Danish University Colleges Evaluering af Studiepraktik en undersøgelse af Region Nordjylland Miller, Tanja; Haslam, Trine Lolk

(1)

Danish University Colleges

Evaluering af Studiepraktik

en undersøgelse af Region Nordjylland Miller, Tanja; Haslam, Trine Lolk

Publication date:

2015

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Citation for pulished version (APA):

Miller, T., & Haslam, T. L. (2015). Evaluering af Studiepraktik: en undersøgelse af Region Nordjylland.

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

(2)

Tanja Miller & Trine Lolk Haslam CEPRA, FoU, UCN

Kvalitativ evaluering af Studiepraktik

Udarbejdet for Region Nordjylland

Februar 2015

(3)

1. Indhold

1. Indhold ... 2

2. Forord ... 4

3. Resumé... 5

4. Baggrund ... 7

5. Evalueringens temaer ... 7

6. Evalueringsmodel ... 8

6.1 Casestudie ... 8

6.2 Virkningsevaluering ... 9

6.3 Best practice ... 9

6.4 Hypoteser ... 10

7. Metodiske overvejelser ... 11

8. Evaluering del 1 ... 13

8.1 Analyse ... 13

8.2 Hvad spillede en rolle for det samlede udbytte? ... 13

8.3 Forældre og uddannelse ... 15

8.4 Usikkerheden vokser ... 17

8.5 Social handlen ... 18

8.5.1 De målrationelle studiepraktikanter ... 18

8.5.2 De Værdistyrede studiepraktikanter ... 20

8.5.3 De Affektstyrede studiepraktikanter ... 20

8.6 Læring om uddannelsen og jobmuligheder ... 21

8.6.1 Læring som mening ... 22

8.6.2 Læring som tilhørsforhold ... 23

8.6.3 Læring som identitet ... 24

8.7 Uddannelsesvalg – hvem deler man med? ... 26

8.8 Opsamling - Evaluering del 1 ... 27

9. Evaluering del 2 ... 28

9.1 Hypotese 1: Det antages, at programmets tilrettelæggelse for en studiepraktik har betydning for udbyttet ... 29

9.1.1 Case UCN: Planlæggernes perspektiv ... 29

9.1.2 Case UCN: Studiepraktikanternes perspektiv ... 31

9.1.3 Case AAU: Planlæggernes perspektiv ... 32

9.1.4 Case AAU: Studiepraktikanternes perspektiv ... 33

9.2 Opsamling hypotese 1 ... 35 9.3 Hypotese 2: Det antages, at muligheder for indblik i og oplevelser med uddannelsens

(4)

9.4 Opsamling hypotese 2 ... 42

9.5 Hypotese 3: Det antages, at programmets nærhed til professionens praksis har betydning for udbyttet ... 43

9.5.1 Case UCN: Planlæggernes perspektiv ... 43

9.5.2 Case UCN: Studiepraktikanternes perspektiv ... 44

9.5.3 Case AAU: Planlæggernes perspektiv ... 45

9.6 Opsamling hypotese 3 ... 45

10. Opsamling og anbefalinger i forhold til best practice ... 46

10.1 Anbefalinger del 2 - best practice ... 46

11. Litteratur ... 48 48

(5)

2. Forord

Denne evaluering er udført af Center for Evaluering i Praksis, CEPRA, for Region Nordjylland i pe- rioden oktober 2014- januar 2015.

Tak til styregruppen for studiepraktikken i Region Nordjylland og Louise Wagner for samarbejdet.

CEPRA tilbyder fagligt funderet, kreativt og værdsættende evalueringsarbejde på alle organisato- riske niveauer. CEPRA løser en række konsulentopgaver for stat, kommuner, organisationer og in- stitutioner og udbyder undervisning i evalueringsfaglighed og opbygning af evalueringskapacitet.

CEPRA udgiver endvidere tidsskriftet CEPRA-striben – hvis formål er at formidle forskning, under- søgelser, praksis og debat om evaluering i det pædagogiske felt. Formålet med tidsskriftet er at formidle viden om evaluering i teori og praksis. Vi ser tidsskriftet som en platform for seriøse de- batter om evaluering, politik, forskning og erfaringer, hvor evaluering og dokumentation er mere end det, der kan måles og vejes. Her ligger også store potentialer for udvikling og rammesætning af udviklingsprocesser.

Organisatorisk er CEPRA placeret i UCN.

Læs mere på www.cepra.dk

Den samlede evalueringsrapport er skrevet af:

Trine Lolk Haslam, Cand.scient.soc., UCN & Tanja Miller, Ph.d., UCN

Interview gennemført af:

Tanja Lundholm Jensen, UCN Anna Emilie Livbjerg, UCN

(6)

3. Resumé

Baggrunden for evalueringen er en kvantitativ undersøgelse af studiepraktikken i Region Nordjyl- land (Munk 2014), der viser at studiepraktikken som helhed opfylder sit formål. Denne evaluering bygger videre herpå og søger en forklaring på, hvorfor studiepraktikanter er så tilfredse med de tilbud de modtager. Desuden er der fokus på at få mere viden om en særlig målgruppe blandt studiepraktikanter – nemlig unge fra uddannelsesfremmede miljøer.

Evalueringen er struktureret i to dele.

Evaluering del 1 viser, at det for studiepraktikanter fra uddannelsesfremmede miljøer – forstået som forældre med ingen eller kun lidt uddannelse – er særligt vigtigt, at studiepraktikken byder på muligheder for at opnå større faktuel viden om studiet og om uddannelsessystemet som så- dan. Studiepraktikanterne har i deres afklaringsproces stort udbytte af programmer, der åbner for, at studiepraktikanten i studiepraktikken får mulighed for at indtage forskellige positioner, fx at være lyttende, observerende, deltagende, handlende og reflekterende. Studiepraktikken anskues i analyserne med afsæt i læring, og der kan argumenteres for, at studiepraktikstederne præges af en bred læringsforståelse, der understøtter læring som udvikling af identitet, mening og tilhørsforhold.

Det særlig vigtigt for målgruppen, at de:

 Får konkret og overskuelig information om uddannelsen. Det vil sige om indhold, arbejdsformer, semesteropbygning, arbejdsbelastning og fagligt niveau, og i forlængelse her viden om, hvilke faglige forudsætninger studiet bygger videre på.

 Får muligheder for at indtage forskellige positioner i løbet af studiepraktikken, som fx deltager, tilskuer, observatør, dialogpartner. Endvidere skal de have mulighed for dialog med ligesindede.

 Får muligheder for læring i bred betydning

 Får viden om eller afprøver noget der indgår i studielivet eller arbejdslivet efter endt uddannelse

Evaluering del 2, som er et best-practice studie med to cases, har studiepraktikstedets program og kvaliteten af dette som genstandsfelt. Hvad skal der ske i studiepraktikken, for at programmet fungerer som et godt grundlag for den videre valgproces for studiepraktikanterne? Undersøgel- sen viser, at kendetegnene for en god studiepraktik forstået som et solidt grundlag til at kunne foretage valg, omvalg eller fravalg, kan samles i følgende kendetegn:

 Programmet skal være godt forberedt og koordineret internt såvel som eksternt

 Programmet skal være velstruktureret på en sådan måde, at der er tale om et program med progression.

(7)

 Programmet skal være varieret og sammensat på sådan en måde, at studiepraktikanterne kan indtage forskellige positioner gennem programmets afvikling, fx som aktivt lyttende, som ob- servatører og som aktivt deltagende.

 Programmet skal være tilrettelagt således, at det giver mulighed for indblik i og erfaring med forskellige aspekter af studiet og studiestedet

 Programmet skal give mulighed for interaktion med undervisere og studerende gennem såvel særligt tilrettelagte undervisningsforløb, almindelige undervisningsforløb, øvelser og samarbejde med studerende

 Programmet skal give mulighed for nærhed til professionens praksis. Det skal gives konkret indblik i jobmuligheder og jobindhold enten via besøg i praksis eller fremmøde af repræsen- tanter fra praksis i studiepraktikken.

 Resultaterne belyser ud fra af tre grundlæggende hypoteser (se afsnit 6..4.), om hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder.

(8)

4. Baggrund

Baggrunden for den kvalitative evaluering af Studiepraktikken er et ønske i referencegruppen vedrørende Studiepraktikken i region Nordjylland om at få yderlige viden om studiepraktikken i forlængelse af ”Evaluering af studiepraktik i Region Nordjylland” (Martin D. Munk m.fl., 2014).

Den supplerende undersøgelse fokuserer på at skabe viden om studiepraktikken set med bruger- nes øjne og med henblik på optimering af studiepraktikken ved inspiration fra best practice ana- lyser. Udgangspunktet for nærværende evaluering er således de faglige pointer, der træder tyde- ligt frem i den kvantitative evaluering.

