Hypotese 1: Det antages, at programmets tilrettelæggelse for en studiepraktik har

Kvaliteten af programmet viser sig gennem analysen at hænge sammen med god strukturering, variation og intern koordinering. Hvad vil det så sige? Analysen af datamaterialet viser, at de an-svarlige for studiepraktikken har gjort sig klare didaktiske overvejelser vedrørende planlægning og gennemførsel af studiepraktikken. Der er forskellige centrale elementer i Studiepraktikken, som sikrer, at studiepraktikanterne får mulighed for at indtage forskellige positioner i løbet af studiepraktikken og herigennem får mulighed for at observere, deltage i og reflektere over mu-lighederne ved netop denne uddannelse.

Den didaktiske trekant kan illustrere den grundlæggende logik i didaktikken, idet der i program-merne er skabt plads til formidling fra ”lærer” til studiepraktikantens læring gennem øvelse og vejledning, samt en sekvens, hvor der samarbejdes dialogisk.

9.1.1 Case UCN: Planlæggernes perspektiv

Planlægningen af Studiepraktik påhviler én eller få hovedansvarlige personer. Denne person føl-ger det hele meget tæt og har ansvaret for såvel organisering som gennemførsel og evaluering.

Begge ansvarlige i casen har haft til opgave at koordinere Studiepraktik de sidste fem-seks år og har dermed oparbejdet erfaring i, hvad der virker godt og mindre godt i studiepraktikken.

”Grunden til, at vi har den struktur, det er jo selvfølgelig, fordi vi ved, at de [studiepraktikanterne, red.] rigtig godt kan lide det. Hvert år om fredagen, hvor vi evaluerer mundtligt med dem, hvor vi snakker med dem om, hvad de synes om at have været gæster hos os, så er de altid alle sammen rigtig godt tilfreds. ” (Interview ansvarlig 4, 2014).

For planlæggerne indeholder et godt program overordnet set følgende forskellige dele:

1. Introduktion/præsentation af stedet og uddannelsen

2. Deltagelse i undervisningsforløb, dvs. mulighed for at se undervisningen, lave opgaver samt møde de studerende og underviserne på stedet

3. Møde praksis/evaluere på oplevelsen

UCN uddannelserne indleder studiepraktikken med at samle studiepraktikanterne den første dag til en fælles introduktion, hvorefter de går hver til sit alt efter studievalg. Den fælles introduktion anses som en god måde at introducere alle for hinanden på og få en fornemmelse af det samlede studiested, der besøges og måske efterfølgende skal søges ind på. En ansvarlig for Studiepraktik fortæller:

”Det er vigtigt for os, at de ser [uddannelsesstedet] med de (…) uddannelser, der nu er her (…). At de ser studiemiljøet, og at de ser omgivelserne, så derfor har vi valgt at samarbejde og lave en fælles introduktion – en fælles velkomst.” (Interview ansvarlig 3, 2014).

Efterfølgende er der en mere specifik introduktion til den konkrete uddannelse, hvor der også er mulighed for at stille spørgsmål til alt vedr. det at gå på den specifikke uddannelse. Denne intro-duktion er primært indholdsorienteret, hvor der introduceres til forventet arbejdsmængde, ud-dannelsens opbygning, praktikmuligheder, efteruddannelsesmuligheder lige som der informeres om beslægtede uddannelser. Det er planlæggerne af Studiepraktikken, der står for introduktio-nen, fordi de gennem rollen som studieadministrator eller studievejleder kender uddannelsens opbygning og indhold indgående og ved, hvad der er relevant for denne målgruppe at høre om.

Gennem dialog får studiepraktikanterne mulighed for at forholde sig til det indhold, der lægges frem, samt den måde, der arbejdes på det pågældende sted (elev – indhold-linjen i den didakti-ske trekant). Samtidig skabes en intimitet i rummet mellem planlægger og studiepraktikanterne, hvilket er med til at styrke lærer- elev – relationen (jfr. den didaktiske trekant).

