Ingun G. Klepp er en af pionererne inden for garderobestudier – en metode som hun i særlig grad har været med til at udvikle. Hun er uddannet etnolog, med en ph.d.-grad i kulturarv og friluftsliv, fra 1996. Siden 1999 har Klepp bl.a. arbejdet som forsker, i forbrug af tekstiler og tøj, ved Forbrugsforskningsinstituttet SIFO ved Oslo Metropolitan University (tidligere Højskolen i Oslo og Akerhus), Norge. Klepp (2001) skildrer, hvordan tøj bevæger sig imellem forskellige stadier i løbet af dets levetid, og beskriver disse stadier som anskaffelse, vedligeholdelse og bortskaffelse, samt aktiv brug og passiv opbevaring. Disse forskellige stadier kan ligeledes påvirke hinanden, f.eks. kan anskaffelse af nyt tøj, have indflydelse på at andet tøj henligger i skabet eller bliver bortskaffet (Laitala m.fl., 2015, s. 94).
I de senere år har Klepp bl.a. samarbejdet med Kirsi Laitala, der har en baggrund som tekstilingeniør, forsker i tekstilvidenskab og bæredygtighed. Sammen står de bag det norske forskningsprojektet ”From textile waste to material resources in a grave to cradle perspective”, der undersøger tøjs livscyklus (Laitala & Klepp, 2011, s.
1). Studiet viste, at den gennemsnitslige levetid for tøj er 5,4 år, mens den for kvinders tøj er 5,2 år (Laitala &
Klepp, 2015, s. 184). Til trods for den gennemsnitlige levetid, fremhæver Laitala og Klepp, at en stor del af tøjet i undersøgelsen ikke havde været brugt (8%), eller kun havde været brugt få gange (hvert femte stykke tøj).
Ud fra dette argumenterer forfatterne for, at tøjs aktive brug er kortere end dets fulde levetid (Ibid, s. 185).
For at opnå en bæredygtig effekt af lang levetid, er det derfor væsentligt, at skelne mellem aktiv brug og passiv opbevaring. Nærmere beskrevet er det en fordel, at udsætte bortskaffelsen, og samtidig øge den aktive brug af tøjet (Laitala m.fl., 2015, s. 93). I forlængelse heraf, påpeger Laitala og Klepp (2015), at mængden af tøj i vores klædeskab har indflydelse på, hvor meget vi har mulighed for at gå med hvert enkelt stykke tøj. Af samme grund fandt de det væsentligt, at undersøge årsager til bortskaffelse af tøj.
Forskningsprojektet ”From textile waste to material resources in a grave to cradle perspective” kombinerer kvantitative spørgeskemaer med kvalitative interviews, med henblik på at undersøge forbrugsmønstre omkring anskaffelse, vedligeholdelse og bortskaffelse af tøj. Den kvantitative del af studiet omhandlede brugeres oplevelser og holdninger omkring brugsfasen, vedligeholdelse (vask, tørring og strygning) og bortskaffelse. Respondenterne var tilfældigt valgt fra telefonregistret, gennem personlige og arbejdsrelaterede netværk og gennem annoncering i medierne. I alt svarede 546 respondenter på spørgeskemaet. Deltagerne i den kvalitative del af studiet blev valgt blandt de frivillige, der i den kvantitative del, havde indvilget i at blive kontaktet igen.
I det følgende vil jeg referere til den kvalitative del af studiet, der omhandler brugernes overvejelser og årsager til bortskaffelse af tøj. Da dette er særlig relevant for, at opnå indblik i, hvordan vi som designere kan arbejde med tøj, der har en lang levetid. De kvalitative interviews involverede et studie af deltagernes garderober, samt tekniske laboratorietests af det bortskaffede tøj. For på den måde, både at undersøge sociale og tekniske aspekter. Denne del af studiet er baseret på 620 stykker tøj, som i alt 16 husholdninger skilte sig af med gennem en seksmåneders periode. Husholdningerne bestod af 35 børn og voksne (8 børn, 2 teenagers, 16 kvinder og 9 mænd) (Laitala & Klepp, 2015, s. 183).
Gennem de kvalitative interviews, beskrev deltagerne årsagerne til bortskaffelsen af de enkelte stykker tøj:
hvor meget tøjet havde været brugt, og hvor lang tid de havde haft det. Efterfølgende blev tøjet undersøgt i
laboratoriet, hvor dets stand blev vurderet ud fra tekniske tests. Deltagerne kunne frit tale omkring årsager til bortskaffelse af deres tøj, og der var ikke på forhånd givet kategorier for årsager til bortskaffelse. I alt registreredes 70 årsager, som efterfølgende er grupperet som vist i tabel 3.2. Hvert stykke tøj havde gennemsnitsligt 1,7 årsager til bortskaffelsen og maksimalt 5 forskellige årsager (Laitala m.fl., 2015, s. 96).
Tabel 3.2: Årsager til bortskaffelse af tøj (Laitala, Boks & Klepp, 2015, s. 97-98).