Formålet med Studiepraktik er give unge mulighed for at afprøve og opleve, hvordan det er at studere på en videregående uddannelse. Formålet er i forlængelse heraf at kvalificere uddannel- sesvalget og forebygge frafald. De primære målgrupper for Studiepraktik er elever på de gymna- siale uddannelser og VUC-kursister.

En pointe fra den kvantitative undersøgelse er, at studiepraktikken har stor betydning for unge, der har forældre med svag uddannelsesmæssig baggrund forstået som ingen eller ringe uddannelse. Denne gruppe unge vælger i høj grad uddannelse med afsæt i de erfaringer, de får med uddannelsestilbuddene i studiepraktikken. Denne pointe ligger som forudsætning for den kommende undersøgelse.

En anden vigtig pointe er, at den kvantitative undersøgelse ikke dokumenterer eller undersøger specifikt, hvordan udbyttet knytter sig til kvaliteten af tilbuddet. For at komme nærmere dette spørgsmål vil den kvalitative evaluering betjene sig af en best practice analyse, hvor det muligt at analysere udbytte i forhold til konkrete programmer, kontekster, formål og indhold.

5. Evalueringens temaer

Evalueringen skal undersøge to forhold:

1) Studiepraktikkens berettigelse med vægt på gruppen af brugere, der kommer fra uddannelsesfremmede miljøer. Her fokuseres på at belyse hvilken betydning studiepraktikken har med hensyn til beslutninger om valg, omvalg eller fravalg af uddannelser. I det følgende be- nævnes dette som Evaluering del 1.

2) Udvikling af Studiepraktik. Her fokuseres der på de uddannelser eller uddannelsesområder, hvor studiepraktikken, vurderet på forskellige kriterier, fungerer til alles store tilfredshed.

Analyserne af hvad, under hvilke omstændigheder og med hvilket flow og indhold, studiepraktikken forløber godt, vil kunne inspirere til udvikling på alle uddannelser.

I det følgende benævnes dette som Evaluering del 2.

(9)

6. Evalueringsmodel

Evalueringens del 1 skal skabe viden om, hvordan et udsnit af brugerne af Studiepraktikken vurderer berettigelsen af studiepraktikken. Udsnittet af brugerne benævnes brugere med uddannel- sesfremmes baggrund (UFB). Undersøgelses design er kvalitativt og delvist teoridrevet, idet tidligere undersøgelser viser, at UFB har stor glæde af studiepraktikken, men ikke hvorfor. Hypotesen er, at den viden om uddannelsen, kulturen på uddannelse samt arbejdsformer på uddannelsen, som målgruppen kan opnå på studiepraktikken, har en afgørende betydning for denne, idet for- udsætninger i form af viden om uddannelser, kultur på uddannelse samt arbejdsformer på uddannelser adskiller sig fra andre udsnit af brugerne. Dette beror på en antagelse om, at forældre med svag uddannelsesbaggrund ikke har praksisviden om det, at tage en videregående uddannelse.

Evalueringens del 2 har kvalitet af studiepraktikken som fokus. Alle brugere af studiepraktikken anses som mulige respondenter, idet udvælgelsen af best practice cases netop et sket ved an- vendelse kriteriet stor tilfredshed. Antagelsen er, at stor tilfredshed er et udtryk for, at tilbuddet rammer bredt og favner mange målgrupper af kommende studerende.

Evalueringen skal tilvejebringe et dybere indblik i de valgte studiepraktiksteders succes med Stu- diepraktik. Med henblik på at tilgodese det flertydige perspektiv omkring studiepraktikken er evalueringen struktureret som et eksemplarisk casestudie. Dette design giver mulighed for at an- skue de udvalgte studiepraktiksteder som et minibillede på god Studiepraktik praksis. Casestudiet understøttes af en virkningsevaluering. Virkningsevaluering er valgt på baggrund af ønsket om at klarlægge, hvilke faktorer på studiepraktikstederne, der har en positiv effekt på oplevelsen af Studiepraktik.

6.1 Casestudie

Casestudie som undersøgelsesdesign er relevant, når der undersøges et fænomen, som ikke kan forstås eller forklares løsrevet fra fænomenets kontekst. Det er således studiet af det enkeltstå- ende og konkrete tilfælde midt i en kompleks virkelighed. Et casestudie kan operere med en enkelt eller multiple cases, og hver case kan indeholde en enkelt eller multiple enheder. Valg af case antal og enheder heri vil variere efter evalueringsspørgsmålet. Der anvendes både kvalitative og kvantitative datakilder i casestudiet. Casestudier kombineret med virkningsevaluering har værdi, når evalueringsspørgsmålet har en vis kompleksitet, da casestudier kan afgrænse virkningsevalu- eringens kompleksitet. (Ramian 2012).

De valgte cases repræsenterer to uddannelser fra hvert af de to uddannelsessteder, der får de mest positive evalueringer fra de deltagende elever. De to cases er valgt for at belyse god Stu- diepraktikpraksis, hvorfor andre uddannelser der tilbyder Studiepraktik ikke indgår i evalueringen. Evalueringen anvender multiple cases for at nuancere hvilke faktorer, der har positiv indvirkning på disse steders succes med Studiepraktik.

(10)

6.2 Virkningsevaluering

Virkningsevaluering er valgt som den grundlæggende evalueringsmodel. Virkningsevaluering fokuserer på virkningssammenhænge mellem indsats, processer og effekter af indsatsen – her i form af de mekanismer hos uddannelserne, der øger tilfredsheden med oplevelsen af Studie- praktik. Begrebet virkningssammenhænge skal i denne evalueringsmetode forstås som kontekst- afhængigt, hvorfor effekterne ikke kan siges at være endegyldigt sande, men udtryk for en kausal sammenhæng mellem virkninger og effekter i den specifikke kontekst, som de undersøges i.

Krumtappen i en virkningsevaluering er den eller de hypoteser, som projektet opererer med gennem formulering af mål og formodede resultater ved en given indsats. Virkningsevaluering belyser, hvad der virker for hvem og under hvilke omstændigheder. (Dahler-Larsen 2003).

6.3 Best practice

Best practice er en ide, som tager udgangspunkt i, at der findes bestemte former for praksis, dvs.

teknikker, metoder, processer, aktiviteter mv., som er mere effektive end andre i forhold til at skabe et bestemt resultat. Historisk har begrebet best practice to forståelser. Den radikale tilgang forstår god praksis som universel, mens den moderate tilgang søger god praksis, men anerkender i højere grad kontekstens betydning for god praksis. Generelt for best practice er dog ønsket om at identificere en handling med størst mulig succes. I hvilket omfang den identificerede best practice vil afhænge af, indenfor hvilket undersøgelsesdesign best practice undersøges. Jo større betydning eller værdi, undersøgelsen tillægger konteksten, jo mindre chance er der for, at den identificerede best practice kan generaliseres til andre sammenhænge. For at skabe kongruens mellem begrebet best practice og evalueringsdesignet antages det derfor, at konteksten på de forskellige studiepraktiksteder i Region Nordjylland i et vist omfang kan sammenlignes.

Best practice cases UCN

 Erhvervsakademiuddannelser (Aalborg) – Finansøkonom & Financial Controller

 Professionsbacheloruddannelse (Hjørring) – Sygeplejerske Best practice cases AAU

 Sundhedsvidenskabelige uddannelser – SUND TEAM

 Landinspektørvidenskab, Geografi og samt By-, energi, - og Miljøplanlægning.

(11)

6.4 Hypoteser

For evalueringens del 2 er opstillet følgende tre hypoteser, der i analysen vil søges af- eller be- kræftet som havende betydning for elevernes oplevelse af studiepraktikken:

Hypotese 1: Det antages, at programmets tilrettelæggelse for en studiepraktik har betydning for udbyttet

Hypotese 2: Det antages, at muligheder for indblik i og oplevelser med uddannelsens kultur har betydning for udbyttet.

Hypotese 3: Det antages, at programmets nærhed til professionens praksis har betydning for udbyttet.

Nedenstående figur illustrerer hvilke output og outcome, der forventes på baggrund af de givne input. Input er de indsatser, som hypoteserne fokuserer på. Output er de umiddelbare effekter af aktiviteterne. Outcome er resultaterne af disse effekter på kort og lang sigt.

•Nærhed til professioner og/eller uddannelsens praksis i programmet

•Oplevelse af uddannlsens kultur i programmet

•Kvalitet i programmet for Studiepraktik

Input

•Viden om og forståelse af uddannelsens praksisrettethed

•Viden om og forsåtelse af uddannelsens indhold, opbygning, muligheder mv.

•Indblik i og oplevelse af studiekulturen

Output

•Bedre grundlag for valg af uddannlese gennem øget udbytte af studiepraktikken

Outcome

(12)

7. Metodiske overvejelser

Evaluering del 1

Der er indsamler data på forskellige måder med henblik på at få indblik i de unges udbytte af studiepraktikken.