Dag to er der mere fokus på at give studiepraktikanterne et mere indgående indblik i uddannel-sen gennem deltagelse i specielt tilrettelagte undervisningsforløb, der viser eksempler på den undervisning, der forekommer op uddannelsen. Indholdet er udvalgt under hensyntagen til, at det indholdsmæssigt fanger studiepraktikanterne og niveaumæssigt passer til deres forudsæt-ninger. Desuden opleves også en del af et almindeligt undervisningsforløb. Dette behandles nærmere under hypotese 2 og 3. Under de følgende hypoteser diskuteres ligeledes, hvordan UCN griber dag 2 og 3 an i forhold til involvering af professioners praksis.

Et gennemgående fokus i planlægningen er at have et program, der er varieret og velpakket, så-ledes der hele tiden sker noget nyt og vises forskellige aspekter af uddannelsen og uddannelses-miljøet. Endvidere skal det være varieret i forhold til typer af oplevelser samt mulighed for delta-gelse og positionering: ”Vi synes, at vi skal lave et godt program, som er varierende og afspejler vores hverdag, men det skal også pakkes sådan, at der er noget for dem at komme og kigge på.”

studiepraktikanterne. Denne orientering og kommunikation gælder alle de personer, der på den ene eller anden måde involveres i besøg af studiepraktikanterne. En ansvarlig for Studiepraktik fortæller:

”Det samarbejde og koordinering med at fortælle mine kollegaer, (at) det er sådan, det er (…) og fortælle [de studerende studiepraktikanterne skal møde, red.] at nu kommer der nogen på besøg og ’vær åben overfor dem’ og ’svar på de spørgsmål, der nu er’. Det forarbejde gav pote (…) De var forberedte på det.” (Interview ansvarlig 3, 2014).

Grundige forberedelser af såvel indhold som forløb af dagen med alle de små praktiske detaljer, der også ligger i det, kan være afgørende for udbyttet og oplevelsen af studiepraktikken. Falder det hele i hak, vil det opfattes professionelt og imødekommende, fordi studiepraktikanterne mø-der velforberedte unmø-dervisere og stumø-derende, mø-der er tunet ind på at tilgodese studiepraktikan-ternes ønsker og behov. Oplevelsen af at blive mødt og set positivt og ikke som et forstyrrende element vil planlæggerne gerne give studiepraktikanterne med.

9.1.2 Case UCN: Studiepraktikanternes perspektiv

Studiepraktikanterne er generelt rigtigt glade for første dags introduktion og muligheden for at se studiets fysiske rammer og faciliteter. Desuden er muligheden for øget viden og for at stille spørgsmål af stor vigtighed. En siger: ”Jeg synes, at det var en rigtig god måde, at det blev bygget op på, hvor vi fik introduktion til selve uddannelsen om onsdagen.”(Interview studiepraktikanter 4, 2014). På det ene studiepraktiksted var introduktionen og spørgerunden organiseret sådan, at alle skrev gule sedler med spørgsmål, som blev hængt op, grupperet og besvaret. Det fungerede overordnet set rigtig godt ifølge studiepraktikanterne:

En fortæller: ”Altså første dag, det var rart, fordi vi fik sådan nogle post-it’s, og så fik vi lov at stil-le en masse spørgsmål til uddannelsen (…).” (Interview studiepraktikanter 3, 2014). Det er såstil-le- såle-des vigtigt, at der er tid til at få besvaret alle de spørgsmål, man går og tumler med angående det, at gå på denne uddannelse, da det er en vigtig del af afklaringen. De andre elementer af for-løbet er ligeledes med til at give indsigt og afklaring, hvilket er afgørende for udbyttet af forfor-løbet.

Dette gælder uanset, om studiepraktikanten finder ud af, at studiet er eller ikke er noget for ved-kommende. Øget mulighed for afklaring gennem forløbet er at stor betydning for studieprakti-kanterne, da det er et af hovedformålene med studiepraktikken.

God gennemførsel af Studiepraktik afhænger fra studiepraktikanters perspektiv også af en god oplevelse af at komme på stedet, hvilket hænger sammen med god planlægning og god koordi-nering fra arrangørernes side. Dette for at dagene forløber glat, og at studiepraktikanterne føler sig godt modtaget og velkomne:

”Jeg følte mig altid velkommen (…) De var imødekommende. De har lukket os ind i deres hver-dag.” (Interview studiepraktikanter 3, 2014). En anden supplerer: ”Vi har ikke mødt nogen sure miner over, at nu skulle vi komme og fylde hele klasseværelset (…) Det har kun været positivt.”

