Brugerindsigterne, fra dette eksperiment, er på den måde medvirkende til, at kickstarte min egen designproces i projektet, og ligger til grund for den efterfølgende række af eksperimenter, med udgangspunkt i to retninger:
(1) Mødet med de tre nøgle-deltagere har skabt en base for deres videre deltagelse i projektet, som de alle tre har indvilget i. Dette giver mig mulighed for at følge deres brug af strikket beklædning, samt sammensætningen af deres strikgarderobe. Ved dette første møde, informerede jeg nøgle-deltagerne omkring forløbet for projektet og deres deltagelse. I den forbindelse havde jeg udarbejdet en folder, som de fik udleveret i slutningen af interviewet, og kunne beholde, såfremt de ønskede at vende tilbage til det, jeg havde fortalt (se figur 5.15 og bilag 5.3 for en læselig version).
Figur 5.15: Informerende folder. Udleveret til nøgle-deltagerne. Den beskriver forløbet for involvering i projektet gennem forskellige faser.
Folderen fortæller overordnet om projektets interesse for, at undersøge personlige oplevelser med strikket beklædning, og hvad der gør sig gældende for strikket beklædning, der bliver brugt ofte. Den informerer ligeledes om, at det er hensigten at anvende denne viden i designerens proces, til udvikling af strikbluser rettet mod tilfredshed med brug – med potentiale for, at arbejde med bæredygtighed inden for design. Folderen beskriver kortfattet de tre projektfaser, hvor nøgle-deltagerne involveres, samt hvordan brugerindsigterne, fra dette eksperiment, anvendes til designudvikling af et koncept for strikbluser. Jeg brugte derved folderen, som et kommunikationsværktøj i forskningsprocessen, der udover at være informerende, også havde til hensigt, at gøre nøgle-deltagerne trygge i processen.
(2) Som beskrevet ovenfor, har jeg med dette eksperiment igangsat min egen designproces. Dette skal forstås ved, at brugerindsigterne, omkring personlige præferencer, oplevelser og brug af strikket beklædning, anvendes som inspiration i det efterfølgende designeksperiment: designudvikling. Her benytter jeg de
definerede designparametre, til at udvikle rammen for et koncept, baseret på customisation af strikbluser. Til udvikling af udtrykket for disse strikbluser, er jeg særligt interesseret i nøgle-deltagernes konkrete fortællinger, om deres præferencer for farver, mønstre, strukturer, overflader, form og pasform o.l. Jeg tager således udgangspunkt i de fremhævede brugerfortællinger, omkring æstetiske præferencer for visuelle udtryk, blusemodel, proportioner, pasform og materialets taktilitet. Jeg inddrager samtidig nøgle-deltagernes personlige oplevelser, med brug af strikbluser. Derudover repræsenterer nøgle-deltagerne tre forskellige kropsfigurer, som mange kvinder har. Brugerindsigterne, fra disse nøgle-deltagere, indgår således i designprocessen, hvor deres præferencer, for farver og deres kropstype, agerer målgruppe for designudviklingen.
Det følgende kapitel omhandler designudviklingen af konceptet for design af strikbluser, baseret på customisation. Her gør jeg rede for, hvordan brugerindsigterne inddrages, samt hvilken indflydelse det har på designprocessen.
6
Designudvikling
I eksperimentet designudvikling arbejder jeg med et koncept for design af strikbluser. Det anvender digitale strik-teknologiske muligheder for at involvere brugere i designprocessen, før deres strikbluse fremstilles.
Konceptet er udviklet som en teoretisk forretningsmodel for industrielt producerede strikbluser. I mit projekt fungerer det, som en simulation af en virksomhed, der bruges til at undersøge brugerinvolvering i designprocessen. Konceptet udvikles i en fysisk form, til at indgå i andre designeksperimenter i projektet. På den måde er konceptet et eksempel og en afprøvning af, hvordan tekstildesigneren kan bidrage til bæredygtig produktudvikling; hvilket giver praktisk erfaring med designstrategier med en bæredygtig målsætning.
Eksperimentet designudvikling forener viden og indsigter, som er præsenteret tidligere i afhandlingen, da disse ligger til grund for konceptets rammesætning. Koskinen m.fl. giver i nedenstående citat en beskrivelse af, netop den rolle designudvikling og designeren kan have i praksisbaseret forskning:
”Constructive design research creates many kinds of knowledge, and designs capture knowledge from previous research. When researchers study these designs, they generate knowledge about design techniques and processes, as well as about how people understood and appropriated these designs.” (Koskinen, Zimmerman, Binder, Redström, & Wensveen, 2011, s. 168)
I denne henseende ser jeg designudviklingen af mit koncept som et eksperiment, der driver og modner forskningsprocessen ved at det bidrager med en prototype på et koncept, som anvendes i efterfølgende eksperimenter. Eksperimentet er udført i praksis, hvor jeg selv er designeren, hvilket har givet mig mulighed for at opleve og erfare den brugerinvolverende designproces.