For at finde frem til respondenter med det rette profil, dvs. forældre med svag eller ringe uddannelse, blev der udformet et spørgeskema. Spørgeskemaet blev lagt ud på Studiepraktiks hjemme- side, og studiepraktikanter blev opfordret til at svare herpå. Der blev for at opmuntre til besvarelse udloddet en IPad mini i præmie. For at få mulighed for at vinde skulle der i spørgeskemaet gives kontaktoplysninger og tilsagn om villighed til at give interview.

Der var i alt 39 studiepraktikanter der besvarede spørgeskemaet, hvoraf 22 respondenter mat- chede den ønskede profil.

Af denne gruppe blev der udvalgt 8 respondenter med repræsentation af STX,HHX, HTX og Hf til fokusgruppeinterview. Desværre var det ikke praktisk muligt at samle studiepraktikanterne til et fokusgruppeinterview indenfor tidsrammen af evalueringen, så interviewene blev i stedet gen- nemført som telefoninterviews.

Datamaterialet udgøres således af:

 12 interviews med studiepraktikanter med den rette profil, der svarede på spørgeskemaet

 6 interviews med studiepraktikanter, som i første omgang var valgt ud til fokusgruppeinterview.

 Besvarelse af elektronisk spørgeskema

Evaluering del 2

Til brug for af- eller bekræftelse af hypoteser i evaluering del 2 er følgende data indsamlet:

 Interview med ansvarlig for studiepraktikken på By-, energi- og miljøplanlægning, AAU

 Interview med ansvarlig for studiepraktikken på Sundhedsteknologi, AAU

 Interview med ansvarlig for studiepraktikken på Finansøkonom uddannelsen, UCN

 Interview med ansvarlig for studiepraktikken på Sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring, UCN

 Fokusgruppeinterviews med fire unge, der har deltaget i studiepraktikken på sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring, UCN. Deltagere i fokusgruppeinterviews er fundet on location den sidste dag i studiepraktikken (fredag 24/10).

 Fokusgruppeinterviews med to unge, der har deltaget i studiepraktikken på finansuddannel- serne ved UCN. Deltagere i fokusgruppeinterviews er fundet on location den sidste dag i studiepraktikken (fredag 24/10).

(13)

 Interview med en ung, der har deltaget i studiepraktikken på Sundhedsteknologi, AAU. Delta- ger er fundet on location den sidste dag i studiepraktikken (fredag 24/10).

 To enkeltinterviews med studiepraktikanter, der har deltaget i studiepraktikken på By-, energi- og miljøplanlæggeruddannelsen, AAU. Deltagere er fundet on location den sidste dag i studiepraktikken (fredag 24/10).

 Skriftlige materiale og hjemmesidetekster om studiepraktikken angående de fire best practice cases.

Alle interviews er gennemført som semistrukturerede interviews efter en interviewguide. Inter- viewguiden er struktureret efter temaer i forlængelse af hypoteserne. Interviews er optaget på diktafon og transskriberet efterfølgende. Interviewguides kan ses i bilagene. Interviewpersoner fundet om location er tilfældigt udvalgt efter frivillighedsprincippet.

Analyserne af evaluering del 1 og del 2 vil blive gennemført hver for sig.

Del 1 tager sigte på at belyse sammenhænge mellem studiepraktikanternes forældrebaggrund og oplevet udbytte af studiepraktikken. Data vil blive analyseret med afsæt i hypotesen om, at fami- liebaggrund har betydning for udbyttet, og derfor vil hvert interview blive behandlet selvstæn- digt i egen ret for dernæst at indgå som en del af en tværgående analyse. Se nærmere i indled- ningen til afsnittet om Evaluering del 1.

Del 2 er et best practice studie, og her vil analyserne blive foretaget med henblik på at undersø- gelser af hypoteserne. Analysen vil angå udsagn fra ansvarlige for studiepraktikken samt studiepraktikanternes oplevelse af studiepraktikken. Endvidere inddrages tilgængeligt skriftligt materiale i det omfang, det findes relevant.

(14)

8. Evaluering del 1

Denne del af evalueringen undersøger, hvad studiepraktikken bidrager til for unge fra uddannelsesfremmede miljøer.

Udgangspunktet er følgende pointe fra ’Evaluering af studiepraktik i Region Nordjylland’ (Martin D. Munk m.fl. 2014):

”Forældrenes uddannelsesniveau lader desuden til at have indvirkning på, om studiepraktikan- terne vil søge ind på den uddannelse, de har været i praktik i og hvornår de vi påbegynde deres videregående uddannelse. Studiepraktikanter fra hjem, hvor ingen af forældrene har videregåen- de uddannelse har således større sandsynlighed for at påbegynde studiepraktikuddannelsen og også tidligere.”(Munk 2014 p.4).

Den kvantitative undersøgelse kan således konkludere, at studiepraktikken har stor betydning for valg, omvalg eller fravalg af uddannelse for denne specifikke målgruppe, men kan, da der er tale om en statistisk sandsynlighed, ikke forklare, hvorfor dette gør sig gældende. Denne evaluering har derfor valgt en fænomenologisk tilgang, hvor studiepraktikanter fra denne målgruppe i interviews fortæller om deres oplevelse af udbyttet af studiepraktikken.

8.1 Analyse

Interessen i analysen samler sig om at søge svar på, hvordan studiepraktikanter i målgruppen selv vurderer udbyttet af studiepraktikken. Hvilke forhold omkring en studiepraktik spiller en rolle for målgruppen? Hvilken betydning har muligheder for at få arbejde efter endt uddannelse for valg af uddannelse for målgruppen?

Agi Csonga, direktør for SFI, siger:

”De uddannelsesfremmede – især de etniske minoriteter - vælger typisk konkrete (kortere) ud- dannelser med et veldefineret og velkendt jobperspektiv.” (Oplæg, UC Sjælland, 2014).

Studiepraktikker, der sigter mod at give et billede af studiets indhold og organisering, uddannelsens nærhed til praksis samt indtryk af jobmuligheder og jobbets karakter, vil, ifølge denne pointe, være input af særlig vigtighed i valgprocessen for studiepraktikanter fra uddannelsesfremmede miljøer.

8.2 Hvad spillede en rolle for det samlede udbytte?

Samlet set for denne målgruppe af studiepraktikanter kan der iagttages, at studiepraktikkens succes afhænger af, om opholdet opfylder bestemte behov for viden og erfaringer. Kort fortalt handler det om faktaviden om uddannelsen. Hvordan er den bygget op? Hvordan er læringen tilrettelagt? Hvad kan man blive efter endt uddannelse, og hvordan er løn- og arbejdsvilkår?

Målgruppen er optaget af hvilke forventninger og krav, uddannelsen stiller til studerende, både hvad angår fagligt niveau og arbejdsindsats. Derfor er præcise oplysninger om disse forhold vigti-

(15)

ge for målgruppen. Projektarbejdsformen på AAU fremhæves som noget, der kommer bag på de interviewede, og den frihed og autonomi, der ligger indbygget i arbejdsformen, tiltaler målgrup- pen. I det hele taget opfattes det som positivt, at studierne fremstår som afvekslende og spæn- dende. Der kan dog samtidig iagttages en usikkerhed om, hvorvidt man nu er klog nok og social nok til at passe ind i studiemiljøet.

Aalborg som studieby og studenterlivet omtales meget positivt, og netop viden om disse forhold fremhæves som et uventet og stort udbytte af studiepraktikken. Der opfattes også som positivt, at generelle forhold omkring bolig, adgangskrav og SU bliver behandlet i løbet af studiepraktikken.

Endvidere fremhæves studiepraktikprogrammer positivt, som opleves som afvekslende og lære- rige og som tillige indeholder sociale arrangementer.

(16)

8.3 Forældre og uddannelse

Hvilken rolle spiller det konkret for unge fra uddannelsesfremmede miljøer, at forældrene ikke umiddelbart kan videregive erfaringer med at være på en uddannelse? Hvordan involverer for- ældrene sig da i de unges valgprocesser?

Her er billedet ret klart. Forældrene opfordrer deres unge til at tage en uddannelse, men er ikke så optaget af, hvilken uddannelse. Et typisk udsagn lyder:

”De håber, jeg får en lang uddannelse – en god uddannelse, tror jeg.” (interview 1, studieprakti- kant).

Eller: ”De siger bare, at jeg skal være glad for det, og jeg skal vælge noget, jeg kan finde ud af.”

(interview 6, studiepraktikant).

Det er ikke sådan, at der ikke tales uddannelse i de uddannelsesfremmede miljøer, tværtimod.

Forældrene tager afsæt i deres forhold til eget arbejde, til samfundsudviklingen og til fremtidens beskæftigelsesmuligheder, når de udtrykker ønsker om de unges valg.

Her fortæller en respondent om forældrenes holdning til uddannelse:

”Jamen, de håber, jeg tager en lang uddannelse. Specielt min far, tror jeg, synes, at jeg skal tage en lang uddannelse og få et godt job. Jeg tror, han er træt af at være gartner.”(interview 1, stu- diepraktikant).

