Med en baggrund som tekstildesigner, med speciale inden for strik, er det naturligt for mig at arbejde med, hvordan tekstiler og beklædning opleves mod huden og på kroppen. Materialers æstetik er, i relation til vores sanser – den måde hvorpå vi føler et materiales taktilitet, og måden hvorpå vi oplever farver, mønstre og form.
Som tekstildesigner bruger jeg materialer, til at kommunikere med sanserne gennem æstetik. Endvidere har jeg, gennem min erfaring som tekstildesigner, viden om tekstil konstruktion, med indsigt i de tekniske processer omkring fremstilling, som følge af et tæt samarbejde med teknikere fra produktionen. Jeg mener, at tekstildesigneren i den forbindelse har den fordel, at kende til både design, æstetiske udtryk og tekniske muligheder. Dette giver et fagligt sprog, til at gå i dialog med forskellige typer af samarbejdspartnere:
teknikere, såvel som brugere. Med praktisk erfaring som tekstildesigner, anser jeg æstetiske kvaliteter sammen med teknologisk udvikling, for at være designerens mest direkte måde, til at påvirke fremtidig forandring i tekstil og beklædningsindustrien.
Min erfaring fra designpraksis, i kommercielle beklædningsvirksomheder, er, at tøj bliver skabt og udviklet ud fra flade, todimensionelle arbejdstegninger. Tøjet bliver produceret fjernt fra designeren, og det sker med en hastighed, der ikke tillader mange justeringer undervejs i fremstillingen. Derved kan jeg genkende Fletchers
“Fashion is created and presented in ways that do not refer to, or imagine, use over time. Commercial fashion imagery is directed to the fashion offer of this one isolated moment. The image show pieces available to buy now; they are unworn, uncrumpled, capturing the idealised moment before a person slips on a piece, before time and life enters the sleeves, marks the collar and creases the fabric at the front hip of the trouser leg.” (Fletcher, 2016, s. 101)
Jeg er motiveret til at undersøge, hvordan vi, som tekstildesignere, kan inddrage viden om brugsfasen i vores egen designproces; for derved i højere grad at designe til aktiv brug og lang levetid.
Fagligt er jeg passioneret omkring strik. Jeg kommer ud af en familie med stolte strikketraditioner, og har selv stor erfaring med at strikke i hånden. Jeg er fascineret af de uendelig mange muligheder, inden for design, som fremstilling af strikkede tekstiler og beklædning tillader. Disse muligheder har udvidet sig enormt, med de digitale maskiners udvikling. En udvikling som jeg har kunnet følge gennem min uddannelse, og senere i forbindelse med arbejde og efteruddannelse. I 2005 stiftede jeg bekendtskab med maskinstrik for første gang.
Dette var under et halvårligt forløb på Skals - højskolen for håndarbejde og design, hvor min interesse for strik på maskine blev vakt. Under mit afgangsprojekt (MA) blev jeg inviteret til at deltage i Strick- und Textilworkshop Apolda 2012. En workshop, i byen Apolda (Tyskland), hvor mode- og tekstildesignstuderende i en uge samarbejder med en stor strikfabrikant, som fremstiller strikdesign til beklædning. Motivationen, for at arbejde med strikkede konstruktioner, blev for alvor vakt, i det tætte samarbejde med maskiner og programmører på strikfabrikken. En interesse som jeg sidenhen har videreført, både som selvstændig, og som værkstedsleder og underviser i strik, på Designskolen Kolding. Som værkstedsleder har jeg modtaget efteruddannelse i programmering, til strikfremstilling på en digital strikkemaskine. Disse færdigheder har spillet en aktiv rolle i projektets designeksperimenter. Kombinationen af den viden, der ligger i tekstile håndværkstraditioner og digital teknologi, optager mig meget. Omdrejningspunktet, for dette projekt, bærer præg af denne interesse, for at undersøge potentialet i at arbejde med design, i feltet mellem teknologi og menneskelig kreativitet. Et potentiale jeg mener kan være til inspiration for alternative produktionssystemer, og kilde til et mere bæredygtigt forbrug. Min baggrund er ligeledes afsæt, for det faglige fokus omkring strikdesign.
Problemformulering
Projektet tager udgangspunkt i tekstildesignerens kompetencer, inden for industrielt produceret strikket beklædning. Projektet anvender nyere digital strik-teknologi, til at undersøge brugerdrevne designtilgange, med henblik på at forlænge levetiden af strikbluser. Som det beskrives i det ovenstående, er dette projekt baseret på de udfordringer, som tekstil- og beklædningsindustrien står overfor, i forhold til en bæredygtig forandring. Selvom behovet, for at tøj holder i længere tid, er bredt anerkendt, kan det være vanskeligt at omsætte til praksis. Derfor finder jeg det relevant, at bidrage til videnudvikling i dette felt. Jeg stiller følgende forskningsspørgsmål, som danner ramme for projektets forskningsstrategi:
Hvordan kan tekstildesigneren, i praksis, bidrage til at forlænge levetiden af strikbluser?