(Interview studiepraktikanter 3, 2014).

Der bliver i samme interview henvist til, at folk på gangene spurgte, om de var studiepraktikanter og hjalp dem på rette vej, hvis de gik rundt og så forvirrede eller fortabte ud. Modsat kan

velsen blive mere negativ, såfremt det glipper med koordineringen. Ved en koordineringsfejl duk-kede der dag to det ene sted ikke nogen op over middag i det lokale, hvor studiepraktikanterne havde fået at vide, de skulle være. De vidste således ikke, hvad de skulle, og endte med at gå hjem. Det fremstod ikke særligt imødekommende eller seriøst for studiepraktikanterne:

”Der kom ingen derop. Vi sad bare der (…). Man kan ikke forestille sig det, når man går på gym-nasiet, at der ikke kommer nogen lærer, fordi der kommer altid en lærer, eller også får man be-sked om, at der er en, der er syg. Her, der fik vi slet ikke noget at vide, så vi tog bare hjem.” (Inter-view studiepraktikanter 4, 2014).

Studiepraktikanterne fik altså mindre ud af denne dag, end de kunne have fået, hvilket er ærger-ligt. Kommunikation og koordinering er derfor et meget centralt element, der som nævnt også fremgår af interviews med de ansvarlige.

Forberedelserne angår også de informationer, studiepraktikanterne modtager forud for studie-praktikken, og her blev det oplevet som meget positivt at modtage velkomstbrev med de vigtig-ste informationer om, hvor man skulle møde op, et kort der viser det, hvad man skal medbringe mv. Det giver en tryghed og en fornemmelsen af at være ventet.

En anden egenskab ved programmets tilrettelæggelse er, at det giver studiepraktikanterne ind-blik i, hvad der forventes af dem som eventuelle kommende studerende på uddannelsen. Dette kommer til udtryk gennem såvel dialogen den første dag med den ansvarlige for studiepraktikken som gennem mødet med andre studerende og undervisere (hypotese 2). Dette er med til at for-berede studiepraktikanterne på, om det studie, de besøger, kan være noget for dem og matcher det billede, de har af sig selv som studerende. Hvor meget arbejde skal der lægges i studiet, hvil-ke krav forventer uddannelsen, at man kan honorere mv. Gennem disse møder får studieprakti-kanten mulighed for at forholde den nye viden til sin eksisterende viden og forforståelse for der-igennem at skabe ny mening. Disse nye meningstilskrivelser vil være af betydning for om uddannelsen efterfølgende vælges eller ej.

9.1.3 Case AAU: Planlæggernes perspektiv

Planlæggerne, der er interviewet i denne case, er selv studerende på studiepraktikstedet. Begge er desuden relativt nye i forhold til opgaven med at koordinere og planlægge Studiepraktik.

Strukturen og indholdet i bygger ligesom i den foregående case på didaktiske grundovervejsler, der ligger i forlængelse af den didaktiske trekant. Også her er indtænkt elementer, der på forskel-lige vis giver studiepraktikanterne mulighed for at få et varieret indtryk af uddannelsen og ud-dannelsesstedet via elementerne fra den didaktiske trekant vedrørende elev - lærer – indhold. I punktform ser indholdet i dagene ud som følger:

1. Dag 1: Fælles introduktion til Aalborg Universitet, til campus samt til den enkelte uddannelse specifikt, herunder blandt andet til gruppearbejdsformen.

Det, der er kendetegnende for denne case, er vægtningen af gruppearbejdet som bærende ele-ment gennem introduktion til og viden om, hvad det vil sige, samt udførelse af konkrete øvelser sammen med andre studiepraktikanter og nuværende studerende.