En respondent fortæller:

”Min mor og jeg, vi taler meget om uddannelse derhjemme. Min mor er sådan set ligeglad, bare jeg får noget, jeg kan lide, og noget, hvor jeg kan få et job. At jeg bliver beskæftiget. Hun siger, det er frit for. Hun så selvfølgelig gerne nu her, hvor jeg som nummer to i rækken bliver student i vores familie overhovedet – ligesom min storebror, der studerer inde på Københavns Universitet – i sidste ende også kommer derind” (interview 9, studiepraktikant).

Som eksempel på, hvordan forældrenes forestillinger om fremtiden betyder noget for den unge, fortæller en respondent:

”Min far synes, det er en god ide, hvis jeg tog noget inden for IT-verdenen. Så jeg valgte noget multimediedesign på et tidspunkt. Det, tror jeg, er deres holdning (fremtidssikret red.)” (interview 7, studiepraktikant).

Selvom hovedindtrykket er, at forældre gerne ser, at deres børn vil tage en bedre uddannelse, end de selv har fået, er der dog eksempler på, at forældrenes forestillinger om fremtiden spiller en større rolle. Således fortæller en respondent:

”Vi taler ikke så meget uddannelse. Udover, at mine forældre tit siger, at der er i erhvervsuddan- nelser, der kommer til at mangle folk”(interview 5, studiepraktikant).

Forældrenes kendskab til deres egne børns styrker og svagheder kan spille en afgørende rolle i konkrete valgprocesser. Det kommer der to eksempler på i det følgende.

(17)

En af respondenterne har været på studiepraktikophold på socialrådgiveruddannelsen og er nået frem til, at arbejdet som socialrådgiver ikke passer til hendes personlighed. Hun vurderer, at det vil blive for hårdt at skulle give afslag til familier i nød.

”Min far - han var sådan lidt i starten – om jeg ville kunne klare det, sådan personligt, at skulle kunne sige nej og sådan, det vidste han godt i forvejen. Men han er glad for, at jeg tog af sted og fandt ud af det og så, okay, det kunne jeg ikke (klare det red.). Før sagde jeg, jamen, det kan jeg da sagtens.” (interview 10, studiepraktikant).

En anden fortæller:

”Hun synes, det er fint, jeg vil den vej. Hun ved, det er fremtidssikret. Det har jeg bidt meget mærke i, når hun snakker (om det red.). At det er fremtidssikret. Men hun har til gengæld også sagt til mig, at jeg ikke skulle arbejde med mennesker i en børnehave eller sådan noget, for det synes hun ikke, jeg dur til. Det, jeg har taget, er det, hun synes, passer godt til hvem jeg er.” (in- terview 8, studiepraktikant).

Forældre uden uddannelse kan naturligvis ikke øse af erfaringer med at være på en uddannelse, men den støtte, de kan giver deres børn gennem at vise interesse for sagen og stille sig til rådig- hed som sparringspartner i valgprocesserne, kan være meget afgørende.

Her kommer et eksempel på dette. En respondent fortæller:

”Altså, nu har jeg lavet en liste, et dokument, over de to uddannelser og sat dem mod hinanden, og jo mere jeg skriver på dokumentet, og jo mere jeg kikker på det, jo tættere kommer jeg på en beslutning, men … studepraktikken har gjort mig mere sikker på måske ikke bare at følge min før- ste indskydelse, og alt dette vender jeg med mine forældre.” (interview 4, studiepraktikant).

”Vi taler meget om det. Nu har jeg fem søskende, som alle sammen har valgt uddannelse, så der var meget snak om det, da de skulle af sted (på studiepraktik red.) og så også nu, hvor jeg skal vælge.” (interview 12, studiepraktikant).

Unge fra uddannelsesfremmede miljøer trækker på forældre og netværk i det omfang og med det indhold, der giver mening for dem. De unge bruger støtten fra forældrene til især to forhold.

Det ene er selve valgprocessen, hvor forældre og netværk kan fungere som sparringspartnere, og, som der er eksempler på, give den unge feedback på, om den ønskede uddannelse, ifølge forældrene, passer til den unges personlighed. Den andet er den store opbakning til, at den unge skal tage en længerevarende uddannelse med henvisning til livskvalitet, samfundsudviklingen og beskæftigelsessituationen.

(18)

8.4 Usikkerheden vokser

Det kan dog være en stor udfordring for den unge fra et uddannelsesfremmed miljø at vælge uddannelse. Selve valgprocessen er en udfordring. Her spiller det en rolle, at viden om uddannelsessystemets strukturelle opbygning er fraværende eller svag og ikke tilgængelig i hjemmemiljø- et. Det ligger eksempelvis ikke på rygmarven, at der er forskel på fx professionsuddannelser og universitetsuddannelser både med hensyn til opbygning, længde, fagligt niveau, forholdet mellem teori og praksis og ikke mindst beskæftigelsesmulighederne efter endt uddannelse. Studie- praktikken og studevejledning understøtter på bedste måde den unge i at foretage kvalificerede valg, men at det ikke altid lykkes, kan fx ses i følgende citater:

”Jeg har prøvet forskellige uddannelser. Og har shoppet lidt rundt, hvis man kan sige det på den måde. Og igennem det (forskellige uddannelser red.) har jeg fundet ud af, hvad jeg gerne vil. Men jeg har haft rigtig svært ved at finde ud af, hvad jeg gerne vil. Nu tror jeg endelig jeg har fundet ud af det (efter studiepraktik).” (interview 7, studiepraktikant).

Studiepraktikken anvendes ligeledes til at forkaste muligheder, som det fremgår at følgende citat:

”Det var bare for at få bekræftet eller afkræftet, om jeg ville studere musik; jeg ville bare se, hvordan det var…. Musik bliver det ikke, så nu er der to ting at vælge imellem – noget samfunds- videnskab eller nogle arabiske og islamiske studier.” (interview 9, studiepraktikant).

Det følgende er et eksempel på en stor spændvidde i uddannelsesønsker, hvad angår uddannelsens niveau. En spændvidde, der vidner om manglende overblik over uddannelsessystemet og det indbyggede hierarki af uddannelsessystemet:

”Altså, jeg valgte ikke idræt i studiepraktikken, fordi jeg vil læse idræt. Altså, jeg har selvfølgelig en interesse for det, men det var ikke fordi, jeg bankede mega meget for det ….det, der passer bedst til mig, er sådan noget med afspændingspædagog.” (interview 2, studiepraktikant).

Unge fra uddannelsesfremmede miljøer går til tider en omvej for at nå frem til den rette uddannelse, hvilket antagelsesvis kan kædes sammen med manglende viden om uddannelsessystemets opbygning. En respondent har således grundforløb i dyrepasserfaget og tømrerfaget, men er i gang med en HTX uddannelse. Her er det fagene på ungdomsuddannelsen, der fungerer som in- spirator og åbner muligheder for at læse til ingeniør. Oplevelsen med studiepraktikken bekræfter, at ingeniør er det rette valg for hende.

(19)

8.5 Social handlen

Sociologen Max Webers (1922) begreber om forskellige typer af sociale handlinger medtages som analyseredskab med henblik på at kunne skabe viden om, hvilke forhold i studiepraktikken studiepraktikanter fra målgruppen særligt har været optaget af som input i valgprocessen. Denne viden kan antagelsesvis anvendes i tilrettelæggelse af studiepraktik og i formidlingsstrategi ved- rørende studiets forløb, faglighed og formål.

De unge er i deres uddannelsesvalg styret af det, Weber kalder forskellige typer af sociale handlinger; de målrationelle, de værdirationelle, de affektstyrede og de traditionsstyrede.

De målrationelle er de studiepraktikanter, der vælger en bestemt uddannelse, fordi de vil noget bestemt med deres liv. De ved, at de vil ind på et bestemt studie og have en bestemt uddannelse.

Men der er også mange af studiepraktikanterne, der udtrykker, at de overhovedet ikke ved hvilket studie, de vil søge ind på.

Andre studiepraktikanter er mere værdistyrede forstået på den måde, at de vurderer, om en uddannelse er rigtig for dem med afsæt i personlige værdier. Repræsenterer studiepraktikken de værdier, de kan identificere sig med? Dette begrundes ud fra den kultur, der er på studiet, og ar- gumenter som stemning, atmosfære og attitude får betydning for deres valg.

De affektstyrede studiepraktikanter er der, hvor andres adfærd og påvirkning har betydning for ens valg. Det er en klar tendens, at de unge er påvirket af, hvad især forældre, men også søsken- de, venner, vejledere, klasselærere og andre synes, mener og gør. Påvirkningerne kommer både gennem samtaler med forskellige personer i ens netværk, men det kan også være gennem studiepraktikophold og studievejledning. Det har stor betydning hvilken oplevelse af det faglige og det sociale, studiepraktikanterne får på studiepraktikopholdet. De skal kunne lide det.