Hvordan kan tekstildesigneren inddrage brugere i designprocessen, med henblik på at understøtte deres tilfredshed med egen strikbluse?
Omdrejningspunktet, for projektet, er brugeres oplevelse med strikbluser. En værdifuld indsigt, som tekstildesigneren kan inddrage i sit arbejde, rettet mod en mere bæredygtig fremtid. Det overordnede formål med projektet er at generere viden, der kan bidrage til bæredygtig udvikling gennem designpraksis, med henblik på at understøtte tekstildesignerens rolle i industrien. Det er således hensigten at projektet præskriptivt bidrager med viden, der kan anvendes i designpraksis. Af samme grund er projektet funderet i praksisbaseret designforskning, og anvender strikkede prototyper, som indgår i kvalitative undersøgelser med brugere. I den forbindelse udvikles et innovativt koncept for design af strikbluser, som ramme for projektet.
Forskningsmiljø
Dette projekt er forankret i to stærke forskningsmiljøer, inden for feltet bæredygtig tekstil- og beklædningsdesign. Igennem ph.d.-studiet har jeg haft min daglige gang på Designskolen Kolding, og har i to perioder været en del af forskningsgruppen Fashion/Textile Futures på Aalto University, School of Arts, Design and Architecture i Finland. Begge forskningsmiljøer har et særligt fokus på brugere, og har bidraget til udvikling af teori og metoder, som jeg bringer i anvendelse i dette projekt.
Designskolen Kolding har arbejdet med forskning i bæredygtighed, tekstildesign og mode siden 2001. Det har skabt en bred viden, inden for feltet, gennem forskningsprojekter med fokus på bl.a. designprofessionen, læring gennem materialer og brugerinvolvering. En del forskere, på Designskolen Kolding, har ligeledes bidraget med udvikling af metoder til at studere af brugeres garderober. Derudover har mine to kolleger, Vibeke Riisberg og Anne Louise Bang, gennem deres forskning, bidraget med viden omkring tekstildesignerens æstetiske råderum i teknologisk udvikling af trykte tekstiler (Riisberg, 2006), og udvikling af metoder til at indgå en dialog, omkring tekstilers emotionelle værdi (Bang, 2010). Disse emner er centrale for dette projekt. Jeg har
Forskningsgruppen Fashion/Textile Futures på Aalto University beskæftiger sig med en bred vifte af bæredygtige forandringer, i tekstil- og beklædningsindustrien. De arbejder bl.a. med teknisk orienterede forskningsprojekter, omkring regenerering af fibre, og andre projekter omhandlende potentialer for fremtidige designtilgange. Kirsi Niinimäki, som er leder af forskningsgruppen, studerer brugeres tilfredshed med deres tøj, med henblik på at undersøge, hvordan designere kan arbejde med forlænget levetid (2011).
Niinimäki’s forskning inddrages, som en del af afhandlingens teoretiske grundlag.
Derudover har jeg, i løbet af projektet, fundet faglig sparrig hos andre ph.d.-studerende, hvis arbejde på forskellig vis overlapper mit. Julia Valle Noronha, ph.d.-studerende i forskningsgruppen Fashion/Textile Futures på Aalto University, arbejder i sit igangværende ph.d.-projekt, med kvinders relationer til deres tøj. Valle (2017) er optaget af en mere holistisk tilgang til tøj, i form af designudvikling og brug af tøjet. Hun anvender ligeledes garderobestudier, til at skabe dialog med brugere, i en praksisbaseret designforskningsproces. Mila Burcikova er ph.d.-studerende ved University of Huddersfield i England. Burcikova (2017) anvender ligeledes en praksisorienteret tilgang, ved at kombinere studier af brugeres garderober, med sin egen praksis omkring reparationer af tøj. Burcikova tager udgangspunkt i slow fashion, og undersøger hvordan sanselige aspekter kan integreres i design og udvikling af tøj, med henblik på en forstærket brugeroplevelse. Valle, Burcikova og jeg arbejder derfor med flere fællestræk, omkring et brugerdrevet perspektiv på designpraksis, og anvendelse af garderobestudier, til at indgå dialog med brugere. Bekendtskabet, med de to har, givet grobund for mange diskussioner omkring alternative potentialer for tekstildesign. Disse diskussioner har ligeledes været frugtbare for udviklingen af dette projekt.