Jeg finder det særligt relevant, at uddybe udførelsen af eksperimentet og mine refleksioner omkring dette.
Idet jeg har erfaret, hvordan en brugerinvolverede tilgang også har ændret min proces som designer. Andre forskere har tidligere identificeret denne ændring af en designproces, der åbnes op og inddrager brugeren.
Gennem kapitlet vil jeg referere til nogle af disse og folde denne pointe ud, ved at eksemplificere, hvordan processen er anderledes; og redegøre for hvilke nye faglige kompetencer det kræver, sammenlignet med tekstildesignerens traditionelle designproces.
Ordliste
Designgreb
Ordet designgreb anvendes som en overordnet betegnelse, for handlinger i designprocessen.
Tekstildesignerens designgreb kan eksempelvis være arbejdet med udformning af farvestilling, test af tekstile konstruktioner og efterbehandling af tekstiler o.l.
Inspirationskilde
Inspirationskilder er et anerkendt redskab blandt designere i tekstil- og beklædningsbranchen. De spiller en væsentlig rolle i designprocessen, hvor de kan være definerende for udviklingen af nye produkter, på et konceptuelt plan, såvel som for konkrete detaljer (Eckert & Stacey, 2000, s. 523). I afhandlingen anvender jeg Claudia Eckert og Martin Staceys betegnelse for inspirationskilder. Det kan være alle visuelle materialer, billeder eller fysiske artefakter, samtidig med at betegnelsen også kan dække konceptuelle helheder (2003, s.
5).
Moodboard
Moodboardet er et designredskab, som er almindeligt brugt til udvikling af tekstil og beklædning. Den engelske betegnelse er integreret i branchen, men betydningen kan oversættes til dansk med ordet stemningsplanche.
Moodboardet er en visuel tilkendegivelse af de inspirationskilder, der anvendes i designprocessen, og er et udtryk for den stemning, der ønskes af et nyt design (Eckert & Stacey, 2000, s. 529). Det består typisk af billeder eller fysiske artefakter, der formidler æstetiske, såvel som konceptuelle, udtryk: f.eks. farver, materialer, former osv. Det udvikles oftest i opstartsfasen, og kan på den måde anvendes som en guideline gennem designprocessen; enten som kommunikation mellem flere designere, eller til at fastholde stemningen for det design, der arbejdes frem imod (Eckert & Stacey, 2003b, s. 10).
Prototyping
Den engelske betegnelse prototyping dækker over det at fremstille prototyper. Prototyping er anerkendt som et centralt element i designprocessen (Coughlan m.fl., 2007, s. 3). Det kan f.eks. være i forbindelse med designudvikling: ”At this stage (prototyping), design concepts are grounded in experiences, but they still remain barely more than images. /…/ Prototyping is the only way to understand touch, materials, shapes, and the style and the feel of interaction.” (Koskinen m.fl., 2011, s. 134). Metoden kan derved håndgribeliggøre idéer, og gør det endvidere muligt at undersøge, hvordan et produkt eksempelvis fungerer, og opleves af dem, der skal bruge det (Ibid., s. 134).
Strikart
Begrebet strikart bruges om et strikket tekstil, som et udtryk for dets særegenhed. Jeg har lært dette begreb gennem samarbejde med strikteknikere, hvor der, i produktionen, er behov for at distancere ét tekstil fra ét andet. Begrebet anvendes således om ét tekstils kendetegn for, hvordan det opleves – dets visuelle og taktile udtryk, samt tekniske egenskaber. Gennem afhandlingen bruger jeg begrebet til at uddybe forskelle mellem de strikkede prototyper.
Tekstile eksperimenter
Betegnelsen anvendes her omkring undersøgelse af tekstile egenskaber, kvaliteter og udtryk. Det kan eksempelvis være en række undersøgelser af tekniske indstillinger af strikkemaskinen, der udføres i forbindelse med fremstilling af strikkede prototyper, eller det kan være udvikling af variationer af prototyper til sammenligning med hinanden, med henblik på at vurdere funktionelle, tekniske og æstetiske kvaliteter og udtryk.