Endelig er der de traditionsstyrede studiepraktikanter, hvor der mere eller mindre bevidst følges de traditioner for uddannelsesvalg, der er i familien. I denne undersøgelse er der selvsagt ingen respondenter i denne kategori, idet de netop er udvalgt, fordi de ønsker mere uddannelse end deres forældre.

Formålet med at inddrage Weber er at bringe mønstre frem i oplevelsen af studiepraktikken af- hængig af hvilke motiver, der motiverer studiepraktikantens sociale handlinger, for på den baggrund at kunne reflektere over, hvordan den gode studiepraktik ser ud for de forskellige studiepraktikanter.

8.5.1 De målrationelle studiepraktikanter

I materialet forekommer der fire eksempler på målrationelle mønstre.

Det første eksempel handler om en ung fra en familie med mange børn. Hun er den yngste og

(20)

Det andet eksempel handler om en ung, der i studiepraktikken fulgte et helt andet fag end det ønskede, idet der ikke var plads på førsteprioriteten. Det, hun suger til sig i studiepraktikken, handler alment om det at gå på et universitet, og da hendes første prioritet netop er et universi- tetsstudium, bekræftes hun i, at hendes valg af fag står fast. Hun har en plan. Hun vil læse på universitetet – det er hendes rationale.

Det tredje eksempel handler om en ung, der i studiepraktikken kom tæt på den uddannelse og den praksis, uddannelsen leder frem til. Hun er mor til et barn, der i sit første leveår har haft brug for lægehjælp og hospitalsindlæggelser. Gennem disse erfaringer har hun fået lyst til at uddanne sig indenfor det sundhedsfaglige område, da arbejdet forekommer meningsfyldt. Hun har en plan. Hun vil være sygeplejerske.

Det fjerde eksempel er en ung, der gennem erfaringer med forskellige uddannelser når frem til at kunne sætte sig mål. Studiepraktikken bekræfter hende i, at hendes optagehed af design i kombination med produktion kan integreres i et ingeniørstudie. Hun har en plan. Hun vil være in- geniør.

De målrationelle studiepraktikanter i målgruppen har det til fælles, at erfaringerne fra studiepraktikken bekræfter dem i deres studievalg, og at de efterfølgende er styrket i mestring af egne planer.

(21)

8.5.2 De Værdistyrede studiepraktikanter

I materialet forekommer fire eksempler på værdistyrede studiepraktikanter.

Det første eksempel er en ung, som har interesse for musik og behandling. En bærende værdi for hende er at kunne gøre en forskel – at kunne hjælpe andre. Denne værdi, synes hun, blev afspej- let i det program, hun fulgte i studiepraktikken, og opholdet bekræftede, at uddannelsen vil føre frem til det, hun ønsker, nemlig en kombination af musik og terapi.

Det andet eksempel handler om en ung, der har interesse i at begynde på en universitetsuddan- nelse. En bærende værdi for hende er ligeværd mellem mennesker, og studiepraktikken inde- holdt seancer, hvor studerende og lærere på lige fod fortalte om uddannelsen. Hele det sociale aspekt ved studiet bekræfter hende i valg af uddannelsesområde.

Det tredje eksempel handler om en ung, der som bærende værdi har at kunne hjælpe andre, men studiepraktikken får hendes øjne op for, at hun måske ikke magter de svære sider i arbejdet som socialrådgiver, da disse vil kolliderer med hendes grundlæggende værdier.

Det fjerde eksempel handler også om en ung, hvis bærende værdi er at kunne blive i stand til at hjælpe andre. Den måde, hun ønsker at hjælpe på, skal være konkret og praktisk, så studiepraktikken bekræfter hende i, at det fag, hun valgte, ikke var det rigtige, da det opleves som teori- tungt.

De værdistyrede studiepraktikanter i målgruppen har det til fælles, at grundlæggende personlige værdier spiller en rolle i deres studievalg. I de tilfælde, helhedsindtrykket af studiet gennem til- rettelæggelsen og gennemførelsen af studiepraktikken afspejler de personlige værdier, skabes et solidt grundlag for endelig beslutning om studievalg. I de tilfælde, hvor studiepraktikken ikke kan rumme de personlige værdier, skabes et stærkt grundlag for beslutning om, hvad studievalget ikke skal være.

8.5.3 De Affektstyrede studiepraktikanter

I materialet forekommer fire eksempler på affektstyrede studiepraktikanter.

Det første eksempel handler om en ung, der er optaget af det indtryk, som studiepraktikken gav af studiemiljø. Studiemiljøet omfatter både det relationelle og det fysiske. Således fremhæves de fysiske rammer, som fremstår åbne og lyse, som en afgørende faktor i valgprocessen.

Det andet eksempel handler om en ung, der er overvældet af gode oplevelser i studiepraktikken.

Hun synes godt om atmosfæren, lærerne, de studerende og selve uddannelsen. Hun føler sig velkommen og taget godt imod og taler med andre studiepraktikanter i løbet af opholdet. Dette er for hende afgørende i valgprocessen.

Det tredje eksempel handler om en ung, der er optaget af måden at lære nyt på. Aalborg-

(22)

Det fjerde eksempel handler om en ung, der i studiepraktikken for første gang oplever at være sammen med ligesindede; med andre unge med samme interesse for et fag. Dette, sammen med en oplevelse af at være taget godt imod og lyttet til, får en afgørende betydning i valgprocessen De affektstyrede studiepraktikanter i målgruppen har det til fælles, at de gennem studiepraktikken tager stilling til uddannelsens relevans med afsæt i, om opholdet opleves spændende, relevant, vedkommende og med indbyggede muligheder for at tale sammen og for at prøve noget i praksis.

8.6 Læring om uddannelsen og jobmuligheder

Studiepraktikanter fra målgruppen har det til fælles, at de kommer fra et uddannelsesfremmed miljø. I denne undersøgelse er forældre uden uddannelse efter folkeskolen og forældre med kor- te erhvervsuddannelser med til at definere målgruppen. Men der er også unge med forældre, der er håndværkere, med i gruppen af interviewede. Faglærte har en erhvervsuddannelse og kender til denne del af uddannelsessystemet, men naturligvis ikke til de videregående uddannelser.

Hypotesen er, at studiepraktikanter fra målgruppen må kunne profitere at de dele af studiepraktikken, der omhandler vidensformidling om uddannelsen og uddannelsessystemet i bred betydning. Derfor vil der i det følgende blive sat fokus på at undersøge dette. Man kunne også spørge på en anden måde: Oplever studiepraktikanter i målgruppen, at de lærer noget nyt om uddannelsen og om at tage en uddannelse i løbet af studiepraktikken?

Dermed anskues studiepraktikken som et læringsrum. For at analysere data med dette fokus anvendes en pointe fra Etienne Wengers teori (2004) om læring i praksisfællesskaber.

Figur 1: Wenger 2004

læring

fællesskab

tilhørsforhold

tilblivelse

identitet erfaring

mening

(23)

Etienne Wengers forståelse af læring er bred og omfatter både formelle og uformelle lærings- rum. De uformelle læringsrum i denne kontekst er først og fremmest de enkelte uddannelser og det hold af studiepraktikanter, der tilfældigvis er samlet i tre dage. Læring omfatter både me- ningstilskrivning, identitetsudvikling, tilhørsforhold i fællesskabet samt praksis, der her drejer sig om gensidigt engagement i handling. Det sidste kan fx være fælles opgaveløsning efter en in- struktion. Desuden arbejder Wenger med læring i praksisfællesskaber, hvor den enkeltes delta- gerbane i de fleste tilfælde også er en læringsbane. Det betyder, at studiepraktikprogrammets sammensætning er afgørende for muligheder for læring, idet deltagerbaner ser forskellige ud alt efter, om der er tale om forelæsning, rundvisning, opgaveløsning, erfaringsformidling fra ældre studerende, information om uddannelse osv.

8.6.1 Læring som mening

Læring som mening forekommer i de tilfælde, hvor erfaring bringes i spil med noget nyt og beri- ger erfaringerne med yderligere mening. Studiepraktikanterne har med forskellig intensitet sat sig ind i uddannelsens formål og forløb. Kun få respondenter i materialet står på helt bar bund vidensmæssigt, og i de tilfælde skyldes det, at studiepraktikanterne ikke har fået deres første prioritet opfyldt. Det betyder, at studiepraktikanterne møder med en viden om uddannelsen og forestillinger om, hvordan et studie og et studiemiljø tager sig ud. Studiepraktikken udfordrer og udvider disse forforståelser og tilføjer ny mening. I de tilfælde, hvor dette ikke sker, vil studiepraktikanten holde fast i sine forforståelser. Dette kan lede til beslutning om at søge optagelse;

måske på et svagt vidensmæssig grundlag. Der kan også skabes ny mening, der kan hjælpe studiepraktikanten frem til en beslutning om netop ikke at søge ind på det pågældende studie. Et eksempel på dette er den studiepraktikant, der via studiepraktikken finder ud af, at for at kunne være studerende på musikvidenskab, forventes det, at den studerende selv behersker et instru- ment. Denne nye oplysning får som konsekvens at studiepraktikanter overvejer på ny.