Årsager til bortskaffelse Beskrivelse
Forandringer ved tøjet (changes in the garment)
Hul eller flænge, ser meget slidt eller brugt ud, pletter (ikke fra sved), slidt op, forandring af farve eller blegning, mistet elasticiteten, forandring af form (dimensional forandring), pilling, misfarvning – farveafsmitning fra andet tøj, ødelagt søm eller fejl ved syning, krympning (dimensional forandring), defekt lynlås, materialet er blevet tyndt, udvasket, svedlugt, fejlreparation, pletter af sved, falmet print, gulnet farve, udtrukne tråde, ødelagte dekorationer, filtning, bh-bøjle ødelagt eller bøjet, fnuller, materialet et blevet hårdt, mistede knapper, snoning af materialet.
Størrelses- og pasformsproblemer (size and fit issues)
For lille (vokset ud af det), pasform (længde), for stor (har altid været det), for lille (har altid været det), pasform (generel eller ikke specificeret), pasform (talje), pasform (hofte), ”vil vokse ud af det inden næste sæson”, pasform (skuldre), pasform (bryst), pasform (krave), for stor (vægttab).
Præferencerelaterede årsager (Tasterelated unsuitability)
”Kan ikke lide design eller form”, ikke egen stil, ”kan ikke lide farven”, ”kan ikke lide mønstret eller printet”, ”kan ikke lide” (uspecificeret).
Situationsbestemte årsager (situational reasons)
”Har adskillige lignende eller bedre stykker tøj”, ”har ingen anledning til at bruge det”,
”passer ikke sammen med andet tøj”, ændring af livssituation, ”én anden havde brug for det”.
Funktionel utilstrækkelighed (functional shortcommings)
Ringe materiale, ukomfortabel (fysisk), upraktisk, krøller (har foldemærker eller har brug for strygning), for varm, ruller op, statisk elektrisk, kradser, ikke vand-resistent, ”falder ikke flot”, knapper eller lynlås går op, funktionsfejl, for kold.
Mode- eller stilmæssig forandring (fashion or style changes)
”Forandring eller forældelse af mode”, forandring af egen stil, ”mistet interessen for tøjet”.
Andet eller uvis (other or unknown)
Uvis, andet, ”mistet par”, har mistet affektionsværdi.
Figur 3.3: Procentvis fordeling af årsager for bortskaffelse af tøj. (fra venstre) Vist for mænd, kvinder og børn og teenagere (en gengivelse af Laitala, Boks & Klepp, 2015, s. 89).
Figur 3.3 viser den procentvise fordeling af de syv årsager opdelt i brugergrupperne, inkl. den totale mængde af tøj disse brugergrupper har bortskaffet: mænd (på baggrund af 76 stykker tøj), kvinder (320 stykker tøj) og børn og teenagere (221 stykker tøj).
Undersøgelsen viste, at især to årsager er markant repræsenterede for alle tre brugergrupper: at særligt materialets holdbarhed og problemer med størrelse og pasform er mere udpræget som årsag til bortskaffelse.
Ses der samlet på procentfordelingen, er forandringer ved tøjet den mest dominerede årsag til, at deltagerne er holdt op med at bruge tøjet. For kvinder og mænd er denne årsag aktuel med omkring 50%. For børn og teenagere er størrelses- og pasformsproblemer den mest repræsenterede årsag. I den forbindelse uddyber Laitala og Klepp (2011, s. 16), at børn vokser ud af deres tøj mere end de slider tøjet op. Og endvidere at børns tøj også kan blive slidt, men størrelsesproblemet ”at være for lille”, er mere åbenlyst frem for at beskrive andre årsager. Sammenligningen mellem kvinder og mænd er forholdsvis ens, men adskiller sig ved netop problemer med størrelse og pasform. For kvinder er dette en årsag til bortskaffelse af tøj, i mere end dobbelt så mange tilfælde, som for mænd. Dette er et sammenfald med resultater fra et tidligere studie omkring tøjstørrelser, som bl.a. Laitala og Klepp også står bag (Laitala, Klepp, & Hauge, 2011). Her var størrelse og pasform problematisk, for navnlig kvinder, pga. tøjets tilpasning til kvinders kropsfigur. Ready-to-wear-beklædning fremstilles efter standardstørrelser, som ofte ikke passer til kvinders forskellige kropsfigurer. Typisk fordi kvindetøj sidder tæt til kroppen, og ikke tillader fleksibilitet til afvigende kropsfigur eller kropsforandring, ved eksempelvis vægtøgning. Dette gør, at kvinder generelt har sværere, end mænd, ved at finde tøj, hvor størrelse, kropsform og stil passer deres behov (Ibid., s. 35). Laitala og Klepp foreslår, at designeren med fordel kan anvende viden om disse årsager: ”The information we have on use and disposal of clothing can in theory be used for improved design. Better quality must be combined with fewer clothes by each owner so that the technical improvements can result in reduced consumption and decreased environmental impact.” (Laitala &
Klepp, 2011, s. 19).