Dagene er planlagt med tæt og varieret indhold, så studiepraktikanterne får indblik i uddannel-sens form og indhold samt får prøvet nogle forskellige elementer. Som af de ansvarlige planlæg-gere fortæller, er forløbet sammensat på denne måde for at bidrage med mest mulig viden og er-faring, som studiepraktikanterne kan bruge til at træffe uddannelsesbeslutning ud fra:

”Selvfølgelig for at vise så meget som muligt om, hvad det er for noget, vi går og laver, men sta-dig på en sjov og spændende måde.” (Interview ansvarlig 1, 2014).

Et velstruktureret og varieret program, der på en sjov og spændende måde introducerer studie-praktikanterne til de forskellige studier, er således vigtigt. De enkelte undervisningsdele og relati-onen til praksis behandles nærmere under hypotese 2 og 3. Kvaliteten af programmet hænger som nævnt under den første case ligeledes sammen med det velstrukturerede, velkoordinerede og organiserede element. Planlæggerne lægger også her vægt på denne faktor, for at udbyttet af studiepraktikken er bedst mulig:

”Jeg hørte bare fra mange af studiepraktikanterne, at de var overraskede. De synes bare, det hele var så velorganiseret og virkelig godt planlagt, og hele programmet var bare rigtig godt. Jeg tror, de var glade for, at der skete noget hele tiden.” (Interview ansvarlig 2, 2014).

Det er den samlede sum af alle delelementerne i programmet, der er med til at give studieprakti-kanterne et billede af, hvordan de skal være forberedt, når de starter på uddannelsen, hvordan det er at være på uddannelsen, samt hvor uddannelsen fører en hen hvad angår erhverv og job.

Studiepraktikanterne skal gerne kunne se en mening med at tage uddannelsen, og det er plan-læggernes vurdering, at de valgte markører i programmerne er med til at styrke studiepraktikan-terne i at træffe det valg, der hedder: Er denne uddannelse den rette for mig eller ej?

9.1.4 Case AAU: Studiepraktikanternes perspektiv

Studiepraktikanterne har generelt set haft en god oplevelse af at være i studiepraktik. En fortæl-ler:

”Vi så den her uddannelse i et trygt miljø, hvor vi var i vores lille gruppe, og de, der vejledte, var også søde til at hjælpe os og gøre os trygge ved situationen og forklare os ting, vi ikke forstod. Vi kunne altid stille dem spørgsmål.” (Interview studiepraktikant 2, 2014).

En anden fortæller, at de kom omkring mange forskellige aspekter og havde nogle gode dage:

”Det var godt, de varierede det. Der var på nogle tidspunkter sådan nogle samarbejdsøvelser med at bygge en LEGO-bil, og så var der et andet tidspunkt, hvor vi skulle spille noget brætspil og sådan noget, som også var relevant, så det var meget sjovt. Det var sådan varieret.” (Interview studiepraktikant 3, 2014).

Det, at få et dybere indblik i uddannelsens indhold gennem et godt tilrettelagt program for Stu-diepraktik, er noget, studiepraktikanterne sætter pris på:

”Det var bare spænende at høre om, hvad det egentlig var, for man havde jo læst sig til noget på nettet, og så havde man ligesom valgt sin studiepraktik ud fra det. Men at få sådan en lidt dybere forklaring, for man kan jo ikke læse sig til alt, og det er ikke særlig godt beskrevet på de der ud-dannelsessider.” (Interview studiepraktikant 4, 2014).

Vedkommende her syntes, forelæsningen var rigtig spændende og inspirerende, så det er forskel-lige elementer, der tiltrækker de forskelforskel-lige unge.

Gennem studiepraktikken er det også blevet tydeligere for praktikanterne, hvad der forventes af dem som nye studerende på den givne uddannelse. De giver i interviewene udtryk, for at der forventes en vis selvstændighed og modenhed i forhold til at møde op til forelæsninger, have si-ne ting i orden og leve op til det ansvar, det er, at arbejde gruppebaseret.

”Der var de her forventninger med, at man skulle kunne lide at arbejde med projekter og være projektorienteret, når man er på Aalborg Universitet. Og så var der det med, at de forventer, at man er samarbejdsvillig i forhold til gruppearbejdet. Det, vidste jeg faktisk ikke, var karakteristisk for Aalborg Universitet, men det fandt jeg så ud af.” (Interview studiepraktikant 3, 2014).