”Det var lidt hårdt den første dag med alt den information, og han var rigtig god til at snakke, ham lektoren vi havde, men vi kunne godt have brugt en pause. Fordi det er hårdt til sidst efter 2

½ time bare at skulle sidde og lytte og tage imod alt det….. men han virkede bare så ivrig i at for- tælle om alt det, der foregik på denne linje, så jeg tror han har glædet sig meget, det virkede så- dan” (interview 14, studiepraktikant).

Det giver ny mening for studiepraktikanten, at noget både kan være hårdt og spændende på samme tid. Lektorens entusiasme smitter af, og selvom stoffet er tungt og tiden lang, giver det mening for studiepraktikanten, idet hun nu kan forbinde de to forhold.

En anden studiepraktikant fortæller:

”Karrieredage og sådan; der får man snakket lidt med nogle uddannelser, men jeg synes ikke, det giver et særligt godt indtryk af, hvad de uddannelser går ud på. Når man faktisk er der, får man indblik i, hvordan det faktisk er, og hvordan de fysiske forhold er. Man kan jo læse så meget om dem og høre så meget om dem (uddannelserne red.), men det er bare ikke nok sammenlignet

(24)

Det giver ny mening for studiepraktikanten at få en oplevelse af helheden af uddannelsen. Erfa- ringer med viden og information om uddannelser tilføjes en ny dimension, idet det at være til stede og opleve uddannelsens elementer i de autentiske omgivelser giver stor mening for studiepraktikanten.

Det kan også give ny mening at møde andre studiepraktikanter, der måske har nye vinkler på uddannelsen.

”Det var dejligt at møde andre og høre om deres overvejelser. De har tænkt nogle andre vinkler – de stillede andre spørgsmål, end jeg havde tænkt på at stille, så det var rigtig dejligt” (interview 13 studiepraktikant).

Studiepraktikantens erfaringer og forestillinger bliver udfordret og tilføjet ny mening gennem deltagelse af andre studiepraktikanter med andre erfaringer og forestillinger om uddannelsen.

8.6.2 Læring som tilhørsforhold

Læring som tilhørsforhold forekommer der, hvor studiepraktikanten oplever at tilhøre et (praksis)fællesskab i løbet af studiepraktikken. Fællesskabet kan opleves som etableret mellem de studiepraktikanter, der er på holdet, og det kan opleves som det, at være en del af fællesskabet med studerende og ansatte på studiet. Denne dimension ved læring forekommer som nævnt i både formel og uformel læring. Læring som tilhørsforhold kan komme til udtryk som genkendelse af egne forestillinger i gruppens forestillinger. Det kan være bekræftelse på, at det faglige niveau er inden for rækkevidde eller det modsatte. Det kan være oplevelse af fællesskab i sociale sammen- hænge, som fx når studiepraktikken byder på byvandring, og der opstår begyndende relations- dannelse mellem studiepraktikanterne undervejs. Når læring som tilhørsforhold forekommer, tyder det på, at en beslutning om at søge ind på det pågældende studie er understøttet, men ikke altid. Der i materialet eksempler på, at studiepraktikstedets invitationer til deltagelse i fællesskab negligeres eller afvises af studiepraktikanter. Begrundelser herfor spænder fra en vurdering af ikke at kunne lære noget nyt i løbet af studiepraktikopholdet hos studiepraktikanten, eller det sker med henvisning til, at studiepraktikanten opfatter sig selv som et menneske, der ikke er særligt socialt. Omvendt kan det ikke konkluderes, at afvisning af fællesskabet er ensbetydende med afvisning af studiet. For planlæggerne af studiepraktikken er dette en opfordring til at skabe rammer for, at der kan opstå fællesskab under studiepraktikken, men også om, at det ikke er alle studiepraktikanter, der ønsker dette og bruger den type erfaringer i deres egen afklaringsproces.

Her bringes en række udsagn, der kan kaste lys over denne form for læring hos målgruppen.

”Jamen, det var jo både at opleve studiemiljøet og undervisningen, men lige så meget besøget i klinikken. Det var det hele, som ligesom var med til at bekræfte mig i beslutningen” (interview 13, studiepraktikant).

” … jeg tror bare, det var sådan helt generelt, at få at vide, hvordan der var, at prøve lidt i praksis hvordan det er, og høre fra folk, der selv har gået der om, hvordan det er. Jeg tror, det har givet mig mod til at komme af sted”( interview 14, studiepraktikant).

(25)

”jamen, jeg synes faktisk, det lød sådan meget som et socialt sted. Og jeg synes faktisk, man fik det indtryk, at man har et rigtig godt sammenhold på universitetet. Det havde jeg ikke regnet med, men nu fik jeg set, hvordan det var.” (interview 8, studiepraktikant).

”det hjalp på min beslutning, at det var selve de studerende, der sådan kom og forklarede om ud- dannelsen, og det ikke bare var en professor der kom …. Så fik man et indblik i, hvordan det vil være at være studerende her på uddannelsen. Det hjalp mig rigtig meget”(interview 4, studie- praktikant).

Der kan skabes oplevelser af tilhørsforhold mange måder, og i næste afsnit vil der gennem best- practice cases blive belyst, hvordan didaktiske overvejelser over tilrettelæggelsen af studiepraktikken anvendes i dette arbejde.

8.6.3 Læring som identitet

Læring som identitet optræder fx i form af personlig identitetsudvikling og repræsenteres i re- fleksioner over, hvordan studiepraktikanten kan se sig selv eller ikke se sig selv på et givent studie. Læring som identitet drejer sig i høj grad om de forestillinger, et menneske gør sig om egen fremtid. Hvad kan jeg blive til? Og vil jeg gerne blive til? Ethvert studievalg indebærer forestillin-

(26)

Når studiepraktikken formår at matche eller bare knytte an til nogle af de forestillinger, studiepraktikanten gør sig om studiet og studielivet, sker der principielt en identitetsudvikling. Lidt skarpt trukket op kan det hævdes, at studiepraktikken, når den lykkes, hjælper studiepraktikanten med at erstatte ideale forestillinger om et studie og egne kompetencer til at gennemføre det, med mere realistiske forestillinger om samme. Derfor er det afgørende for målgruppens udbytte, at studiepraktikken på en realistisk og ikke-salgsagtig måde afspejler indhold, arbejdsform, faglighed og socialitet på studiet. Læring som identitet opleves ofte som aha-oplevelser, da denne læring er indbegrebet af nye erkendelser.

Her kommer et eksempel på en studiepraktikant, der gennem studiepraktikken får ændret afgø- rende på sine forestillinger.

”Jeg har i hvert fald fundet ud af, at jeg nok ikke skal læse x, det har jeg nemlig tænkt rigtig meget over, at jeg ville – ikke fordi det ikke var en fed oplevelse (studiepraktikken red.). Jeg fik et virkelig godt indtryk af uddannelsen, men man skal bare være for dygtig og så med dårlige jobmulighe- der” (interview 1, studiepraktikant).

”Altså, vores hold blev involveret i timen, og det gav ligesom én en idé om, hvor niveauet lå, og det var spændende. Vi havde nogle gode lærere. Det gav ligesom en lyst til at komme derhen.”

(interview 5, studiepraktikant).

På spørgsmålet om der var noget, der overraskede i løbet af studiepraktikken, svarer en studiepraktikant:

”Det ved jeg ikke … Altså, jeg følte, det var HTX, bare på et højere plan. Jeg kan se, det bare er meget af det samme, som jeg allerede arbejder med – jeg blev bekræftet. at jeg har ret i, at det ikke er så anderledes”( interview3, studiepraktikant).

Denne praktikant er ikke villig til at justere sine forforståelser af studiet, da hun finder masser af identitet i den ungdomsuddannelse, hun er i gang med. Det skal for en ordens skyld nævnes, at hun efter studiepraktikken er meget sikker på at ville søge optagelse på studiepraktikstudiet.

En studiepraktikant kan efter studiepraktikken finjustere sine uddannelsesplaner, da hun får mulighed for at tænke sig selv ind i forhold til beskrivelser af jobmuligheder.

”Altså, ham, vi havde den første dag, lagde megen vægt på, at man virkelig skal brænde for faget.

Og på, hvad udsigterne var, når man var færdig, og der må jeg nok sige, at det fik mig til at tæn- ke mig rigtig meget over, om det var noget, jeg kunne tænke mig…. fx fortalte han om job på mu- seer, arkiver eller biblioteker – og der var noget, der sagde mig; det er ikke lige det, jeg vil være….

