Afhandlingen består af 10 kapitler. Som beskrevet, gennem dette kapitel 1, tager projektet afsæt i et ønske om at afsøge viden, omkring tekstildesignerens bidrag, til bæredygtig forandring af industrien. Projektet er udført som praksisbaseret designforskning, og anvender en kvalitativ empirisk tilgang, til udvikling af viden.
Projektets empiri består af interviews og designeksperimenter, der er centreret omkring brugere, og prototyper, som udvikles i praksis. Disse interviews og eksperimenter er udført sideløbende med studier af litteratur, og forskningsprocessen er dermed forløbet iterativt. Afhandlingen er opbygget, med henblik på at give en kronologisk forståelse af projektets udvikling, indsigter og konklusioner.
Kapitel 2 omhandler industriel fremstilling af strikket beklædning. Ved at beskrive teknologisk udvikling og strikdesign, uddyber jeg projektets udgangspunkt, for at arbejde med teknologiske potentialer, inden for strikfremstilling. Kapitlet omhandler en kort historisk beskrivelse, af relevant udvikling af strik-teknologi, og eksempler, samt en designcase fra praksis. Det gør således rede for rammen omkring projektet.
Kapitel 3 redegør for afhandlingens teoretiske grundlag. Kapitlet består af en gennemgang af udvalgte teorier, inden for bæredygtighed, tekstil- og beklædningsdesign. Det uddyber de teorier, som kortfattet er nævnt i denne indledning, og er hovedsageligt baseret på teorier omkring brugere og brugsfasen. Gennem disse teorier, søger jeg at give en forståelse af begrebet lang levetid, samt hvordan tekstildesigneren kan arbejde med, og bidrage til dette.
Kapitel 4 beskriver projektets forskningstilgang. I dette kapitel positionerer jeg projektet, inden for praksisbaseret designforskning, og forklarer, hvordan projektet er bygget op af flere designeksperimenter med en empirisk tilgang. Det beskriver, hvordan jeg gennem disse designeksperimenter adresserer projektets problemstilling. I den forbindelse gør jeg rede for, min tilgang til research through design, og hvordan strikkede prototyper er en central del af mine undersøgelser. Derudover beskriver dette kapitel også min analysetilgang og håndtering af empirisk materiale.
De første fire kapitler i afhandlingen danner baggrund for projektets empiriske undersøgelser. Herefter er afhandlingen bygget op af kapitler, der afdækker og uddyber projektets designeksperimenter. Selvom disse eksperimenter er sammenhængende, er de beskrevet i selvstændige kapitler, idet de hver især belyser problemstillingen fra forskellige vinkler. Designeksperimenterne er bygget op omkring tre faser, hvor omdrejningspunktet er inddragelse af brugere gennem interviews, garderobestudier, dialogmøder og workshops. Derudover udfører jeg eksperimenter i strikværkstedet. Disse omhandler udvikling af strikkede prototyper, som anvendes i eksperimenterne, der involverer brugere. Tilgangene til de forskellige eksperimenter varierer derfor, og jeg har valgt at beskrive metoder, og benyttede tilgange, i de individuelle kapitler, hvor jeg uddyber, hvordan det enkelte eksperiment er forløbet. På samme måde præsenteres anvendte begreber, gennem en ordliste i det pågældende kapitel.
Kapitel 5 præsenterer designeksperiment fase 1 – brug af strikket beklædning. Kapitlet beskriver, hvordan jeg gennem eksperimentet søger at inddrage viden fra brugsfasen, i udviklingen af et koncept for design af strikbluser. Eksperimentet danner grundlag, for den efterfølgende række af eksperimenter. I relation til dette, beskrives mit valg af deltagere, til projektets eksperimenter. Kapitlet omhandler mit møde med deltagerne, og hvordan jeg benytter strikkede prototyper, og strikket beklædning fra deres egen garderobe, til at opnå indsigt i deres erfaring med, og personlige præferencer for, strikket beklædning. Kapitlet beskriver ligeledes min analyse af, hvilke designmæssige parametre, der har indflydelse på, hvor ofte deltagerne bruger deres strikbluser.
Kapitel 6 designudvikling omhandler designerens proces, når brugere inddrages i designprocessen. Kapitlet beskriver min udvikling, af et koncept for design af strikbluser, som er baseret på brugerinddragelse. Det uddyber, hvordan jeg anvender indsigter fra eksperimentet, i projektets første fase, til at udvikle parametre for customisation (brugertilpasning). I den forbindelse anvender jeg mine egne tekstile eksperimenter, til at reflektere over, hvordan denne tilgang påvirker designprocessen og tekstildesignerens rolle. Samtidig udvikles konceptet som en prototype, der kan indgå i andre eksperimenter.
Kapitel 7 uddyber designeksperiment fase 2 – brugerinvolvering i designprocessen. Dette designeksperiment tester prototypen, på mit koncept for design af strikbluser, sammen med brugere. De inviteres til at vælge deres foretrukne strikbluse, ud fra konceptets parametre for customisation. Kapitlet beskriver således min undersøgelse af, hvordan brugerne oplever at være en del af designprocessen, hvor de træffer designmæssige beslutninger omkring deres egen strikbluse.
med til at afklare begrænsninger, og potentialer, for anvendelse af fremstillingsmetoden production on-demand; hvilket giver en indsigt i designmæssige muligheder.
Kapitel 9 omhandler designeksperiment fase 3 – brug af en personlig strikbluse, der anvender de fremstillede prototyper til en undersøgelse af, hvordan de opleves i brug. Kapitlet beskriver, hvordan udvalgte brugere får udleveret den strikbluse, som de selv har været med til at designe, ud fra konceptets rammer. Det omhandler således, hvordan brugerne anvender deres strikbluse, samt hvordan brugerne oplever de designmæssige valg, de har truffet.
Kapitel 10 Afhandlingens konklusion sammenfatter eksperimenternes indsigter, og giver min besvarelse af projektets forskningsspørgsmål. Kapitlet gør rede for mit bidrag til ny viden, i forhold til forskning og designpraksis. Derudover perspektiverer jeg projektet, i forhold til fremtidige muligheder i tekstil- og beklædningsindustrien.
Afhandlingen er skrevet på dansk, mens størstedelen af de referencer, jeg anvender, er skrevet på engelsk.
Ligeledes er mange engelske ord og begreber, også brugt som termer på dansk. Afhandlingen bærer præg af dette, ved at jeg, i nogle tilfælde, oversætter engelske begreber til dansk, og andre gange benytter jeg den engelske terminologi. Dette kommer særligt til udtryk i citater eller uddybende beskrivelser, hvor jeg mener, sproglige detaljer ellers ville gå tabt, ved en oversættelse.
Som en del af, at artikulere min egen proces gennem projektet, har jeg arbejdet med billeder og andre illustrationer, der visuelt dokumenterer, og formidler, nuancer af mine undersøgelser. Med mindre andet er angivet, er jeg ophavskvinde til disse.