med projektets analyseprocesser benytter jeg metoden til at kategorisere og gruppere data, for dermed at undersøge modstillinger og relationer. Dette gøres med henblik på at identificere temaer i analysen (se figur 4.11). Bilag 4.2 viser eksempler på kategorisering af disse data.
Figur 4.11: Kategorisering af fotos og uddrag af transskriptioner fra analyse af designeksperiment fase 1 – brug af strikket beklædning.
Meningskondensering
Som et led i at analysere projektets transskriberede materiale, benytter jeg mig af analyseteknikken meningskondensering, som består i at reducere større tekstsegmenter (Kvale & Brinkmann, 2016, s. 267-268).
Teknikken består således i en kategorisering af det transskriberede materiale fra designeksperimenter og interviews. I den forbindelse anvender jeg teknikken til at afsøge temaer, i de komplekse informationer i deltagernes udsagn. Forstået på den måde, at kategoriseringen finder sted, samtidig med at deltagernes udsagn komprimeres i kortere udsagn. Figur 4.12 viser et eksempel på meningskondensering af materiale fra et af eksperimenterne med brugere (se også bilag 4.3).
Figur 4.12: Eksempel på meningskondensering af materiale fra designeksperiment fase 1 og 2.
Som tidligere illustreret i modellen over projektets analysetilgang (figur 4.9), forløber analysen som en iterativ proces mellem de her beskrevne analysetilgange og -teknikker. Analyseprocessens delfaser overlapper derfor hinanden, hvilket samtidig er med til at styrke analysen undervejs.
I dette kapitel har jeg gjort rede for min empiriske forskningstilgang. Jeg har positioneret tilgangen inden for praksisbaseret designforskning, og har beskrevet, hvordan jeg anvender designeksperimenter og programmet som forskningsstruktur. Kapitlet leder således videre til projektets række af designeksperimenter, som beskrives individuelt i de følgende kapitler. Det næste kapitel omhandler designeksperiment fase 1, hvor jeg involverer brugere, og anvender strikkede prototyper, samt tøj fra brugernes egen garderobe, som udgangspunkt for dialog omkring brug af strikket beklædning.