Jeg kom frem til, at historie skal være mit sidefag, men ikke mit hovedfag, og det er jeg glad for.

Det er ligesom meningen med studiepraktikken.” (interview 13, studiepraktikant).

Opsamlende om læring i forbindelse med studiepraktikken kan det siges, at variationen i programmet med mulighed for at indtage forskellige positioner og følge forskellige deltagerbaner, ikke efter eget frie valg, men indlejret som en naturlig del af programmet, optimerer muligheder for læring, da netop forskellige positioner og deltagerbaner giver mulighed for læring som mening, tilhørsforhold og identitetsudvikling.

(27)

8.7 Uddannelsesvalg – hvem deler man med?

Respondenterne i målgruppen er alle blevet spurgt om, hvem de snakker om studievalg med:

forældre, netværk, studievejledere, venner eller andre. Det er en overraskelse, at respondenterne stort set ikke taler konkret om studievalgsprocessen med andre. Respondenterne taler med eller involverer forældrene på det generelle plan, idet forældre viser interesse ved at understrege vigtigheden af få en god uddannelse. Som analysen har vist, hjælper det i nogle tilfælde unge i målgruppen, at forældre stiller deres viden om den unge til rådighed og fraråder/opmuntrer til bestemte typer af studie/job.

Netværket i form af slægten eller vennekredsen omkring familien spiller en meget lille rolle, men der nævnes dog eksemler på, at en stedmor eller en onkel via deres uddannelser har fungeret som inspiratorer, men ikke som sparringspartnere. Det samme gælder venner.

Studievejledere derimod spiller en stor rolle, idet valg af studiepraktiksted er et foreløbigt punk- tum for en længere afklaringsproces, som foregår mellem studiepraktikanten og studievejlede- ren. Flere at respondenterne udtaler, at studievalg er en privatsag. Om dette særligt gælder denne målgruppe, kan vi ikke udtale os om, men fundet er interessant, fordi det leder frem til et nyt spørgsmål; hvad er udslagsgivende i studievalgprocesser, når det ikke er dialoger med andre i netværket?

(28)

8.8 Opsamling - Evaluering del 1

Hensigten med en undersøgelse af, hvad studiepraktikken betyder for studiepraktikanter fra uddannelsesfremmede miljøer, er at blive klogere på, hvordan studiepraktikken for denne mål- gruppe konkret spiller ind på beslutninger om valg, omvalg eller fravalg af uddannelse. Det er så- ledes ikke en komparativ undersøgelse, hvor fundene bliver relateret til den betydning,

studiepraktikken har for andre målgrupper af studiepraktikanter, for på den måde at synliggøre en eventuel forskel.

For målgruppen kan der på baggrund af undersøgelsen siges, at studiepraktikken er en vigtig del af det vidensgrundlag, hvorpå målgruppen tager beslutning om valg, omvalg eller fravalg.

Som det fremgår af analyserne, er det særlig vigtigt for målgruppen, at de:

 Får konkret og overskuelig information om uddannelsen. Det vil sige om indhold, arbejdsformer, semesteropbygning, arbejdsbelastning og fagligt niveau, og i forlængelse her viden om, hvilke faglige forudsætninger studiet bygger videre på.

 Får muligheder for at indtage forskellige positioner i løbet af studiepraktikken, som fx deltager, tilskuer, observatør, dialogpartner. Endvidere skal de have mulighed for dialog med ligesindede.

 Får muligheder for læring i bred betydning

 Får viden om eller afprøver noget der indgår i studielivet eller arbejdslivet efter endt uddannelse

 Afhængig af, hvad der er styrende for studiepraktikantens sociale handlen; målrationel, vær- distyret eller affektstyret; er programmets delelementer vigtigere for nogle studiepraktikanter end andre, hvilket udgør et argument for variation og bredde i programmerne.

Der er noget, der tyder på, at den største udfordring for målgruppen er et ringe faktuelt kendskab til uddannelsessystemet. Det at kunne se uddannelseslandskabet for sig med dets hierarki- ske opbygning og dets mange indbyggede muligheder for at sammenstykke uddannelser er en udfordring. Dertil føjer sig en usikkerhed om egne studiekompetencer som følge af ringe adgang til narrativer om praksis på studier.

At studievalg håndteres som en privatsag, kan måske føres tilbage til usikkerhed om egne studiekompetencer og tillige ringe adgang til fora i privatsfæren, hvor der er relevant og givende at dis- kutere specifikke forhold vedrørende studier. Studievalget er omgærdet af ydmyghed uanset hvilken motivationsstruktur, den enkelte studiepraktikant er styret af, hvorfor et anerkendende socialt miljø i løbet af studiepraktikken er uhyre afgørende for oplevelsen af udbyttet for mål- gruppen.

(29)

9. Evaluering del 2

Evaluering af studiepraktik i Region Nordjylland (Munk, 2014) konkluderer, at Studiepraktik overordnet set fungerer efter hensigten for de nordjyske unge, og at der er stor tilfredshed med oplevelsen (s.3). Heri angives, at de unge oplever at blive klogere på deres valg af uddannelse gennem deltagelsen. Med henblik på at komme mere ind bag ved disse tilfredshedsudsagn og blive klogere på, hvad det er ved Studiepraktik, der fungerer særligt godt, er der gennemført interviews med såvel planlæggere af studiepraktik som brugere af den. Der mindes om at Evaluering del 2 beskæftiger sig med gruppen af unge der deltager i studiepraktikken Referencegruppen bag Studiepraktik har identificeret fire best practice cases, der får rigtigt gode evalueringer af brugerne. Hensigten med denne evaluering del 2 er således, med udgangspunkt i tre hypoteser, at identificere, hvad det er ved disse fire cases, der fungerer særligt godt med henblik på, at denne viden kan deles og spredes. Det velfungerende ved studiepraktikken anskues ud fra såvel planlæggernes som studiepraktikanternes perspektiv.

Studiepraktikken anskues således fra to positioner; planlæggernes og studiepraktikanternes:

Planlæggernes perspektiv

Studiepraktikanternes perspektiv

Best practice i Studiepraktik

(30)

9.1 Hypotese 1: Det antages, at programmets tilrettelæggelse for en studiepraktik har betydning for udbyttet

Kvaliteten af programmet viser sig gennem analysen at hænge sammen med god strukturering, variation og intern koordinering. Hvad vil det så sige? Analysen af datamaterialet viser, at de ansvarlige for studiepraktikken har gjort sig klare didaktiske overvejelser vedrørende planlægning og gennemførsel af studiepraktikken. Der er forskellige centrale elementer i Studiepraktikken, som sikrer, at studiepraktikanterne får mulighed for at indtage forskellige positioner i løbet af studiepraktikken og herigennem får mulighed for at observere, deltage i og reflektere over mu- lighederne ved netop denne uddannelse.

Den didaktiske trekant kan illustrere den grundlæggende logik i didaktikken, idet der i programmerne er skabt plads til formidling fra ”lærer” til studiepraktikantens læring gennem øvelse og vejledning, samt en sekvens, hvor der samarbejdes dialogisk.

9.1.1 Case UCN: Planlæggernes perspektiv

Planlægningen af Studiepraktik påhviler én eller få hovedansvarlige personer. Denne person føl- ger det hele meget tæt og har ansvaret for såvel organisering som gennemførsel og evaluering.

Begge ansvarlige i casen har haft til opgave at koordinere Studiepraktik de sidste fem-seks år og har dermed oparbejdet erfaring i, hvad der virker godt og mindre godt i studiepraktikken.

”Grunden til, at vi har den struktur, det er jo selvfølgelig, fordi vi ved, at de [studiepraktikanterne, red.] rigtig godt kan lide det. Hvert år om fredagen, hvor vi evaluerer mundtligt med dem, hvor vi snakker med dem om, hvad de synes om at have været gæster hos os, så er de altid alle sammen rigtig godt tilfreds. ” (Interview ansvarlig 4, 2014).

(31)

For planlæggerne indeholder et godt program overordnet set følgende forskellige dele:

1. Introduktion/præsentation af stedet og uddannelsen

2. Deltagelse i undervisningsforløb, dvs. mulighed for at se undervisningen, lave opgaver samt møde de studerende og underviserne på stedet

3. Møde praksis/evaluere på oplevelsen

UCN uddannelserne indleder studiepraktikken med at samle studiepraktikanterne den første dag til en fælles introduktion, hvorefter de går hver til sit alt efter studievalg. Den fælles introduktion anses som en god måde at introducere alle for hinanden på og få en fornemmelse af det samlede studiested, der besøges og måske efterfølgende skal søges ind på. En ansvarlig for Studiepraktik fortæller:

”Det er vigtigt for os, at de ser [uddannelsesstedet] med de (…) uddannelser, der nu er her (…). At de ser studiemiljøet, og at de ser omgivelserne, så derfor har vi valgt at samarbejde og lave en fælles introduktion – en fælles velkomst.” (Interview ansvarlig 3, 2014).

Efterfølgende er der en mere specifik introduktion til den konkrete uddannelse, hvor der også er mulighed for at stille spørgsmål til alt vedr. det at gå på den specifikke uddannelse. Denne introduktion er primært indholdsorienteret, hvor der introduceres til forventet arbejdsmængde, uddannelsens opbygning, praktikmuligheder, efteruddannelsesmuligheder lige som der informeres om beslægtede uddannelser. Det er planlæggerne af Studiepraktikken, der står for introduktionen, fordi de gennem rollen som studieadministrator eller studievejleder kender uddannelsens opbygning og indhold indgående og ved, hvad der er relevant for denne målgruppe at høre om.

Gennem dialog får studiepraktikanterne mulighed for at forholde sig til det indhold, der lægges frem, samt den måde, der arbejdes på det pågældende sted (elev – indhold-linjen i den didaktiske trekant). Samtidig skabes en intimitet i rummet mellem planlægger og studiepraktikanterne, hvilket er med til at styrke lærer- elev – relationen (jfr. den didaktiske trekant).

Dag to er der mere fokus på at give studiepraktikanterne et mere indgående indblik i uddannelsen gennem deltagelse i specielt tilrettelagte undervisningsforløb, der viser eksempler på den undervisning, der forekommer op uddannelsen. Indholdet er udvalgt under hensyntagen til, at det indholdsmæssigt fanger studiepraktikanterne og niveaumæssigt passer til deres forudsæt- ninger. Desuden opleves også en del af et almindeligt undervisningsforløb. Dette behandles nærmere under hypotese 2 og 3. Under de følgende hypoteser diskuteres ligeledes, hvordan UCN griber dag 2 og 3 an i forhold til involvering af professioners praksis.

Et gennemgående fokus i planlægningen er at have et program, der er varieret og velpakket, så- ledes der hele tiden sker noget nyt og vises forskellige aspekter af uddannelsen og uddannelses- miljøet. Endvidere skal det være varieret i forhold til typer af oplevelser samt mulighed for deltagelse og positionering: ”Vi synes, at vi skal lave et godt program, som er varierende og afspejler vores hverdag, men det skal også pakkes sådan, at der er noget for dem at komme og kigge på.”

(32)

studiepraktikanterne. Denne orientering og kommunikation gælder alle de personer, der på den ene eller anden måde involveres i besøg af studiepraktikanterne. En ansvarlig for Studiepraktik fortæller:

”Det samarbejde og koordinering med at fortælle mine kollegaer, (at) det er sådan, det er (…) og fortælle [de studerende studiepraktikanterne skal møde, red.] at nu kommer der nogen på besøg og ’vær åben overfor dem’ og ’svar på de spørgsmål, der nu er’. Det forarbejde gav pote (…) De var forberedte på det.” (Interview ansvarlig 3, 2014).

Grundige forberedelser af såvel indhold som forløb af dagen med alle de små praktiske detaljer, der også ligger i det, kan være afgørende for udbyttet og oplevelsen af studiepraktikken. Falder det hele i hak, vil det opfattes professionelt og imødekommende, fordi studiepraktikanterne mø- der velforberedte undervisere og studerende, der er tunet ind på at tilgodese studiepraktikanternes ønsker og behov. Oplevelsen af at blive mødt og set positivt og ikke som et forstyrrende element vil planlæggerne gerne give studiepraktikanterne med.

9.1.2 Case UCN: Studiepraktikanternes perspektiv

Studiepraktikanterne er generelt rigtigt glade for første dags introduktion og muligheden for at se studiets fysiske rammer og faciliteter. Desuden er muligheden for øget viden og for at stille spørgsmål af stor vigtighed. En siger: ”Jeg synes, at det var en rigtig god måde, at det blev bygget op på, hvor vi fik introduktion til selve uddannelsen om onsdagen.”(Interview studiepraktikanter 4, 2014). På det ene studiepraktiksted var introduktionen og spørgerunden organiseret sådan, at alle skrev gule sedler med spørgsmål, som blev hængt op, grupperet og besvaret. Det fungerede overordnet set rigtig godt ifølge studiepraktikanterne:

En fortæller: ”Altså første dag, det var rart, fordi vi fik sådan nogle post-it’s, og så fik vi lov at stil- le en masse spørgsmål til uddannelsen (…).” (Interview studiepraktikanter 3, 2014). Det er såle- des vigtigt, at der er tid til at få besvaret alle de spørgsmål, man går og tumler med angående det, at gå på denne uddannelse, da det er en vigtig del af afklaringen. De andre elementer af for- løbet er ligeledes med til at give indsigt og afklaring, hvilket er afgørende for udbyttet af forløbet.

Dette gælder uanset, om studiepraktikanten finder ud af, at studiet er eller ikke er noget for vedkommende. Øget mulighed for afklaring gennem forløbet er at stor betydning for studiepraktikanterne, da det er et af hovedformålene med studiepraktikken.

God gennemførsel af Studiepraktik afhænger fra studiepraktikanters perspektiv også af en god oplevelse af at komme på stedet, hvilket hænger sammen med god planlægning og god koordinering fra arrangørernes side. Dette for at dagene forløber glat, og at studiepraktikanterne føler sig godt modtaget og velkomne:

”Jeg følte mig altid velkommen (…) De var imødekommende. De har lukket os ind i deres hver- dag.” (Interview studiepraktikanter 3, 2014). En anden supplerer: ”Vi har ikke mødt nogen sure miner over, at nu skulle vi komme og fylde hele klasseværelset (…) Det har kun været positivt.”

(Interview studiepraktikanter 3, 2014).

Der bliver i samme interview henvist til, at folk på gangene spurgte, om de var studiepraktikanter og hjalp dem på rette vej, hvis de gik rundt og så forvirrede eller fortabte ud. Modsat kan ople-

(33)

velsen blive mere negativ, såfremt det glipper med koordineringen. Ved en koordineringsfejl duk- kede der dag to det ene sted ikke nogen op over middag i det lokale, hvor studiepraktikanterne havde fået at vide, de skulle være. De vidste således ikke, hvad de skulle, og endte med at gå hjem. Det fremstod ikke særligt imødekommende eller seriøst for studiepraktikanterne:

”Der kom ingen derop. Vi sad bare der (…). Man kan ikke forestille sig det, når man går på gym- nasiet, at der ikke kommer nogen lærer, fordi der kommer altid en lærer, eller også får man be- sked om, at der er en, der er syg. Her, der fik vi slet ikke noget at vide, så vi tog bare hjem.” (Inter- view studiepraktikanter 4, 2014).

Studiepraktikanterne fik altså mindre ud af denne dag, end de kunne have fået, hvilket er ærger- ligt. Kommunikation og koordinering er derfor et meget centralt element, der som nævnt også fremgår af interviews med de ansvarlige.

Forberedelserne angår også de informationer, studiepraktikanterne modtager forud for studiepraktikken, og her blev det oplevet som meget positivt at modtage velkomstbrev med de vigtig- ste informationer om, hvor man skulle møde op, et kort der viser det, hvad man skal medbringe mv. Det giver en tryghed og en fornemmelsen af at være ventet.

En anden egenskab ved programmets tilrettelæggelse er, at det giver studiepraktikanterne indblik i, hvad der forventes af dem som eventuelle kommende studerende på uddannelsen. Dette kommer til udtryk gennem såvel dialogen den første dag med den ansvarlige for studiepraktikken som gennem mødet med andre studerende og undervisere (hypotese 2). Dette er med til at for- berede studiepraktikanterne på, om det studie, de besøger, kan være noget for dem og matcher det billede, de har af sig selv som studerende. Hvor meget arbejde skal der lægges i studiet, hvilke krav forventer uddannelsen, at man kan honorere mv. Gennem disse møder får studiepraktikanten mulighed for at forholde den nye viden til sin eksisterende viden og forforståelse for der- igennem at skabe ny mening. Disse nye meningstilskrivelser vil være af betydning for om uddannelsen efterfølgende vælges eller ej.

9.1.3 Case AAU: Planlæggernes perspektiv

Planlæggerne, der er interviewet i denne case, er selv studerende på studiepraktikstedet. Begge er desuden relativt nye i forhold til opgaven med at koordinere og planlægge Studiepraktik.

Strukturen og indholdet i bygger ligesom i den foregående case på didaktiske grundovervejsler, der ligger i forlængelse af den didaktiske trekant. Også her er indtænkt elementer, der på forskellige vis giver studiepraktikanterne mulighed for at få et varieret indtryk af uddannelsen og uddannelsesstedet via elementerne fra den didaktiske trekant vedrørende elev - lærer – indhold. I punktform ser indholdet i dagene ud som følger:

1. Dag 1: Fælles introduktion til Aalborg Universitet, til campus samt til den enkelte uddannelse specifikt, herunder blandt andet til gruppearbejdsformen.